Ny LCHF-bog på vej

Min bog, LCHF – SPIS DIG MÆT OG GLAD, har jo fået en svimlende varm modtagelse derude. Og vi har solgt en hulens masse bøger på ganske kort tid. Og når folk lægger kosten om og øjeblikkeligt mærker den store forskel, det gør i deres krop, spreder det gode budskab sig som ringe i vandet, og det glæder mig helt afsindigt! Nogle gange kan jeg slet ikke begribe, at det er gået så godt.

 

Det glæder selvfølgelig også Politikens Forlag, at deres satsning har båret frugt, så de vil gerne have en bog mere. Og det har vi lige skrevet under på, så nu er det officielt, at jeg skal til tasterne igen. Ny LCHF-bog udkommer til marts 2014.  

 

Og med hver ny bog, hører en ny notesbog. Yes!

 

 

At skrive en bog er lidt som at forelske sig. I starten har man sommerfugle i maven, og man har bare lyst til at tilbringe hvert et minut i selskab med den, og man svæver lidt rundt. Og sådan har jeg det lige nu. Jeg glæder mig megameget til at skrive mere om LCHF og til at udvikle nye og lækre opskrifter, som kan hjælpe med at gøre det nemmere og mere ukompliceret at leve uden korn og sukker. At skrive bøger er det bedste job, jeg nogensinde har haft. Jeg elsker det! Hvert et sekund. Okay, henimod slutningen bliver jeg en lillesmule træt af gentagne korrekturlæsninger. Men det tager jeg gerne med.

 

Men det er her, hvor vi er. Vi har drøftet, hvad bogen skal indeholde, men vi har ikke lagt os helt fast på noget. Jeg har selvfølgelig en masse tanker og idéer, men jeg tænkte, om I havde lyst til at komme med input? Er der emner, du gerne vil have, jeg tager op i bogen, har du nu chancen for at byde ind. Hvad er det sværeste ved LCHF, hvor er du mest i tvivl, eller hvad synes du manglede i den første bog? Lad mig høre. Måske kan jeg tage det med. Og please – lad nu være med at sige madpakker, ikke? Jeg har jo fortalt, hvor inderligt jeg hader at smøre dem ;-)

 

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

91 kommentarer til “Ny LCHF-bog på vej”

Skriv en kommentar

  1. Hej :)
    Kunne det tænkes at der måske kom nogen opskrifter til os der ikke tåler mælkrprodukter ..?
    Eller er der nogen der ved, nogen steder hvor der kan findes opskrifter efter LCHF metoden, men uden mælkrprodukter ?
    / Louise C

    Svar
  2. Nu skrives der så meget om vægttab og træning, men måske en lille bitte note kan snige sig ind om vægtøgning eller LCHF-påvirkning på “tynde” mennesker, der ikke vil tabe sig. Jeg er en smule bange for at gå all in på LCHF når nu alle skriver, at de taber sig. Jeg har ikke “råd” til at tabe mig overhovedet.

    Svar
  3. Hurtig morgenmad og flere gode hovedretter som ens mand og børn kan være med på, så man slipper for at lave det der ekstra pasta eller ris til dem…

    Svar
  4. Ih hvor vil jeg/min familie glæde os til at få endnu en af dine bøger! I forhold til indhold i din nye bog, så bakker jeg op omkring noget med motion/træning. Jeg har cyklet til og fra arbejde (35 km) de sidste fire uger, og jeg er fuldstændig flad og sulten, når jeg kommer hjem. Er det bedst at spise noget inden eller efter træning og forslag til “træningsmad”. Jeg kunne også bruge nogle forslag til alternativer til blomkålsrisene, som vi i øvrigt er meget begejstrede for.
    Endelig kunne jeg godt tænke mig noget info om, hvordan man kan lave opskrifter med sukker og mel om til LCHF. Jeg har knap 100 kogebøger, og MANGE af dem handler om kager, som jeg elsker at bage og spise. Hvordan kan man omregne og hvad kan man skifte mel ud med osv. Iøvrigt så er din syndige brownie en yderst lækker sag.
    De bedste hilsner fra Anne

