Om børn, mad og LCHF

Hvis der er ét spørgsmål, jeg altid får, når jeg er ude og holde foredrag, så er det: Hvad spiser dine børn?

Mad, plejer jeg at svare. De spiser mad. Ligesom resten af familien gør. Når det så er sagt, så forstår jeg godt spørgsmålet. For det er jo lidt svært at spise LCHF og tro på, at kulhydrater fra kornprodukter og sukker måske ikke er det, vi skal spise allermest af og så samtidig lade ungernes kost bestå af cornflakes, brød og pasta. Så klart at vores måde at spise på også smitter af på ungernes kost.

Når mor er sukkerfølsom…

Vi er i den “heldige” situation, at jeg altid har haft det svært med sukker og derfor har forsøgt at begrænse det. Derfor har sodavand, slikskåle og slikskuffer ikke været en del af vores hjem i de sidste mange, mange år. For jeg spiste det jo lige så hurtigt, som det kom ind ad døren, og jeg opdagede hurtigt, at det var meget nemmere at lade være med at spise det, hvis jeg lod være med at købe det. Det her var længe, før vi fik børn.

Da det så oven i købet var svært for mig at blive gravid, blev det endnu vigtigere for mig, hvad jeg hældte indenbords. Og selvom min opfattelse af sund mad dengang var fedtfattig og kulhydratrig, så var ting som sodavand, slik, junkfood udryddet.

Det fortsatte op igennem graviditeten, og på den måde havde jeg fået indarbejdet nogle gode vaner. Troede jeg. For da jeg så pludselig stod med koliktvillinger og søvnunderskud, bestod min barselskost af franskbrødsmadder med pålægschokolade. Hvem sagde sammenhæng? Nå…

Børn og sukker

Men nu var det jo ikke min kost, der blev spurgt til men ungernes.

Fra de blev født, har vi haft en holdning til, at vi ikke ville give dem slik, saft, sodavand og sukker i større mængder. Så det har vi aldrig rigtig gjort. Vi har spist is om sommeren og på ferier og sådan, men familierutiner omkring sukker har vi aldrig haft. Så vi har heller aldrig haft oplevelsen af, at vi skulle tage fredagsslikket eller weekendsodavanden fra ungerne. For det var der jo ikke i første omgang.

Men det har også betydet, at de aldrig har bedt om det. For man beder jo ikke om noget, man ikke ved, hvad er!

De spiste deres første flødebolle i børnehaven og fik deres første sodavand i skolen, og ligesom vi har diskuteret utallige gange her på bloggen, er det et kors for min forstand, at det er offentlige pasningsinstitutioner, der skal introducere mine børn for den slags.

Jeg ved godt, at ingen, heller ikke mine børn, dør af at spise en enkelt flødebolle eller få serveret en sodavand, og værre er det jo så heller ikke. Det stopper nok bare aldrig med at irritere mig, at man ikke kan vælge det fra.

Mine børn spiser ikke LCHF

Vi plejer at sige, at de spiser Lower Carb Higher Fat. Men egentlig betyder det bare, at vi har udelukket eller minimeret sukker, junkfood, lightprodukter og hvidt brød og pasta i deres kost. Til gengæld spiser de pænt meget fedt og virkelig mange grøntsager.

Rent praktisk foregår det ved, at vi spiser det samme om morgenen sådan mere eller mindre, til frokost har de som regel helt almindelige rugbrødsmadder med i madpakken (med tykt lag smør og godt med pålæg, ost. nødder og grøntsager), til eftermiddag spiser de enten ingenting eller det, de får til café på Fritten, og til aften spiser de det, jeg serverer til aftensmad + måske lidt ekstra kartoffel, sød kartoffel, rodfrugt etc. Ind imellem laver jeg en lille portion ris, quinoa, perlebyg/spelt/rug til dem, men det er altid som tilbehør (og vendt i smør) og ikke det, der fylder mest på tallerkenen. De får sjældent pasta. Det er som sådan ikke et bevidst valg, det er bare gledet langsomt ud, og i stedet får de (vi) gulerodsspiraler og squashspiraler.

Udover deres normale kost får de frugtdesserter med flødeskum, smoothies, andre hjemmelavede lækkerier og godter. Ikke hver dag men når det skal være.

Men det er jo herhjemme. Når de er på besøg hos andre, spiser de det, der bliver serveret der, ligesom andre spiser vores mad, når de er på besøg hos os.

