Invitation til bogreception

Der er nu 23 dage til min bog MÆT & SLANK med LCHF udkommer. Det er jo lige om lidt!

Som du måske husker, havde jeg lidt… ehreeem… udfordringer med Post Danmark sidste år i april, da SPIS DIG MÆT & GLAD udkom. Det spektakel ser jeg ingen grund til at gentage. I år vil jeg gerne sikre mig , at den længe ventede udgivelsesdag bliver en glædelig dag fyldt med bobler og glade mennesker, og derfor vil jeg gerne invitere dig (ja, dig!) til en lille bogreception, hvor du kan skåle med forfatteren og købe en signeret bog.

Det hele foregår på udgivelsesdatoen torsdag d. 30 januar på CUBE Bar, som ligger på Vesterbrogade 11B i København. Det vil være en slags åbent hus, hvor jeg vil være fra kl. 14-19, og du kan kigge forbi, når det passer dig. Det er klart, at jo tidligere du kommer, jo større er chancen for, at jeg er ædru, og jo pænere bliver signaturen i din bog! Ej pjat, jeg skal nok holde mig sober! Ses vi?

Skal vi lige tage detaljerne en gang til!

invitation til bogreception

Det ville være en stor hjælp, hvis du ville give et lille prej på denne FB-begivenhed! Ikke noget bindende. Bare så jeg ved, om jeg skal købe 20 eller 200 bøger!

Jeg håber, vi ses!

mæt & slank med LCHF

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

45 kommentarer til “Invitation til bogreception”

Skriv en kommentar

  1. Ajmen altså Jane ! Jeg vil helt vildt gerne møde dig, OG købe en bog med din autograf i. Men jeg kan ikke lige komme til KBH. Kommer du til Århus (eller andre steder herovre) på et tidspunkt ?
    Jeg køber selvfølgelig bogen uanset, og denne gang skal jeg ikke æde en gammel stråhat ;-) Men gad altså godt have dit navn i.

    KH Maria.

    Svar
  2. Hej Jane !
    Læser din blok med stor interesse, men er i tvivl om LCHF er noget for mig. Jeg har haft diabetes 2 i snart 4 år nu og er ikk tilfreds med min måde at spise på nu. Jeg lever efter diabetesforeningens anbefalinger som jo siger fedtfattigt, groft brød osv.
    Jeg er SÅ forvirret ,

    Svar
    • Det forstår jeg godt, du er! Hjælper det hvis jeg siger, at man både i Sverige og USA anbefaler lavkulhydratkost som LCHF til diabetikere? Det er kun herhjemme, at vi står stille på det punkt. Egentlig giver det også god mening, ikke? Altså at diabetikere skal spise en kost, der giver mindst muligt blodsukkerstigning…

      Svar
  3. Kære Jane! Jeg glæder mig til at komme og sige tillykke med endnu en dejlig, brugbar bog. Glæder mig til at få fingre i den:-)

    Svar
  4. Jeg kan desværre ikke komme, da jeg skal arbejde. Tilgengæld regner jeg med og håber på at modtage bogen d 30 med posten:-)

    Svar
  5. nu har jeg købt bogen på Saxo, på plusbog kan man først forudbestille fra d. 16. Jeg satser på at se dig i marts, så må du skrive der, med eller uden bobler ;-)

    Svar
  6. Jeg har også forudbestilt, så vil også høre, om man bare kan købe et glas bobler samt sige tillykke til forfatteren? Og hvem ved, måske medbringe en rund gave. ;-)

    Hvordan tilmelder man sig, hvis man er sådan en, der fornylig har deaktiveret sin FB-profil?

    Svar
    • Det vil jeg tro, men jeg ved det faktisk ikke med sikkerhed. Der er vist nogle andre e-bogs-tiltag også men jeg må indrømme, jeg er lidt dårligt informeret lige pt… :-/

      Svar
  7. Jeg har forudbestilt bogen, så jeg ved ikke lige hvornår jeg får den. Hvis den er kommet inden kan jeg vel tage den med. Kan man købe bobler uden bog ;-)

    Svar
  8. Vil meget gerne komme ( ved ikke om jeg har meldt mig til to gange , da jeg også har trykt på deltager) glæder mig til den nye bog! Bor på Bornholm ! Men er i København denne dag
    Hilsen Lis

    Svar
  9. Da jeg er bosiddende i Nordjylland og ikke har mulighed for at komme til dit arrangement så vil jeg høre om der er en måde hvorpå jeg kan forudbestilte den således du får mest muligt gevinst ved det?

    Svar
    • Det er sødt af dig at spørge! Mit forfatterhonorar er det samme uanset hvor du køber bogen, men klikker du på et af mine affiliatelinks til fx Saxo.com eller plusbog inden du handler, modtager jeg foruden en lille kommission af det salg også. :-)

      Svar
  10. Og så bor man i Århus og ELSKER bobler, øv !
    Glæder mig rigtig meget til din nye bog og ny inspiration.

    Svar