    Svar
  5. Hej Jane,

    jeg har læst med herinde i et par måneder og spiser overvejende efter LCHF metoden.
    Jeg har din lækre bog, men synes at den er lidt svær at læse i når jeg står i køkkenet og skal følge en opskrift. Den klapper sammen, hvis der ikke står noget tungt ovenpå den. Kunne man evt overveje at sætte siderne sammen med ringe i stedet, så den ikke klapper sammen?
    Jeg glæder mig til din næste bog!
    Hilsen Karina

    Svar
  6. Jeg har spist mad stærkt inspireret af dig, ikke helt gennemført, men lidt har også ret.
    Jeg kunne godt tænke mig et afsnit med vegetariske retter i din nye bog. Jeg spiser helst ikke kød og har ind i mellem svært ved at finde egnede erstatninger for det i dine ellers dejlige opskrifter.
    Tak for dig!
    Venligst Susan

    Svar
  7. Jeg er helt vild m din bog, den er fremme og bliver brugt dagligt. Min mand er lige begyndt kemo kur, så måske noget om mad til kræft patienter og juicer. Jeg savner også noget med bønner, linser og kikærter.:-) glæder mig til ny bog

    Svar
  8. Stort tillykke, det var da en fantastisk nyhed at få! Bruger flere gange ugentlig din nuværende kogebog, da det hele er så lækkert og let tilgængeligt! Jeg glæder mig derfor rigtig meget til den nye udkommer, for hvad kan du mere finde på af den slags:-)
    Jeg har i min LCHF opstart haft brug for at rette særligt fokus på fordøjelsen og det at få fibre nok, da min fordøjelse nærmest gik helt i stå. Mit system kunne slet ikke tåle så meget fedt og mindre fiberindhold end sædvanligt. Så nu spiser jeg mindre fedt end anbefalet på LCHF og tilsætter ekstra mange fibre.
    Et ønske kunne derfor være alternativer til det høje fedtindhold (hvis det overhovedet er ok, nu det er LCHF) + opskrifter med mange fibre.
    :-)

    Svar
  9. Nu ved jeg ikke, om der er andre, der allerede har skrevet det – for 78 kommentarer er lidt meget at læse igennem. ;-)
    Men jeg kunne godt tænke mig inspiration til mellemmåltider – som ikke er bare er en oste/skinkerulle. :-)

    Svar
  10. Hej Jane:-)) Har levet the LCHF way siden medio marts. Læste din bog for små 14 dage siden. Æææælsker din bog! Tusind tusind tak:-)
    Jeg har ikke noget specifikt emne, men håber at du fortsat bruger din fantastiske humor, det er altså så befriende og “menneskeligt” at læse!

    Det jeg mangler lidt om, er lidt råd/retningslinjer om hvor meget fedt man “skal” spise. Synes der er meget delte meninger på de forskellige blogs.

    Kæmpe held og lykke med bogen

    Knus fra den anden Jane

    Svar
  11. Tillykke med kontrakten på den nye bog – jeg glæder mig allerede.
    Jeg er helt ny på LCHF – har summet lidt omkring det i et pænt stykke tid, men nu skal det være, så jeg har købt bogen, lavet madplan og på søndag går vi igang.
    Jeg læste hele bogen fra ende til anden og elsker den – kan se at nogle af de ting jeg “savner” også er foreslået af andre:
    LCHF og børn (min søn er ikke vild med grøntsager så retter hvori de kan skjules er bedst for ham)
    Lækre snacks – også dem der ikke er søde
    Lidt mere om morgenmad uden æg
    Måske noget om drikke (saftevandsagtige ting) til os der savner juice, cola mv. ;-)

    Svar
  12. Kom lige i tanke om endnu en ting, som kunne være interessant at få mere viden om, nemlig sødemidler. Der findes utroligt mange typer af sødemidler. De bruges til forskellige ting, og nogle er uden kalorier andre er med. Og det virker også til at de smager af noget forskelligt og har forskellig søde effekt. Fx mener jeg at have læst at Stevia har en mild lakrids eftersmag men hvis man tilføje lidt Sød forsvandt denne smag.så en lille guide

    Svar
  13. Hej Jane. Stort til lykke med den nye kontrakt. Det er meget velfortjent, for bogen er virkelig god – også bedre end alle de svenske på markedet! – Måske du skulle holde tungen lige i munden, en advokat i hånden og se at få den oversat til svensk?