Hvis vi skal til et arrangement, hvor der sukker overalt, som fx sommer- eller julefester, hvor der er kagebord, småkager, sodavand, slushice, flødebollemaskine og slikposer, aftaler vi ind imellem med dem forinden, at de kan vælge fx to ting. Og så tager de fx et stykke kage og slikposen og synes, det er en fest. De kommer ikke og plager om mere, men render rundt og leger med vennerne. Hvis de føler sig snydt, er det ikke noget, de siger til mig.

Børn, mad og LCHF

Hvad siger ungerne selv?

De siger egentlig ikke så meget. De interesserer sig ikke for mad på den måde, men spiser bare maden med glæde. De kommer ind imellem hjem og fortæller, at de nu har lært i skolen, at hjernen skal have sukker for at fungere, og at fedt er usundt, og så tager vi en snak om det. De vil rigtig gerne tale om sundt og usundt (hvad er sundest, mor, en gulerod eller fiskeolie?… Øh.. bumbum….?!), men vi plejer at dreje snakken over mod naturlig/unaturlig mad.

Vega elsker alle slags sunde lækkerier og smoothies og pandekager og chiagrød og mad, der kan pyntes og alt, der sådan er lidt sødt og hyggeligt. Hun elsker også smør og ost og oliven og spiser i det hele taget det meste mad med stor appetit og nysgerrighed.

Silas derimod er lidt kræsen med lækkerierne og vil bare have rigtig mad! Da de begge for noget tid siden begyndte at blive lidt trætte af æg til morgenmad, bad jeg dem om at skrive en liste over, hvad de så gerne ville have i stedet. Her er Silas’:

silas' morgenmad

For dem, der ikke er trænet i at læse børnestavning, foreslår han denne menu:

Mandag: Jordbæryoghurt (dvs. frosne jordbær blendet med Extra Creamy kokosmælk)

Tirsdag: Tapas (dvs. ost og pølse)

Onsdag: Hakkebøf

Torsdag: Laks og knækbrød

Fredag: Yoghurt (græsk yoghurt er en fredagstradition)

Lørdag: Kylling

Søndag: Laks og banansmoothie

Der er kommet betydeligt mere kød på morgenbordet herhjemme, siden han lavede den liste, men det er faktisk også helt fint. Det kan man godt vænne sig til. Til morgen tager vi alle desuden fiskeolie (Cod Liver Oil). Silas tager den rent, vi andre i en lille sjat æblejuice. Ungerne får ca. 1 tsk og de voksne 2. Men på øjemål så jeg ved ikke rigtigt.

Jamen hvad med bedsteforældrene?

Vi er heldigvis begavet med bedsteforældre, som måske nok oprindeligt havde en opfattelse af, at børnebørn var nogen, der skulle forkæles med masser af søde sager, men som nu i stedet køber en bakke jordbær og hygger med det. Er det bedsteforældre, vi ikke ser så tit, er der også fint plads til, at de får en is den dag. Altså, det er jo ikke noget, vi har sat i system og gør regnskab med.

Jamen børn, som ikke får sukker derhjemme går jo fuldstændig amok i det, når de får det til fødselsdage!!

Det hører jeg tit. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Eller, jeg har i hvert fald også set børn, der spiser sukker derhjemme, gå amok til børnefødselsdage. Jeg tror, det handler mere om det enkelte barns sukkerfølsomhed.

Jamen børn, der ikke får sukker derhjemme går amok senere, når de er blevet større!

Det kan godt være, men mon ikke de fleste skal igennem en periode, hvor kosten består af kanelgifler, junkfood og slik i rå mængder? Well, jeg har i hvert fald taget min ration, da jeg var yngre. Men det synes jeg da alligevel ikke er grund nok til, at jeg skulle vælge at fylde på dem herhjemme.

Læs også: Hvad spiser mine børn (nu: 11 år)

Er du så ikke bange for, at de får både mange kulhydrater og meget fedt?

Nej, det er jeg ikke rigtigt. Endnu. Dels er de i den magre ende, og dels er de (især Silas) jo i konstant bevægelse.

Vi får det tit til at lyde, som om det er enten-eller med kroppen, og den kun kan forbrænde enten fedt eller kulhydrater, men i virkeligheden veksler den jo hele tiden imellem de to. Og når man har taget sukker, store mængder pasta/hvidt brød og fastfood ud af ligningen, har vi at gøre med en mængde kulhydrater, som jeg tror sagtens kan fungere side om side med godt med fedt.

