Spicy broccolisalat med sprødstegt and

I dag får I en nem og hurtig broccolisalat, som vi spiste, da vi var i sommerhus tidligere på ugen. Broccoli har jo næsten superfood-status, men derudover synes jeg, den har den fordel, at man virkelig skal tygge den. Man får altså for alvor tilfredsstillet tyggemusklerne, hvilket kan være lidt sværere med sommerens fine salater. Og så giver den både god fylde og langvarig mæthed i maven.

Broccolisalat og and

Opskriften indeholder affiliatelinks (annoncelinks) – læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Vi fik salaten her til en omgang sprødstegt and. Dejligt mættende måltid!

Broccolisalat LCHF

Spicy broccolisalat

1 fra 1 stemme
Udskriv Pin
2
|
20 min

Ingredienser

  • 1 broccoli (jeg brugte et øko-broccoli og de er lidt mindre end de konventionelt dyrkede)
  • 2 fed hvidløg, grofthakket
  • 1 rød chili, udstenet og fintsnittet (lad evt. en lillesmule af stenene sidde tilbage for mere bid!)
  • 1 spsk revet ingefær
  • 2 spsk kokosolie uden smag
  • 1 håndfuld saltede peanuts
  • salt

Sådan gør du

  • Skær broccoli i mindre stykker.
  • Opvarm kokosolie på en pande og sauter hvidløg, chili og ingefær herpå.
  • Hæld broccoli ved, drys med lidt salt og vend det hele godt rundt på panden. Tilsæt evt. en lille smule vand. Når broccolien har fået fremhævet sin grønne farve, er den færdig.
  • Hæld i et serveringsfad og drys peanuts over. Easy-peasy!

Og et par ord om dårlig computerkarma!

Jeg er totalt jinxed, når det kommer til computerkarma i øjeblikket. Flere af jer husker måske, hvordan min ellers helt nye PC gik i sort fire dage, før jeg skulle aflevere mit bogmanus, og jeg endte med at måtte reinstallere Windows, købe ny Officepakke etc. Sikke noget bøvl!

I øjeblikket redigerer vi samme bogmanus, hvilket betyder, at min redaktør og jeg skiftes til at sende aben frem og tilbage. Lige nu ligger den hos mig. Opskriftsdelen af manus fylder 187 sider, men når jeg åbner det fra min PC, har jeg kun 29 sider.

Og selvom udsigten til kun at skulle arbejde mig igennem 29 sider på en måde virker tillokkende, så holder det jo slet ikke! Jeg ved ikke, hvad der går galt. Jeg har fejlsøgt og repareret og gjort alt muligt. Nu har vi så startet Sørens gamle PC op, som jeg kan arbejde på. Det er nemlig kun min PC, der har et problem. Surprise!

Jo, jo, MAC-people! Jeg er snart klar. Men sådan en investering skal vi altså lige stemme om her i enmandsfirmaet!

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

26 kommentarer til “Spicy broccolisalat med sprødstegt and”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane, jeg er meget ny her, kun 24 timer siden jeg besluttede mig for at afprøve denne nye livsstil. Har arbejdet som kostvejleder i 5 år og har efterhånden vejledt og hjulpet rigtig mange mennesker til et sundere og lettere liv. Nu glæder jeg mig til at se hvordan min krop kommer til at reagere med denne kost. Er spændt på om min fedtprocent kommer til at stige, når men nu skal det prøves af. Jeg har et spørgsmål vedr. Elverbrød som kun handles hos guldbageren. Det indeholder kun 3 gr kulhydrat pr 100gr måske du kender det allerede? Der er 11gr protein og 17gr fibre pr. 100 gr. Jeg er stor fan af det da det holder min mave i gang. Kan det gå hvis man skal følge LCHF principper. Mvh Dorte

    Svar
    • Jeg spiser det ikke selv. Det indeholder sojaprotein og andre mærkelige ting. Hvis man en sjælden gang skal købe brød fra bageren, kan det være et alternativ. Generelt tror jeg på, at vi har mere held med kostomlægningen, hvis vi vænner os af med at måltider består af brød + diverse :-)

