Langtidsbraiseret kylling i Römertopf

Nå, men vi kom jo ikke afsted til Food Festival i Aarhus alligevel. En af os (moi!) fik pludselig en hjernenedsmeltning og kunne ikke overskue den lange køretur, de mange mennesker og det ikke at være hjemme en hel weekend efter en uge, hvor jeg har været væk, og hvor vi har måtte lave krumspring for at jonglere med familielogistikken.

Denne uge mindede rigtig meget om, hvordan vores liv engang så ud. Altså, før jeg valgte at tage springet ud i det uvisse og sige mit faste job op.

Og da jeg kom hjem fredag, og Vega havde sat en post-it på køleskabet, hvor der stod “Jag sarvner jar, Hilsen Vega”. Ja, så var det den sidste dråbe, og beslutningen om at tage en stille og rolig weekend hjemme i stedet for at valfarte til Jylland tog ligesom sig selv. Bum.

Jeg lider af en meget kendt lidelse, der hedder “jeg vil det hele”. Den er nært beslægtet med “jeg tror, jeg kan det hele”. Og engang kunne jeg virkelig også det hele. Syntes jeg selv i hvert fald. Men så blev jeg stresset, sådan for alvor, og siden da har min evne til at “kunne klare det hele” været kraftigt nedsat.

Og det glemmer jeg stadig ind imellem. Og så kommer jeg pludselig til at tage munden for fuld, og så står jeg der og er helt overvældet og kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal komme videre.

Rationelt kan jeg sagtens se, at situationen faktisk er temmelig overkommelig, men reaktionen, som den sætter i gang i mig, er, som hvis jeg stod ansigt til ansigt med en gal morder. Løb for satan! Løb! Skriger alting i mig. Som den kloge Charlotte så tit har sagt til mig, så kan min krop ikke kende forskel på det stress, som den fysiologisk er udsat for og det stress, der bare kommer af at mine tanker går i selvsving.

Min familie er heldigvis meget overbærende med mig, når jeg pludselig må ændre hele familiens planer, fordi jeg ikke magter dem alligevel. Gid, jeg var lige så overbærende selv.

Jeg ved ikke, om det var skuffelsen ved at gå glip af festivalen, eller om det bare var skuffelsen ved igen at måtte konstatere at ønsker overstiger evner, men jeg var i et helvedes humør i går. Hold nu op, hvor var jeg vred!

Først gik det udover supermarkederne. Føtex for deres dårlige udvalg af økologi, Kvickly for at have udsolgt af øko-smør og for deres uhyrlige priser på økologisk kød, og Fakta ved at have sat tre ubehjælpsomme teenagere bag kassen, så jeg til sidst valgte at sætte min kurv og gå igen. Siden hen skældte jeg ud på Søren, på vasketøjskurven, som det ALDRIG lykkes mig at tømme, uanset hvor ihærdigt jeg prøver, på vores Bermuda Triangle af et hjem, der gør, at de ting, jeg skal bruge forsvinder, you get the picture!

Nå men til sidst kanaliserede jeg min vrede ud i noget madlavning. Det hjælper faktisk! Og selvom det var 25 grader varmt og måske årets sidste sommerdag, tog jeg fat i en rigtig efterårsret: Langtidsbraiseret kylling i Römertopf. Yes baby!

Langtidssimret mad er sjældent det kønneste. Til gengæld opvejer smagen fuldstændigt udseendet.

Grøntsager i Römertopf

Kylling i Römertopf LCHF

Rå kylling er aldrig sexet!

Læg nu låg på Römertopfen og sæt den ind i en kold ovn. Sæt termostaten på 120 grader og lad den passe sig selv i 3 timer.

Når de tre timer er gået, kan du vælge at skrue op for temperaturen og lige give kyllingerne lidt grill. Jeg valgte at fiske kyllingerne og grøntsagerne op og lægge dem over i et andet fad, som jeg så gav 5-6 minutter på 200 grader grill. Væsken, som havde samlet sig i bunden af Römertopfen, tog jeg fra og hældte i et glas til senere brug.

Vi fik en uventet gæst til middag, så vi endte med at måtte skære kyllingekødet ud og dele det. Serveringen er ikke smuk, det giver jeg, men smagen var uovertruffen!

