Mere 5:2 – og noget om en dag på 500 kcal.

Inden jeg starter dette kilometerlange indlæg om fastetrenden 5:2, vil jeg gerne lige starte et andet sted. Jeg er meget bevidst om det ansvar, jeg har her, og jeg ved, at mange læser med og opfatter mig som en “sund og troværdig stemme” (der er også nogle, der gør det modsatte, bevares, men lad nu det ligge).

En af de ting, jeg gerne vil bruge den stemme til er at opfordre til, at man skal lære at lytte til sin egen krop og dens signaler.

Jeg tror, at langt flere – især kvinder – ville have gavn af at lære at lytte til deres krop fremfor at lære endnu en metode til at ignorere dens signaler.

Og for de mange, som gennem års intens undertrykkelse af behov og signaler måske oven i hatten har fået et problemfyldt forhold til mad, vil jeg nødig være den, der opfordrer til sulteregimer. Jeg vil langt hellere være den, der lærer, hvordan man får en en tryg krop. Når man så først man har en tryg krop, kan man jo overveje, om man vil begynde at lege med ting som periodisk faste.

Faste er nemt i en fedtforbrændende krop

Min oplevelse af 5:2 er baseret på en tryg krop, der har spist LCHF i umindelige tider, og som er vant til at bruge fedt som brændstof. Det betyder, at faste bliver uproblematisk, idet kroppen har adgang til lagret fedt som energi uden at skulle skifte motor.

Hvis jeg i mine kulhydratdage skulle have gennemført en dag på 500 kcal, ville det være foregået med gnavende sult, hovedpine og trang til at sove dagen væk på sofaen. Men jeg var også i voldsom mistrivsel på en kulhydratbaseret diæt, og det er jo ikke nødvendigvis tilfældet for alle.

Faste kan dog sagtens være en måde at lære at lytte til sin krops signaler. Måske er det oven i købet endnu vigtigere at lytte til sin krop under en faste. Og aftale med sig selv, at man afbryder fasten, hvis man får det skidt.

Om at være bange for at blive sulten

Nye sundhedstrends gør mig altid nysgerrig. Også selvom de ikke behøver flytte ind hos mig. 5:2 er ingen undtagelse. Jeg har tidligere skrevet om periodisk faste 16/8, hvor man faster i 16 timer og spiser i 8 (altså ikke nonstop, vel?). Det, føler jeg, lægger sig meget op af mit naturlige spisemønster, og hvis jeg ikke havde børn, ville jeg sandsynligvis praktisere det oftere. Men nu har jeg altså børn, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi spiser morgen- og aftensmad sammen, og derfor er det sådan, det er som regel.

I mit tidligere liv var jeg altid sulten. Det ved du, hvis du har læst min bog LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD. Det er jo ikke for sjov, at bogen har den titel, for det med at spise sig mæt var virkelig den store øjenåbner for mig, da jeg lagde kosten om til LCHF for 3½ år siden. Endelig kunne jeg spise mig mæt og slippe for ubehagelige nærdødsoplevelser i form af blodsukkerfald, hvis jeg ikke havde spist i tre timer. Jeg mangler ord, når jeg skal beskrive, hvor befriende det er at være sluppet for det.

Men det betyder også, at jeg i min baggage har en gammel angst for at blive sulten, fordi følelsen af sult førte så meget ubehag med sig. Sult på LCHF er jo en helt anden rolig og ikke spor panik-agtig følelse, men kroppen husker. Så når jeg tænker over det, er jeg faktisk aldrig sulten. Jeg spiser som regel tre måltider om dagen, og jeg er aldrig glubsk sulten, når jeg sætter mig til bords. Det i sig selv er jo tankevækkende.

Men hvordan gik det så med at nøjes med 500 kcal på en dag?

Det gik først og fremmest fuldstændigt udramatisk. Og  virkelig nemt. Jeg blev faktisk aldrig rigtig sulten. Om formiddagen tog jeg til møde, og meningen var egentlig, at jeg ville spise en lille frokost, når jeg kom hjem derfra. Men klokken blev 14.30, før jeg kom hjem, og da jeg ikke var sulten, valgte jeg i stedet at slå mine 500 kcal sammen og spise et ordentligt måltid til aften sammen med min familie. End of story. Rimelig udramatisk fortælling, hvad?

