Smoothielicious

At drikke en smoothie om morgenen giver sådan en dejlig, frisk følelse. Desværre mætter det mig ikke særligt godt. Nærmest uanset hvor meget protein og fedt, jeg hælder i, får jeg trang til sødt om eftermiddagen, hvis jeg starter dagen med smoothie-morgenmad. Og der er ingen grund til at rippe op i gamle vaner, hvor eftermiddagen var tidspunktet, hvor man fandt mig snuse rundt i skabe og skuffer. Så kompromiset er blevet, at jeg kan drikke en smoothie ind imellem sammen med min øvrige morgenmad. Så går det hele fint. I Frankrig gjorde vi det sådan, at vi lavede en lille smoothie tidligt om morgenen inden vores løbetur, og så spiste vi rigtig morgenmad, når vi kom hjem. Det gik også fint.

Smoothie uden mælkeprodukt

Hvis man i perioder gerne vil være uden mælkeprodukter, kan en smoothie også være en god måde at få hældt noget af den gode og mættende kokosmælk indenbords.

Smoothielicious

Udskriv Pin
1 person
|
5 min

Ingredienser

  • 75 g frosne jordbær
  • 1-1½ dl kokosmælk
  • 1 øko-appelsin skal herfra
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 1 drys kanelpulver
  • Isterninger

Sådan gør du

  • Hele balladen blendes og serveres med det samme.
  • Og husk så at spis et par æg til on the side, så du holder dig mæt. Nogle gange blender jeg æggene i smoothien (ja, rå æg!) men jeg synes, det mætter bedre at spise dem kogte ved siden af. Måske er det indbildning. Jeg ved det ikke lige.
Mejerifri smoothie LCHF

Hvis du vil have den sødere, kan du tilsætte 1 tsk yaconsirup eller en halv banan, hvis du ikke er så nøjeregnende med kulhydraterne.

Hvis du vil tilbage i arkivet og se flere smoothies, kan du se alle indlæggene HER. 

Smoothie LCHF

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

30 kommentarer til “Smoothielicious”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Den ser bare så fantastisk lækker ud (ligesom så mange af dine andre opskrifter er) :-)
    Jeg laver smoothies hver dag og bruger kokosmælk (ikke dem i dåse).. Jeg har ledt rigtig meget efter den creamy kokosmælk du bruger, men det eneste sted jeg kan finde den er på nettet og hvor det bliver ret dyrt med portoen oveni. Ved du om nogen butikker sælger den og hvor?
    Lige en ting mere -har du en opskrift på smoothie eller milkshake med peanutbutter? Evt. kakao også… Ja jeg kan jo prøve mig frem meeeeeen der er jeg ikke lige så trænet endnu :-)

    Tak for super gode bøger og opskrifter ;)

    Svar
    • Der er efterhånden flere og flere butikker, der tager den extra creamy kokosmælk hjem. Superbest, som vist hedder Meny nu, har dem (eller havde dem engang) og sidst så jeg dem som spotvare i netto. Jeg køber dem som regel som en del af en større bestilling online og så fylder jeg skuffen. På den måde sparer jeg faktisk penge.
      Og totalt lækker idé med milkshake med peanutbutter. Det vil jeg gerne lege med! Tak for idéen :)

      Svar
  2. Hej Jane
    Tilslutter mig koret af “roser” på dine kogebøger.
    Ifm smoothies skriver du om hårdkogte æg. Jeg har prøvet æggelatte, men er ikke udelt begejstret. Har forsøgt at finde ud af om der er forskel på at indtage ægget råt i kaffe/smoothie eller kogt ved siden af. Som jeg nu læser dit svar, så er det ligeså godt at undtage ægget kogt ved siden af. Er det korrekt forstået?

    Svar
  3. Puh, nu har jeg fået tæsket samtlige blogindlæg igennem og jeg må sige at du er en meget inspirerende person :-) power woman fristes man til at kalde dig! Nu er jeg fast besluttet på at leve på lchf maner så godt man nu kan på en su – det er mig stadig en gåde at grøntsager skal være så dyre!
    Her skal lyde et stille tak! Glæder mig til bog nr 2 der skal gøre den første selskab på min boghylde.

    Svar
  4. Uhm… Den smager godt!

    Tak for en god blog, ville gerne kommentere mere. Der er så meget lækkert mad mv. herinde hos dig, Jane.

    De bedste hilsner

    Anna Sophie

    Svar
  5. Hej Jane :-)
    Hvor er det skønt at du er begyndt at komme op med så mange mejerifri lchf opskrifter! Det falder nemlig sammen med at jeg lige er blevet testet positiv for laktoseintolerance hos lægen. Efter jeg har droppet mælkeprodukter er min hud blevet meget pænere og vigtigst af alt er min fordøjelse forbedret væsentligt. Dog kan jeg sommetider få problemer med fordøjelsen med rumlen og luft i maven når jeg spiser frugt (især vandmelon). Har tænkt at det kunne være fruktosemalabsorption, som ofte ses samtidig med laktoseintolerance. Ved ikke om du har hørt om det? Mener nemlig at have læst at du kunne få ondt i maven i forb. Med at spise frugt
    Mvh Ida Marie

    Svar
    • Tænk, det var aldrig faldet mig ind! Men du har helt ret, jeg får fx ondt i maven af æbler!
      Dejligt at du har glæde af de mejerifrie opskrifter :-)

