Om børn, mad og LCHF

Hvis der er ét spørgsmål, jeg altid får, når jeg er ude og holde foredrag, så er det: Hvad spiser dine børn?

Mad, plejer jeg at svare. De spiser mad. Ligesom resten af familien gør. Når det så er sagt, så forstår jeg godt spørgsmålet. For det er jo lidt svært at spise LCHF og tro på, at kulhydrater fra kornprodukter og sukker måske ikke er det, vi skal spise allermest af og så samtidig lade ungernes kost bestå af cornflakes, brød og pasta. Så klart at vores måde at spise på også smitter af på ungernes kost.

Når mor er sukkerfølsom…

Vi er i den “heldige” situation, at jeg altid har haft det svært med sukker og derfor har forsøgt at begrænse det. Derfor har sodavand, slikskåle og slikskuffer ikke været en del af vores hjem i de sidste mange, mange år. For jeg spiste det jo lige så hurtigt, som det kom ind ad døren, og jeg opdagede hurtigt, at det var meget nemmere at lade være med at spise det, hvis jeg lod være med at købe det. Det her var længe, før vi fik børn.

Da det så oven i købet var svært for mig at blive gravid, blev det endnu vigtigere for mig, hvad jeg hældte indenbords. Og selvom min opfattelse af sund mad dengang var fedtfattig og kulhydratrig, så var ting som sodavand, slik, junkfood udryddet.

Det fortsatte op igennem graviditeten, og på den måde havde jeg fået indarbejdet nogle gode vaner. Troede jeg. For da jeg så pludselig stod med koliktvillinger og søvnunderskud, bestod min barselskost af franskbrødsmadder med pålægschokolade. Hvem sagde sammenhæng? Nå…

Børn og sukker

Men nu var det jo ikke min kost, der blev spurgt til men ungernes.

Fra de blev født, har vi haft en holdning til, at vi ikke ville give dem slik, saft, sodavand og sukker i større mængder. Så det har vi aldrig rigtig gjort. Vi har spist is om sommeren og på ferier og sådan, men familierutiner omkring sukker har vi aldrig haft. Så vi har heller aldrig haft oplevelsen af, at vi skulle tage fredagsslikket eller weekendsodavanden fra ungerne. For det var der jo ikke i første omgang.

Men det har også betydet, at de aldrig har bedt om det. For man beder jo ikke om noget, man ikke ved, hvad er!

De spiste deres første flødebolle i børnehaven og fik deres første sodavand i skolen, og ligesom vi har diskuteret utallige gange her på bloggen, er det et kors for min forstand, at det er offentlige pasningsinstitutioner, der skal introducere mine børn for den slags.

Jeg ved godt, at ingen, heller ikke mine børn, dør af at spise en enkelt flødebolle eller få serveret en sodavand, og værre er det jo så heller ikke. Det stopper nok bare aldrig med at irritere mig, at man ikke kan vælge det fra.

Mine børn spiser ikke LCHF

Vi plejer at sige, at de spiser Lower Carb Higher Fat. Men egentlig betyder det bare, at vi har udelukket eller minimeret sukker, junkfood, lightprodukter og hvidt brød og pasta i deres kost. Til gengæld spiser de pænt meget fedt og virkelig mange grøntsager.

Rent praktisk foregår det ved, at vi spiser det samme om morgenen sådan mere eller mindre, til frokost har de som regel helt almindelige rugbrødsmadder med i madpakken (med tykt lag smør og godt med pålæg, ost. nødder og grøntsager), til eftermiddag spiser de enten ingenting eller det, de får til café på Fritten, og til aften spiser de det, jeg serverer til aftensmad + måske lidt ekstra kartoffel, sød kartoffel, rodfrugt etc. Ind imellem laver jeg en lille portion ris, quinoa, perlebyg/spelt/rug til dem, men det er altid som tilbehør (og vendt i smør) og ikke det, der fylder mest på tallerkenen. De får sjældent pasta. Det er som sådan ikke et bevidst valg, det er bare gledet langsomt ud, og i stedet får de (vi) gulerodsspiraler og squashspiraler.

Udover deres normale kost får de frugtdesserter med flødeskum, smoothies, andre hjemmelavede lækkerier og godter. Ikke hver dag men når det skal være.

