Danmarks nye kostråd – de 10 bud?

Danmarks nye kostråd er formuleret i 10 bud punkter. Og selvom jeg egentlig ikke forventede det store, må jeg indrømme, at min skuffelse er større end ventet. Jeg synes faktisk, det er direkte sørgeligt for Danmark. Hop især til nr. 7, hvis du vil se hvorfor!

 

Tidligere blev vi rådet til at skrue ned for fedt og op for kulhydrater. Nu skal vi skrue ned for proteiner og op for fuldkorn. Kulhydraterne piller vi altså ikke synderligt ved, vi bliver blot bedt om at gå efter de grove varianter. Men de grove varianter omdannes i kroppen til nøjagtig det samme som kulhydrater fra sukker og hvidt brød, nemlig glukose (blodsukker). Og med blodsukkerstigning følger insulinudsondring, og med insulin i blodet er kroppen klar til at lagre fedt. Ja, lagre fedt!

 

Se dig omkring og vurder selv, om du synes, at de sidste 30-40 år med kulhydratrig kost har gjort noget godt for folkesundheden. Ja, men hvis folk er blevet federe og sygere, så er det jo, fordi de ikke følger kostrådene!!

Måske! Men kan det tænkes, at det er, fordi det er umuligt at blive ordentlig mæt på den kost, vi anbefales at spise?

 

Kulhydrater er det makronæringstof, som mætter dårligst. Jo, det gælder også dem med fibrer! Sammenlignet med protein og fedt får du ringe mæthed for pengene her. Skærer du derfor ganske lidt ned i mængden af protein og fedt på din tallerken, vil du derfor automatisk spise mere af noget andet. Og hvad bliver det? Kulhydrater! Og det bliver næppe broccoli, det kommer til at gå ud over men snarere flere kornprodukter. De er tilmed billigere! Win! (*ironisk smiley*)

 

Nå, men lad os tage dem et efter et. Danmarks 10 bud for sund kost.

 

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
At spise varieret er som udgangspunkt godt. I følgeteksten lægges der desværre vægt på magert kød og magre mejeriprodukter og godt med fuldkorn. Hold igen med slik, sodavand og fastfood. Også en god idé. Spis ikke for meget! Sørg for god balance mellem energiindtag og energiforbrug. Really? Dvs. tæl kalorier? Nu bliver jeg for alvor træt. Og hvad så hvis man har spist sit daglige energiforbrug og stadig er sulten?

 

2. Spis frugt og mange grøntsager
Mindst halvdelen af de anbefalede 600 g bør være grøntsager. Spis mange grøntsager og lidt frugt, burde den måske have heddet. De, som i dag spiser 5-6 stykker frugt i sundhedens navn, ser da med stor sandsynlighed på bud nr. 2 og tænker “tjek!” Det kan også undre, at man lader frugt stå først med tanke på, at fruktose jo ellers er udråbt som den helt store synder ift. fedme- og diabetesepidemien. Ingen grund til at begynde at dæmonisere frugt, men 300 g frugt om dagen kan vel heller ikke kaldes at mane til besindighed. Og fruktose får vi jo også i rigelige mængder gennem almindeligt sukker og jo ikke bare fra frugt. But still…

 

3. Vælg fuldkorn
Mindst 75 g fuldkorn om dagen. Jeg tænker, der er en stor del af industrien, som er glade for dette punkt.

 

4. Spis mere fisk
Det er et godt bud. Tilføj evt. Eller tag tilskud af fiskeolie. Eller gør begge dele, egentlig!

 

5. Vælg magre mejeriprodukter
Skummet- og minimælk er gode valg eller kærnemælk. Vælg yoghurt med max 0,7% fedt (haha, hvordan fanden er de kommet frem til det?) og ost med max 17% (det er de der tørre oste uden smag!).  Hold igen med fløde og smør.

 

6. Vælg magert kød og kødpålæg
Kød bør have max 10% fedt og rødt kød bør begrænses til 500 g om ugen. Kødpålæg bør også begrænses, og i stedet kan du bruge æg, kylling, fisk, grøntsager eller bælgfrugter som pålæg. Sløjf de sidste to. Jeg gad godt se min søn blive mæt på rugbrød (uden smør) med tomatskiver på som madpakke.

 

7. Spis mindre mættet fedt
Og her springer kæden fuldstændig af: Vælg planteolie som raps- eller olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Uha Unilever, den har været dyr, hva? Det er jo helt ude i skoven, at vi i 2013 fra myndighedernes side anbefales at spise margarine fremfor ægte smør. Kan I huske denne her.

