Forårsoverraskelse: Ny bog på vej!

Okay, det er rimelig svært at holde noget hemmeligt for jer! I går alene fik jeg seks henvendelser fra jer derude om, hvorfor der var en tredje bog i forsalg på Saxo.com med mit navn på, når jeg ikke havde sagt noget om, at der var en ny bog på vej. Well…

For det første har jeg haft for travlt med at skrive bogen, udvikle opskrifter, teste dem, være i fotostudie og tage billeder af dem og spise mig mæt & rundkindet i megalækre kager. Og for det andet er jeg lidt gammeldags på den facon, at jeg godt kan lide at have underskrevet papirerne, inden jeg offentliggør den slags nyheder.

Men den er god nok! Vi har lavet en LCHF-bog, som samler de bedste brød- og kageopskrifter fra mine to første bøger, og så har vi puttet ca. 18 nye opskrifter i. Vi har knoklet med den, siden vi satte sidste punktum i MÆT & SLANK MED LCHF, og derfor kan vi også allerede sende den på gaden d. 28. marts, hvilket jo er lige om lidt. Det er så også dagen før min fødselsdag, og på den måde lykkedes det mig at udgive 3 bøger, imens jeg var 36. Så hvis nogen har tænkt, at jeg vist havde lidt travlt, eller undret sig over, hvorfor der ind imellem bliver stillet spørgsmål, som jeg ikke får besvaret, så ligger en del af forklaringen altså der.

LCHF - BRØD & KAGER

Bogen her er en kogebog og ikke en livsstilsbog, som de to andre. Her er altså ingen lange teoriafsnit, omend jeg lige fik et par sider at boltre mig på, men denne er altså primært bare en glad bagebog. Den rækker ud til dem, der gerne vil bage uden mel, gluten, sukker og gær – uanset hvilken kost de spiser til dagligt. Vil du læse mere om bogen, kan du gøre det HER.

Og nu må denne forfatter tilbage til arbejdet! Jeg skal lave morgenmad i Go’Morgen Danmark i morgen tidlig og i morgen aften skal jeg give foredrag i Munkebo. Begge dele kræver altså lige lidt forberedelse ;-)

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

51 kommentarer til “Forårsoverraskelse: Ny bog på vej!”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane,
    Mange tak for dine mange gode opskrifter. Er der en side med rettelser til bøgerne? Jeg har lavet Stroganoff i dag, men det fremgår ikke af opskriften, hvor creme fraichen skal hen. Jeg formodede at den skulle i sammen med fløden… :)

    Svar
    • Nej, det er der desværre ikke. Fejl i bøger bliver altid rettet pr. oplag. Vi er opmærksomme på cremefraiche-fejlen og har den rettet i nyere oplag. Jeg plejer at putte den i til sidst og give sovsen et sidste opkog. Håber, det gik alligevel.

      Svar
      • Jeg har fra et par andre bøger haft muligheden for at hente en PDF eller doc (og engang i en ny bog var der vedlagt et ark) med rettelser.
        Da det netop er en kogebog, kunne det være rart om man som køber kunne hente sådan en fil.

        Fx i stilen med:
        side 34
        blabla…

        side 42
        dumdidej

        Svar
  2. Hej Jane

    Lige et spørgsmål: Kan man fryse dine kager og brød – i det utænkelige tilfælde at man ikke får spist op? ;-)

    Svar
  3. Hej .
    Kan man godt spise dette mad som slanke mad noget af tiden på sin kur, eller vil man så tage det på pga. den høje fedt procent?
    Jeg har lige købt din bog og der er så mange fantastiske opskrifter, men tror ikke jeg kan følge det 100 %, men kan jeg derfor stadig lave dine aftensmads måltider og tabe mig samtidig?

    Svar
  4. Hej Jane.
    Jeg er nybegynder i denne øvelse: at lære LCHF at kende, at få bugt med sukkerafhængighed(for mit vedkommende) og få indført kostomlægningen gradvist.
    Mit største problem ved LCHF er at jeg lever med et genetisk betinget højt kolesteroltal(får Simvastetin for at holde det nede)
    Ved du nok om det kemiske til at kunne svare på om den meget store mængde fedt, der anbefales i kuren, kan forårsage for høje kolestrolværdier? Det er sundhedsfarligt for mig at indtage for meget fedt, så stiger tallene til over 7!
    Lægens anbefalinger har i årevis været: undgå for meget fedt
    specielt dyrisk fedt.
    Vil “lav kulhydrat” opveje “høj fedt” så mine tal ikke stiger faretruende?
    Er spændt på svaret og taler vistnok på manges vegne med samme problematik.