Men det er jo herhjemme. Når de er på besøg hos andre, spiser de det, der bliver serveret der, ligesom andre spiser vores mad, når de er på besøg hos os.

Hvis vi skal til et arrangement, hvor der sukker overalt, som fx sommer- eller julefester, hvor der er kagebord, småkager, sodavand, slushice, flødebollemaskine og slikposer, aftaler vi ind imellem med dem forinden, at de kan vælge fx to ting. Og så tager de fx et stykke kage og slikposen og synes, det er en fest. De kommer ikke og plager om mere, men render rundt og leger med vennerne. Hvis de føler sig snydt, er det ikke noget, de siger til mig.

Børn, mad og LCHF

Hvad siger ungerne selv?

De siger egentlig ikke så meget. De interesserer sig ikke for mad på den måde, men spiser bare maden med glæde. De kommer ind imellem hjem og fortæller, at de nu har lært i skolen, at hjernen skal have sukker for at fungere, og at fedt er usundt, og så tager vi en snak om det. De vil rigtig gerne tale om sundt og usundt (hvad er sundest, mor, en gulerod eller fiskeolie?… Øh.. bumbum….?!), men vi plejer at dreje snakken over mod naturlig/unaturlig mad.

Vega elsker alle slags sunde lækkerier og smoothies og pandekager og chiagrød og mad, der kan pyntes og alt, der sådan er lidt sødt og hyggeligt. Hun elsker også smør og ost og oliven og spiser i det hele taget det meste mad med stor appetit og nysgerrighed.

Silas derimod er lidt kræsen med lækkerierne og vil bare have rigtig mad! Da de begge for noget tid siden begyndte at blive lidt trætte af æg til morgenmad, bad jeg dem om at skrive en liste over, hvad de så gerne ville have i stedet. Her er Silas’:

silas' morgenmad

For dem, der ikke er trænet i at læse børnestavning, foreslår han denne menu:

Mandag: Jordbæryoghurt (dvs. frosne jordbær blendet med Extra Creamy kokosmælk)

Tirsdag: Tapas (dvs. ost og pølse)

Onsdag: Hakkebøf

Torsdag: Laks og knækbrød

Fredag: Yoghurt (græsk yoghurt er en fredagstradition)

Lørdag: Kylling

Søndag: Laks og banansmoothie

Der er kommet betydeligt mere kød på morgenbordet herhjemme, siden han lavede den liste, men det er faktisk også helt fint. Det kan man godt vænne sig til. Til morgen tager vi alle desuden fiskeolie (Cod Liver Oil). Silas tager den rent, vi andre i en lille sjat æblejuice. Ungerne får ca. 1 tsk og de voksne 2. Men på øjemål så jeg ved ikke rigtigt.

Jamen hvad med bedsteforældrene?

Vi er heldigvis begavet med bedsteforældre, som måske nok oprindeligt havde en opfattelse af, at børnebørn var nogen, der skulle forkæles med masser af søde sager, men som nu i stedet køber en bakke jordbær og hygger med det. Er det bedsteforældre, vi ikke ser så tit, er der også fint plads til, at de får en is den dag. Altså, det er jo ikke noget, vi har sat i system og gør regnskab med.

Jamen børn, som ikke får sukker derhjemme går jo fuldstændig amok i det, når de får det til fødselsdage!!

Det hører jeg tit. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Eller, jeg har i hvert fald også set børn, der spiser sukker derhjemme, gå amok til børnefødselsdage. Jeg tror, det handler mere om det enkelte barns sukkerfølsomhed.

Jamen børn, der ikke får sukker derhjemme går amok senere, når de er blevet større!

Det kan godt være, men mon ikke de fleste skal igennem en periode, hvor kosten består af kanelgifler, junkfood og slik i rå mængder? Well, jeg har i hvert fald taget min ration, da jeg var yngre. Men det synes jeg da alligevel ikke er grund nok til, at jeg skulle vælge at fylde på dem herhjemme.

Læs også: Hvad spiser mine børn (nu: 11 år)

Er du så ikke bange for, at de får både mange kulhydrater og meget fedt?

Nej, det er jeg ikke rigtigt. Endnu. Dels er de i den magre ende, og dels er de (især Silas) jo i konstant bevægelse.