    Idéer til kommende bog. Du er jo i dig selv en dejlig spændende type med høj likeability. Men jeg synes også det kunne være interessant med 3-4 andre personer. Á la “sådan lever jeg LCHF” eller “En typisk LCHF-dag i Charlottes liv” “Sådan fandt jeg motivationen” etc.
    Ikke at det skulle fylde meget, bare et dobbeltopslag til hver person med lidt billeder og tekst.
    Glæder mig allerede:-)

    Svar
    • Det tilslutter jeg mig som en god idé. Case-personerne kunne så være efter emnerne: Vægttab, træning, børnefamilie etc. og en behandling af de udfordringer mv. som personerne har.

      Svar
  14. Tillykke med din succes :O) Glæder mig til din næste bog da jeg har stor glæde af den første :O)
    Jeg syntes det bedste i din bog var, at det var hele sammensatte retter med tilbehør mv. Det kan være svært at sammensætte sine retter, så gerne mere af det :O) Bogen kunne evt. også have mere fokus på de største udfordringer i LCHF dvs. det som skal erstatte de stivelsesholdige produkter som grønt, brød og søde sager uden sukker. Alt det andet findes der jo mange gode kogebøger om:
    • Grønt tilbehør – gerne sæsonbestemt og hurtigt at lave (elsker bønnefritterne)
    • Brød og kageopskrifter (gerne uden sødemidler)
    • Morgenmad uden æg
    • Børn og LCHF
    Held og lykke med skriveriet :O)

    Svar
  15. Tillykke med dine nye bog! Jeg glæder mig allerede :)

    Jeg kunne godt bruge inspiration til ultra let morgenmad. Gerne noget, der kan laves klar aftenen før og tages med og spises på vejen. I dag klarer jeg mig med dit kernebrød, tandsmør og ost – lækkert og mættende, men en anelse ensformigt.

    Og så ved jeg godt, at du hader madpakker… men der er altså ingen vej udenom, hvis du spørger mig! Et stort ønske er “transportabel mad”, for der er nu engang brug for frokost hver dag også i hverdagene på kontoret.

    Endelig kunne jeg godt bruge hjælp til at finde ud af, hvordan jeg ved, om jeg får for lidt eller for meget fedt.

    Svar
  16. Din bog er skøn, Dejlig bog med gode håndgribelige og ikke for svære opskrifter, tak for det.
    Som travl fuldtidsmor:
    Flere nemme hverdagsaften-retter (i weekenden er der mere tid, men mandag- torsdag skal det være max 30 min nem og lødig mad)
    Kombinationsretter. Fx lav dobbelt portion af dette tirsdag, så har du tilbehør til en anden ret torsdag. Ved ikke om det kun er mig, men med børn på 3 og 5 år, er det en daglig kamp med tiden at have mad klar til sultne unger kl 18. Der er bare ikke tid til at stå i køkkenet i en time til hverdag.
    Mindre børn spiser ikke avanceret mad, men det meste glider ned med sovs. Flere forslag til mere sundt for børn, gerne med nem sauce.
    Flere snacks/mellemmåltider til børn (og voksne).
    Det er snacks og sundt slik det kniber mest med, erstatning for disney slik og legekammerat på besøg i weekenden “mor må vi ikke få noget lækkert”).

    Glæder mig til næste bog. Bagte dine gulerodsboller, ungerne og manden kan ikke li dem, men gode til mig lørdag og søndag i stedet for en alm bolle.

    Svar
  17. Et stort til lykke. Hvor er det godt, og jeg glæder mig allerede.
    Jeg ved ikke rigtig om der er andre der kunne have gavn af det, men jeg kunne godt tænke mig sådan lidt regnskab over hvor mange kulhydrater man skal have dagligt, hvis man ikke skal tabe sig, og så en tabel med frugt og grøntsagers kulhydratindhold.

    Svar
  18. Åh, stort tillykke, kan næsten ikke vente! :D
    Personligt kunne jeg godt tænkte mig, at se en typisk uge for dig, morgenmad, frokost, snacks osv. Hvordan du planlægger en uge med indkøb og madlavningen, så der ikke går mad til spild.
    Jeg glæder mig til at læse din bog!

