Osteomelet med cremede svampe

Morgenmaden er egentlig så nem at gøre lækker! Det kan godt være, det tager et par minutter mere end at hælde en portion havrefras op i en skål, men så kan man gemme den til weekenden. Eller stå fem minutter tidligere op. Jeg er jo priviligeret på den måde, at jeg ikke skal ud ad døren om morgenen. Men jeg har i årevis jongleret med fuldtidsjob og små børn og mand med mange rejsedage og kan sagtens huske følelsen af, at hvert minut på dagen var optaget. Og vores morgenmad i hverdagene bestod sjældent af andet end en bunke røræg med lidt ekstra kød og grønt. Og det har egentlig ikke ændret sig.

I weekenden gør vi lidt mere ud af det og sætter fx tænderne i sådan en portion her.

Omelet med cremede svampe - LCHF

Det er den sprøde osteomelet, der har fået selskab af en håndfuld skiveskårede markchampignoner, der er stegt i en god mængde smør og vendt med lidt hakket persille.

Jeg-kan-det-hele-syndromet

Ellers går det godt herude på den anden side. Send mere tid, tak! Som vi har været inde på tidligere, lider jeg af den meget udbredte jeg-tror-jeg-kan-det-hele-lidelse. Problemet er bare, at det kan jeg slet ikke. Så når jeg i et anfald af mani får overbooket min kalender, eller når det regner ned over mig med dårlig timing på opgaver, så går jeg helt i selvsving og roder rundt i tankemylder og søvnløshed. Og næste morgen når jeg så står op, ser verden alligevel ikke helt så fjendtlig ud, og så kan jeg ikke begribe, hvordan jeg kunne få mig hidset sådan op der midt om natten. Jeg mener, nok har jeg rigeligt at se til, bevares, men det er jo gode, spændende og selvvalgte ting, jeg laver, og så er det jo vitterligt bare at starte fra en ende af.

Men når jeg er stresset, går det lige i maven på Vega. Også selvom jeg virkelig prøver at gå stille med dørene. Men det barn er bare indehaver af et sæt antenner, som er en anden verden værdig. Og så har hun pludselig “ondt i maven” om morgenen og vil blive hjemme, og så toppes vi lidt over det, og hvis vi så lægger lidt ekstra spænding til ligningen fx i form af, at faren pludselig ikke kan finde sine bilnøgler, og ungerne derfor er ved at komme for sent i skole, ja, så har vi 3 x hjernenedsmeltning. Potentielt fire. Ærgerlig måde at starte dagen.

Nu er der stille i huset, og jeg har sat mig til rette med en slags luksus-hverdagsmorgenmad. Det synes jeg faktisk, jeg fortjener lige i dag.

morgenmad LCHF

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

30 kommentarer til “Osteomelet med cremede svampe”

Skriv en kommentar

  1. Det lyder meget inspirerende og relativt nemt, tak for de gode og enkle opskrifter, vi vil prøve at leve af KETO mad

    Svar
  2. Efter en weekend tur med en veninde besluttede jeg mig for at prøve at se om jeg ikke bare kunne spise fornuftigt og ikke behøvede at spise så meget æg, ost, så fedt osv. Så det prøvede jeg.. efter 1,5 døgn hvor jeg tillod mig at spise det jeg havde lyst til (ikke amok, men alligevel..en croissant, hvidløgsbrød til aften og lidt brød til morgenmad + det løse) kunne jeg ikke passe den ring der havde gledet rundt på min ringer dagene før. Det tog mig kun 1,5 dag at finde min skyr , friske hindbær og osteskiver frem igen. Jo, en croissant smager godt, men jeg har det bare bedre når jeg spiser mine “rene” mad og min krop siger bestem også Ja tak til det. Det her er den eneste “kur” (for det er det jo ikke) jeg kan forestille mig et helt liv med- og det endda med glæde. Tak for det. Og tak for din ærlige beskrivelse omkring det at have dårlig samvittighed over at lade ens fortravlethed smitte af på sine børn. Vi er ikke perfekte og tak guderne for det.