Vi får det tit til at lyde, som om det er enten-eller med kroppen, og den kun kan forbrænde enten fedt eller kulhydrater, men i virkeligheden veksler den jo hele tiden imellem de to. Og når man har taget sukker, store mængder pasta/hvidt brød og fastfood ud af ligningen, har vi at gøre med en mængde kulhydrater, som jeg tror sagtens kan fungere side om side med godt med fedt.

Mere fedt i kosten minimerer i sig selv mængden af kulhydrater (især hos børn med intakt appetitregulering).

Tidligere havde vi fx oplevelsen af, at det var enormt svært for os at mætte Silas. Altså det barn var umætteligt og allerede som helt lille, kunne han konsumere enorme mængder pasta. Enorme! Da jeg begyndte at servere den samme pasta for ham med en fed sovs til, blev han mæt af en portion. Så på den måde tror jeg, det udligner sig.

Spiser man derimod LCHF op til kl. 17 og herefter matadormix og mariekiks resten af aftenen, jamen så får man et problem. Og det er uanset, om man er barn eller voksen.

Er du aldrig i tvivl?

Jo for pokker! Ikke så meget ift. den mad, mine børn får, men jeg kan godt spekulere over, hvad det betyder for dem, at de vokser op i en familie, hvor både mors og fars arbejdsliv består af mad og sundhed. Det kan gå begge veje, tænker jeg.

Og det med småt…

Det her indlæg har været længe undervejs. Dels har jeg tøvet med at publicere det, for indlæg, hvor vi diskuterer børns kost vækker altid mange følelser. Både positive og negative. For det er jo vores børn, vi taler om, og vi gør allesammen det, vi mener, er bedst for dem.

Desuden har det været lidt svært at sætte ord på, hvad de spiser, for det er jo ikke sådan, at vi har lavet en nedskrevet kostpolitik herhjemme. Det er, som det er. Der er ikke noget herhjemme, der er sort/hvidt, hverken ift. børnene eller de voksne.

Vi er ikke overmennesker, men vi gør os umage. For det meste i hvert fald.

Indlægget her skal derfor heller ikke forstås som en guide til et godt eller sundt børneliv, det er bare en lille gennemgang af nogle af de valg, vi har taget på vores families vegne herhjemme.

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

90 kommentarer til “Om børn, mad og LCHF”

Skriv en kommentar

  1. MEGA dejlig læsning, TAK for det. Jeg har lige fået en lille datter og det her er bare så inspirerende. Hvis flere gjorde sådan tror jeg at mange børn ville have det bedre og slippe for sukker op- og nedture, småbuttethed og fedme.

    Svar
  2. Virkelig godt indlæg! Jeg har ikke børn selv, men jeg har altså svært ved at forstå, hvorfor børn (over en vis alder forstås) ikke kan spise det samme som voksne. Sådan er jeg ihvertfald selv vokset op, og jeg husker tydeligt hvor snydt jeg følte mig engang, hvor vi børn på min fasters initiativ blev fodret af med spaghetti bolognese, mens de voksne senere fik lækkert kød, med grønt og sauce.
    Det lyder i øvrigt til, at jeg selv spiser fuldstændig ligesom dine børn :-)

    Svar
  3. Har ikke selv børn. Men synes dit indlæg er yderst interessant.

    Jeg selv er vokset op uden alt for mig sukker, fordi mine forældre mente at jeg var for hyperaktiv. Vi havde hverken adgang til slikskuffe, is eller Nutella. Og hvis der var fredags slik bestod det af popkorn eller 5-10 stykker slik. Jeg husker tydeligt at jeg hungrede efter slik, og mange gange ikke havde andet i hovedet, også til børnefødselsdage, men husker ligeså tydeligt, at når jeg kom op på de 5 – 10 stykker slik, blev jeg mæt, mistede lysten og fik det nærmest dårligt. Ligeledes med chocolade og sodavand (til skoleaarrangementer og andre steder end hjemme, kan huske at det var en kamp for mig at skulle drikke en 25 cl sodavand op, og dengang var det bandlyst at lævne og stille en halvtom flaske tilbage i kassen). Denne reaktion og lyst til søde sager er holdt ved. Jeg har stadig lyst til slik en til to gange om måneden hvor det bliver skubbet ind i hovedet, men har aldrig lyst til mere efter 5-10 styk. Tilgengæld er popkorn,snacks,pølser, alt med salt på daglig kost for mig. Og rigtig mad er det første jeg tænker på når jeg vågner og det sidste når jeg går i seng.

