Flere flade grøntsagsbrød

Grøntsagsbrød er min favorit-brøderstatning. Jeg har ikke spist rigtigt brød siden 2010, så jeg har for længst vænnet mig af med, at al mad starter med en skive brød. Hvis jeg spiser brød-erstatninger, foretrækker jeg de brød, der lavet med en base i grøntsager. De tunge kernebrød og brød bagt på specialmel spiser jeg sjældent. Jeg vil hellere have rigtig mad.

Grøntsagsbrød lavet med rester

De her grøntsagsbrød er sådan set ikke meget anderledes end de mange andre lignende grøntsagsbrød, jeg har lavet og som findes både her på bloggen og i mine bøger.

Faktisk laver jeg dem aldrig ud fra opskrift. Indholdet består som regel bare af grøntsagsrester, som synger på sidste vers, og som derfor bliver lavet til brød i stedet for at blive smidt ud.

Flade grøntsagsbrød LCHF glutenfri

Flere flade grøntsagsbrød

Udskriv Pin
12 stk
|

Ingredienser

  • 350 g blomkål
  • 150 g broccoli brug gerne stokken
  • 100 g ost jeg brugte Manchego til denne portion
  • 1 håndfuld friske basilikumblade
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk cayennepeber eller chipotle chili
  • 2 spsk loppefrøskaller reklamelink
  • salt peber
  • 2 æg

Sådan gør du

  • Skær grøntsager og ost i mindre stykker og put dem i foodprocessoren (skålen med den store kniv).
  • Hæld resten af ingredienserne (minus æg) i og blend, til du har en rimelig ensartet masse.
  • Put æg i og blend igen. Nu har du en våd, fedtet dej.
  • Lav små kugler af dejen og klat dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres dem flade og runde med hænderne. Det er en fedtet affære, men pyt nu med det.  Jeg får plads til fire på hver bageplade og fyldte altså tre bageplader til denne portion.
  • Opvarm ovnen til 170 grader varmluft og bag pladerne i 15 minutter.
  • Kig til dem og se, om du skal bytte om på pladerne. Eller måske er det kun min ovn, der varmer ujævnt.
  • Giv dem 10 minutter mere og tjek igen. Når de er fint gyldne i kanten er de færdige. Mine fik i alt 30-35 minutter.
  • Når de kommer ud af ovnen, kan det være en idé lige at lette dem fra bagepapiret med en spatel, så de ikke gror fast.

Noter

Jeg kan ikke spise mig igennem 12 af de her brød, så jeg fryser dem ned med madpakkepapir imellem. På den måde kan jeg tage en enkelt eller to op, når jeg synes, jeg har en ret, der kræver at blive lagt på noget brød-agtigt.

Flade grøntsagsbrød - LCHF glutenfri

Grøntsagsbrød – anvendelsesmuligheder

Jeg bruger dem til alt muligt! Til hurtig frokostsandwich, som burgerboller eller som bund i denne lækre mexi-tallerken, som var min morgenmad i går.

Her havde jeg et grøntsagsbrød smurt med røget paprikadip sammen med en rest kylling, guacamole og tomatsalsa fra min aftensmad aftenen før. Det var en seriøs morgenmad! Faktisk så seriøs, at den mættede helt til aften!

Morgenmadstallerken - mexi LCHF

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

57 kommentarer til “Flere flade grøntsagsbrød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Når du tager dem op for fx at spise til frokost, hvor længe før, tager du dem så op? Eller varmer du dem lige i en brødrister direkte fra fryseren fx?

    Svar
  2. Hej Jane,

    Tænker helt klart, at jeg er nød til at lave de her brød. Jeg vil starte med, at bruge dem til morgenmad i hverdagen og frokost i weekenden, men hvad mangler jeg til? Mere fedt, protein eller? Spiser pt. æggetoast om morgenen, som simpelthen er en fantastisk spise :) Frokost i hverdagen er der styr på, men det er lidt mere hvad som byder sig i weekenden, da jeg ikke er så sulten der.

    Venlig hilsen
    Karin

    Svar
    • For et komplet måltid ville jeg tilsætte både fedt og protein og også flere grøntsager. Fx en fed mayodressing, noget kød- eller fiskepålæg af en art og så spise en salat ved siden af.