Mere fedt i kosten minimerer i sig selv mængden af kulhydrater (især hos børn med intakt appetitregulering).

Tidligere havde vi fx oplevelsen af, at det var enormt svært for os at mætte Silas. Altså det barn var umætteligt og allerede som helt lille, kunne han konsumere enorme mængder pasta. Enorme! Da jeg begyndte at servere den samme pasta for ham med en fed sovs til, blev han mæt af en portion. Så på den måde tror jeg, det udligner sig.

Spiser man derimod LCHF op til kl. 17 og herefter matadormix og mariekiks resten af aftenen, jamen så får man et problem. Og det er uanset, om man er barn eller voksen.

Er du aldrig i tvivl?

Jo for pokker! Ikke så meget ift. den mad, mine børn får, men jeg kan godt spekulere over, hvad det betyder for dem, at de vokser op i en familie, hvor både mors og fars arbejdsliv består af mad og sundhed. Det kan gå begge veje, tænker jeg.

Og det med småt…

Det her indlæg har været længe undervejs. Dels har jeg tøvet med at publicere det, for indlæg, hvor vi diskuterer børns kost vækker altid mange følelser. Både positive og negative. For det er jo vores børn, vi taler om, og vi gør allesammen det, vi mener, er bedst for dem.

Desuden har det været lidt svært at sætte ord på, hvad de spiser, for det er jo ikke sådan, at vi har lavet en nedskrevet kostpolitik herhjemme. Det er, som det er. Der er ikke noget herhjemme, der er sort/hvidt, hverken ift. børnene eller de voksne.

Vi er ikke overmennesker, men vi gør os umage. For det meste i hvert fald.

Indlægget her skal derfor heller ikke forstås som en guide til et godt eller sundt børneliv, det er bare en lille gennemgang af nogle af de valg, vi har taget på vores families vegne herhjemme.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

88 kommentarer til “Om børn, mad og LCHF”

Skriv en kommentar

  1. Tak for dette skriv ✌?❤️ jeg har en datter på 8 år, som spiser som børn gør flest og jeg har så frygtelig dårlig samvittighed over st jeg kun spiser ifht keto fordi jeg jo grundlæggende tror på det er sundest. Blot har det været lidt uoverskueligt at få kørt hende over – så dette er super brugbart for mig sætter tingene i kontekst. Tak!

    Svar
  2. Fantastisk indlæg, Jane ❤️
    Jeg trives på LCHF og nu vil min datter på 14 være med – skønt for hun er glad for sukker og hvidt brød, pasta mm.
    Min søn (11) lyder mere som Silas, han har bedt om « rigtig mad » fra helt lille.
    Jeg var hos allergilæge for nylig (har selv problemer med gluten, mælk og meget mere) og fortalte hende om LCHF – det er ikke særlig kendt her i Frankrig. Men det hun sagde var virkelig tankevækkende : « når man laver maden selv og undgår sukker, gluten mm har man jo valgt at holde op med at forgifte sine børn ?… « 
    Det er stof til eftertanke…

    Svar
  3. Kære Jane,
    Jeg er meget glad for, at du vender vørnemaden. Jeg bor i Schweiz og har siden sidst i maj ændret min livsstil til LCHF! Jeg havde en af dine bøger liggende, som jeg en dag satte mig ned og læste i! Og alle de symptomer, du beskrev med oppustethed og ondt imavenosv. var en eksakt beskrivelse af, hvordan jeg gik og havde det. Så jeg sagde til min mand, at jegville prøve at følge dine kostråd, og jeg har det bare SÅ godt! Oven i hatten har jeg tabt 8 kilo.
    Min søster og hendes kæreste var blevet lidt overvægtige, og det var for mig, der elsker min søster mere end højt, ret bekymrende, så jeg ringede til hende og spurgte, om det ikke var noget for dem! De har nu begge tabt 10 kilo hver og har det fantastisk.
    I onsdags var der en udsendelse på schweizisk fjernsyn RTS1, der hedder 36.9, som talte mere end positivt om LCHF!
    Jeg har 3 drenge på 9, 9 og 13, som dyrker rigtig meget sport, og nu hvor jeg er fuldstændig forført at LCHF, virker det forkert at fylde dem med pasta og andet sukker. Så det er fantastisk at få lidt ideer til at lave mad uden for meget sukker til dem.
    Og jeg er helt klart overbevist om, at en kost uden sukker ud over at skabe mere energi også diminuerer aggresiviten!
    Så bare fortsæt med børnevenlig LCHF!
    Kram
    Tina?

