Sådan får du børn (og voksne) til at elske valnødder!

Valnødden er sådan en lidt sær nød. Nogle gange er den mild og god, og andre gange er den bitter, fjendtlig og måske endda harsk. Smagen er markant og for mange lidt mindre elskelig end andre “nemmere” nødder som mandler og cashewnødder. Valnødden ligner desuden en hjerne, hvilket er lidt ulækkert at tænke på, men måske er det, fordi den er god for netop hjernen. Hvem ved?

I dag får du et enkelt tip til at få børn (og voksne) til at elske valnødden. Mine børns reaktion var fx her: Mor, de smager jo af kage!! Kage blev der sagt! Jo, jo…

Hvad? Hvordan? Det er ganske enkelt. Du udbløder nødderne og tørrer dem derefter i ovn eller dehydrator. That’s it!

Snack: Udblødte valnødder

Hvorfor udbløde nødder?

Når vi udbløder nødderne, fjerner vi for det første nøddernes bitterstoffer, så de i stedet får den sødeste og mest aromatiske smag. Nødder smager både anderledes og – efter min mening – bedre efter udblødning. Desuden neutraliserer udblødningen nøddernes indhold af fytinsyre. Fytinsyre binder mineraler som kalcium, magnesium, jern, kobber og zink til sig og forhindrer kroppen i at optage dem. Fytinsyre kan desuden hæmme nogle af kroppens egne fordøjelsesenzymer, og mange (fx mig!) oplever også nødder som hård kost for maven. Men når du bruger tid på at udbløde dine nødder, står du altså tilbage med nødder, som er nemmere at fordøje og nemmere at optage næring fra, og som tilmed smager bedre! Win-win-win!

PS: Fytinsyre lyder som en led satan, ikke? Men ved du, hvorfra du får allermest fytinsyre? Fra kornprodukter! Måske er det derfor, at mange oplever, at deres fordøjelse forbedres på en kost uden kornprodukter. Spiser du kornprodukter, kan du neutralisere fytinsyren ved at lade brødet langtidshæve eller bage med surdej.

Snack: Udblødte valnødder

Snack: Udblødte valnødder

Sådan får du børn (og voksne) til at elske valnødder!

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • valnødder
  • vand

Sådan gør du

  • Om aftenen tager du dine valnødder og hælder dem i en skål og overhælder dem med koldt vand. Så sætter du dig ind på sofaen og ser TV, læser, strikker, spiser chokolade, taler med din bedre halvdel eller noget andet. Inden du går i seng, skifter du måske lige vandet. Allerede nu vil du se, at vandet, du hælder fra, er helt brunt. Hvis du glemmer at skifte vand, går det også.
  • Næste morgen hælder du vandet fra, skyller nødderne i koldt vand og tørrer dem let i et rent viskestykke. Så putter du dem i ovnen (på bagepapir) ved så lav temperatur, du kan. Jeg brugte dehydratoren og satte den på 52 grader. Mine fik 8 timer, og så var de fint tørre.
  • Herefter er de lidt grå og kedelige at se på, men smag dem lige engang. Smagen er nu mild og himmelsk og god. Og faktisk lidt kageagtig! Og så har du en fin og sund lille snack, til når ungerne kommer  hjem fra børnehave eller fritter.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

21 kommentarer til “Sådan får du børn (og voksne) til at elske valnødder!”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Fru Kofoeds Køkken, prøv at lade en pose mandler stå i blød i vand natten over som Jane Madbandit beskriver, og se om du ikke synes der er forskel.
    Når de har stået natten over har nødden en helt anden konsistens hele vejen igennem, hvorimod en opkogt nød slet ikke er ligesådan, heller ikke hvis den har stået i blød et kvarter.

    Prøv det engang, du vil _elske_ mandler som har stået i blød natten over :0)

    Svar
  2. Hej :)
    Jeg tænkte på, hvis man tørrer dem i ovn, er det så bedst med varmluft eller almindelig, nogle der ved det? :-)

    Svar
  3. Jeg kan finde på at udbløde nødder mv. For sundhedens skyld, men det jeg elsker ved valnødder er netop det bitre.
    Bitterhed er det smagsindtryk, som ligger mennersker aller fjernest at synes om, derfor har jeg det lidt svært ved at snyde børn ved at fjerne bitterhed, det svarer jo til alle de produkter der sødes, fordi sødt er det der ligger os mest naturligt at synes om.