Jeg dyrkede i øvrigt ikke noget motion, andet end hverdagsmotion, som iflg. min Moves-app bestod af 8 km cykling og 4 km gang. Begge dele i transporttempo. Men jeg havde fin energi og kunne godt have løbet en tur, hvis tiden havde været til det.

Dagens eneste måltid – aftensmaden

Aftensmad 500 kcal 5:2

Jeg har aldrig før i mit voksne liv undværet mad i 24 timer. Grunden til, at det gik så nemt, er helt sikkert, at jeg til daglig spiser LCHF, og min krop derfor er vant til at køre på fedt. Kommer der ikke ny energi ind, tager den bare fra reserverne. Ikke noget med kulhydrathunger, at gå sukkerkold og få koldsved, angst og tunnelsyn af sult. For sjov målte jeg mine ketonværdier om morgenen, inden jeg startede, og den viste 1.2 mmol/L, selvom jeg ikke aktivt har gjort noget forsøg på at komme i ketose.  Lige inden jeg spiste aftensmad (altså efter 24 timers faste) sagde målingen 2.8 mmol/L, og her til morgen sagde den 2.2. Det er ikke et bevidst mål for mig at være i ketose i øjeblikket, men det var sikkert en god hjælp, da ketose som bekendt nedsætter appetitten.

Plus- og minuslister

En dags faste er jo langt fra tilstrækkeligt til at sige noget generelt om det, men her får du alligevel både mine oplevede plusser, minusser og en række mærkelige observationer.

Plus

  • Det er nemt. Virkelig nemt. I hvert fald når man til daglig spiser LCHF og er “fedtdrevet”.
  • Man sparer tid og penge.
  • Man lærer at skelne mellem sult og “jeg keder mig altså spiser jeg“-følelsen
  • Det giver en dejlig let og rar fornemmelse i kroppen.

Minus

  • Man må kun spise 500 kcal (jamen, det er da lidt glædesløst, hvis man er glad for mad!)
  • Socialt er der udfordringer ved ikke at spise en hel dag.
  • Jeg fik en lidt underlig smag i munden.
  • Man skal tælle kalorier (og det er jeg aaalt for gammel til)

Mærkelige observationer

  • Det var mærkeligt, at jeg aldrig blev rigtig sulten
  • Jeg svedte helt vildt meget (ja, undskyld. Ved ikke, om det var fordi det var ualmindeligt lummert eller…)
  • Mit humør og overskud var i top. Hele dagen.
  • Jeg følte mig ikke snydt! Normalt skal jeg bare tænke tanken “kalorierestriktion”, før jeg kun kan tænke på chokolade! Jeg har også været helt befriet for alle tanker om “alt det jeg så må spise i morgen!” Faktisk har jeg ikke rigtig tænkt på mad.

Men kan man så spise alt, hvad man vil på spisedage?

Dette punkt er det, jeg har det mest problematisk med. I bogen skriver de, at det kan man, men de opfordrer naturligvis til, at man spiser sundt på spisedage. Og det, synes jeg, er virkelig afgørende. Hvis man bruger 5:2 til at retfærdiggøre overspisning de øvrige dage, praktiserer man ikke let faste. Så er vi ude i noget, der grænser til noget spiseforstyrrende, og så er 5:2 ikke løsningen.

Hvis man kun skal spise mad fem dage i ugen, er det også endnu vigtigere, at den mad, man spiser, er spækket med næring. På spisedage behøver man ikke at kompensere for de manglende kalorier,  men man kan med fordel fortsætte øvelsen med spise efter sin appetit. Hvorvidt den vil være større eller mindre på spisedage er nok meget individuelt. I bogen skriver de, at de havde en forventning om, at folk ville spise 175 % af deres energiforbrug på spisedage, mens det viste sig, at gennemsnittet faktisk kun spiste 110%.

Egentlig tænker jeg, at det må være en god idé netop at spise nok på spisedagene, så man ikke er i kalorieunderskud alle ugens syv dage, for netop at få nytte af vekselvirkningen.