      Svar
  3. Børnene bryder sig ikke så meget om blomkålssmagen når de skal bruges til hotdog brød. Forslag til andre grøntsager der kan bruges i stedet?

    Svar
    • Grøntsagsbrød bliver jo ikke sprøde. De bliver faste i det, især i kanten og blødere i midten. Det er svært at sige hvad mængdeangivelserne svarer til. Et stort blomkål vejer måske 8-900 g mens et lille øko-blomkål måske kun vejer 400 g.

      Svar
  4. Bare en lille kommentar.
    Jeg var på LCHF i ca. 2,5 md. sidste vinter, men blev stoppet at min læge da mine kolesterol/fedt tal var alt for høje, på trods af at jeg i løbet af meget kort tid, læs 2 uger havde skåret kraftigt ned på insulin, og jeg havde aldrig haft det bedre. Først i de sidste 2-3 uger følte jeg selv også, at der måske kunne være noget om at det ikke var helt godt.
    I mellemtiden har jeg været totalt madforvirret, blev virkelig syg i efteråret, og troede nærmest at det var helt slut for mig.
    Nu for 14 dg. siden får jeg så læst på et af mine sukkersyge præparater at det kan give ændringer i fedtsammensætningen og forhøjet kolesterol!!
    Jeg har været til samtale med en kardiolog, og i samarbejde med hende er det nu aftalt at jeg skan prøve igen, og lægge Forxiga pillerne imens, håber inderligt at det betyder bedre tal og at jeg kan gennemføre den nye spisemåde, for jeg VED at det er tusind gange bedre end alt andet jeg har prøvet. Bare til info for andre diabetes-2 pt. der skulle få lyst til at afprøve LCHF.

    Svar
  5. Nu er manden omsider hoppet på vognen og jeg har lavet brødene her til ham nogle gange. Der er snak om at anvende ugens stokke (fra broccoli og blomkål) samt grøntsagsrester generelt. Dem har vi ikke haft så mange af, så jeg har brugt blomkålsbladene. Jeg skyller og trimmer dem og så ryger de i sammen med et par gulerødder. Det smager fantastisk og må da siges at være økonomisk :-).

    Svar
  6. Hej Jane
    Jeg vil høre dig om det er bedre at bage med loppefrøskaller end med Fiberhusk? Det ser ud til at du primært bruger skallerne men jeg er stødt på andre opskrifter med LCHF hvor der anvendes husk. Jeg er ny “på området” så har hårdt brug for at blive klogere og finde min egen LCHF stil :-)
    Tak på forhånd
    Karina

    Svar
  7. Hej Jane,

    jeg synes at jeg så en opskrift hos dig på et tidspunkt, hvor man bruger alt det ved frugt og grønt som bliver smidt fra i en juicer til at lave grøntsagsbrød. Det er jo i alt det stads, at fibrene sidder, så hvis man bruger det til brød, bliver det jo noget fiberrigt noget. Kunne man gøre det med disse fladbrød, hvis man tilsætter lidt grøntsagsjuice for fugtighedens skyld? Og har du en opskrift på knækbrød med grøntsags’pulp’?

    Svar
  8. Hej Jane :-)
    Ovenstående portion incl. smoothie, er det hvad du spiser til morgenmad?
    Jeg tror nemlig at jeg generelt spiser for små portioner, har problemer med at sulten melder sig kort efter jeg har indtaget “et hovedmåltid”.
    MVH
    Mette

    Svar
    • Ja, det nederste billede med en grøntsagspandekage smurt med mayo og med kylling, guacamole + diverse og greenien er ét måltid. Jeg spiser som regel meget om morgenen og til frokost og mindre om aftenen. Sådan er mit appetitmønster. Men med sådan en portion her er jeg gerne mæt til næste måltid :)

      Svar
  9. Bare lige et tip, så laver jeg ofte en grøntsags-juice for et vitamin boost. Og det tørre der er tilbage i juicemaskinen bruger jeg til grøntsagsbrød. Så bliver det hele brugt

    Svar
    • Jamen nærmest forevigt. Jeg opbevarer dem i fryseren med madpakkepapir imellem og tager et par stykker op, når jeg skal bruge dem :)

      Svar
  10. Mums! Det lyder godt nok lækkert :D Jeg savner dog en ret, hvor jeg kan bruge min “gamle” kogte grøntsager ;) Har du sådan en på lager?

