Chokolademuffins med farlig chokolade-frosting

I går holdt vi den sidste fødselsdag i denne omgang, og Vega havde bestilt chokolademuffins. Kager bagt uden mel og sukker er bare ikke altid så delikate igen, så jeg forsøgte at kompensere med en sygt lækker frosting. Det gjorde lykke, kan jeg godt afsløre!

Da nogen af os ind imellem oplever vanskeligheder med at lade chokoladen stå, når den først er inden for husets fire vægge, bagte jeg kun en lillebitte portion. Ingen grund til at stå tilbage med en masse rester. Ehreeem…

Frostingen tager nogle timer at lave så start evt. med den!

Vi havde chokolademuffins på et lækkert brunchbord.

chokolademuffins LCHF, low carb

Chokolademuffins med farlig chokolade-frosting

Udskriv Pin
4 stk
|

Ingredienser

  • 2 æg
  • 35 g smør
  • 35 g mørk chokolade
  • ½ dl fløde
  • 3-4 spsk Sukrin Gold reklamelink
  • ½ tsk vaniljepulver
  • ½ dl almindeligt mandelmel reklamelink
  • ½ dl kokosfibermel reklamelink
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver

Frosting

  • 60 g mørk chokolade
  • 60 g smør

Sådan gør du

Chokolademuffins:

  • Opvarm ovnen til 170 grader.
  • Smelt smør sammen med chokolade i en kasserolle.
  • Pisk æg og tilsæt det smeltede smør og chokolade hertil sammen med fløde, Sukrin Gold og vaniljepulver. Pisk godt sammen.
  • Tilsæt de tørre dele og du har nu din chokoladedej.
  • Fordel dejen i fire muffinsforme og bag i ovnen i ca. 20 minutter eller til de er gennembagte. Lad afkøle.

Chokolade-frosting:

  • Smelt smør og chokolade sammen i en kasserolle.
  • Hæld massen over i en skål og sæt den på køl, til den er stivnet. Det tager et par timer. Lad dig ikke skræmme af, at den bliver lidt grå i overfladen.
  • Når massen er stivnet, tager du den ud og pisker den godt igennem med en elpisker. Herved får du den fineste, bløde, cremede frosting, som er lige til at smøre på dine muffins.
  • Sæt evt. chokolademuffins inkl. frosting på køl for en helt fast frosting.

chokolademuffins brunch lchf low carb

Om Low Carb kager

Frostingen er uhyre lækker! Og farlig. Siger det bare!

Kagen derimod. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige. Jeg bager virkelig sjældent LCHF-kager. Det er mest sådan en fødselsdagsting.

Engang bagte jeg tit en kage i weekenden, men det er blevet udfaset lidt, uden jeg har bemærket det. Måske skyldes det, at jeg ikke synes, at LCHF-kager smager særligt godt.

Jeg er virkelig sart over for smagen af Sukrin og stevia og bryder mig ikke om eftersmagen. Jeg laver derfor oftere lækkerier sødet med frugt eller tørret frugt, se fx denne uhørt lækre shake eller de lækre choko-kokos-jordbær, og tager de ekstra kulhydrater med.

Ellers laver jeg is, hvor man også kan slippe afsted med ganske lidt. Det har jeg det ganske enkelt bedre med.

Hvis man gerne vil bage med Sukrin og lignende synes jeg, at det går bedre med en “hvid kage”.

Her får man ofte lidt naturlig sødning fra fx kokosfibre, og man kan bedre kan slippe afsted med at bruge ganske lidt sødning. I en chokoladekage er man nødt til at bruge en del sødning for at få den søde smag frem over kakaoens bitre smag.

I hvert fald når man laver børnekager.

Et tip kan derfor være at lave en lys kagedej, brug fx dejen fra drømmekagen, som jeg faktisk synes er meget vellykket, og hælde lidt hakket chokolade i dejen og putte den lækre frosting på toppen. Det tror jeg, ville give et sæt virkelig lækre muffins!