Konklusion

Første dag er jo altid spændende og fuld af nyhedsværdi, og jeg kunne sagtens forestille mig at lege lidt mere med  5:2. Dog næppe sådan på struktureret basis. Fx gider jeg ikke tælle kalorier, det er simpelthen for glædesløst. Men det med kun at spise ét dagligt måltid ind imellem, er jeg mindre afvisende overfor. Men hånden på hjertet: Faste bliver aldrig en permanent livsstil for mig. Jeg mangler simpelthen svar på ét helt fundamentalt spørgsmål, og det er HVORFOR?

Hvorfor skulle jeg vælge at faste to dage i ugen, når jeg kan spise god LCHF-mad hver dag?  

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

70 kommentarer til “Mere 5:2 – og noget om en dag på 500 kcal.”

Skriv en kommentar

  1. Åh, hatten af for dig, Jane. Overvejer virkelig. Prøver at spise sundt. Lykkes det meste af tiden … Men har nu brugt 6 uger på at tabe mig 2 kg. Dvs. en aften ude giver vægten et hop op af med et kilo (ja,ja, man skal ikke veje sig efter sådan en aften, men alligevel).

    Det, der primært holder mig tlbage, er jo tanken om den stile sultedød. KAN det virkelig lade sig gøre? Omvendt … Så kunne man jo bare droppe sig forehavende, hvis bliver FOR slemt (men ville da virkelig være et nederlag). Men overvejer – i morgen …

    Svar
  2. Hej Jane,
    Tak for at dele alle dine erfaringer med alt muligt! Det er jeg rigtig glad for :) Lige nu kigger jeg efter nye tallerkner til mit køkken og fik øje på din på billedet foroven (den med røde krydser på). Ved du navn på den?
    weekend hilsner!

    Svar
  3. Jeg sveder helt enormt hele tiden, og ekstremt når jeg træner – troede jeg var på vej i overgangsalder – men det lyder som om, det er ketosen, der gør det! Måske det er fedt, der smelter væk ;)

    Svar
  4. Hej Jane,
    Super fint indlæg.

    Jeg synes det er en god pointe, at man lige skal lytte til hvad kroppen siger, før man kaster sig ud i projektet. Og så måske til sit hoved! Som du også skriver, hvis man tænker det som en restriktiv slankekur, så er chancerne for succes- på den lange bane- ret små! Især fordi det i min optik, må lægge op til en massiv overspisning de øvrige 5 dage, hvor man måske spiser ekstra usundt for at kompensere for afsavn på fastedagene.

    De bedste hilsner

    Ditte

    Svar
  5. Kære Jane,
    Meget spændende at høre, hvordan du oplevede en dag med blot 500 kcal. Det bliver ret sikkert et indlæg, jeg genlæser, hvis 5:2 en dag rykker ind i mit liv. Jeg elsker dog mad og er bange for, at det ikke har den ønskede effekt med mindre madtanker på fastedagene, men tværtimod og jeg dermed stresser kroppen. Desuden er pointen med helt stabil kost vigtig, så det er her jeg pt arbejder. Ketosen kører fint og jeg nærmer mig i de 12 uger, som var min forsøgsbase – tvivler dog på, at jeg opgiver det efterfølgende, da jeg ikke savner det store (læs: kun chokolade her i min chokoladepause) og nogle mælkeprodukter bør der blive plads til igen på et senere tidspunkt. Hov, det blev lige lidt meget om mig – men spændende input til min 5:2 ‘snusen omkring’.
    Ha’ en dejlig dag.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • PS. Jeg sveder altså virkelig også markant mere på ketosekost frem for mere liberal LCHF. Og energien er i top til træning, så at kroppen bruger fedt som energi – også under faste er altså et hit og høj fedt% ville helt sikkert være et must, hvis jeg skulle klare et par dage i ugen med 500 kcal. Er dog ikke sikker på, at jeg ville tælle (selv om det er en del af konceptet), da det giver alt for meget talfokus og restriktions-/kur-/diættanker (levn fra tidligere LCLF-kure på meget få kcal med konstant sult!!!).

