Postkort fra sommerlandet – med vandmelon-is

Jo, jo, jeg ved godt, jeg sagde, jeg ville holde blog-pause, men et par dage tæller vel også. Der er dejligt herude i sommerlandet. Jeg tror, det er første gang, jeg er herude, hvor den ikke står på heldagsregn. Og det er da bare lidt sjovere, når man kan holde kaffepause i solen, læse Harry Potter for ungerne på et tæppe i skyggen og gå ned og tage en dukkert på stranden sidst på eftermiddagen. Jeg har ikke specielt travlt med at skulle tilbage til Valby og byggeplads i haven, kan jeg godt afsløre.

Noget af det bedste ved at være i sommerhus er, at alting bliver så enkelt. Også madlavningen som for det meste består af kød og grøntsager, som har været en tur på grillen. Ungerne tror, vi holder ferie og mener derfor at der skal is til. Og fordi jeg er sådan en, der browser rundt i Pinterest’s Food & Drink kategori hver aften, når jeg keder mig, havde jeg forelsket mig i disse søde vandmelon-is. Og de faldt i god jord, skal jeg hilse og sige. Også hos de voksne!

Det er jo helt enkelt og de består bare disse to ting:

TIP: vindruer smager også forrygende frosne. Lidt som vingummier, siger mine unger. Nu ved du det!

vandmelon-is

Vi har jo ikke at gøre med en opskrift her, det er jo bare vandmelon, der har fået en ispind i enden og har været et par timer i fryseren. Ispindene kan man købe i Panduro Hobby, eller man kan købe en pakke billige is og enten spise eller smide isene ud og gemme pindene. Problem solved.

Og det er altså bare virkelig rart at kunne servere en skive vandmelon på pind for ungerne og se, at de er fint tilfredse med det.

vandmelon-is

Men ellers går det godt. Jeg vågnede op i dag til denne glædelige nyhed.

Min bog har ligget på bestsellerlisten, siden den udkom for 2½ måned siden, og det glæder mig at se, at salget ikke er gået i stå her over sommeren. I det hele taget glæder det mig helt abnormt, at den – og LCHF – er blevet taget så godt imod. Tak <3

Nå men, alt er godt herude i sommerlandet. Vi bliver her lige et par dage til. Følg gerne med på Instagram @janefaerber

 

Vandmelon is - lækker, forfriskende og sund is.

Postkort fra sommerlandet - med vandmelon-is

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • vandmelon
  • ispinde

Sådan gør du

  • Skær vandmelonen i trekanter og skær et lille hul i skrællen med en skarp urtekniv. Stik ispinden ind og frys isene på et fad beklædt med bagepapir.
  • Spis som is. Nam!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

14 kommentarer til “Postkort fra sommerlandet – med vandmelon-is”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg synes, vi har noget vigtigt at arbejde med, hvis et stykke vandmelon kan give dig dårlig samvittighed, for at være ærlig… :-/

      Svar
  1. Stort tillykke
    I har også fantastisk vejr.
    Jeg glemmer hele tiden at jeg faktisk ikke har ferie ;) med det her skønne vejr.

    Blendet frosent vandmeleon med lidt lime og evt lidt af den der kokossirup -og man har skøn granita med lidt voksen smag :)
    kærligst

    Svar
  2. Hvor er det nemt at sidde bag skærmen og løfte sin pegefinger :)Vi kan jo alle vælge at gøre som man vil, perfektion findes ikke, nogle smider is ud og andre kører i to biler selvom de i virkeligheden kunne nøjes med en cykel :) Mon ikke vi alle har vores “fejl”? Tak Jane for endnu et sundt indslag som her hos mine børn garanteret også vil gøre lykke, uden at påvirke deres nattesøvn :) Godt sommervejr og humør til alle

    Svar
  3. Herhjemme bruger vi grilspyd ( dem i træ) til banan is – det fungere okay, og de kan købes de fleste steder i kæmpe pakker :)

    Svar
  4. Tillykke med det – jeg glæder mig også til at fordybe mig i den. Jeg går og overvejer at skære drastisk ned på stivelsen, men jeg tror ikke jeg går “all-in”. Skal nok bare ikke spise så meget fedt så. Fortsat god ferie.

    Svar
  5. Kæmpe stort tillykke Jane – det er for sejt og fuldt fortjent!!

    Nu er jeg dog lige den lidt sure dame, for jeg har tænkt det, hver gang du har skrevet det. Jeg ved godt, at man på LCHF jo ikke skal spise de der is, men at opfordre til madspild er – efter min ydmyge mening – ikke så godt. Vi smider aaaalt for meget mad ud, og det bør vi alle tage et ansvar for at få rettet op på. Måske kunne man i stedet bede sine søde venner og familie om at gemme ispindene fra fra de is, de spiser i løbet af sommeren og så love dem en smagsprøve på denne lækre vandelen is til gengæld?:-)

    Svar
    • Ha ha! Rimelig pointe, Trine! Men altså, jeg er helt sikkert all for at minimere madspild, og hvis der havde været en Panduro Hobby herude i sommerlandet, havde jeg da også købt mine ispinde der. Men at disse seks syntetiske is røg i vasken i stedet for i munden, det vil jeg gerne stå på mål for! Til gengæld smider jeg aldrig – som i vitterligt næsten aldrig nogensinde – rigtig mad ud!

      Svar
      • Jeg bruger en te ske når jeg laver banan is det fungere fint, ;-) man kan jo evt. købe lidt ekstra på loppemarkeder
        og så er det jo genbrug, god sommer derude

        Svar