    Svar
  4. Takker for en dejlig blok der er fornuftig med meninger uden fanatisme :)
    Jeg har selv måtte i gemmen hele cirkuset med sukker i skoler og på fritteren. Det var ret hårdt med en søn der var meget sukker følsom og voksne der bare ikke kunne forstå at det ikke var ondt at holde ham fra sukker. Faktisk det modsatte. Sukker var dengang = 2 -3 døgns extrem føelsesmæssigt rutsjetur. Heldigvis er det overstået :) Drengen er idag 16 og vælger faktisk selv mad med lav blodsukker påvirkning :) Jeg spiser idag lchf pga et meget levende sukkermonster og er vildt glad for dine opskrifet :)

    Svar
    • Tak for din historie, Tina. Det er altid dejligt man ikke er alene med den frustration,for sådan føles det nogle gange. Jeg har jo tvillinger og oplever, at den ene er langt mindre sensitiv end den anden. Det er pudsigt men det viser jo meget godt, at vi på en eller anden måde alle har en medfødt sensitivitet overfor sukker.

      Svar
  5. Hej, skønt at høre at det kan lade sig gøre at være 100% lchf’er når man er barn. Min søn har sukkersyge så ville egentlig gerne have ham med på lchf hele tiden, men var i tvivl om det var ok når de er børn… Tager ud fra dit svar at det sagtens kan lade sig gøre og at ungerne ikke lider af det ? Tak Anja

    Svar
  6. Hej Jane
    Først vil jeg sige at jeg elsker dine bøger og opskrifter :-)
    Jeg har en lille dreng på snart 6 måneder som skal til at spise rigtig mad. Indtil nu er han kun blevet ammet fuldt ud. Jeg har tænkt mig at praktisere BLW ( baby lead weaning ) som i korte træk handler om, at han fra starten af skal spise selv med fingerne og tilbydes det samme mad som vi spiser til alle måltider og aldrig mades. Det vil sige ingen grød som skal køres ind med ske. Nu er jeg så blevet i tvivl om han kan “klare” sig med ren lchf mad, som vi spiser eller om jeg skal give ham noget andet ved siden af. f.eks, rugbrød, ris, kartofler osv. Er det noget du har en holdning til ?
    Det letteste vil være at han får det samme som os, som BLW konceptet også går ud på, men jeg ved simpelthen ikke om det er godt for ham, at leve udelukkende af lchf mad, som vi gør når han er så lille.

    Svar
    • Åh det er svært, men selvfølgelig har jeg en holdning til det :)
      Jeg ville nok supplere med kartofler og evt. ris også, ligesom jeg også ville bruge rodfrugter og frugt. LCHF-kosten er jo næringsrig nok (når den er varieret og ikke alt for striks), men det er mere energiindholdet, jeg ville være opmærksom på. Det kommer også an på hvad han selv vælger, tænker jeg. Hvis han er smør-barn, er high fat-delen jo nem, men fravælger han fx smør, skal der energi ind ad anden vej. Jeg synes også gerne børn må få flere kulhydrater end voksne. De skal jo vokse og det kræver meget energi :) Men det behøver jo ikke betyde risgrød og teboller.
      Well, det er mine tanker som mor. Jeg er ingen ekspert her. Men jeg overvejer at læse den bog. Det lyder spændende (selvom mine unger er 9) :)

      Svar
  7. Hej.
    Tusindetak for de vise ord om børn. Jeg er ved at ligge mit liv om til at blive lchf’er og hvor jeg nyder det!
    Synes bare jeg ville fortælle, at mine børn selv vælger lchf kost på deres tallerkner. Oftest har de spist alt kødet og det grønne og lidt af kartoflerne, pastaen eller hvad det nu kan være. De er 2 og 4.
    Det styrker mig i min tro, om at det er sund vej:-)
    TAK FOR DIG!

    Svar
  8. Hej Jane.