      Svar
  6. 5-2 virker for mig. Lever ellers kulhydratfattigt til dagligt, men vægttabet var stoppet. Nu er jeg igen begyndt at tabe mig, og det er ikke spor svært at undvære så meget mad 2 dage om ugen. det er faktisk en befrielse.

    Svar
  7. Hej.

    Jeg er helt ny følger af din blog, men allerede helt solgt:-) STOR FAN!!!!
    Jeg vil super gerne vide mere om dine principper – bliver jeg klogere på hvad jeg må spise, får opskrifter og ved hvad ketose er for noget ved at købe din bog??

    Bedste hilsner
    Line

    Svar
  8. Jeg har eksperimenteret lidt med faste. Ikke kalorietællende, men mere ud fra – spis når du er sulten ikke når du har lyst. Når jeg spiser LCHF går det super, men hvis jeg har fået for mange kulhydrater som igår (brød, kiksekage og cookie) så får jeg det virkelig skidt dagen efter når jeg faster. Jeg kompenserer ved at skrue ekstra op for fedtet, så blodsukkeret bliver stabilt, og ret hurtigt “retter” min krop sig igen. Der går dog 2-3 dage før min appetit har reguleret sig og jeg ikke længere drømmer om krydderboller og chips.

    Svar
  9. Hej Jane
    Jeg har nu i 3 uger “fastet”, mandag, onsdag og fredag. Jeg har fået mellem 600-900 kcal/dagligt. De øvrige 4 dage skal jeg mindst spise 2000 kcal og måske i virkeligheden også mere, hvilket er et stort problem – jeg er simpelthen ikke sulten! Jeg er begyndt arbejde i denne uge (efter ferie), og det er ikke noget problem, at træne om morgenen (6-8), tage på arbejde, og først spise mit eneste måltid til frokost – og jeg tror som dig, at det hænger sammen med, at jeg har spist efter LCHF-principperne længe.
    Det var først, da jeg gik over til periodisk faste, at jeg begyndte at tabe mig, og der gik faktisk over 2 uger. Jeg træner meget, og må erkende, at hvis jeg ikke tager en protein-shake inden jeg går i seng, så har jeg ikke energi til træning næste dag. Proteinshaken er et kompromis med min træner, da jeg ikke helt får proteiner nok – grundet manglende sult. Så jeg får mere end de “tilladte” 500 kcal/dagligt. Gennemsnitlig har jeg konsumeret 1300 kcal/dagligt, og det er nok i underkanten for mig. Det er selvfølgelig træls at skulle tælle kcal, men jeg tæller i højere grad kulhydrater, så jeg forbliver i ketose hele tiden. Da jeg overgik til periodiske faste steg mine ketonertil 6,1 mmol/L, hvor de ellers havde ligget omkring 2mmol/L.
    Det gode ved fastedage er, at man overhovedet ikke tænker på mad. Det er en sand velsignelse og det er faktisk de bedste dage. Humøret og energien til at lave alt andet end at sidde stille er i top.
    Mange hilsner
    Pippi

    Svar
  10. AMEN
    så simpelt er det :)
    Men dermed ikke sagt at det kunne være interessant hvis vi i højere grad lyttede til kroppen.
    Jeg kender mange der siger men man skal jo spise MINDST 3 gange – og gerne mere. Men havd nu hvis man ikke har lyst ?
    Min datter spiser i høj grad HIGH fat-og low grain/sukker.
    Hun spiser ofte kun 2 gange om dagen og hendes veninder synes at det er stærkt grænse overskridende for man SKAL jo spise .. men hvis man spiser næringsrigt vil kroppen jo selv vurdere om man har brug for meget eller lidt mad. Det er langt sundere end at man systematisk spiser 5:2 for hvad hvis du rammer ned i en faste dag og det lige er den dag nu er PMS eller kroppen bare skriger på næring- det er simplethen extrem stressende for en krop at blive nægtet næring når den har brug for det.
    Derimod hvis du af dig selv en dag kun har lyst til grønne smoothies, eller smør og ost ;) eller store røde bøffer med pesto så prøver kroppen nok at fortælle dig noget! Og det giver faktisk mening at lytte og sige JA jeg hører dig – vi er sammen om det her !