    Svar
  4. Meget fint og velskrevet indlæg. Dejligt at høre du tager et “ikke fanatisk” ansvar for hvad dine børn spiser.

    Svar
  5. Jeg har svært ved at finde noget, der kunne vække følelser og provokere i det indlæg. Det er så velskrevet og velovervejet. Jeg er fuldstændig enig med dig og glæder mig over vores valg i forhold til den institution vores søn går i, der er sukkerfri. Fødselsdage fejres uden sukker, kage, slik osv. Jeg har talt med mange forældre, “der i hvert fald ikke gad finde sig, at andre skulle bestemme, om de måtte bage en kage eller ej til sit barns fødselsdag”. Jeg synes derimod det er en fantastisk ting, at man viser børn med handling, at man sagtens kan samle sig og hygge om et frugtspyd eller en grovbolle og viser børn med handling at hygge ikke KUN kan foregå med hvidt mel og sukker. Jeg mærker selv, hvordan slik smager mere og mere syntetisk nu, hvor jeg ikke spiser det længere. En dag havde min søn plaget og plaget efter en pose slik. Jeg tror han havde hørt, de andre rødder tale om slikposer i børnehaven. Ok, sagde jeg, så går jeg hen i slikbutikken efter en pose til dig. Jeg valgte det mest farverige og syntetiske, jeg kunne finde. Da jeg kom hjem spyttede han det hele ud og kunne ikke li’ det og siden da har han faktisk ikke spurgt efter det. Så blev det afprøvet og afmystificeret. Ren mad gør ens tolerance overfor kemisk mad mindre. Det er jeg fuldstændigt overbevist om. Og jeg tror det er derfor, at min søn hverken kan li slik eller sodavand, hvilket jeg bruger som et argument overfor dem, der spørger om jeg ikke er bange for, at han så kommer til at grovæde, når han bliver voksen. For det første nej, det er jeg ikke, for det andet kan jeg jo ikke tage ansvaret for hans beslutninger og valg som voksen, men kun gøre det for ham, jeg tror på og mener er rigtigt for ham som barn. Og min overbevisning er, at hvis man er vant til at spise ren mad, så får man en eller anden form for “kemiregulering”, der simpelthen gør at slik og sodavand bare ikke er særligt attraktivt. Det er i hvert fald min egen erfaring.

    Svar
  6. Tak for dine mange gode indlæg her på madbanditten.dk. Og tak for de skønne opskrifter. Jeg er glad for at du fik dette indlæg sendt ud, hvorfor jeg også har valgt at dele det på fb. Jeg er selv “kommet til” at dele ud af min holdning til børn og vigtigheden af, at de ikke proppes med sukker og kulhydrater og det er ikke blevet vel modtaget af alle, vil jeg sige. Nogle har ligefrem givet mig en skideballe hvis jeg “frustrerers over al den sukker børn får i dag”, for med en sådan kommentar “dømmer jeg alle dem som giver deres børn sukker”…. Og nej, det gør jeg ikke. Folk må gøre hvad de vil, vi vil bare gerne have lov til selv at bestemme hvad VORES børn skal spise. Jeg er nemlig også blevet frustreret og irriteret over, at min ældste datter bliver præsenteret for flødeboller og vingummibamser i børnehaven eller ved lægen… Hvorfor?? Jeg forstår, at til en fødselsdag er “risikoen” der for flødeboller/kage/slik, men hvorfor der er flere børnehaver, som mener, at der skal ristes skumfiduser over bålet for bagefter at klemme to mariekiks omkring den, det forstår jeg ikke… Og det kommer jeg aldrig til. Mennesker som ikke deler vores holdning til tomme kulhydrater og sukker ser os mange gange som fanatiske og vi har fået mange kommentarer. For os er det en naturlig del af livet at spise sundt. Det er bare sådan vi spiser. Der er ingen “forbud” imod at spise haribo mix, for vi køber det aldrig. Til gengæld har vi en masse andre (også hjemmelavede) lækkerier. Og naturligvis kan man komme i tvivl om, hvordan man undgår at kost er noget børnene bliver alt for fikseret på. Derfor var dine linjer om tvivlen også rare at læse. På mange måder et skønt indlæg, som bekræfter for os herude ved skærmen, at vi jo ikke er alene :) Herhjemme er vi til gengæld helt enige om, at slankekure ikke er velkomne. Sund livstil, JA! Gode madvaner, som styrker immunforsvar, gør dig frisk, stærk og sund JA. … VI føler os overbeviste om, at vi har fat i den lange ende. Basta. Nå! det blev langt. Håber ikke der var for mange sure opstød i…