    Det kolliderer med LCHF`s

    Svar
    • Kære Knud
      Hvis du lider af sygdommen familiær hyperkolesterolæmi, som ca. 10.000 i danmark gør, er du i en særlig situation og du kan derfor ikke regne med den reaktion på kolesteroltallet, som jeg skriver om i forbindelse med LCHF, da vi her taler om raske mennesker eller mennesker med livstilssbetinget højt kolesteroltal. Jeg synes bestemt, du skal have din læge med på råds ved en kostomlægning som denne.

      Svar
  5. Kære Jane.

    Vil de lækre opskrifter her fra bloggen være med i den nye kogebog?

    Gode hilsner og tak for superlækre opskrifter. Tænk at ens børn nu beder om ekstra blomkål:)

    Svar
  6. Brød og Kager?! Uha, den skal jeg i hvert fald IKKE have. Jeg har rigeligt i, at holde mig i skindet hvad brød-og-kage opskrifter i de første to bøger angår. Det ender jo med, jeg æder mig en pukkel til, på den kost her.

    Svar
  7. Kære Jane
    Stort tak for et fantastisk foredrag i Munkebo! Fantastisk at se den kvinde i øjnene, som har ændret ens liv :) Og så også lige et tak for kradseren i bogen!
    Mvh Linet

    Svar
  8. Hej Jane !
    Tillykke med dine bøger, de er så fantastiske, lækkert layout og fotos, skønne opskrifter og helt igennem dejlige bøger at bladre i og få inspiration af :-)
    Det siges jo, at denne livsstil er for alle, og i den forbindelse vil jeg gerne spørge: jeg har fået konstateret en let diabetes, og for det er denne kur jo ideel. Men samtidig har jeg også fået konstateret fedtlever (ikke pga druk men velsagtens pga overvægt gennem 30 år….) Har prøvet LCHF i ca. 4 uger, hvor der ikke rigtig skete noget. Kan forklaringen være, at min slatne lever ikke rigtig kan omsætte alt fedtet ??? Eller har du nogen forklaring, og mener du jeg trods alt kan omlægge min kost ?
    Jeg orker ikke at diskutere det med læge, hun vil sandsynligvis være forudindtaget.
    Min krop er jo vant til altid at være på en eller anden slags kur, så måske der går noget tid med omstillingen.
    I den tid jeg prøvede LCHF havde jeg det helt fint, dog synes jeg, at jeg blev noget forkvalmet af æg-kokotte til morgenmad. Men ellers skøn mad. Så tak for en meget inspirerende blog.

    Svar
    • Jeg synes alligevel, det er en god idé at have din læge med på råd. Især når din kostomlægning ikke har givet resultat. Jeg ville nok vælge et nyt tjek om fire uger og se om der var forbedring at spore.
      Om leveren kan være doven, er muligt men jeg ved det ikke. Det afgørende er, sådan som jeg ser det, at du ikke oversvømmer din lever med hurtige kulhydrater som sukker, korn og stivelse. Om det er nødvendigt at gå lidt langsommere frem ift. fedtmængden, ved jeg ikke. Læs evt. mere her: http://www.kostdoktorn.se/lagkolhydratkost-bast-mot-fettlever

      Svar
  9. Den glæder jeg mig til :-) godt arbejde, Jane ;-) Er det opskrifter på boller,kager og brød, eller er der også opskrifter på rugbrød ?

    Svar
  10. Glæder mig til også at se denne bog.

    Derudover tak for et lille syn i morgen i Go’morgen Danmark :)
    Kunne ikke beslutte mig for hvad værternes holdninger var, men dejlgit at se LCHF-morgenmad… og kød-frit, som mange jo tror at vi indtager i store mængder.

    Svar
  11. Den bog glæder jeg mig SÅ meget til at læse. Jeg lavede din chokoladekage her fra bloggen (eller faktisk gjorde min kæreste) her den anden dag, og den var vildt lækker. Så jeg skal helt klart have denne bog.
    Og tillykke med den 3. bog i år i øvrigt.
    Mange hilsner Camilla

    Svar
  12. Endte med at føle jeg havde et STORT behov for din sidste bog, efter at have bladret lidt i den. Det er simpelthen nogle fantastiske opskrifter.

    Det ender nok med jeg er nødt til at eje en mere nu :-)

    Svar
  13. Hej Jane er vild med din blog/bøger og lækre ideer. Vil høre om der er noget andet man kan bruge istedet for yaconsirup til kager??
    Hilsen pia

    Svar
  14. Det lyder spændende med en bagebog:-)
    Og tak fordi du ikke har fortalt det før, får nu sk l vi jo ikke vente så længe før den kommer. Juhuuu !

    Svar