    Svar
    • Du kan lægge dine fastedage som det passer ind i dit program – der er ingen regler for, hvornår de skal ligge :-)

      Svar
  11. Hi Jane,

    I thought I’d write with my experience with a kind of fasting. I have been working some days starting at 5.00 a.m. and finishing at 21.00. No breakfast (don’t want to wake the kids up) and I was working in a remote place so no lunch either (finding snacks for LCHF’ers in tank stations is a little difficult unless you want a really dry old sausage that tastes of cardboard.) The only thing I took with me was my expresso pot and a portable heater. So in a day of really hard physical work, I ate nothing and had a couple of coffees with double cream. During the day, I just didn’t get hungry at all even though I was expending large amounts of calories. When I got home in the evening I ate a normal LCHF dinner and was completely satisfied. In July, I did this routine for about 5 or 6 days straight with no negative side effects. In fact my mood, as you noticed in your test, was very positive. I didn’t get the urge to overeat when i came home and wasn’t hungry at all during the day.
    I think the social aspect of the 5:2 is a difficult one as you say and a little anti social so people would have problems sticking to it in the long term. i could imagine if your just eating an apple while the family are having steaks with bernaise, the temptation would be to make it a 4-3 this week instead.

    And of course, if you’re an LCHF believer, why would you start a new diet anyway?

    Svar
  12. En af fordelene ved 5:2 skulle netop være, at kalorieindtaget automatisk mindskes på spisedagene som en følge/gevinst ved den lette faste. Appetitten er ikke den samme. Måske som når man er i ketose? Jeg taler ikke af erfaring, da jeg først starter på 5:2 mandag. Men uanset hvad, så er det godt at gøre noget/afprøve noget andet, hvis man f.eks. spiser konstant 7 dage om ugen. Vi er jo alle forskellige, så et gælder vel om at finde det der virker for en, uanset hvad kuren/diæten/livsstilen hedder. De væsentligt forbedrede blodværdier der præsenteres i Michael Mosleys dokumentar, lyder godt i mine ører. Jeg kan i hver fald bedre forholde mig til det end f,eks. “affaldsstoffer” som i min verden kan være hvad som helt, da det ikke er målbart eller klart defineret… Glæder mig til at starte på mandag, og glæder mig til at høre mere om dine erfaringer. Jeg har selv spist LCHF i 2 måneder. Kommer dog næsten ikke i ketose trods stor ihærdighed. Men det velvære jeg oplever i min hverdag, opvejer klart det mål.

    Svar
    • Jeg har også hørt om flere, der rapporterer om mindre appetit på spisedage, men jeg er helt sikker på, at vi også finder dem, som kompenserer for de tabte kalorier ved at spise ekstra på spisedagene…

      Svar
      • Selvfølgelig findes de. Hvor der er frit valg på alle hylder, vil der være nogle der ikke kan begrænse sig. Selv en LCHF´er med disse tendenser kan findes :-) Ifølge Michael Mosley har et stort amerikansk studie vist, at folk på 1600 kcal på spisedagene ikke har bedre blodtal eller større vægttab end dem, der spiste lige hvad de ville. Det er det der er så tankevækkende og nærmest uforståeligt, da det strider imod alt, hvad vi er flasket op med… Mange LCHF´er efterlyser vægttab. Måske 5:2 lige er nøglen for dem :-)

        Svar
  13. Grundigt indlæg – tak :)
    For os med PCO, der spiser KISS, er jeg næsten sikker på, at 5:2 er det rene helvede? Jeg ville dø en dag uden mad, og måske ville det virke netop modsat? Min gamle træner sagde altid, at det med at gå rundt og være sulten kunne gøre, man tog på, fordi kroppen så forslugte sig i det første og bedste måltid og satte sig som taljefedt??
    Og lige en ting:
    Får man ikke vildt dårlig ånde uden mad en hel dag??:)

    Svar
    • På KISS-kost spiser du jo væsentligt flere kulhydrater end på LCHF, og da PCO-piger i forvejen har tendens til skidt blodsukkerregulering ville jeg hellere ikke gå fra KISS til 5:2. En PCO-pige, der normalt spiser LCHF, tror jeg dog godt kunne gøre det. Men det er rigtigt, at en kronisk stresset krop vil lagre fedt mere end en ikke-kronisk-stresset krop. Og hvis du er kulhydratdrevet og går sukkerkold, vil du formentlig kaste dig over et kuhydratrigt måltid for at få skudt blodsukkeret op. Bemærk i øvrigt, at jeg ikke havde fornemmelsen af at sulte, og at mit eneste måltid stadig var LCHF.