    Først vil jeg sige – FANTASTISK BLOG DU HER HAR FÅET BANKET SAMMEN!!!
    Jeg er 37 år – mor til tvillinger der netop er blevet 9 og vi er lige gået igang med at spise efter LCHF princippet. Som jeg kan læse ud af ovenstående – ligner mine børn dine bare med omvendt fortegn. Emil ELSKER alt mad og spiser nysgerrigt ALT hvad vi serverer for ham, hvor imod Sofie er KRÆSEN som bare pokker. Og sidder hver aften med næserynken. Hun er dog flittig til de rå grøntsager, men jeg kan næsten ikke få noget fedt i hende. Hun vil ikke have smør, alt hvad vi steger skal duppes, da hun ikke kan lide smagen af stegefedt, hun kan ikke fordrage fløde… ALT fedt skal skæres af det kød vi får…. Jeg føler mig lidt lost her. Vi er nye i det her så jeg kender ikke til alt endnu, men er der nogle fødevare der naturligt indeholder så meget fedt at hun kan få behovet dækket den vej??? Hun spiser heller ikke oliven og helst heller ikke nødder, men dem kan jeg dog godt få lokket i hende. Hvad med majs – må man spise det, det indeholder jo en del stivelse…. Hvordan med f.eks. popcorn er det low-go eller no-go eller bare helt i orden??

    Svar
    • Noget af det er tilvænning, det er jeg helt sikker på. Du kan vælge at købe hakket kød med høj fedtprocent eller hakke kyllingekød (med skind) selv til fars og lave frikadeller. Prøv dig frem med ost, smoothies lavet med kokosmælk eller fløde, en god cremefraiche-dip til grøntsager, en god karrysovs til blomkålsrisene etc.
      Når det er sagt, er der ikke noget i vejen for at børn får flere kulhydrater end vi voksne. Når man stopper med sukker og sødet saft/sodavand + forarbejdet mad, har man allerede skåret de værste syndere fra og så er der i mine øjne (og hvis barnet er normalvægtigt og aktivt) ikke spor i vejen for at de samtidig får lidt rugbrød, kartofler eller ris :)
      Majs er en kornsort og den ville ikke være mit første valg. Popcorn er heller ikke det smarteste men som snack engang imellem kan det vel være fint nok.

      Svar
  9. Det lyder som en god ting evt. at vende i en forældre bestyrelse, som der er i mange institutioner.
    Jeg tvivler på der er ret meget personale, som har oplevet f.eks. december månedes morgenmadschokolade julekalendere med dertilhørende skum nisser eller hvad man nu kan finde på fordi det er jul, stå med julelys i øjnene og vente på at skulle pille børn ned fra loftet det ene øjeblik, til de det næste sidder trætte og grædende fordi sukker kicket ikke virker længere og alle lige pludeselig bliver dumme og irreterende.
    Mange gange spiller forældre(de andres selvføldig) faktisk en stor rolle i forhold til ekstra sukker, fordi de mener det hører sig til en f.eks. børnefødselsdag.

    Og hvilken slags mad, er så rigtigt mad? Nogle fungere bedst på en LCHF baseret diæt og andre med HCLF og nogle skal igen have mere protein end andre! Bare fordi det virker for en er det ikke sikker det gør for den næste.
    BBC har bla. lavet en dokumentar der hedder Sugar vs fat som kunne være en ide at se. 2 identiske tvillinger som er uddannet læger skal leve på henholdsvis en diæt bestående af fedt og den anden af kulhydrater.

    Og pasningsinstitutioner?? come on! Hvis det virkeligt er hvad, man som forældre tror der sker, at ens børn bare bliver passet, burde man godt nok komme lidt ud af hulen og finde ud af hvad der egentligt sker.
    Tro det eller ej største delen af det som sker i daginstitutioner, har en forbindelse til en form for læring for børnene, samt give dem nogle gode oplevelser så de får mulighed for at vokse og lære sig selv at kende. Det er måske ikke altid lige nemt at se men prøv at spørg de ansatte, så er jeg sikker på at de kan give dig et svar.