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

25 kommentarer til “Chokolademuffins med farlig chokolade-frosting”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane :)
    Kan jeg lave din frosting i dag og så bruge den i morgen? Og ikke mindst, kan den fryses og bruges senere hvis jeg får lavet for meget?
    Knuz

    Svar
    • Jeg ved faktisk ikke om den bliver for hård af at blive lavet dagen før, men mit gæt er at den gør. Den kan til gengæld godt fryses men ikke til brug ved frosting.

      Svar
  2. SÅ fik jeg prøvet din anbefaling med muffins lavet af din drømmekagebund opskrift med chokolade stykker i og den smagte rigtig rigtig godt uhm…. Lavede halv portion og fik alligevel 12 muffins ( de små fine fra Mette Blomsterbergs forme ) og med den lækre toppings ovenpå. De kan VARMT anbefales MUMS.

    KATE

    Svar
  3. Lækre prinsesse-muffins, Jane.
    Jeg er helt enig angående sødemidlerne – jeg er altså heller ikke fan. Mine smagsløg er ikke meget for det hviiinende søde efter farvel til sukker. Derfor har jeg også kun kokossukker på lager (og mørk chokolade) til når der skal sødes lidt. Når det så er sagt, så er der også langt mellem kagerne hos mig – dog eksperimenterede jeg lidt i sidste weekend – og meget overraskende holdt en lille kanel-brownie med tolv små små stykker hele ugen (læs: det tror jeg ikke er sket før). Derfor røg kage to også fluks i fryseren og kunne nydes i denne weekend – din lækre mandelkage med snickerstopping, som har et hit!!! Mums.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
  4. Nej nej, det er da et alt for farligt indlæg at lægge op! jeg sidder jo her (alt for sent) søndag aften og savler nærmest hen over min computer! Og nu går jeg helt og overvejer om jeg kan fake en form for anledning til at købe ingredienser til de lækre muffins i morgen, men jeg kan ikke finde nogen.. Andre end at det er koldt, det er mandag og jeg virkelig elsker chokolade ;) En særlig lejlighed? Nu må vi se, men lækre ser de i hvert fald ud! :D

    Hilsen Anna
    http://thewonderwomanwannabe.blogspot.com/

    Svar
  5. Ih den smager super :-) har lavet dem til min fødselsdag i morgen. Tak Jane for alle dine skønne inputs :-)
    Bananmuffins? Opskrift?

    Svar
  6. Jeg tror min brownie skal ha selskab af din lækker frostning ! Jeg er fan af brownien fra din bog , jeg bager altid en halv portion og dropper sukrin gold og bruger 1/2 dl kokos sukker til en kage hvilket er helt fint !

    Svar
  7. Den dér frosting skal jeg helt klart prøve på et tidspunkt! Den ser helt vildt syndig og lækker ud :) Måske oveni nogle low-carb bananmuffins, hvor sødningen kan komme fra frugten og ikke Sukrin – for jeg kan også godt få lidt en antireaktion på sødemidler sommetider.

    Svar
  8. Åååårh, mundvand!!
    Tænker også straks Nutella…..
    Mht sødning har jeg lige købt denne fra USA, er der nogen der har erfaring med smag/dosering/effekt etc.?
    Det består af 100% øko dadler…

    Svar
    • Jeg synes, at kagen bliver for tør, hvis man bager udelukkende med fiberrige melsorter som mandelmelet fra Funktionel Mad og kokosfibre. Jeg synes resultatet bliver bedst, når man kombinerer almindelige nødder og funktionelle meltyper :-)

      Svar
  9. Jeg er enig, jeg bager også sjældent, og gør jeg bliver det tit paleo style. Men ift sødemidler køber jeg i Sverige, i ICA, Stevia Strø, den kombi, gør at den ikke er er så “kold” som sukrin er eller “lakridset” som Stevia, men den går stadig i maven.

    Svar
    • Stevia Strø er erythritol og stevia og svarer til sukrin+, ikke? Den er jeg ikke helt fjollet med heller. Min favorit er Sukrin Gold, som jeg synes maskerer smagen bedst, men det er stadig ikke helt godt. Men jeg er også virkelig sart omkring de der eftersmage… :-/

      Svar