      Svar
  6. Synes stadig det ville være relevant med en Tyskland liste med gode køb. Til gavn for alle de af os, der ikke lige kommer til Norge Sverige. Men lettere kommer syd på. Eller har jeg misforstået konceptet? De/ vi brugere af din side og læsere af din bog kunne så inspirere hinanden.
    Har du eller LCHC i øvrigt en dansk facebookside? Ellers vil jeg prompte oprette en :)

    Svar
  7. Det undrer også mig at mine to æg til morgenmad ikke mætter lige meget afhængigt af hvordan jeg tilbereder dem. For mig fungerer det bedst med scrambled eggs. Det givet slet ikke samme mæthed at drikke en kop kaffe og hælde to rå æg i. Smoothies dur slet ikke i min verden. Det er en dessert :-)

    Svar
    • Scrambled er også min favorit. Men dem fylder jeg også med fløde og ost og steger i rigelige mængder kokosolie. Måske er der en sammenhæng ;-)

      Svar
  8. Hej Jane;0)
    Super lækker smoothies!!! Jeg er i tvivl, med det jeg læste i din bog ang. du spiser 50-100 g kulhydrater. Jeg ved godt man ikke skal veje, men var lidt nysgerrig på hvad fx. broccoli vejede og der var næsten ingen ting før jeg var over 100 g. og jeg ville jo rigtig gerne være under 100 g:( hvordan regner jeg det ud?

    Svar
    • Du misforstår. 100 g kulhydrat er ikke lige med 100 g broccoli. Broccoli indeholder få gram kulhydrat pr. 100 gram og du kan derfor spise store mængder af det uden nogensinde at komme i nærheden af 100 g kulhydrat.

      Svar
  9. Hej Jane.
    Ganske lav-praktisk:
    Kan du måske inspirere til en indkøbsliste i Malmø?
    Ved jeg skal købe:
    ost, olie og creamy coconut men hvad ellers?

    Svar
  10. Hej Jane. Du har tidligere skrevet om den Extra Creamy kokosmælk og det inspirerede os til at prøve – og du har ret, den er virkelig lækker. Men det er dog ikke 100% kokosmælk, men 80% og resten vand. I hvert fald står der sådan på den forpakning vi køber i ICA Maxi. Men det sjove er, at vi har prøvet en på dåse med lige godt 90% kokos i, men den var ikke nær så god og cremet som denne. Gad vide hvordan de bærer sig ad?

    Svar
    • Gud, du har jo helt ret. Jeg synes, jeg lige havde tjekket at der stod 100 % men det har nok været på den creamed coconut, jeg lavede godter af. Jeg retter det lige i indlægget. Tak Steffen! :-)

      Svar
  11. Den ser lækker ud. Jeg har aldrig prøvet at lave smoothie med kokosmælk. Bliver det ikke meget sødt?
    Jeg starter ofte dagen med en smoothie, og synes at det mætter mig rigtig godt.
    I fredags lavede jeg denne smoothie med melon, jordbær, blåbær og granatæble. Den er min nye favorit:
    http://www.madling.dk/melon-baer-smoothie/
    Der er lidt græsk yoghurt i, så den er altså ikke mælkefri.

    PS: Rigtig spændende læsning du har skrevet omkring 5:2 kuren. Det er nogen fine overvejelser du har gjort dig. Det har virkelig inspireret mig, og den bog må jeg læse :-)

    Svar
    • Jo, jeg synes, at kokosmælken giver en fin sød smag. Hvis man er vant til smoothies med fx banan i, kan man have brug for at tilsætte lidt ekstra sødt. Du er heldig, at du kan klare dig på smoothie ;-)

      Svar
  12. Det er så sjældent jeg får kommenteret på en blog, men bliver nød til lige at sige at jeg simpelthen nyder at gå ind og følge med her! Du har så mange gode opskrifter og dejlige, positive og ligetil indlæg! Jeg har netop fået din kogebog fra biblioteket, og glæder mig til at prøve hele molevitten af – og kan allerede nu se at jeg jo bliver nød til at købe mit eget eksemplar af den, så den kan blive stående på min hylde :) Rigtig god søndag!

    Svar
  13. Hej Jane, ved du hvad GI forskellen er på yacon- og agavesirup?
    Jeg har lavet smoothie med den dejlige ekstra creamy kokosmælk, vanillepulver og frosne øko blåbær som eftermiddagssnack i sommervarmen det meste af sommeren. Et absolut værdigt alternativ til is!
    God søndag.

    Mvh Anne

    Svar
    • Nej men jeg ved at du ikke skal bruge agavesirup, da den indeholder 80-90% fruktose, som metaboliseres i leveren hvor den omdannes til fedt, fremfor at blive brugt som energi.. Fruktose er udråbt til den store synder i fedmeepidemien.

      Svar
    • Agavesirup har et Gl fra 15-35
      Yaconsirup er udvundet af yaconroden, der vokser i Andesbjergene. De fleste planter lagrer deres kulhydrater som stivelse, mens yaconroden lagrer sine som FOS (fructooligosaccarider), der ikke kan optages af kroppen. Derfor har den et glykæmisk index på på så lavt som 3 og er således på linje med stevia både hvad angår blodsukkerpåvirkning og naturlig forekomst.

      Svar
      • Ja, det lyder jo næsten for godt til at være sandt, og det gør mig altid lidt skeptisk. Jeg er ikke helt færdig med at undersøge det. Håber virkelig, det holder! :-)

        Svar
  14. Har lige lavet den (med hindbær) – nøjs hvor lækkert med kokosmælken.. Det er ikke sidste gang den bliver lavet :)

    Svar