    Svar
    • Jeg kan sagtens følge dig. Både med ærgelsen over at ungerne mødes med det overalt og omverdenens reaktioner. Det kan være bedst at gå stille med dørene. Vi opererer heller ikke med forbud herhjemme. Men der er visse ting, der ikke er tilgængeligt, og så kan man jo ikke vælge dem. Problem solved.

      Svar
  7. Hold op et skønt indlæg – dejligt ærligt og ligetil. Hvis vi blot gør os umage og gør hvad der føles og mærkes “rigtigst” – så er vi langt :-)

    God weekend.

    Svar
  8. Hold op et skønt indlæg – dejligt ærligt og ligetil. Hvis vi blot gør os umage og gør hvad der føles og mærkes “rigtigst” – så er vi et langt :-)

    God weekend.

    Svar
  9. Jeg kan godt forstå, at du har været længe om at få det indlæg op. Jeg var også meget i tvivl om jeg skulle lægge mit indlæg op for et par måneder siden, men jeg får også spørgsmålet dagligt fra mine kunder. Men jeg tror på, at vi alle gør det vi tror er bedst for vores børn, hvad enten det så er LCHF eller ej. Mine børn er 100 % LCHF´ere herhjemme og på madpakken, men spiser hvad de har lyst til og får serveret når de er ude. Jeg tror, at hvis jeg “forbød” dem at spise slik, kage, pizza mm når de var ude, så ville det bide mig i “måsen” i sidste ende, for det forbudte er oftest det mest interessante i en vis alder……

    Jeg fik bekræftet, at jeg ikke var helt skævt på den, den dag jeg spurgte min søn, hvad han gerne villle have vi serverede til hans kommende konfirmation; LCHF-mad + noget brød var svaret – så han mærker også, hvad der er godt for ham ;)

    God weeekend

    Svar
  10. Når du har været så meget i tvivl med at bringe det her indlæg, fortjener det en kommentar med på vejen :)
    Jeg synes det er nogle rigtig fornuftige tanker du gør dig – og de ligner i øvrigt mange af dem jeg gør mig i forhold til min snart to-årige. Jeg forsøger at fylde fedt og protein på hende hjemme, men i vuggestuen spiser de vegetarisk (ligesom jeg selv mere eller mindre gjorde indtil amme-opstart) og derfor masser af grøntsager, men også brød/ris/mv. Til gengæld har de en dejlig politik om ingen mælk og ingen sukker.
    Hun er slank, men hun er, som hun selv siger, også en “vildbasse”. Så der skal jo noget krudt til at holde den lille muskelkrop i gang. Det er bestemt ikke mit indtryk at det er et problem at hun spiser meget fedt hjemme og mange kulhydrater i vuggeren. Tværtimod lader hun til at stortrives, til min kæmpestore glæde. Og så er jeg begyndt at tænke mere i at jeg tror det er vigtigt at hun får lov til at have stor medbestemmelse på hvad hun får at spise – så længe mulighederne selvfølgelig begrænser sig til gode valg. For det er altså på den måde at vi får hældt noget mad og en masse forskellige smage på hende. Det er måske lidt en sidebemærkning.

    Tak for dejlig blog og dejlige bøger som har gjort mig klogere!

    Svar
  11. Du er så sej en mor altså! Tak for verdens bedste blog, de skønneste bøger og tak for at hjælpe mig ud af min bulimi og overspisning, med din dejlige og tilpas liberale tilgang til lchf. Det begynder at virke på mig. Silas’ madplan er helt genial!