    Svar
  3. Kan godt huske de morgner, min datter er særlig sensitiv (og det er ikke en diagnose men et temperament ;-)) Hun er i dag 18, går i 3.g har job, kæreste og venner, så i dag er det helt andre udfordringer vi slogs med her.

    Jane tror du at LCHF kost kan hjælpe hende? hun er konstant træt, trods det at hun som regel får sovet nogenlunde nok, selvom jeg lige har hørt at Chris McDonald siger 9,5 timer til teenagere! og bliver rigtig ofte syg (sikkert som følge af konstant pres/stress pga afleveringer, egne krav osv. og det gør jo hende ekstra udsat som særlig sensitiv)

    Eller er der andre der har foreslag, evt. til kosttilskud, i dag får hun både D-vitamin og Zink for at styrke hende imumforsvar.

    Jeg lever selv i store træk efter LCHF, men hun har en del kulhydrater i sin kost.

    Svar
    • Jeg tror, Chris MacDonald er inde på noget her. Teenagere er jo trætte helt ind til knoglerne! Men hun vil da helt sikkert have gavn af LCHF. Og fiskeolie ville jeg lægge til også. Den gode fra Nordic Naturals er desværre udsolgt fra producenten indtil uge 42.

      Svar
  4. Først tak for en fed blog, som jeg følger næsten dagligt :)
    – Jeg fik lige lyst til at knytte en kommentar til dit oplæg, da du nævnte din stressede morgen, som jeg kender skræmmende godt og har længe tænkt, at der sgu må være noget galt med mig eller mine omgivelser, men så blev jeg introduceret for begrebet “Særlig sensitiv” og nogle redskaber i den sammenhæng, og ja, det lyder super langhåret, men det var virkelig en øjenåbner og gav mig en helt vildt god forståelse for min krop og mit sind – uden at diagnotisere og sygeligegøre – Det giver nogle redskaber, der virker for mig.
    – Nå, men god dag og tak for lækker mad!

    Svar
  5. Åhh kære Jane – dette syndrom kender jeg alt for godt. Jeg læste for nylig i Dorthe Rindbos bog, at det kaldes for tidsoptimister og det er jeg i den grad. Jeg undervurderer stort set altid, hvor lang tid en opgave tager. Så netop nu har jeg taget hendes udfordring op og er ved at udfylde et skema over, hvad jeg egentlig bruger min tid på og hvor lang tid mine forskellige opgaver reelt tager. Har du lyst til at følge trop, kan du finde hendes gratis skema på hendes hjemmeside ;-) Kram, tanker og ønsket om mere tid til dig!

    Svar
    • da jeg for snart 1000 år siden gik på uni og skulle lave nogle analyser i laboratoriet, forklarede den gamle garvede laborant os, at vi skule beregne hvor lang tid det ville tage at lave analyserne og derefter gange det med pi (3,14) – så ville vi have den reelle tid det ville tage.

      Gad vide om det ikke er sådan med alting vi forsøger at planlægge os ud af? ;-)

      Svar
  6. Vores morgner og mit liv i det hele taget har ændret sig radikalt efter jeg har været på Mindfulness kursus og bruger ca. 20 min. Hver dag på det. Tankemyldret er væk og jeg kan langt bedre klare pressede dage.

    Svar
  7. Jesus, hvor jeg kender det! HADER stress og tankespind (lige nu er jeg desværre bare ret god til at komme ud i det!).
    Ro og lækker morgenmad elsker jeg til gengæld :-)

    Svar
  8. Åh ja, den kære morgenmad Ka være svær, når man ikke rigtig Ka tænke klart før formiddagskaffen ! Derfor er jeg SÅ glad for min Chia grød. Den laves dagen før og ska bare røres op om morgenen og “pyntes” med lidt bær og hjemmel avet mysli. Smager super godt, er sundt og nemt. Win-win :-)

    Svar
  9. Jeg kender det også, som du ved. I morges var heldigvis anderledes, det var faktisk en ret fornuftig morgen, med kun en enkelt (forventet) nedsmeltning fra Ronja. Hallelulja. Og ja, det er den der stress hos os, der smitter med det samme uanset hvor lav profil man holder med det. God dag til dig Jane. Jeg vil bruge noget af min hos tandlægen, yay!

