Cake pops – uden mel og (næsten) uden sukker

Cake pops er en superhyggelig “børnekage”, fordi alle ved, at børn bare elsker ting på pind! Og det ser da også bare noget mere festligt ud!

Cakepops til børne MGP

I lørdags var der børne-MGP og mand, hvor var det en opløftende oplevelse sammenlignet med voksen-MGP ugen før. Showet var sjovt, og ungerne var megadygtige. Vi havde besøg af Vegas veninde, som skulle sove hos os, og de to piger havde glædet sig til MGP-hygge. Der havde været store forventninger til årets MGP-guf, så jeg lagde mig lidt i selen. Og alle ved jo, at hvis man skal imponere børn, så skal man sætte noget på en pind. Voilà, cake pops!

Sidder du allerede nu og er lidt forarget over, at jeg har brugt rigtigt sukkerkrymmel fyldt med farvestoffer og e-numre? Jeg kunne sagtens have lavet sukkerfrit krymmel men valgte ikke at gøre det.

Kuglerne indeholder også tørret frugt. Hvis du gerne vil have en version uden tørret frugt og dermed med færre kulhydrater, kan du bruge romkuglerne fra Mæt & Slank.

Herhjemme var vi meget tilfredse med denne version. De smagte simpelthen fuldstændigt uimodståeligt.

BØRNEFØDSELSDAG UDEN SUKKER

Cake pops – uden mel og (næsten) uden sukker

Udskriv Pin
18 stk
|
40 min

Ingredienser

  • 3 skiver bananbrød lavet uden valnødder
  • 4 tørrede figner
  • 4 abrikoser
  • 80 g flødeost naturel
  • 80 g cashewnødder uden salt
  • 2 spsk kokosolie smeltet
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 1 tsk romessens kan udelades

Overtræk og pynt

Sådan gør du

  • Det er jo lidt usportsligt at starte en opskrift med indhold fra en anden opskrift men ikke desto mindre bliver kuglerne her bare virkelig kageagtige, når man laver dem med base i noget bagværk, og her fungerer bananbrødet upåklageligt.
  • Overhæld abrikoser og figener med kogende vand (medmindre du har brugt de der lækre fedtede Delikatesse-varianter fra Urtekram). Lad dem stå i ca. 10 minutter, så de bliver bløde i det. Hæld vandet fra.
  • Mal cashewnødder til mel i foodprocessoren. Skær bananbrødet i mindre stykker og hæld dem ned til cashewnødderne sammen med de øvrige ingredienser og kør, til du har en fedtet dej. Skrab dejen ud af foodprocessoren med en dejskraber og saml den i en lille skål. Sæt den i køleskabet nogle timer.
  • Efter nogle timer har du en fastere dej, og du kan nu trille dem til kugler. Læg kuglerne på et fad beklædt med bagepapir, sæt et sugerør i hver og sæt dem tilbage i køleskabet, så de bliver kølet ned igen.
  • Og nu kommer det sjove… Hæld hhv. krymmel og kokosmel i to dybe tallerkener. Lav to fade klar beklædt med bagepapir, hvor du strør kokosmel på den ene og lidt krymmel på den anden.
  • Smelt chokoladen i vandbad og dyp nu dine cake pops i den varme chokolade.
  • Lad dem dryppe af, inden du pynter dem med kokosmel eller krymmel. Du kan både gøre det ved at vende dem forsigtigt ned i dit valgte krymmel eller du kan drysse det på med hånden. Sæt dine cake pops på deres respektive fad og lad dem igen størkne i køleskab. Lad dem stå her indtil servering.
  • Husk at prøvesmage en eller to, uden at ungerne ser det! Vigtigt!

Noter

Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
cake pops glutenfrie lowcarb

På selve aftenen fik ungerne cake pops sammen med et fad frugt og alle var glade! Vega kæmpede en brav kamp for at holde sig vågen til kl. 21.50, hvor det sluttede og lykkedes næsten. Hun er ikke god til sene aftener, den lille pige. 

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

22 kommentarer til “Cake pops – uden mel og (næsten) uden sukker”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Tror du de kan fryses efter de er trillet, men inden de dybbes i chokolade?

    Min datter er blevet 6 år, og skal holde the-selskab for pigerne fra klassen, så det ville bestem lette mit arbejde hvis de kan fryses.

    Svar
  2. De ser vildt gode ud, og ville bestemt gøre sig godt til kagekonkurrence i børnehaven! Men jeg skal lave noget der ikke indeholder mælkeprodukter…kan jeg erstatte eller undlade Philadelfia? Tænker evt. den faste del af en dåse kokosmælk fra køleskabet?