    Svar
  12. Super artikel! Jeg er selv i den svære situation, at graviditet ikke kommer som ønsket. Forhøjet insulin niveau har fået mig over på LCHF og jeg nyder virkningen på min krop. Har aldrig haft det bedre. Sågar min colitis synes at opføre sig ordentligt og holder sig væk.
    Alle forsøgene med at få et barn gør jo unægteligt også, at vi begynder at overveje hvordan de skal leve, når de kommer til verden. Jeg har en virkelig sukkerafhængog søster og hendes børn får også ALT for meget sukker, hvis man spørger mig. Min kæreste er også ret sukkerafhængig, men det er skåret voldsomt ned efter vi fik besked om vores dårlige fertilitet.
    Jeg ønsker ikke sukkerafhængige børn og du har virkelig både sat ord og handling på lige præcis det jeg også tror på, uden at du bliver fanatisk. Det er virkelig skønt!

    Svar
  13. Dejligt! Det indlæg har jeg glædet mig så meget til at læse!
    Skide godt skrevet og ikke fordømmende eller frelst.
    Jeg tænker: børn, der har laktose- og glutenallergi lider vel sjældent? De får en masse andre gode fødevarer som brød af kerner, grønt og andet godt?

    Der er riiiiiigtigt mange, der spørger mig, hvad jeg spiser, når de finder ud af, jeg hverken spiser korn, mælk, fløde og ost (2x PIV!), sukker (jeg tåler ikke noget af det, så der er INGEN undtagelser). Tja, jeg svarer lidt a la dig: RIGTIG MAD; grønt, kød, græsk yoghurt, kerner. Og jeg har aldrig haft det bedre.
    Jeg er så træt af at læse om de utallige LOW CARB og GLUTENFRI produkter, som ofte ikke består af rene råvarer eller blot er renset hvede – eller værre endnu sidstnævnte stoppet med sukker(!!!).
    Jeg savner virkelig fløde, så har kigget efter erstatninger til fx din lagkage men både mandel, soya og risfløde er fyldt med invertsukker :-( Jeg har prøvet laktose’fri’ fløde, men det kan jeg heller ikke tåle.

    Tak fordi du er så super sej til at formidle budskabet uden løftede 2 pegefingre!
    God weekend.

    Svar
  14. Virkelig dejlig læsning!
    – Og jeg er ikke LCHF spiser…- elsker mad og sundhed og plukker lidt inspiration her og der.
    Dejligt at læse, fordi du tager ansvar for dine egne værdier og har et sundt forhold til dine børns behov. Det nyder jeg at læse – og jeg beundrer dine holdninger, – og elsker at du bekræfter MIN antagelse af at vores børn bliver og er det vi viser og gør med dem – sålænge det er gjort med kærlig lydhørhed. Den der med at ” så bliver børn bare så…….” når vi vælger noget lidt mere utraditionelt i vores værdiger i opdragelsen/samværet med vores børn….. den er i mine øjne bare så uoplyst og ureflekteret.
    Så TAK fordi du deler med os – og har mod til at holde fast i dine værdier!
    Kh
    Frederikke

    Svar
  15. Jeg ELSKER din ydmyge tilgang til tingene….
    At du ikke banker folk i hovedet.
    Det gør dine indlæg så hjertevarme!
    ELSKER LCHF, ELSKER DINE BØGER og DIN BLOG!
    Knus til dig på denne fredag!

    Svar
  16. Så kom indlægget(!) ud i det offentlige rum.
    Super velskrevet og jeg elsker din afbalancerede tankegang til ‘problematikken’. Det er helt sikkert et indlæg, jeg kommer til at vende tilbage til – om ikke andet for at få min bedre halvdel til at læse med. Madvalg for børn (mine egne en gang i fremtiden forståes) bliver helt sikkert et diskussionsemne hjemme hos os. Pt bor jeg jo sammen med en rimelig high carber (dog primært i ris for at blive stor og stærk) – jeg håber dog, at vi kan blive enige om, at sukker ikke skal være en del af vores fælles kost. Jeg ønsker ikke min afhængighed givet videre. De går bare amok senere? Ja måske, men så håber jeg, det er for en periode og de sunde vaner fra opvæksten ligger indgroet…
    Lidt tanker fra en, som faktisk slet ikke bør udtale sig, når hun ikke har børn UPS!
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Ja, hold op det indlæg har ligget i kladderne hjemme!

      Jeg synes i øvrigt godt man må udtale sig om børns kost, før man selv får børn. Jeg havde i hvert fald en holdning til det længe før jeg blev mor. Og den har ikke ændret sig synderligt, kan jeg afsløre… :-)

      Svar