Hjemmelavet kokos-yoghurt

Jeg eksperimenterer stadig med at lave min egen yoghurt. Det går udmærket, men jeg synes nu stadig, der er plads til forbedring. Normalt er jeg ikke så vild med at bringe opskrifter, som jeg ikke er helt i mål med, men på opfordring gør jeg det alligevel. Og så kan I jo få lov at drage nytte af mine forsøg.

Mit første forsøg med kokosyoghurt
Grunden til, at jeg gerne ville i gang med at lave egen yoghurt var, at jeg gerne ville lave en kokosyoghurt, som kunne spises af sarte maver, der ikke har det godt med for meget laktose. Mit første forsøg med kokosyoghurt mislykkedes dog fuldstændigt. Min kokosmælk blev aldrig til yoghurt, og den skilte, så jeg havde vand og en hård kokoscreme. Jeg tror, en del af fadæsen skyldtes, at jeg ikke havde tilsat sukker. De probiotiske bakterier formerer sig med sukkeret (og neutraliserer dem), og mejeriprodukter har jo laktose (mælkesukker) i sig. Kokosmælken havde ingenting.

Mit andet forsøg
Mit andet forsøg gik væsentligt bedre. Her tilsatte jeg sukker (ca. 15 g pr. liter, som Nutriflora foreslog), og så fik jeg en ok yoghurt. Siden hen er jeg stødt på flere opskrifter på kokosyoghurt på amerikanske blogs, som får lavet fine kokosyoghurter uden at tilsætte sukker, så måske spiller typen af probiotiske bakterier en rolle. Det kræver vist flere forsøg at komme i mål her! Kokosyoghurt er en lidt sød fornøjelse, og jeg savnede lidt syrlig modvægt. Jeg løste det ved at tilsætte lidt citronsaft og -skal til den færdige yoghurt.

Den var tyndtflydende – også selvom jeg drænede den – så konsistensen var jeg heller ikke helt tilfreds med. Mit næste forsøg er med tilsat agar agar-stivelse, men det er noget underligt noget at arbejde med, så den må I have til gode. Men almindelig yoghurt er jo også tyndtflydende. Jeg er bare så vant til den græske yoghurts tykke konsistens. Men her får I altså opskriften på en anstændig kokosyoghurt. Så forfiner vi den senere!

Hjemmelavet kokosyoghurt - Madbanditten.dk

Hjemmelavet kokos-yoghurt

Udskriv Pin
8 portioner
|

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld kokosmælken i en stor gryde. Jeg brugte tre hele dåser og kun cremen fra den fjerde i håb om en tykkere og mere cremet yoghurt.
  • Varm kokosmælken op til 85 grader og lad den herefter nedkøle til 45 grader.
  • Rør nu bakteriekulturen i. Jeg hældte min på de lukkede glas fra Nutrifloras boks og lod dem stå i boksen i ca. 10 timer. Herefter blev de sat på køl i en dags tid, før vi tog hul på dem.

Noter

Har du ikke en Nutriflora yoghurtboks, kan du hælde din yoghurt i en beholder med låg på og sætte den et sted med konstant lun temperatur. Folk foreslår på radiatoren, pakket ind i et tæppe i fodenden af sengen, etc. I øjeblikket laver jeg yoghurt i dehydratoren, hvor den har fået 10-12 timer ved 37 grader, men der går lige en dags tid, før jeg kender resultatet af den. Et ophold i ovn, som er varmet en smule op, slukket og med ovnlyset tændt,  kan måske gøre det samme. Jeg har ikke prøvet.

Hjemmelavet kokosyoghurt - Madbanditten.dk

Toppings

Man kunne også røre yoghurten med vaniljepulver og servere den med en lækker (men ikke-LCHF)-granola, som her nedenfor.

Hjemmelavet kokosyoghurt - Madbanditten.dk

Granolaen indeholder boghvede (uha uha). Forleden postede jeg en salat med en lillesmule gulerod i, og det affødte et par skeptiske kommentarer og ikke mindre end fire mails om, at gulerod altså ikke er “rigtig LCHF”. Og så blev jeg helt træt. Så for en sikkerheds skyld lader jeg granolaen med boghvede passeret forsigtigt forbi og henviser i stedet til den lækre nøddemüsli til dem, som savner noget lækkert knas på toppen af yoghurten.

Yoghurtmorgenmad med knas bliver aldrig striks LCHF – og mig mætter det heller ikke meget – men det smager saftsuseme godt!

Er du på udkig efter andre typer yoghurt uden laktose? Så kig forbi denne grønne smækre-lækre sag?