    Svar
  10. Ja kender godt de morgener og ja bare generelt de dage ;-)
    Er i gang med en kæmpe stor livstilsændring, som kræver en del tid til mig og min motion :-/
    Men den tid skal jeg bare have for at ændre tingene. Jeg har spist med følelserne som min strategi, nu er det erstattet med motion og af sundt mad, men på et normalt niveau ;-) Men dårlig samvittighed overfor de 2 guldklumper er der, og de skal også vænne sig til en ændret tilværelse :-)

    Svar
  11. uha, det ser lækkert ud :)
    Og ja kender godt den følelse, og især den der bagefter, hvor man tænker “hvad skete der lige der?”

    Svar
  12. Uhm… Lækre tallerkner mad, Jane. Tror jeg skal forkæle mig selv med sådan en sprød omelet og svampe i weekenden (læs: hvor der er mere tid til morgenmaden).
    Tids-optimist, det er også mig, desværre. Jeg har det med at køre mig selv op. Dog hjælper det meget, at jeg er blevet bevist om det og har fundet ro i kosten. Selv om det ikke altid lykkedes at stoppe i tide, så går det bedre og al fremgang er jo godt.
    Ha’ en dejlig onsdag.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Det er utroligt som alting ser forskelligt ud nat og dag, ikke? Tsk tsk… jeg har stadig virkelig svært ved at få revet mig selv ud af tankespinderiet, når først jeg er havnet midt i hvirvlen. Gad vide, hvordan man gør?!

      Svar
  13. Du har ret i at det selvfølgelig tager lidt længere tid at lave omelet eller lignende til morgenmad, , hvor er de 5 min givet godt ud. De dage hvor jeg ikke skal møde på job venter jeg til alle unger er afleveret, så jeg rigtig kan nyde maden sammen med min kaffe med piskefløde i.

    Svar
  14. He he kender det alt for godt, er også en tidsfantast der ofte har alt for mange bolde i luften og ender med at tude af stress fordi jeg ikke har fået stoppet i tide ( meget apropos sund for sjov den ene dag!) Ville ønske at jeg kunne starte alle morgener alene – at jeg havde en fløj i hytten der var min indtil kl 10 og så var jeg klar til at møde verden med snak og krav :0) det må blive min strategi den dag jeg vinder i lotto. Lover at jeg villle være et mere behageligt og mindre stresset menneske ;0)

    Svar
  15. Det er ufatteligt hvad de kan fornemme, de små antenner:) Kan være du skal blive bedre til at sige nej? Altid en svær opgave, især når alt er spændende og selvvalgt!

    Svar
    • Jo, jeg kan sagtens blive bedre til at sige nej. Faktisk har jeg så godt som “lukket kalenderen” for i år, men jeg vil være ked af at fjerne ting, jeg allerede har sagt ja til… :-/

      Svar
  16. Uha, ja – de morgener kender vi også rigtig godt. Også det med at det går lige i maven på børnene. Har selv en 9-årig, der har det sådan. Vi gør jo alle det bedste vi kan, og selvom det nogle gange ikke er godt nok, så er det det bedste for nu. Og reflektion over sådan en morgen, er et skridt i den rigtige retning, som jeg ser det. Nok ikke en endegyldig garanti for at de ikke kommer igen – vi er jo bare mennesker:-)
    Sikke en lækker morgenmad. Her var køleren tom for spændende sager, så den stod på babybell, manchego og tomater. Ikke særlig spændende, men dog mættende nok.

    Svar
    • Nej og nogle gange er omstændighederne heller ikke lige til at rykke med. Jeg prøver at glæde mig over at vores perioder med stress og jag er færre og mere tidsbegrænsede nu end de var engang :-)

      Svar