Kylling i Römertopf

Kyllingelårene var økologiske og kostede en mindre formue i Kvickly. Derfor skulle de naturligvis også udnyttes til det sidste. Jeg kogte derfor en lækker fond/bouillon på benene sammen med lidt forskelligt, bl.a. al kødsaften fra Römertopfens bund. Jeg er blevet helt glad for at drikke hjemmelavet bouillon.

Så en dum dag endte godt trods alt. I dag ser verden heldigvis helt anderledes ud.

Langtidsbraiseret kylling i Römertopf LCHF

Langtidsbraiseret kylling i Römertopf - og noget om STRESS

Udskriv Pin
|

Ingredienser

Til 4 personer

  • 4 kyllingelår
  • ½ aubergine
  • ½ squash
  • 1 stort rødløg
  • 1 stort gult løg
  • 6 fed hvidløg
  • skal af 1 øko-citron
  • Hakkede, friske urter (jeg brugte timian og rosmarin)
  • salt og friskkværnet peber
  • Smør - gerne kryddersmør

Sådan gør du

  • Først skal Rönertopfen støves af, for den har sikkert stået inde i skabet siden sidste vinter. Herefter skal både top og bund fyldes med vand, og sådan skal de stå i 10 minutter.
  • Skær alle grøntsager i mundrette bidder og hak hvidløg groft. Hæld vandet ud af Römertopfen og fordel alle grøntsagerne i bunden. Gem noget af hvidløget. Bland grøntsagerne med hakkede urter og drys med salt og peber. Det ser sådan her ud.
  • Gnid godt med salt ind i kyllingelårene. Snit evt. lidt i skindet, så det hænger bedre ved.  Læg kyllingelårene ovenpå grøntsagerne og gnid overfladen med citronskal, lidt flere urter og resten af de hakkede hvidløg. Læg et par venlige skiver (kydder)smør ved.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

40 kommentarer til “Langtidsbraiseret kylling i Römertopf”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Nøj, hvor smagte det godt!
    Og der er rester til i morgen. I’m happy ?
    Jeg har hældt væsken på glas som du foreslår men hvad skal jeg bruge den til?

    Svar
  2. Hej
    Har du prøvet kanin i stedet for kylling?
    Det er lækkert kød, og mætter rigtig godt og længe.
    Vh Camilla

    Svar
  3. Jeg har ingen stegeso ………….. heller ingen rømer…… men sidder fascineret og læser side op og side ned om den drejning Madbanditten har taget. Forslag til en bog (på et tidspunkt) : “Hvad stegesoen gemte af tanker og følelser” – interview med 30 dejlige kvinder i alderen 30 – 50 år. Tror også, at du kunne blive en god brevkasseredaktør ;))

    Svar
  4. Kære Jane
    Du er sej! Du er så god og modig og ufattelig sej!!

    Jeg kender den der “jeg vil gerne det hele og samtidig lille-pige-flink og siger aldrig nej til noget”. Det gav også mig stress! Og der er ikke sjovt. Jeg fik det råd af psykologen at jeg skulle lære at sige fra uden at bruge ordet “nej”, for det kunne jeg ikke bruge – for jeg vil jo så gerne det hele! Så jeg fik lektier for (!!) hvor jeg skulle skrive 10 måder ned at afslå at gøre/lave noget uden at sige “nej”! Det var svært og virkede meget kunstigt i situationen. Men hvor har jeg dog brugt det siden! Det er så godt et redskab, når nu man ikke er superwoman og derfor ikke altid kan overkomme at det man gerne vil.

    og du gør det bare uden “redskaber”!!! Du mærker efter og trodser dit “jeg vil det hele gen” og siger “NEJ! Jeg kan ikke overkomme det” – trods ærgelsen hos dig selv og rodet med ændret planlægning.

    Du er sej, sej, sej! Stort – kæmpestort – tillykke med den sejr! Du skal være SÅ stolt!!

    Svar
  5. Æv – ikke så sjovt med sådan en “sur” dag, men godt du fik det kanaliseret over i noget brugbart.
    Jeg fik en stegeso i julegavve sidste år, og har ikke prøvet den endnu – kann være jeg snart skal gøre et forsøg. Er dog ikke så vild med kyllingelår, men mon ikke en hel kylling parteret i stykker kan bruges :-)

    Hvad fik I af tilbehør til ?

    Svar