    Svar
  10. Uhh måtte lige tilbage til dette indlæg oven på at en lære i min datters 0.klasse havde kommenteret at hun skulle have mere groft(brød) med i madpakken.
    Min datte elsker tapas og får derfor som oftest en grovbolle/rugbrød i madpakken og så gulerødder, peberfrugt, pølse, frikadeller, ost mv. og gerne noget philadelphia til gulerødderne og peanutbutter til æblerne for ekstrafedt/mæthed.
    Jeg vil SÅ gerne at hun netop selv sakl regulere og mærke efter hvad hun har brug for/lyst til. Så om hun spiser kød og grønt eller rugbrød gider jeg faktisk ikke at de skal blande sig i så længe hele madpakken ikke består af danon og mælkesnitte.
    Og undskyld det har ikke så meget med dit indlæg at gøre, havde bare lige behov for at blive bekræftet i min holdning om at hun selv skal have lov at mærke og ikke dikteres, hvad hun skal spise (af sund mad)

    Så igen tak for indlæg og blog. De skal snart have tema i klassen om “sund mad” så hvordan tager du egentlig “fedt-snakken” med dine børn…?

    Svar
    • For real? Hvad skulle læreren blande sig i det for? Åh, den ville jeg også blive vred over.

      Jamen, mine børn har jo også ind imellem sundhedstemaer, hvor de lærer om fuldkorns fortræffeligheder og fedtets farlighed. Jeg lagde ud med at forklare dem, at det ikke er rigtigt det med at fedt er farligt men at mange tror det, og derfor vil de møde det flere steder. Og så har jeg forklaret dem, at det netop er det, mine bøger handler om. Og det har været nok indtil videre. Lige i går talte vi så faktisk om det igen (de fylder snart 9) og her forklarede jeg dem om “oldemors og oldefars kost” med masser af sovs, kartofler (?), grønt og kød men uden spandevis af sukker, sodavand, burger, pomfritter og flødeboller. Og så gav jeg dem historien om dengang myndighederne begyndte at anbefale fedtfattig kost og hvad det kom til at betyde for folkesundheden i hele verden. Jo, retorikken var da i hvert fald på plads :)

      Mine børns lærere har købt mine bøger. Det er dog næppe dem, de underviser i ;-)

      Svar
  11. Kære Jane
    Først og fremmest en ros til en dejlig inspirerende hjemmeside, som jeg blidt blev ledet ind på af en veninde.
    Det her indlæg, må jeg vise min søn, som netop er fyldt 13 år. Han er jo lige i den alder, hvor det der med at skille sig ud ikke altid er det fedeste.. MEN, faktum er at han er vådligger. Vi har prøvet alt med ringeapparat, minirin, zoneterapi, blomsterdråber osv. osv. Vi tog ham med til en kinesiolog, som testet at han ikke tåler hvede og gluten samt er intolerant overfor mælk.
    Så hos os skal vi nu i gang med en livsstilsomlægning. Min mand får eksem og udslæt når han spiser hvidt brød og jeg bliver bare oppustet og træt. Så alt peger jo på, at det er fælles indsats, der gælder her ;-)
    Min søn har dog slidt med at han så ikke kan spise “normalt” og altid bare må vælge fra, når han er hos andre. Men, jeg mener bestemt, det handler om at hverdagen og dagligdagen fungerer og så går det an og spise en is, et stykke kage eller hvad det måtte være, i en selskabelig sammenhæng.
    TAK for super inspiration!
    Bedste hilsner
    Jane

    Svar
  12. Skønt indlæg! Jeg har siddet og læst en masse på din side, for jeg tror jeg vil springe ud i det her LCHFhalløj, for jeg trænger virkelig til at tabe mig meget. Men var lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre med mit yngel på 1,5 år. Nu føler jeg mig lidt mere sikker i det! Jeg må straks ud og investere i en af dine bøger og læse meget mere! :D

    Svar
  13. Hvordan kan din blog være gået over hovedet på mig? ö Mine forældre og jeg fik den anbefalet af både kusiner og grandkusiner, og så er det jo en af de livstilsændringer, der er nemme at holde. Jeg er endda begyndt at spise morgenmad for første gang i fem år! Hvem vidste hvor lækkert bacon og scrambled egg kunne være kl syv om morgenen?

    Og så elsker jeg Silas’ bemærkning: Jeg ælske min mor og far :D nuttet lille fyr!

    Svar
    • Hvor herligt, velkommen til! Og Silas er bare meganuttet! – også selvom det er surt at være nuttet, når man selv synes man er en sej 8-årig!

