LCHF-lasagne – eller proteinpasta med kødsovs

LCHF-lasagne smager forbavsende godt, og det synes ikke-LCHF-spisende også. Pasta er en af de ting, som de fleste frygter at måtte leve uden. Hvad så med kødsovsen og lasagnen? To gode familiefavoritter lige der, som er i fare for udryddelse.

Sådan behøver det ikke være. Det er jo helt oplagt at bytte pastaen eller pastapladerne ud med spiraleret squash og lasagnepladerne med squash, hvidkål eller aubergine, men den kan altså være en anelse sværere at få solgt ind hos ungerne!

Derfor får I i dag grundopskriften på den populære low carb pasta, som kan skæres både til linguini eller til lasagneplader.

LCHF-lasagne – eller proteinpasta med kødsovs

Udskriv Pin
6 personer
|
30 min

Ingredienser

Lasagneplader – eller proteinpasta

  • 4 æg
  • 125 g flødeost naturel
  • 5 store tsk loppefrøskaller (reklamelink)
  • 1 tsk oregano (eller anden smagstilsætning – hvidløg er også lækkert!)

Bechamelsauce

  • 1,5 dl fløde
  • 50 g ost revet (fx Flødehavarti)
  • 1/2 tsk stødt muskatnød
  • salt og friskkværnet peber

Kødsovs

  • 2 løg finthakket
  • 2 fed hvidløg finthakket
  • Smør eller kokosolie til stegning
  • 800 g hakket oksekød
  • 500 g tomatsauce købt eller hjemmelavet
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 spsk tørret basilikum
  • Salt og friskkværnet peber

Topping

  • 150 g revet ost til toppen af lasagnen.

Sådan gør du

Lasagneplader

  • Opvarm ovnen til 150 grader.
  • Pisk æggene luftige og tilsæt resten af ingredienserne. Sørg for, at loppefrøskallerne er pisket godt ind i æggemassen, så de ikke klumper.
  • Kom dejen over på en bageplade med bagepapir og fordel den jævnt over hele pladen med en dejskraber. Portionen passer præcist til en bageplade.
  • Kom bagepladen i ovnen og bag dejen i ca. 13-15 minutter.
  • Tag pladen ud og afkøl. Skær herefter ud med en pizzaskærer i den størrelse lasagneplader, du ønsker. Hvis du bruge dejen til proteinpasta, er det nemmest at rulle dejen sammen og skære tynde strimler med en skarp kniv.

Bechamelsauce

  • Giv fløden et hurtigt opkog i en kasserolle og lad osten smelte heri.
  • Tilsæt muskatnød, salt og hvid peber efter behag. Rør godt rundt.

Kødsovs

  • Varm smør eller kokosolie op i en gryde og sauter hvidløget og løgene heri.
  • Brun herefter kødet og tilsæt tomatsaucen og krydderierne. Lad saucen simre under låg, indtil du er klar til at samle lasagnen.
  • Saml lasagnen i et ovnfast fad og start med lidt kødsovs i bunden. Læg delene lag på lag og afslut med et lag revet ost på toppen.
  • Bag lasagnen i ca. 10-15 minutter i ovnen ved 200 grader.

LCHF lasagne – lækker og mættende opskrift

Opskriften på LCHF-lasagne er en gammel kending, hvis du har spist LCHF længe. Jeg har taget versionen fra min bog og har også lånt det smukke lasagnebillede taget af Columbus Leth.

Et smart tip er at lave en portion af lasagnepladerne i weekenden og opbevare den på køl. Så kan du lave lyn-lasagne på  hverdagene!

Lasagne - opskrift på lasagne med få kulhydrater LCHF og KETO venlig

Bemærk, at lasagnen ikke skal have lige så lang tid i ovnen som en almindelig lasagne. Hvis du har lavet dine lasagneplader i forvejen, er denne version faktisk hurtigere end Knorr’s!

Bemærk i øvrigt også, at lasagne med denne slags plader mætter markant mere end versionen med de traditionelle pastaplader. Tænk på det, før du skærer stykker ud til familien!

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

94 kommentarer til “LCHF-lasagne – eller proteinpasta med kødsovs”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Der er en fejl i opskriften.
    Jeg har rørt intrigrenserne sammen til plader og da jeg kom til bechamel sovsen så var der ikke angivet nogen mængder. Så ja jeg har blandet plader og sovs sammen. Det smager godt med få lige skrevet at det er til sovsen.