    Svar
  19. Hej Jane

    Først, tak for en dejlig bog. Den er dejlig inspirerende. Dernæst springer jeg videre til noget jeg har tænkt på mange gange og nu må have opklaret – overhovedet ikke i tråd med resten af indlæggene :)
    Jeg ved, du handler i Sverige sommetider og der kan man få mandelmel af mærket Risenta, som er meget billigere (36 SEK.) end den dyre fra funktionel mad. Er der en årsag til du ikke bruger den, for jeg har aldrig set dig nævne den på bloggen. Jeg kan selvfølgelig godt se at den ikke er helt identisk med den fra funktionel mad, men..?Personligt synes jeg den er meget lækre end den fra funktionel mad. :)

    Svar
  20. Super med endnu en bog.
    Jeg synes helt klart at LCHF og træning skal være et emne i bogen. Jeg skrev til dig på et tidspunkt og efterlyste en opskrift på en fedtbaseret energibar til træning. Baksede selv noget sammen og det lykkedes ok. Klarede en mini triatlon uden kulhydrater og havde ikke travlt med at skulle have noget at spise bagefter. Melder mig gerne som testperson, hvis du har brug for lidt empirisk materiale :-)

    Svar
  21. Super god nyhed, med endnu en inspirerede LCHF kogebog fra din hånd. Er meget begejstret for din første bog og tænker du bare, skal give den gas i samme stil! Har efterhånden prøvet mange af opskrifterne og de har alle, hver og en været super lækre!! Glæder mig pludselig til marts 2014 :-).

    Svar
  22. Det lyder da spændende med en ny bog! Tillykke med det gode salg af den gamle, og tillykke med muligheden for at skrive en ny.

    For sådan en som mig, er det ikke bare opskrifter, der sælger en bog, der skal hjælpe med at lægge kost – og dermed også liv – om. Det handler også om at få mere viden. Flere fakta, forklaringer og måske også de gode historier eller anekdoter.

    Mht opskrifter kan jeg godt lide dem, hvor det ikke handler om at få maden til at ligne den kornmad, man forsøger at erstatte. Tidligere har jeg købt bøger om det gode brød, og tilsvarende har jeg i LCHF-tænkningen brug for mange opskrifter til gode grøntsager og gode måder at tilberede kød på. Så det kunne jeg da godt ønske mig mere af.

    Når du nu spørger.

    Held og lykke med projektet! :-)

    Svar
  23. Kæmpe tillykke, søde Jane! Hvor er det bare en SKØN nyhed! Tænk sig, endnu en gudesmuk bog er på tegnebrættet! Fedt, fedt, fedt! :-)
    Træning og lchf
    Flere greenies og juicer
    Vigtigheden af kvaliteten af fødevare og hvorfor.
    Real foods
    Sæsonbestemte opskrifter. Synes det kan være forbandet svært at komme udenom at købe udenlandske grøntsager… Og hvis man køber udenlandsk, hvilke lande skal man så undgå at købe fra.
    Aftensmad på 30 min.

    Jeg glæææææææder mig, og er vildt glad på dine vegne fordi bogsalget (naturligvis) går så strygene ;-)

    Kram Jonna

    Svar
  24. Altså ikke fordi jeg regner med du skriver noget uden at sætte dig ordentligt ind i det først… Sorry. Skal nok stoppe nu! :)

    Svar
  25. Oh og periodisk faste… Men så skal der læses op på det så der ikke opstår misforståelser, det oplever jeg ofte fra folk der ikke har sat sig ordentligt ind i det :)

    Svar
  26. Fedt fedt fedt Jane! Tillykke! :-)
    Måske noget mere om hvad man gør i sociale sammenhænge som er mit evige dilemma (og oftest ender med at jeg kaster al fornuften fra mig og ender med dårlig mave flere dage efter :-/)
    Og så tænkte jeg på det der med at spise WHEN (when hunger ensues naturally), for det synes jeg er meget relevant i forhold til det der med at mærke sin krop og den slags. Ved ikke om det ligefrem kan siges at være en del af LCHF, men jeg er nu meget optaget af det.

    Svar
  27. Tillykkke med din nye kontrakt – meget velfortjent efter den überlækre bog du har sendt på gaden, sikker på at den hjælper mange i et et travlt og inspirationsfattigt køkken:0) Ingen forslag til ny bog – giver den lig en tænker de nærmeste dage og vender tilbage!