      Svar
  14. Jeg har “børn” på 37 og 34, som er vokset op med lavt sukker- , salt- og fedtinhold i maden samt i vid udstrækning mad lavet fra bunden og hjemmebagt brød. F.eks. Blev de aldrig tilbudt strøsukker på morgenmaden. Selvfølgelig skulle det lige prøves en gang imellem, men de vendte tilbage til varianten uden sukker. Det skal lige siges at min søn i teenageårene spiste rigtig mange cornflakes af den almindelige type. Jeg mener, jeg har sparet dem for mange kilo sukker bare ikke at indføre det på morgenmaden. Det man ikke kender, savner man ikke. På et tidspunkt, tror de var 9 og 13, fandt de på, at de ikke ville spise slik et helt år, mod at få en præmie på 1000 kr. Det drejede sig om sukkerslik, kage var ok at spise, så det var ikke nul sukker. Det var deres ide og de gennemførte to år i træk. Til børnefødselsdage kom de hjem med slikposerne, som jeg købte ( og spiste i smug) eller de delte deres slik ud blandt de andre børn. Den her ide smittede jo af på de voksne, for hvem nænnede at tygge lakrids for næsen af dem. Særligt imponerede var vi i julen, hvor vi var villige til at lempe reglerne, men det var de ikke. Beviserne findes stadig i form af diplomer jeg lavede, som dokumenterede at de ikke havde spist slik. Senere har de været deres pizza-burger-cola periode igennem, men er nu tilbage i fornuftige kostvaner og jeg har fornøjelsen at udveksle opskrifter og billeder af mad med dem. Børn finder ud af det og finder deres egen vej. Vi kan kun gøre det så godt vi kan ud fra den samtid vi lever i. Vi kan ikke implementere fremtidens videnskab i nutiden. Hav en dejlig søndag.

    Svar
  15. Jeg er ikke i tvivl om at dine børn får god mad, med jeg har faktisk tænkt længe over det du skriver om i dit indlæg; dine børns kost. I dine bøger/blog skriver du jo netop at børnene får lchf mad + alm. brød, kartofler, ris etc. Min undren går på hvorfor de egentlig får det overhovedet? For du er jo ikke tilhænger af stivelse/gluten/hurtige kulhydrater/korn generelt og mener menneskekroppen har det bedre uden ifl. dine bøger. Og det er bestemt ikke fordi jeg hverken vil eller skal blande mig i hvad dine børn får, jeg forstår bare ikke helt hvordan man kan være blogger og forfatter omkring noget, som det virker som om du brænder rigtig meget for og tror meget stærkt på, men samtidig vælge noget andet for dine børn.

    Svar
    • Jamen det synes jeg faktisk er et godt spørgsmål. Jeg tror, det handler om flere ting. For det første har de et højt aktivitetsniveau og på den måde kan de sagtens klare en kost med flere kulhydrater, end jeg fx kan. Ikke forstået som at de behøver dem, men de kan godt klare dem. Og på den måde handler det for mig om kulhydratbevidsthed. Kulhydrater er ikke “onde” i min verden og kan sagtens indgå i en sund kost. Sukker (i større mængder) synes jeg er unødvendigt, men gluten ville jeg egentlig gerne af med til fordel for så kartofler, rodfrugter, søde kartofler etc. Indtil videre har vi dog kun minimeret gluten. En anden overvejelse går på, at begge mine børn er i den magre ende, og jeg så gerne at de ikke bliver magrere.

      Men mest af alt handler det nok bare om at finde en god balance. Vi kan kalde det 80/20, eller hvordan man nu sætter det op. Ren LCHF fungerer jo rigtigt godt for metabolisk syge, overvægtige, diabetikere eller for dem (os), der har spist en kost igennem vores opvækst, som har forårsaget hormonelle ubalancer. Der er ungerne jo ikke (endnu). Det betyder ikke, at de ikke ville kunne trives på en ren LCHF-kost men bare at de ikke behøver det.

      Og til allerallersidst handler det om, at mit fokus altid vil være på rigtig mad fremfor rigide regler i en bogstavkombination. Jeg spiser heller ikke altid LCHF i sådan den stringente form.

      Så det blev lige en lang smøre med lidt tanker omkring dette valg.