 

8. Spis mad med mindre salt
Tjah, ikke hvis du spiser lavkulhydratskost. Så skal du snarere skrue op for salt. Men hvis du følger kostrådene, spiser du jo ikke lavkulhydratskost. Silly me…

 

9. Spis mindre sukker
De fleste kan med fordel halvere deres forbrug. Det punkt er jeg sa helt enig i. Og skulle vi ikke også stoppe med at servere det i skoler, børnehaver og pasningsordninger, nu vi er i gang!

 

10. Drik vand
Jamen det er da også et fint bud.

 

Læs de ti kostråd i deres fulde længde HER. Eller se denne fine oversigt over hvor lidt kostrådene reelt har forandre sig de sidste knap 40 år.

 

Sørgeligt, Danmark!

 

keep-calm-and-love-margarine

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

112 kommentarer til “Danmarks nye kostråd – de 10 bud?”

Skriv en kommentar

  1. Annmerit; et kostråd der opfordrer til frisk autentistisk mad man har brugt tid og kærlighed på kan nok aldrig ske! Det ville medføre at det offentlige skulle forsvare hvorfor man ikke følger anbefalingerne når de føder vores børn og ældre.

    En helt anden bekymring jeg har over for anbefalingerne er; tænk hvis anbefalingerne pludselig ikke er anbefalinger længere (gys). I min datters børnehave har pædagogerne den opgave at vejlede og korrigere forældrene hvis madpakkerne ikke lever op til anbefalingerne. DET provokerer mig! Det skræmmer mig når pædagogerne så giver min datter sukker på havregryn og siger ;” reglen er at man må godt få sukker på havregryn”!

    Jeg tænker når du siger du hader madpakkeræset at jeg er meget enig. Jeg ville ønske vi prioriterede frisk mad til børnene i form af en madmor (også selvom det ikke nødvendigvis blev den samme mad jeg ville lave – bare den var øko, fra bunden af og FRISK!

    Undskyld mit lange indlæg

    Svar
  2. Der er ret morsomt at læse de negative kommentarer – at Jane prøver at pådutte andre sin livsstil o.m.a.
    For det første – hvis man ikke gider læse/høre om det hvorfor i al verden er man så inde på hjemmesiden????
    Derudover synes jeg ikke der er noget fanatisk over Janes måde at fortolke LCHF – tværtom indrømmer hun jo selv at der sker smuttere og at folk skal gøre, hvad de har det bedst med. At Jane er lidt kritisk overfor de nye kostråd hænger muligvis sammen med at det er en modsætning til den livsstil/fødeindtag hun nu har og er igen kun et udtryk for hendes egne holdninger. Igen – lad dog være med at læse det, hvis du alligevel ikke er interesseret, hvis du læser det og er stødt – så er det jo bare fordi du har en anden grundholdning.

    Svar
  3. Hej Jane,
    Jeg er enig med dig i din mening om de 10 kost råd.
    Jeg synes også , at man skal gøre det, der passer bedst til en selv og dermed har det i baghovedet at, disse 10 råd er bare råd og ikke andet.
    Jeg er glad for at have fundet dig og Palæo og jeg spiser mest LCHF nu fordi det er det, der funker for mig. Jeg har en inflammatorisk tarmsygdom, oversagen muligvis dårlig kost i mange år, som jeg holder nede udellukende med kost, LCHF. Jeg har været rundt i managen i mange år og det eneste jeg fik at vide fra lægerne og “ekspertene” var at, kosten ikke havde noget med det at gøre, are you people serious? Da jeg selv tog ansvar for mit helbred og ændrede mit kost til ingen sukker, stivelse, mel, past, ris og hovedsagelig grønt, kød, smør, fede ost, nødder, fisk og kosttilskud, har jeg kunne være migselv igen. Ingen indlæggelse, ingen medicin, ingen smerte, ingenting og åbenbart fungerer LCHF for mig men det kan være at, den ikke funker for alle og med det sagt, så synes jeg det er ok med debatten men igen, lad os finde ud hvad det funker for osselv uden alle de eksperternes råd for det forvirrer mere end det gavner. Vi skal være bedre til at lytte ti vores krop.
    Keep up the good work:)
    KH.
    Yara

    Svar
  4. Et kostråd kunne have lydt:
    Sæt penge af til at købe ordentlige råvarer. Sæt tid af til at lave ordentlig mad med gode mættede fedtstoffer, der smager godt og mætter dejligt. Prioriter at spise sammen, langsomt og roligt mens I nyder maden. Stop når du ikke er sulten længere!