      Svar
  2. Hej Jane – MAC er bare det bedst der er hændt for mig :o)
    Udover LCHF må jeg sige. Det er en skøn ting når man efter 7 uger har tabt 7 kilo og føler sig godt tilpas med den mad man skal spise. Jeg kan gå forbi slik og søde sager uden at jeg bliver NØD til at købe det. Jubi! Det har krævet tilvænning med madlavning og tilvænning med gæster tila aftensmad og at spise i byen. Men jeg er glad for beslutningen om denne kostomlægning.
    Jane, du har nogle dejlige opskrifter i din bog og på blog, i morgen skal vi have sprød rødkålssalat til marinerede kyllingefilet der bliver “wooket” med spidskål og kogt op i fløde. Og jeg er glad for at det ikke kun er opskrifterne jeg direkte kan bruge, men også selv kan komponere videre på dem. Så tak for inspiration og sluttelig go kamp med den nye bog og PC. Hilsen Bente

    Svar
  3. Ej, hvor ser det lækkert ud! Og det er bare alt for sjældent jeg får and. Har du fundet det øko? For det er egentligt nok mest derfor, jeg aldrig får det – jeg har aldrig fundet en øko-and i et supermarked. Men her på fyns land er der problemer, bare med at anskaffe øko-kylling, så jeg skal nok bare indstille min jagt…..

    Svar
  4. Gmail er ellers faaaantastisk når man bruger Mac :-) Jeg gik over til g-mail, da jeg købte Mac, de samarbejder åbentbart og det derfor ligger på selve computeren lige som outlook. Og det er ren luksus at bruge. Men så snart jeg skal logge på g-mail fra en andens computer via internetside, så finder jeg det også ret træls! Men på telefonen (HTC) og Mac’en er g-mail tilfredsstillende :)

    Forresten – godt du lige forsvarede fedtstofferne hos Tv2 i går :-)

    Svar
  5. Lyder super lækkert med spicy broccolisalat med and…
    kanman bruge andet end kokosolie ( da jeg er allergisk overfor kokos)

    Svar
    • Du kan stege i en anden olie. Er du sikker på at allergien dækker kokosolie også? Jeg spørger fordi jeg hører fra flere, som er allergiske overfor kokos men som godt kan tåle olien. Jeg ved ikke lige hvordan det fungerer :-)

      Svar
    • Really? Jeg er aldrig blevet helt fortrolig med Googles kontorpakke eller hvad man nu skal kalde dem. Hater fx dagligt på min gmail som jeg ikke har fået taget mig sammen til at udskifte endnu… :-/

      Svar
  6. Sikke noget med din computer altså :-(
    Jeg nærer dog et lille egoistisk ønske om, at du alligevel får totalt styr på den bog dér – for den skal helt klart her hjem til mig når den bliver udgivet.

    Og den broccolisalat med dertilhørende and, er da straks skrevet på madplanen for uge 43.

    Svar
  7. Tænker med det samme, dropbox – ikke flere pc problemer, men kræver “bare” internet adgang.

    Er også gået fra PC til MAC og det er fedt. MEN husk, der er ingen DEL knap, page up, page down etc…Det er ikke uden bekrymringer at gå fra PC til MAC…
    Det er lige før, jeg kunne bruge et kursus til at lære den at kende – og Apple er bare ikke sjove at slås med når der er problemer…

    Svar
  8. Først og fremmest – mega lækker broccoli – jeg er jo vild med stærk mad så den falder lige i min smag og det kommer heldigvis et broccoli med i aarstidskasserne idag så jeg kan få den lavet en af de kommende dage (-:

    For pokker da hvor er du uheldig med det det elektronik?
    Apple skal sikkert nok være vejen frem – men lige et spørgsmål? Sender i word dokumentet frem og tilbage i en mail?

    Jeg tænkte om det var mere “sikkert” at bruge sådan nogle online fil delings sider?
    Bare en ide og tanke fra min side (-: og nu husket du back up ikke? (-;

    Svar
    • Ja, vi sender det frem og tilbage. Det kan godt være, vi skal begynde at dele det i dropbox i stedet. Og ja, jeg arbejder direkte i dropbox nu. Auto-backup hele tiden :-)

      Svar