    Svar
  28. Fantastisk nyhed. Tillykke Jane :)
    – Det kunne være fedt med en kæmpe hyldest til morgenmad i din nye bog. Mange flere morgenmadsopskrifter, da det jo er fundamentet for det stabile blodsukker.
    – Et afsnit om mulige ideer til håndtering af ens omgivelser, når man ændrer livsstil ( og dermed kommer andre til at føle at de lever usundt) Ved godt der er mange veje, men mere det med at sætte fokus på den problematik.
    – Kunne være ultra fedt med et afsnit der omhandler, at man skal passe på sig selv. At det ikke kun er kosten der er i fokus, men at det handler om sundhed, livskvalitet og velvære. Derfor et afsnit med vigtigheden af søvn, ro, stress, motion, tilpas med input for ikke at falde i sukkerfælden. På den måde kan bogen måske appellere endnu mere til alm sundhed og IKKE vægttab. Så er der flere købere af bogen.

    Svar
  29. Jaaaa hvor dejligt :D
    Har ikke lige fået læst alle kommentarerne grundigt må jeg indrømme, men hvad med noget Meal Preperation. Der findes en del engelske sider om det… og profiler på instagram, men jeg kunne måske godt tænke mig at vide noget om hvor længe i forvejen man kan planlægge og tilberede forskellige madvarer? Så man i sidste ende kunne få en super nem hver dag, uden for mange hasteløsninger. “if you fail to plan, you plan to fail” :D

    Svar
  30. Wuhuuuu, endnu en bog! Hvor fedt!!! Jeg har allerede prøvet rigtig mange af opskrifterne, og glæder mig til endnu flere :-)

    Jeg ville elske noget mere salat som tilbehør.. Det er tit grøntsager jeg kæmper med at gøre spændende og ikke bare køre det samme igen og igen!

    Og også gerne et afsnit om Hvor meget fedt på en dag.. Nogle tommelfingeregler for mængden af fedt, ville være fantastisk!!

    Glæder mig!!

    Svar
  31. Hurra, endnu en bog :)
    Gode ideer:
    Opskrifter!
    Gerne til den søde tand, når man har gæster til fødselsdag og ikke vil snyde sit barn for lækre kager.
    Hvordan man kan gøre når man er på ferie og ikke liige selv kan bage et nøddebrød til at spise istedet for baguette…. Skal selv til Frankrig til sommer og gruer for hvordan jeg kan undgå at falde i…..

    Svar
  32. Tillykke! Det er vi mange der glæder os over!

    Vi har her hjemme i familien, spist LCHF i et år ca. Hele familien (Malte på 13, Signe på 16, min mand og jeg) har alle tabt os ca. 5 kilo. Ikke fordi børnene havde brug for det.. Forlængst er vægten stabiliseret (heldigvis), men ikke hos min datter. Hun bliver desværre ved med at tabe sig, og hendes BMI er under det anbefalet. Jeg har snakket med hende, om at hun kunne prøve at spise grove kuldhydrater en gang i mellem, men hun ligner sin mor lidt for meget, og er gået all-in på LCHF. Derfor kunne det være interessant at læse om, hvordan man kan bruge LCHF, til at lave en sund vægtøgning. Evt. opskrifter? Både min datter og jeg vil se frem til det!

    Svar
  33. Først og fremmest: stort tillykke. Jeg glædes så meget på dine og vores vegne over at det går så godt med bog nummer 1!
    Jeg synes efterhånden jeg er så godt inde i principperne bag lchf, og jeg tænker ikke over at jeg er på en bestemt “diæt” – kun lige med undtagelse af når jeg er ude og spise og fx får serveret en sandwich med Hvidt brød…. Men med det i tankerne, ønsker jeg mig bare endnu flere flotte lækre opskrifter, gerne med vægt på det naturlige og minus alt for mange nødder og kunstige ting. Fokus på hvordan man med få ingredienser tryller smukke og velsmagende retter frem.

    Svar
  34. Jeg ønsker flere desserter i den næste bog..:0). Jeg ved godt det ikke er det man skal leve af , men det er jo skønt at kunne for søde sit liv lidt..:0). Så mere af de lækker søde ting i..:0). Det hepper jeg på..:0).