    Svar
    • Jeg bruger mine kogte grønsager som en slags jævning til saucer, gryderetter osv, ved at blende dem og så bruge resultatet i væden. Det smager godt og det jævner en tynd sauce.
      Mvh Kate

      Svar
  11. Jeg har prøvet denne opskrift og må sige at de er forbavsende nemme at lave, der er bare lidt mange køkkenmaskiner at vaske op bagefter. Bortset fra Manchengo ost (brugte en 6% fra thise mejeri) fulgte jeg opskriften. Smagen er fin, jeg savnede bare at kunne smage grøntsagerne lidt bedre. Næste gang jeg bager dem tror jeg at jeg tilsætter nogle friske grøntkrydderier fra haven i stedet for Chili/spidskommen. Så vil man kunne spise dem med ost eller et mildt stykke skinke og stadig kunne smage pålægget.

    Tak for inspirerende blog.
    vh. Mette

    Svar
  12. er i fuld gang med en portion udelukkende på hvidkål og en blom-/hvidkål version. Nyder helt sikker at leve efter LCHF. Min dejlige datter på 14 år har siden nytår tabt sig næsten 7 kilo uden at sulte og har nu lært at mærke efter hvornår nok er nok. Hun er en fantastisk pige på 171, som inden LCHF vejede 72,5 kilo, hvilket hun var meget ked af. Nu stråler hun og har senest investeret i en bikini, for sådan var hun da nødsaget til at eje :-) Hvor er jeg bare glad for at jeg faldt over din blog…

    Svar
  13. Har en stavblender med en lille foodprocessor, den virker ganske fint til alle de LCHF opskrifter jeg har lavet, hvor der skal bruges en foodprocessor, og det er ret mange. Det er faktisk en god investering.
    Og uh hvor Janes opskrifter virker når vægten skal ned. Har prøvet i 30 år, og først nu er det lykkes. Har levet efter LCHf i 4 måneder nu, og det er herligt at det er tilladt at tage et glas vin.

    Svar
  14. Hej Jane.

    De ser rigtig lækre ud :-)
    Ved du noget om kalorieindholdet i disse lækre pandekager?
    mvh Vinnie

    Svar
  15. Jamen, jeg troede også jeg skulle have grøntsagspandekager til fryseren, men de blev spist alle 12 sammen med burgermenu fra bog 1 :-)
    Sønnike havde forudsagt, at han nok ville have rugbrødsmadder til ‘dessert’ (hans måde at sige, at maden ser lidt for spændende ud og måske ikke kommer til at smage ham!). Men han fik intet andet og retten fik karakteren 7 ud af 10 ;) Ikke værst fra en kræsenpind som ham !!

    Svar
  16. Så blev de bagt og de er så lækre, glæder mig allerede til frokost i morgen
    Jeg har et lille ønske.
    Inspireret af dig har jeg købt en Excallibur dehydrator og jeg elsker den, det ville være skønt
    Hvis du en gang imellem ville vise os noget af det du bruger din til. Har købt nogle bøger på engelsk, men det ville være rart med lidt inspiration på dansk

    Svar
  17. Kære Jane.
    Som jeg skrev i weekenden i pb var jeg vild for at prøve din opskrift fra “Mæt og glad” på grøntsagsfladbrød….. nu har jeg lavet denne variant…. Og jeg må sige…DE SMAGER DEJLIGT…. muligt jeg aldrig bliver lchf’er fuldt ud, men dine opskrifter får mig bestemt et stort stykke på vej :) Jeg har i snart 3 mdr. kørt min egen variation af “reducer kulhydrater”, og bare denne variation får mig til at føle mig bedre tilpas, har oven i købet tabt næsten 8 kg blævre-flæsk……. har energi til motion og lektie-læsning med datteren om aftenen… :) jeg er moden til mere og du inspirerer mig I DEN GRAD…. TAK :)
    Taknemmelige hilsner
    Susanne