      Dårlig ånde? Altså, jeg fik ingen klager, men jeg havde en underlig smag i munden, så muligheden foreligger ;-)

      Svar
      • Jeg har været på KISS kost for at forbedre fertiliteten og har siden hen været på lav kulhydrat/høj protein kost i nogle år ON/OFF da det blev for svært for mig at praktisere. Grundlæggende var det sådan at hvis jeg ikke altid havde en pose nødder på mig, så gik jeg helt amok hvis jeg ikke fik alle mine 3 måltider + 2-3 mellemmåltider.
        Jeg blev stjerne sur, træt, hovedpine og fuldstændig sukkerhungrende hvis ikke jeg nåede at redde mig selv med nødderne. Har aldrig oplevet min krop så meget ude af kontrol. LCHF er helt sikkert vejen frem for mig og 5:2 er forhåbentlig en “kost-trend” folk kun vil tage til sig hvis de virkelig mærker efter at det fungerer for dem.

        Syntes det er rigtigt fint det du skriver i indledningen Jane, og at du er åbent over for andre kostmetoder uden at fordømme det med det samme.

        Svar
    • Jeg har PCO og finder det på ingen måde spor svært at leve efter 5:2 – det er min vej fremover, ingen tvivl om det – bedre velvære skal jeg lede længe efter :-)

      Svar
  14. Det interessante ved fastemetoden, både 5:2 og 16/8, er at kroppen får mulighed for at smide gamle celler ud og danne nye friske celler hurtigere, hvilket kan være godt for forskellige sygdomme som f.eks. Cancer.

    Svar
  15. Jeg er ikke så overrasket over, at det forløb rimelig gnidningsløst for dig – netop fordi du til daglig spiser LCHF.
    Men jeg er skeptisk over denne “diæt”, fordi jeg – uden at vide det sikkert – har en teori om, at mange af dem der vil prøve “kuren”, er folk der spiser almindelig kulhydratrig kost. Folk der har prøvet masser af andre kure, førhen. Så tror jeg desværre der sker dét, at man kommer til at overspise de andre dage – eller falder tilbage til sit gamle spisemønster. Fordi de bliver sultne!
    At faste i den ene eller anden form, kræver stor indsigt, interesse og kropsbevidsthed. Jeg tror denne “dille” løber ud i sandet igen- Det er ikke negativt ment, da jeg selv er tilhænger af faste. Men jeg tror det i længden bliver for uoverskueligt for den enkelte :)

    Svar
    • Jeg lever bestemt ikke kulhydratrigt til daglig, men proteinrigt. Jeg har været på 5:2 med 6 fastedage i 2 1/2 uge og har aldrig haft det bedre. De 500 kcal er hurtigt gjort op og forberedt med fx ShapeUp. Jeg ser ikke 5:2 som en kur (166/64,5) men en helt ny livsstil, som bekommer mig ualmindelig godt. Du kan lægge dine semi-fastedage som det lyster dig, og naturligvis skal du ikke grovæde på spisedagene … det siger sig selv. God og fornuftig kost, men mulighed for at sige ja tak til kollegaens hjemmebag, tag dig et glas vin e.lign. Alt med måde. Kuren som den jo omtales som har eksisteret som 4:3 i flere år, og jeg tror derfor ikke du får ret i, at den løber ud i sandet.