    Svar
  35. Sikke en dejlig nyhed. Det bliver en ganske smuk og lækker bog, siger min krystalkugle :D
    -Jeg savner evig og altid inspiration til nogle dristige råkostsalater. Det må du gerne tage med. Kram og tillykke med kontrakten :)

    Svar
    • Hej Sheila

      Har du prøvet blomkål i fine buketter vendt i guacamole ? Jeg synes det smager super godt.

      Svar
  36. Sikke en fantastisk nyhed. Stort tillykke med kontrakten. Der er meeeeget længe til 2014 :-)
    Jeg kunne godt tænke mig et par idéer til gæstemad. Ved der er nogle på din blog, men gerne et par stykker til. Eller bare mere af samme kaliber som din første bog, som er den bedste kogebog jeg har investeret i!

    Svar
  37. Tillykke

    Ja, jeg stemmer også for MEGET om børn/familie ifht LCHF. Synes også jeg er bange for deres kalorieindtag, når nu de spiser med. Og snacks til undervejs

    Svar
  38. Fedt med en ny bog!!! Glæder mig allerede!
    Ønskerne herfra er også : mad på farten, og morgenmad uden æg ( kører altså lidt træt i de æg..) og så bare en MASSE opskrifter !!! :)

    Svar
  39. Sommermad :)
    Let mad på farten
    Noget om at kombinerer evt forskellige kostplaner i familen
    Synes mange af mine venner har det svaært med det mentale omkring at ungerne spiser ET, manden noget andet og mor det 3
    Så vil jeg nok også gerne slå et slag for REAL foods tanken som sagtens kan kombineres med LCHF ( vi smider på børnner, kartofler og mel ud ;) )
    Men altså endu mere fokus på kvalitet og kilderne til vores mad.

    God fornøjelse og jeg er slet ikke overrasket
    Kram

    Svar
  40. Jeg er været i gang med at spise efter LCHF principperne i 6 dage kun, men hvilken forandring allerede!

    Jeg har haft en plade mørk chokolade liggende i skabet i alle 6 dage nu, og kan nu nyde et enkelt stykke dagligt. Det er aldrig sket før – pladen plejer at ryge på én gang ;) Og selvom kagen på arbejdet så SÅ lækker ud den anden dag, tænkte jeg, at den behøvede jeg ikke. En kæmpe ændring er sket – TAK Jane, for din fine bog, som nu fast står i køkkenet og bliver flittigt brug!

    Jeg er dog kommet i tvivl, om jeg spiser for meget fedt. Jeg føler, at jeg har taget på – om det er psykisk eller fysisk, pga. den høje indtagelse af fedt, er uvist, da jeg ikke ejer en vægt. Men synes bestemt ikke mine bukser bliver lettere at lukke, som de her LCHF principper lover – at man taber sig.

    DERFOR ønsker jeg i den nye bog flere eksempler på én dags mad. Jeg VED, du skriver, at du ikke kan vide, hvad vi forbrænder, så sandt så sandt, men det vil alligevel være behageligt at have en rettesnor, sådan at vi ikke alle skal mærke det på egen krop (vægtstigning), før vi finder ud af, at hov! Der var vidst lige for meget fedt eller for store portioner.

    GLÆDER mig til den nye bog . og håber at jeg stadigvæk er så positiv om LCHF til den tid, som nu.

    Svar
  41. Jeg må tilslutte mig LCHF & Træning.
    Jeg elsker måden at spise på – og træner ganske meget, så hvis du alligevel skal igang med en ny bog, kunne dette være et super godt emne. Måske lige med opskrifter på energiboostere :)
    Hilsen
    Dina

    Svar
  42. Tillykke med kontrakten paa din nye bog, og hvor er det skoent at se at der er lige saa mange der glaeder sig til at laese den som jeg goer!