    Svar
    • Godt spørgsmål. Udelade kunne måske godt gå, evt.med lidt ekstra kokosolie og ellers er det en god idé at prøve med noget af det faste fra kokosmælken :)

      Svar
    • De farvede er fra Søstrene Grene. De stribede af papir er vist fra Magasin (det er 100 år siden jeg købte dem, så jeg kan ikke helt huske det…)

      Svar
  3. Ahh. Lavede en portion som feriekage til arbejdet. De er VILDT gode, og meget søde, synes jeg. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet dem. Tak for en genial opskrift.

    Svar
  4. ÅHHH Jane… de frister i den grad og jeg kan sagtens abstrahere fra den kunstige krymmel. Lidt skidt skal vi have og fredag er “skidt” dag hjemme hos os, så her er det jo oplagt ;-) Tak for fantastisk inspiration. Jeg må i køkkenet og lege! Ses :-*

    Svar
  5. Jeg her netop banankage liggende i fryseren. Mooon ikke den skal forvandles til lækre små Cake pops. Så kan det være er ungerne kan lide det (de spiser nemlig ikke banankagen). Dejligt ser det ud

    Svar
  6. Hej Jane,

    Tak for en dejlig opskrift. Den skal helt klart afprøves på de to søde børn, jeg er au pair for!

    Jeg synes dog det er utroligt ærgerligt, at du bliver nødt til at nævne, at du har brugt ”ægte” krymmel. Du må ikke misforstå mig og tro, at dette er et angreb på dig, for det er det ikke – tvært i mod. Jeg har nemlig lagt mærke til, at hver gang du bruger noget, der ikke er striks LCHF – fx en gulerod – får du kommentarer om det. Jeg synes, det er synd og skam, at blot fordi du har skrevet to (snart tre) lækre kogebøger og en dejlig blog om LCHF, skal du (i nogens optik) være ”hellig” og aldrig bruge noget, der ikke er 100 % striks LCHF. Ligesom alle andre burde du have ”lov” til at bruge og spise ting, som indeholder mange kulhydrater og diverse e-numre – så længe hele kosten ikke er baseret på dette – uden at blive angrebet. For mig skal LCHF ikke gøres til en religion, men blot bruges som rettesnor eller inspiration til god og ægte mad. Men har man lyst til en gulerod eller synes man, at ungerne gerne må få ganske almindeligt krymmel, skal der også være plads til det!

    Jeg håber, du forstår hvad jeg mener – synes ærligt talt, det er lidt svært at få forklaret på skrift..

    Keep up the good work!

    Kh Marlene (som lige nu spiser chokolade og ikke har den mindste dårlige samvittighed over det :o) )

    Svar
    • Jamen jeg forstår dig rigtig udmærket, og ingen er mere irriteret over det end mig selv. Der er en klar forventning om, at jeg gør alting “rigtigt”, men “rigtigt” findes overhovedet ikke i min verden. Balanceret findes derimod. Men nogle har det bedst med sort/hvidt, og så udtrykker mig lidt tydeligere end jeg ellers ville. Principielt spiser jeg jo heller ikke LCHF. Jeg spiser bare mad! Som regel med få kulhydrater og altid med meget fedt :)

      I øvrigt undrer det mig altid, at en gulerod kan vække opsigt mens ingen løfter et øjenbryn, når jeg siger, at jeg har spist en hel plade mørk chokolade – ha ha! :)

      Svar
      • Dejligt, du (og en del andre) forstår! Jeg har det på præcis samme måde – rigtig mad, som regel med få kulhydrater og altid med meget fedt :-)

        Ha ha, hvor er eksemplet med chokolade godt. Måske er det fordi, chokolade står i fx kostpyramiden fra første bog, mens gulerødder ikke gør? ;)

        Svar
  7. Åh hvor lækkert……Tusind tak for inspiration :-) Men vi har ikke bananbrød i øjeblikket. Kan det undlades? Eller ertattes med noget andet?

    Svar
    • Det er jo bananbrødet(eller lign. “kage”), der giver den gode konsistens, så du skal lave noget i en eller anden form. Og så kan du jo lige så godt lave bananbrødet, som i øvrigt smager virkelig godt (også til french toast – siger det bare!)

      Svar
  8. Hej Jane, jeg tænker man kan lave noget lignende hvis ens famile kun er til chokolade kage… Med base i syndig brownie eller garteu marcel? Kan ikke snyde abrikoser i, er prøvet…. Men dadler …. Ville det gå an tror du? Dejlig dag til dig og tusind tak for inspiration til mit nye liv!

    Svar