      Svar
      • Jeg har funderet over dit indlæg siden jeg læste det og er blevet inspireret til at skrive om mit egen familieliv og deres måde at spise på kontra min LCHF tilgang til min egen madvaner (http://lchf-nydelseoglivskvalitet.dk/?p=982) Jeg forstår også godt Annes kommentar og det kan også føles paradoksalt, når man selv lever sådan og i øvrigt er både begejstret for det og mærker alle det gode, der kommer af at spise kvalitetsmad med fravær af stivelse og sukker og med langt mere fedt, at ens børn ikke ‘bare lige’ er med på vognen.
        For mig handler det ikke kun om maden i den debat, men i høj grad også om min almindelige tilgang til det at være forælder OG mit menneskesyn i det hele taget: Om jeg mener, at det handler om at bestemme mine børn eller om jeg har ret til at bestemme for mine børn, hvordan de føler osv. fordi jeg ved bedre – giver det mening!?
        At lære mine børn en nysgerrig tilgang til anderledes ting er målet – så er mit håb, at det vil gøre dem i stand til selv at vælge til og fra senere!

        Svar
  16. Virkelig fint indlæg. Det lyder fuldstændig som hjemme hos, hvor ungerne jo også i kraft af vores kost spiser færre kulhydrater end normalen, men rugbrøds madpakken er intakt og de får også ind imellem ris, perlespelt eller sådan noget, hvis vi kan se at de grøntsagsretter/salater vi har lavet er lidt for voksenagtige :-)

    Her har heller aldrig været sukker, slik og kage i vores normale kost eller i vores køkkenskabe og selv fredagsguf er kun et halvt år gammelt herhjemme (før har de ikke efterspurgt det, da det ikke som i DK er en tradition her i Tyskland), og de er jo lykkelige over sunde lækkerier som bananpandekager, frugt med mørk choko og flødeskum og den slags.

    Nøj, hvor har jeg også tit hørt den med at børn der ikke får sukker går amok til børnefødselsdage. Det er så individuelt som alt andet er hos børn. Rasmus kan godt have en tendens til det og så kommer han hjem med en voldsom mavepine, men Bertram har en grænse, som han egentlig når relativt hurtigt. Det ville sikkert være på samme måde hvis de fik slik og chokoladekiks herhjemme på jævnlig basis.

    Og selvfølgelig kommer de til at proppe sig med kanelbagværk og cola engang om nogle år. Den fase er der vel næppe nogen der ikke har været igennem. Vi to har sgu delt mange kanelstænger nede fra Føtexbageren :-)

    God lørdag aften til dig!
    Knus.

    Svar
  17. Tak for et meget fint indlæg, jeg har haft de samme tanker. Og Tak for en god blog.

    Jeg er nysgerrig, nu skriver du, at din søn er mest til rigtig mad og ikke så meget sødt. Hvad er dine erfaringer ellers med drenge vs. Piger mht. Kost? Har drenge biologisk set brug for mere protein? Eller er det et rent tilfælde?

    Jeg spørger fordi jeg har en lille gut på kun 7 mdr. Der altid foretrækker proteinerne når vi spiser. Han bliver præsenteret for alt med næring og er glad for mad. Du kan ikke altid få grød i ham, men æg, fisk(alle fisk), kødpølse, kylling mm. Kan han altid spise. Jeg vil fortsat præsenterer ham for al mad med næring. Jeg bliver dog nogle dage nervøs, for om hans lille mave kan rumme så meget protein, når han til alle måltider har spist mest af det proteinrige. Dit indlæg får mig til at tænke på, om han spiser hvad hans krop har mest brug for. Derved så længe jeg har givet ham sundt på tallerknen, skal jeg ikke være så nervøs for, at han nogle gange fravælger de grove kulhydrater. Hans far lever på LCHF og er til det fede. Og salte hvor jeg altid har haft en sød tand.

    Svar
  18. hej jane
    jeg synes det er et dejligt indlæg du har skrevet og yderst relevant. Er fuldstændig enig i din tilgang til børn og kost.
    Vi har så travlt med at putte hinanden i kasser og at vi alle skal være ens. Hvorfor er jeres måde mindre korrekt end din nabos eller omvendt??
    Synes det er fedt du holder ved jeres måde… Tror ikke du skal være så bekymret. hvis man har en åben dialog med sine børn og er god til at læse signaler, så kan jeg ikke se andet at du giver dine børn en gave ved at servere sund kost:) jeg vil da gerne have været barn i dit hjem mht til mad :)) jeg fik guldkorn eller frosties til morgenmad, hamberrygmadder til frokost og lørdagskylling eller mousuppe til aftensmad hele min barndom…flot ik!!
    christina (danesonbrookhill)

    Svar