    Synes der er mange gode forslag allerede, dog melder jeg mig ogsaa under faner mht mad paa farten. Og madpakker – so sorry. ;)

    Glaeder mig allerede til at laese din bog. :)

    Svar
  43. Kære Jane
    Sikke en dejlig nyhed! Jeg er pjattet med “Spis dig mæt og glad” – fantastisk layout med smukke billeder, der inspirere til at gøre mere ud af madlavningen med selvkærlighed i fokus. Så gerne mere af det :)
    Jeg tilslutter mig også ønsket om lækker men enkel hverdagsmad, der ikke kræver de store udskejelser. Jeg er vild med dip-kapitlet i den første bog, så gerne mere af det – man må aldrig gå ned på dip!! ;)
    Jeg kunne også godt bruge lidt viden omkring træning og LCHF. Hård træning kræver lidt mere kulhydrat, men hvilken er så bedst? Jeg forestiller mig, at frugt vil være et godt alternativ, men det er helt min egen lommefilosofi :) Derudover kunne jeg godt bruge lidt mere viden om sukkerafhængighed og det med “at komme op på hesten igen”, hvis man ryger i sukkerfælden.
    Min bonussøn på 8 er vild med mange af dine opskrifter, særligt blomkålsmosen og bønnefritterne. Tænk, at det skulle være så nemt at få grøntsager ned :) TAK for alle de dejlige opskrifter!!!
    Kh
    Rie

    Svar
  44. Ja, hvad banker dit hjerte for?
    Du har chancen for at skrive en bog, som mange af os på forhånd vil være nysgerrige efter at læse, næsten lige gyldigt, hvad du kaster dig over! Tillykke med det!
    Tak fordi du spørger, jeg kunne tænke mig at læse mere om
    – motivation og vedholdenhed(!)
    – portions størrelser
    Generelt bare en bibel med MASSER af opskrifter.
    Det sværeste for mig er at holde ved, og jeg har en grum sukker afhængighed, som faktisk har vist sig at gå fint med lchf!

    Svar
  45. Nå ja… og vegetarretter ville jeg også gerne have nogle flere af. Hvor protein indholdet er stort nok til at der ikke behøver være kød til maden også for at der er nok protein.

    Svar
  46. Jeg synes, jeg mangler inspiration til små mellemmåltider, der mætter, men ikke tager lang tid at lave. Er altid sulten omkring 15-16 stykker og er nødt til at spise noget på det tidspunkt. Og det hjælper ikke at spise større frokost ;-)

    Svar
  47. Tillykke med din succes!

    Jeg savner virkelig meget :

    Lchf opskrifter uden mælkeprodukter
    Lchf opskrift ideer til et lavbudget
    Tak!

    Svar
  48. Jeg har næsten lige købt din bog og jeg elsker den allerede:o) For første gang har både mand og børn været tilfredse med endnu en af “mine” nye ideer. Jeg savner ideer til hurtige løsninger, når man som jeg, har to små børn og et job, hvor der sjældent er pauser. Dvs. jeg er nødt til at køre dagen på pædagogiske måltider (hvor der altid er brød, pasta, ris, kartofler m.m) for at få lidt mad i løbet af en vagt. Noget jeg lige kan kaste i tasken når dagene herhjemme er lidt hektiske eller de dage hvor jeg skal hjemmefra kl.6.

    Svar
  49. YAY! Jeg glæder mig allerede :)

    Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre; men jeg vil gerne have nogle opskrifter med mindre af det der sukrinhalløj, for det smager ganske afskyeligt.
    Og så ville det være fedt med nogle gode vintervariationer for hen imod januar-februar synes jeg det bliver svært at spise grønsager fordi udvalget er ret begrænset i forhold til om sommeren.

    Svar
  50. Tillykke, glæder mig rigtig meget til din nye bog. Er helt vild med din første, den har givet en masse god inspiration.

    Jeg stemmer i koret der gerne vil have lidt mere om LCHF og træning. Her tænker jeg især også på kost før og efter, da man jo på almindelig kost ofte anbefaler lidt at få lidt kulhydrat inden træning og også efter. Derudover må der gerne være noget med hvad man forvente sig når man skifter over.

    Derudover synes jeg det kunne være fedt med en bog der delte opskrifter op efter sæsonerne, sådan at de passer med hvilke gode danske grøntsager man bør spise sommer, efterår, vinter og forår.