      Svar
      • Carina; jeg synes det er fedt hvis 5:2 fungerer – i det hele taget HVAD der nu fungerer for folk. Det er korrekt at alt skal være med måde, hvis man skal følge en plan/diæt/ændre livsstil etc. Men der vil unægteligt være dem, der ikke mestrer spise-dagene specielt godt efter en fastedag – og det er dem jeg mener kan føle det som et nederlag, hvis ikke det lykkes. Det er ikke alle, der vil kunne tage et stykke af kollegaens hjemmebag – ligesom jeg aldrig vil kunne ryge en festsmøg, uden at være storryger igen dagen efter. Sådan har nogle det desværre med oversspisning og/eller søde sager :(
        Jeg kender alt til det med at “se lyset” – for sådan har jeg det på LCHF/Paleo og stortrives med det. Men jeg tør godt forsigtigt komme med den påstand, at folk der vil tabe sig gerne griber efter det nyeste lys fra slankehorisonten. Been there, done that.. :)

        Svar
  16. Tak for dine tanker. Jeg blev vildt fascineret af dette, da jeg så BBC-serien med Mosley i januar, men kalorietælling orker jeg heller ikke. Dog tror jeg, at man kan få fin hjælp af den der kalorietæller på en hjemmeside, som man kan købe sig til en uge, en måned eller længere. Rimelige priser, så vidt jeg husker. Man kunne jo købe een måned og så prøve 5:2 = fire gange.
    Hvorfor? Dels fordi det er interessant, tankevækkende, lærerigt at eksperimentere med ernæring, HVIS man er sund og rask og U-spiseforstyrret, som du skriver. Dels fordi jeg tror, at det kan være en umådelig hjælp/genvej til sundt(ere) liv, bedre kostvaner, vægttab o.s.v. for (svært) overvægtige, hvis det fungerer vel at mærke!, så man ikke (kulhydrat/sukker)kompenserer de resterende dage.
    Jeg har også spekuleret over dét med de resterende dage, nu hvor jeg har snuset til LCHF i nogle måneder. Tænkt, om jeg så kunne nuppe en flødsekumskage…en thebolle…. eller noget…..de øvrige dage, hvis jeg halv-fastede de to…. Klart, at det ikke er det bedste, at “gå amok” de øvrige dage, men jeg kan ikke rigtigt få det til at spille med LCHF. Synes bl.a. at jeg bruger ALT for megen tid/tanker på at spekulere over, hvad jeg skal spise og alt for lidt LYSTpræget, som ellers er min tilgang til mad. Synes kropsfedt måske har flyttet sig lidt, men vægten går ikke (permanent) ned, svinger endda lidt op.. Så jeg tænker, hmmmmm: To dage med let faste, hvis jeg får vejledninger i portions-kaloriestørrelser og så tillempet LCHF resten af tiden måske er min vej…? Tænker nogen noget om dette (andet)? vh Helle J.

    Svar
  17. Jeg kommer IKKE til at faste.
    Elsker LCHF mad, og det gør min mave også, så jeg kan slet ikke forestille mig at skulle faste 2 dage om ugen… og som du skriver, man skal ikke blindt følge flokken og gøre som de andre, men lytte til sig selv og hvad ens “mavefornemmelse” siger :)

    Svar
  18. Tak for din fine og grundige gennemgang. Jeg er enig og særligt i passagen ” Og det, synes jeg, er virkelig afgørende. Hvis man bruger 5:2 til at retfærdiggøre overspisning de øvrige dage, praktiserer man ikke let faste. Så er vi ude i noget, der grænser til noget spiseforstyrrende, og så er 5:2 ikke løsningen.”

    Jeg ville nødigt se en trend hvor der bare voldædes og så sultes 5:2.

    Flere der gerne vil tabe sig tror fejlagtigt at de så bare skal droppe at spise, det kan umuligt være sundt!

    Jeg gik striks LCHF i nogle måneder og tabte mig 3 kg, det betød at jeg måtte modificere for jeg har ikke plads til vægttab, så nu lever jeg 80/20. Altså 80% LCHF og 20% “almindelig”. Nogen dage mere end andre, men jeg spiser efter lyst og jeg er opmærksom på hvad min lyst går i retning af og modificerer så der ;)

    Igen tak for et vigtigt blogindlæg.

    Svar
  19. Elsker den pointe – det giver jo ikke mening og netop fordi mad er meget mere end brændstof, det er også der vi får energi, grin, glæde, gode historier og samvær og det skal vi da ha hverdag! Kh pernille

    Svar