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

28 kommentarer til “Hjemmelavet kokos-yoghurt”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,
    jeg kunne ikke få det til at fungere med NDS-bakterier og kokosmælk, altså slet ikke! Jeg tænker, at det måske er fordi at jeg åbnede min NDS lang tid før jeg brugte den til yoghourt. Så jeg vil spørge; da du lavede det med NDS, var det så lige efter du havde åbnet det, eller har du også prøvet at bruge den flere måneder efter?
    Hilsen Julie :-)

    Svar
  2. Hej Jane,

    Kom du mon længere med soya og mælkefri yoghurt forsøget? Vi savner virkelig yoghurt, men tåler ikke hverken mælk eller soya her i huset. Nutriculture har måttet erkende, at de endnu ikke har fundet en løsning til f.eks. mandel eller risbaseret yoghurt, så kokosmælk dur nok heller ikke med deres kit. Vi er ude i noget gelatine eller agar agar tilsat ik?

    Svar
    • Nej, det projekt har desværre været sat lidt på hold, men jeg er snart klar igen. Og helt rigtigt, jeg tror også vi skal finde noget stivelse, når vi laver fx kokosyoghurt og det kunne være gelatine (jeg har en fra græsfodrede køer fra Great Lakes) eller Agar Agar som jeg endnu ikke har leget så meget med…

      Svar
  3. Noget nyt om dine tryllerier med kokosyoghurten? Tænker selv at én af grundene til, at den bliver mindre fast kan være, at der er mindre protein en fx græsk yoghurt. Jeg har tidligere lavet yoghurt med andre mælke, og det har aldrig fungeret at bruge NDS probiotika. Tak for dine altid skønne blogs!!! Kh. G.

    Svar
  4. Man kan også få lidt kulhydrater til at yoghurten kan syrne, ved at blende kokosmælk med banan, mango, papaya, kiwi, blomme, kirsebær, fersken, abrikos e.l.

    Så kommer der både kulhydrater, fibre og ekstra næringsstoffer med, som de probiotiske bakterier kan leve af.

    En anden mulighed er at tilsætte noget FOS eller inulin, der jo er præbiotika (fibre/kulhydrater der ikke fordøjes, som de gavnlige bakterier lever af).

    Svar
  5. Godmorgen!
    Min kommentar er mest på det interessante i, at vi kan have brug for at at kommentere på gulerødder og minimalt sukkerforbrug, lidt boghvede eller hvad det nu er, i lchf verdenen: Jeg tænker, at det er en lige så stor del af vores tilgang til mad, der gennem mange år er blevet sådan, at man SKAL være kategorisk for at være ‘rigtig’! De sidste 20 års officielle kostdiskurs (ordet kost er i sig selv så træls) har jo handlet om rigtig og forkert på en fuldstændig uhensigtsmæssig måde. Og de ‘vaner’ skal også ændres!
    God søndag –

    Svar
  6. Hej Jane.

    Jeg følger spændt med i dine yoghurt-eksperimenter. Jeg har selv længe tænkt på, at jeg ville kaste mig ud i forsøg med at lave hjemmelavet yoghurt. Nok mest for sjov skyld dog. Jeg er mest til den syrlige af slagsen. Faktisk kan det næsten ikke blive surt nok. Så jeg tænker ikke, at din kokosyoghurt vil være noget for mig! Men jeg synes, at det kunne være sjovt at gøre sig forsøg med gede eller fåremælk. Og måske en kokosyoghurt kunne være en lækker lille sag som dessert. Nå men, jeg faldt lige over denne opskrift, som jeg tænkte ville være noget for dig: http://www.edibleperspective.com/home/2014/2/28/vegan-vanilla-bean-coconut-milk-ice-cream.html – tænker at de ikke LCHF-venlige ingredienser let kunne erstattes af noget andet! Just a thought. Det lader til at du har en svaghed for kokosmælk ligesom mig :)

    Svar
    • Jeg er med dig her. Kokosyoghurten er bedre til dessert. Det synes jeg også. Og spændende link! Det skal jeg lige have kigget nærmere på :)

      Svar
  7. Hvis nu man ikke heeelt kan overskue indkøb af probiotiske bakterier, er der mon så et sted, man kan købe flrdig kokosyoghurt i København? Jeg er nemlig laktoseintolerant og synes, at de laktosefri yoghurter fra Arla er ret sørgelige, men jeg savner at have yoghurt i min “værktøjskasse”.

    Svar
    • Det tror jeg desværre ikke. Men så kan man måske lave smoothie-yoghurter, du ved, bær blendet med kokosmælk. Det laver vi tit som den hurtige løsning herhjemme.

      Svar
      • God idé, det skal jeg da prøve. Sjovt, som det nogen gange er så uhyggeligt simpelt, at man ikke kan få øje på det..

        Svar
  8. Hej. Jeg så dit foredrag i munkebo i onsdags og der talte du om ketose. I dag læste jeg i bt.dk en artikel af Lene Hanson omkring ketoses bivirkninger. Har du noget dokumentation for virkninger/bivirkninger på lang sigt.