    Svar
    • Årh for pokker ja. Der manglede lige en overskrift der – den må være glippet i overførslen til det nye site. Tak for det skarpe øje. Jeg har straks rettet det. Og dejligt at det smagte alligevel :)

      Svar
  2. Det vil jeg prøve! Du skriver man kan skære lasagnepladen ud til pasta… Tager du pladen ud af ovnen, afkøler lidt, og skærer ud i strimler, og koger du dem så bagefter? Og hvilken kvalitet pasta bliver det? Altså kan man snurre det rundt på en gaffel og spise pasta/pesto eller spaghetti/kødsovs? Spaghetti er det eneste jeg MEGA savner på LCHF under 50 kulhydrater…

    Svar
    • Nej ingen kogning. Jeg skærer dem bare i tynde strimler og bruger dem direkte. Det er dog hundrede år siden jeg har brugt det sidst. Jeg savner slet ikke pasta og er fint tilfreds med strimlet squash eller spidskål.

      Svar
  3. Hej. Har lavet lasagne pladerme igår og brugte halvdelen af pladerne. Er der nogen der ved om jeg kan fryse de resterende og eller hvor længe de kan holde sig på køl i tætpakket emballage?
    På forhånd tak
    Mvh Annemette

    Svar
    • Min opfattelse er at du kan bruge begge men ved den gule skal du bruge halv mængde af de grønne, fordi de er pulveriserede og suger mere væske. Dvs. hvis der i en opskrift 2 spsk loppefrøskaller/grøn husk, svarer det til 1 spsk gul fiberhusk. Håber det giver mening :)

      Svar
        • Ja loppefrøskaller svarer til den grønne husk. Loppefrøskaller er indholdet, HUSK er mærket. Og for at gøre forvirringen komplet hedder loppefrøskaller psylliums husks på engelsk :)

          Men du kan fint købe loppefrøskaller fra andre mærker end HUSK. Og de er ofte billigere.

          Svar
  4. Hej
    Jeg endte op med en meget våd dej. Skulle der mon ikke have stået 5 spiseskefulde i stedet for teskefulde?

    Svar
  5. Prøv med kålblade fra hvidkål eller spidskål – det smager super godt og sparer besværet med at lave alternative lasagneplader. Bare giv kålbladene et lille opkog først.

    Svar
  6. Er det mig, der har en forkert opfattelse af, hvor mange lag og forholdet mellem kødsauce, bechamel og “pasta”?
    Jeg får lavet en fin pladefuld lasagneplade, men har da ikke engang nok til 3 lag i et mellem fad… og der er vildt meget kødsauce og ikke så meget bechamel…

    Svar
    • Ja det kan være, men der er ikke noget i vejen for, at du tilpasser opskriften, så den passer til den fordeling, du foretrækker??

      Svar
  7. Hejsa
    Prøvede med pofiber (da min mave ikke er så glad for HUSK), men pladerne blev meget brødagtige og havde lavet dobbelt portion :-/. Så nu må eg prøve med fiberHUSK.
    Nogle gode råd? Læste, at det var 1/2 af loppeførskalder, så tænker at jeg vil prøve med 3 tsk.

    Svar
  8. De plader var fantastisk! Lavede dem lidt for tyk- tænkte at de ikke vil holde sammen. Det gjorde de. Nu kan jeg få lasagne igen. tak.

    Svar
  9. Sidst jeg lavede dem, synes jeg de blev lige tykke nok til min smag, selvom vores ovn vist er normal størrelse, så nu prøver jeg at lave halv opskrift til èn bageplade :) har også tilføjet noget blendet spinat i denne omgang, så må vi se hvordan det går! De fungerer under alle omstændigheder for en lasagne-conisseur som mig selv, så fedt indslag! ??

    Svar
    • Ja helt sikkert! Og det tror jeg faktisk bliver bedre. Jeg har bare altid været for doven til at anskaffe mig den. Men brug altid kun halv mængde fiberhusk. De suger mere væske, da de er pulveriserede!

      Svar
  10. Jeg har længe haft lyst til at prøve den her opskrift på lasagnepladerne, og her til aften blev de afprøvet. Jeg er så imponeret over hvor vellykket det blev og hvor meget det rent faktisk mindede om pasta. Jeg tror ikke at hvis jeg serverede den for andre, at de ville kunne gætte at der ikke blev brugt “normale” lasagneplader. TAK for opskriften

    Svar