    Svar
  18. Uuuhm, elsker også disse og elsker ideen om at alt kan bruges, så vi undgår madspild.. Jeg tager bøfformeren fra tuppervarer og maser dem derefter ud med “presseren/stamperen”.. Det fungere fint og man undgår klistrede fingre. Putter lidt vand på “presseren/stamperen”, så den let slipper dejen..
    Knus-elsker din blog og alle dine opskrifter…

    Svar
  19. Jeg er simpelthen vild med grøntsagspandekager. De er geniale – netop, som du skriver, at man hurtigt kan redde et træt blomkål (eller andet), der ellers ville være blevet smidt ud. Det er superøkonomisk, og så er det bare genialt, for de smager godt til rigtig meget.

    Svar
  20. Hej Jane,
    De brød ser bare rigtig lækre ud – dem skal jeg straks prøve at bage! Jeg har dog aldrig prøvet at bruge frøloppeskaller, så hér kommer lige et par spørgsmål fra en nybegynder: Gør de noget bestemt for opskriften? F.eks. om “brødene” ikke vil hænge sammen uden? Kan de udelades?
    På forhånd tak og tusind tak for en super blog, som jeg følger med stor interesse :D

    Svar
  21. De ER nemlig bare et hit til når man har travlt og skal sørge for frokost til en uge af gangen :-)
    Jeg lægger et stykke bagepapir ovenpå klatterne og giver dem en pæn tur med kagerullen så de bliver ca lige flade (det hedder anvendt OCD herhjemme) for så er de nemmere at stable i fryseren :)

    Svar
  22. Jeg har forsøgt at lave dine madbrød uden ost for en 100% mælkefri version. Jeg tilsatte et æg mere og de blev helt fine og lækre. Sammenlignet med en portion med ost, så synes jeg ikke der var den store forskel

    (cremefraiche og græsk yoghurt har jeg erstattet lige over med den fede del af kokosmælken og så kan ret meget brød i din bog laves mælkefrit
    Nu mangler jeg bare at finde et alternativ til Phillidelphia. Det er endnu ikke afprøvet)

    Svar
    • Er det rigtigt? For jeg lavede en ostefri version i sidste uge og jeg måtte kassere hele portionen, for de hang overhovedet ikke sammen. Det kan være det ekstra æg gør forskellen. Det tror jeg nemlig ikke jeg fik puttet i…

      Svar
      • Hej
        Jeg har lavet hj lavet Soya smøre ost, som jeg bruger i de retter hvor der i opskriften står at der skal tilsættes ost, creme fraiche osv.
        Det fungerer helt fint :)

        Svar
    • hej Heidi
      I Irma kan du nu bl.a. købe laktosefri Philadelfia fra Valio, tror jeg. kan det hjælpe dig mon? vh

      Svar
    • fedt at finde en erstatning for ost – især for én som jeg, der ikke kan fordrage ost!!!
      Håber vi hører, hvis der findes erstatning for den cremede smøreost ;)

      Svar
  23. Jeg vender dem gerne undervejs i ovnen – det giver et bedre og mere ensartet resultat synes jeg.
    Lægger bare bagepapir henover dem og vender dem alle og så ind i ovnen igen. Men husk lige at bagepladen er varm! Her taler jeg af erfaring! :-P

    Svar
  24. Hvis man nu ikke kan tåle , hørfrø og hasselnød , kan man så bare lave det på ren solsikke ?

    Svar
  25. Jeg elsker simpelthen disse grøntsagspandekager. Jeg er begyndt at bage dem som en stor firkantet masse (altså fylder bare bradepanden) Skærer dem ud i firkanter når de er bagt- så passer de nemlig lige i madpakken

    Svar
  26. Hej Jane,

    Hvis man ikke har en foodprocessor, men en god, kraftig blender, tænker du så, at det er muligt at få samme resultat, ved at blende ingredienserne i den?
    Tak for skøn inspiration!

    Mvh. Mai

    Svar
    • Det har jeg ikke prøvet. Måske hvis man blender æggene med fra start, så blenderen har lidt væske at arbejde med… ?!

      Svar
    • Jeg kører mit i blenderen, og det fungerer fint:) Jeg deler det dog op i mindre portioner, og blander det hele i en skål til sidst.

      Svar