    Svar
  5. Det er første gang jeg kommenterer noget herinde, selvom jeg har fulgt bloggen over længere tid. Jeg har selv prøvet LCHF, men det fungerer ikke for min mave, så jeg er en af dem der spiser en smule fuldkorn og en del frugt for at have det godt. Samtidig har jeg de sidste 25 år konsekvent drukket kaffe med piskefløde, spist fede oste, stegt alt i smør, så HF-delen er i hvert fald ikke ny for mig. Det vigtige er imidlertid, at vi som danskere misser – og som fødevarestyrelsen i hvert fald HELT misser – at mad skal SMAGE GODT, før man bliver mæt. Jeg kunne godt tænke mig at trække 80’er-begrebet “det franske paradoks” frem her – vores velbefindende og vores sundhed handler ikke kun om HVAD vi spiser, men også om hvor meget, med hvem og om det er noget der smager godt. Mange glemmer at nyde maden. Franskmændene kan spise Croissanter, fed ost, tærte og hjemmerørt bearnaise – samtidig med at de spiser et stykke baguette – (JA – ET stykke – ikke 12)- uden at bliver overvægtige, få hjerte-karsygdomme og hvad ved jeg. Vi skal – uanset hvilken kost vi vælger – huske at spise noget, der er lavet af ordentlige råvarer, smager fantastisk, spise langsomt – gerne flere retter – nyde maden i selskab med andre, og så ta’ et glas vin til. Det er vel i bund og grund sådan at mad, glæde og livskvalitet hænger sammen. Dermed giver det sig selv at ting som margarine og cornflakes må ud. BTW -Jane – hold bare din dine ironiske tone – folk må tage en kop humor til, det er ok!

    Svar
  6. Jeg synes bare du er skøn, Jane! Elsker din måde at skrive på! Lav den for Guds (må man blande hsm ind i det?) skyld ikke om!! Jeg er virkelig overrasket over hvilken debat din ironiske tone har bragt. Vildt nok! Hvor andre bliver fornærmede og stødt, så sidder jeg og griner og føler mig inderholdt af dine kommentarer. Så ja, vi er forskellige – på alle områder! Og gudskelov (der var han igen!?) for det – verden ville være røvsyg, hvis vi alle var enige :-)
    Amen ;-)

    Svar
  7. Hej Jane.
    Er både uenig og enig med mange af kommentarerne. Men jeg kender også det der med at sige noget passioneret og vredt og måske komme til at udtrykke sig lidt for lidt diplomatisk til at for mange bliver stødt. Men altså, der skal jo også være noget at diskutere. Jeg ville egentlig bare smide et link til en artikel, der understøtter dit budskab. Om det helt og aldeles gælder på helt samme vis i DK, er jeg lidt usikker på, andet end at jeg ved, at min mand, der har type 1 diabetes ikke kan drikke almindelig mælk uden at det påvirker blodsukkeret helt vildt, så det er kun noget, han rører, hvis han har lavt blodsukker. Men det er på grund af mælkesukkeret. Af samme grund undrer det mig, at man anbefaler det til børn, der absolut ikke har brug for højt blodsukker… http://www.trueactivist.com/harvard-scientists-urge-you-to-stop-drinking-milk/ Vh.

    Svar
  8. Jeg er begyndt på LCHF for en 3-4 uger siden, jeg lever ikke 100 % efter det, men jeg kan mærke at jeg er mere mæt og har mere energi (selv om jeg har et barn med en søvnforstyrrelse) Jeg var for 1½ uge siden indlagt på neurologisk afd og vi snakker med lægen om at vi har omlagt vores kost til LCHF (altså næsten da) og hun blev et stort smil da jeg nævnte det. Vi håber det vil vise sig at have en gavnlig effekt for vores lille handicappede dreng.
    Jeg synes også det bliver lidt religions agtigt nogen gange, men jeg læser om og om igen at Jane skriver at man skal gøre hvad der passer ens krop bedst

    Svar
  9. Jeg vil godt have lov til at forsvare min kommentar lidt – jeg fornemmer, at man får rimelig meget kritik herinde, hvis man ikke øjeblikkeligt fanger den sarkastiske tone og at ‘man jo kan holde sig fra bloggen, hvis man ikke er enig’ (ikke at Jane selv har kommet med sådanne ytringer!).

    Jeg elsker at læse med herinde. Jeg laver med fornøjelse mange af opskrifterne og har fiflet lidt med LCHF selv – det fungerer bare slet ikke for mig (men det var rart med en bog, der forklarede mig hvordan jeg skulle gøre uden at virke fordummende – tak Jane). Jeg synes bare Janes tilgang til kostrådene var meget anderledes end hendes tidligere tilgang til tingene, fordi hun netop plejer at sige at man skal lytte til egen krop. Og det med at industrien har haft en del med det at gøre: korn-industrien sandsynligvis. Men diverse mejerier taber vel ikke ligefrem penge på at kostrådene hedder ‘spis fløde og fed ost’ fremfor ‘spis mager ost og tynd creme fraiche’?