    Svar
    • Jeg kan anbefale dig bogen The Art & Science of Low Carbohydrate Living. Den handler om ketogen kost (også på den lange bane) og er meget interessant. Læs om den her: http://www.artandscienceoflowcarb.com/

      Selv har jeg det sådan, at ketose eller ketogen LCHF ikke er det samme som den LCHF-livsstil, jeg trives med på den lange bane. Dertil synes jeg, der er for mange fravalg i ketogen LCHF. Ketose kan være fint i en periode, hvor vægten skal ned eller hvor man af andre grunde har brug for at skære lidt ind til benet, men selv keder det mig på den lange bane at have så lidt at lege med. Det er selvfølgelig en individuel sag. Husk også ikke at sætte lighedstegn mellem ketose med LCHF. Ketose er udelukkende et udtryk for, hvorvidt din hjerne supporteres af ketonstoffer, og ikke hvorvidt du forbrænder fedt. Du kan sagtens spise LCHF og forbrænde fedt uden at være i ketose.

      Og husk også sundhedskompasset. Mærk efter i DIN krop, hvornår den er glad. For så er det fuldstændig ligemeget hvad jeg eller Lene Hansson siger!

      Svar
  9. Kommentarer og mails på grund af gulerod i en salat? Så bliver jeg godt nok også virkelig træt på dine vegne. Meningen med dit blogunivers er vel ikke, at vi skal agere LCHF-politi over for hinanden? Jeg følger med for inspirationen. Selv spiser jeg på ingen måde LCHF og indtager både sukker og stivelse(og er i øvrigt både slank, mæt og glad), men jeg kan godt lide, at du går meget op i at bruge naturlige madvarer af god kvalitet, og at du inspirerer mig til at prøve nye måder at sammensætte måltider på. Og så skal der altså mere end en smule sukker og gulerod til at genere mig :-)

    Svar
  10. Skønt som du inspirerer på den gode måde- uden fanatisme og hysteri :-) og jeg vil enormt gerne have opskrift på granola med boghvede! Jeg læste en meget tankevækkende artikel i går “Forældres madhysteri” af Pernille Ungermann- kan læses på misbrugsportalen.dk…

    Svar
  11. Laver også den med boghvede – det smager guddommeligt, og lidt må man altså gerne synde !! Vil prøve din yoghurt (spiser Cheasy’s 0,1% den er ikke så fyfy)

    Svar
  12. Hej Jane,
    Jeg laver tit kokosyoghurt – og det endda uden en dyr yoghurtmaskine. Jeg bruger den økologiske fra santa maria, da den ikke skilder. Tømmer 3 probiotiske kapsler “multiphidulus”(tror jeg de hedder) i. Nogle gange fortynder jeg lidt med vand for en knap så fed udgave. Tænder så ovnen på 50 grader et par minutter, slukker(før den er varmet rigtig op) og lader bare ovnens lys stå tændt. Ind i ovnen med kokosyoghurten, så holder ovnpærens varme temperaturen tilpas. Efter 24 timer er kokosmælketn syrnet -men ikke som sådan tyknet. Jeg tilsætter ikke sukker på noget tidspunkt. Ønsker jeg en mere yoghurt-agtig konsistens, så jævner jeg med husblas og en smule kokosfibre. Agar agar er sikkert også fint for en vegetarian udgave:-)
    Mvh Signe

    Svar
    • Mit første forsøg som mislykkedes var med den Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria (ikke den økologiske, den i karton som ellers normalt aldrig skiller). Jeg ved ikke hvad der gik galt der. Super tip med ovnlys til dem, der ikke har dehydrator eller flamingoboks. Hvad er en yoghurtmaskine egentlig?

      Svar
    • Hej

      Jeg har slet ikke forstået hvorfor der skal probiotic i. Kan man ikke bare lave det i en konsistens man kan lide. Jo længere det står jo mere surt bliver det jo. Altså blende en dåse kokos mælk godt sammen, evt skifte lidt af fedtet ud med kokos vand.Det smager jo også af kokos. Tilsæt lidt sødemiddel måske så det smager mere af kokos. Handler det ikke om konsistensen ? Jeg har prøvet at købe kokos yoghurt fra Alpro.den smager jo godt, men det er på soja og jeg er ikke soja fan. jeg er rigtig forvirret.

      Svar
  13. Jamen Jane! Sukker er jo ikke LCHF. Med både gulerod og sukker på en og samme uge så kommer LCHF-politiet nok efter dig og lukker din blog og smider dig i fængsel! Ej okay dårlig humor I know (det er hvad der sker når vækkeuret ringer 5.15 på en lørdag).
    Det ser lækkert ud! Jeg melder mig hvertfald gerne som forsøgsperson til fremtidige yogurtforsøg – både med og uden sukker :D
    – Camilla

    Svar