    Svar
  4. Det var det, jeg mente med “lyn-versionen” :) Når jeg laver saltmandler, får de et opkog og står derefter og trækker et kvarters tid – opkogningen fremskynder vel processen lidt, selvom det selvfølgelig stadig ikke er det samme!
    Vh Louise

    Svar
    • Det synes jeg ikke kan sammelignes med udblødning. Men jeg kan snildt forestille mig, at de smager dejligt :)

      Svar
  5. Jeg udbløder samtlige nødder jeg spiser – dog skal mere ‘olierede’ nødder som fx. cashewnødder ikke ligge så lang tid i blød for ellers bliver de smattede (er min erfaring). Når jeg kommer nødderne i ovnen skal de dog have ml. 12 – 18 timer OG så har jeg fundet ud af, at det tager markant kortere tid, hvis man lige smækker en ske i ovnlågen, så ovnen ikke er helt lukket til! Jeg tænker at det må være noget med, at fugten fra nødderne skal kunne komme ud..? Det virker i hvert fald :-)
    Ift. opbevaring så smækker jeg mine nødder i fryseren! Så holder de længere – og nej, de fryser ikke rigtigt, så man kan spise dem direkte fra fryseren ;-)

    Svar
    • Ja det er også min erfaring. Jeg tørrer jo i dehydrator (tørreovn) og her er det netop at luften kommer ud og nødderne bliver rigtigt tørrede. Og smart med fryser!! :)

      Svar
    • Fryser du nødderne efter du har udblødt og tørret? For i så fald er det da virkelig nemt bare at lave en stor portion på en gang.
      Eller er de udblødte og tørrede nødder så tørre at de også opbevares på glas i skabet?

      Svar
      • Jeg har aldrig overvejet at fryse dem. Har du prøvet det? Jeg opbevarer dem i glas, når de er helt tørre og i køleskab, hvis de stadig er våde :)

        Svar
  6. Min datters kommentar da hun som ca. 3 årig fik en valnød “det smager ligesom at putte en finger i øret og sutte på den bagefter” alt imens hun krøllede ansigtet helt sammen.
    Siden har det i vores familie heddet ørevoksnødder

    Svar
  7. Dejligt info. Jeg kender tricket fra mandler, der udblødes og smager anderledes og/men gode. Kan det med fordel bruges (ift. fytin) på alle typer nødder?

    Svar
    • Kære Jane. Jeg bor på kollegie og synes derfor ikke, at jeg kan tillade mig at “spærre” ovnen i så mange timer (+ bruge så meget strøm, som vi sammen betaler for). En dehydrator er desværre heller ikke på mit studiebudget. Er der en andre muligheder, som vil kunne gøre det ud for den langsomme tørring i ovn? F.eks. tørring ved højere varme, men kortere tid, eller ødelægger det nødderne? På forhånd tak,
      Mvh Tine

      Svar
      • Ja du kan sagtens bruge højere temperaturer, fx op til 150-160 grader. Så tager det vel en lille halv time, vil jeg tro. Du kan også lade være med at tørre dem og bare spise dem udblødt. Det gør jeg også tit. I så fald skal de opbevares i køleskab :)

        Svar
  8. Det var virkelig interessant viden! Og et rigtig godt tip. Det må jeg prøve – det må jo næsten være det samme, man gør (bare i lynversionen) når man laver saltmandler?
    Vh Louise

    Svar
    • Mjaah det er jo udblødningen, der fjerner fytinsyren og så længe er mine saltmandler i hvert fald ikke i vand..

      Svar
  9. Hej Jane

    Ovennævnte lyder spændende og skal prøves. Tænker om jeg så, kan bruge valnødder i din jordbær/ostelagkage i stedet for Pecannødder???

    Svar
  10. Vi plejer at bruge Pekannødder i stedet for valnødder. De smager næsten ens, men er helt uden den bitre smag som valnødderne ofte har.

    Svar