    Og min kritik omkring sukker: jeg er hamrende ligeglad med, hvad folk spiser derhjemme. Men det er IKKE i orden at ‘tvinge’ andre til at spise mad fyldt med sukker i det offentlige (børnehaver, sygehuse, osv.) – det burde være sukkerfrit område!

    Og lad os så glæde os over at kostrådene faktisk har ændret sig – ganske lidt naturligvis, men alt kræver en start. Men for pokker, hvor ville jeg gerne have set Go’Aften Danmark hvis kostrådene havde været 100 % LCHF – det havde skabt røre i den danske andedam!

    (Og undskyld for den lange kommentar, jeg formår tydeligvis ikke at fatte mig i korthed). :)

    Svar
  10. Efter debatten igår, besluttede jeg mig for at jeg lige igen ville læse Jane’s kommentarer til kostrådende, og jeg kan altså stadigt ikke se de er fordømmende. Lettere sarkastisk ja (og det håber jeg virkeligt du bliver ved med at være Jane, for det er det der gør din blog anderledes) – men synes ikke hendes kommentarer virker fordømmende overfor folk der ikke spiser LCHF. Det er klart at når Jane kommenterer kostrådende her på en blog der handler om LCHF, ja så har hun LCHF briller på. De punkter Jane oponerer mest imod, er dem jeg har set andre folk der går op i sundhed og ernæring også oponerer imod. Det er jo ikke sådan at hun fordømmer folk der spiser margarine, men derimod opponerer imod de folk, der til trods for at videnskaben efterhånden ved bedre, bliver ved med at anbefale at vi spiser det.

    Svar
  11. Det er egentlig sjovt som ting kan opfattes på SÅ mange forskellige måder :)
    Jeg spiser ikke LCHF (eller følger nogen anden kur). Jeg er igang med at finde en måde at spise på, der fungerer for mig, og på den mission er jeg stødt på denne blog (og har købt bogen :D). Nå, men det jeg vil sige er, at jeg nyder at læse denne blog. Der er en masse gode indlæg, skrevet på en måde som jeg synes er spændende og fængende. Da jeg læste indlægget her, om de nye kostråd, syntes jeg mest af alt, at det var herlig læsning. Jeg hverken så det som fordømmende, nedsættende eller nogle andre negative ting. Jeg ved, hvad Janes holdning er (sådan i grove træk) og indlægget er skrevet ud fra disse holdninger.
    Så det jeg vil sige er, at jeg synes ikke, at Jane skal overveje, hvordan hun skriver ting, for at folk ikke bliver stødt på den ene eller anden måde (selvfølgelig indenfor alm. rammer som at tale pænt osv), for der vil altid være folk, der vil blive stødt af det man siger/skriver, fordi vi er så forskellige som vi er. Ligesom med mad. Nogle kan spise det ene og ikke det andet. Og det synes jeg egentlig bliver sagt gang på gang i de indlæg jeg læser her. Jeg har slet ikke på noget tidspunkt følt, at der på nogen måde bliver set ned på folk, der ikke spiser efter LCHF. Men måske er det fordi jeg gerne VIL læse det på den måde og er bund naiv i min tro på, at LCHF egentlig er ret omfavnende og, at der er plads til både dem, der vil leve striks og dem, der ikke kan leve uden sine kornprodukter :)

    Svar
    • to quote Winston Churchill:

      You have enemies? Good. That Means you’ve stood up for something, sometime in your life.

      Ikke at jeg mener, at du skal skaffe dig fjender på halsen, Jane, men manden har ret – man kan ikke please alle. Og jeg er enig med Charlotte, at du ikke skal begynde at tænke over, om du nu kan skrive på denne eller hin måde – for du kan ikke gøre alle tilfredse.

      Svar
  12. Kære Jane.

    Jeg synes din blog er fantastisk og dejlig ærlig. Kostråd er en speciel størrelse og det der bliver prist den ene dag i nyhederne bliver nemt dømt ude et halvt år efter. Så efter min mening er det op til folk selv hvilke råd de vælger at følge. Nogen ting virker for nogen og nogen virker for andre. Jeg er selv så småt startet på at spise lchf kost, hvilket har været noget af en omvæltning, når man hele livet har været vandt til at spise så fedtfattig som muligt. Men jeg har måtte konstatere at jeg holder mig mæt i længere tid og samtidig kan jeg godt se det fornuftige i at spise så naturligt som muligt.

    Svar