    Svar
  51. Glæder mig til 2 bog!
    Lidt ideer til den nye bog

    Lchf og børn.
    Madpakker
    Mellemmåltider
    Ideer til træning
    Sundt sødt. Gerne uden kunstige sødemidler

    Mvh
    Mai Britt

    Svar
  52. opskrifter selvfølgelig :-)
    Og så:
    – LCHF når det skal gå hurtigt (og man ikke har komfur e.lign. på arb – vi nærmer os det der med madpakker, beklager)
    – LCHF og vægttab – hvad skal der til for at man taber sig på LCHF, hvis det er det, man vil
    – LCHF og børn (og her kommer vi så ogaå ind på madpakker, beklager)
    – LCHF og morgenmad (flere idéer a la chia grød uden æg)
    Og kunne der være nogle cases, hvor nogle har fået målt alt muligt (kolesterol etc) og efter en periode med LCHF får målt igen…

    Svar
  53. Jubiiiii – endnu en bog – glæder mig allerede :-)

    Åh, der er så mange ting du gerne må skrive mere om Jane… Jeg kunne godt tænke mig:
    1) Nogle meget nemme morgenmadsopskrifter uden æg men incl. grøntsager (ved faktisk ikke – kan dine greenish holde sig i køleskabet et par dage?)
    2) Noget om fedststoffer: Hvilke er gode og hvilke er ikke – og hvorfor. Jeg er så forvirret over de forskellige slags olier og kunne godt tænke mig at få en oversigt – incl hvilke der er gode men ikke må opvarmes
    3) Noget med mængder. Jeg har efterhånden fundet lidt rundt omkring her på bloggen. Men lidt med hvor meget er “Low cab” og hvad svarer det til i “rigtig mad” og hvor meget er “high fat”? Og proterinmængder….
    4)Noget (meget) mere om ketose. Synes det er SÅ spændende. Men kan man være på “lidt ketose” hvis man ikke er “helt kulhydratfri” (eller low nok) eller er det enten eller og hvad dælen er det som sker…
    5) Noget med alternativer hvis man fx ikke kan tåle æg, eller nødder eller ikke lige har mere mandelmel eller…. Ikke at du skal gå alle opskrifterne igennem, men jeg tænkte lidt info, hvad der i en snæver vending kan erstatte andre ting.
    6) Masser af flere gode opskrifter – det er så skønt med inspiration :-)

    Og så er jeg i øvrigt sikker på at du kan finde en masse inspiration i alle de spørgsmål vi alle stiller dig alle mulig steder her på bloggen ;-)

    Glæder glæder glæder mig til marts 2014 :-)

    Svar
  54. ……..og så ville det være rigtig dejligt med en liste over næringsindhold i de forskellige retter, samt en liste over næringsindhold i de forskellige fødevarer

    Svar
  55. Hvor super fedt med endnu en bog fra dig, er storforbruger af din første og vil glæde mig vildt til din næste. Anbefaler LCHF til alle :-) Noget jeg kunne tænke mig var feks nogle “sommerlige” opskrifter og nogle lidt hurtige frokost forslag. Men omvendt er det jo kun fantasien der sætter grænser ;-) Rigtig god dag…….

    Svar
  56. Vil også glæde mig meget til 2’eren, selvom jeg stadig kan mærke 1’eren og jeg har maaaaaange gode måltider sammen foran os. :)

    Jeg tilslutter mig koret, der efterspørger mere hurtig mad på farten, á la snacks til tasken. Og madpakker… spøg til side, men noget der egner sig til at tage med på arbejde til frokost, á la tærte (gerne uden nødder :P), da jeg synes vi aldrig har rester til overs fra aftensmaden mere! :)

    Is, kunne jeg også godt bruge en opskrift eller 2 på. :)

    Mmm, bliver helt lækkersulten af at tænke på og læse om al den mad. :)

    Mvh.

    Svar
  57. Nogle opskrifter med få ingredienser til dage, hvor det skal gå hurtigt, og man ikke lige orker gå i Føtex og købe alverdens ting.

    Svar
  58. Tillykke med den nye bog, den glæder jeg mig til. Jeg er rigtig glad for denne, og har allerede lavet en del derfra.

    Jeg kan godt mangle noget tydelig evidens i bogen. Hvis der er noget som ikke handler om diabetikere, men hvorfor dette er godt for mig. Kosten virker for mig, men jeg mangler evidens, og synes det er svært at finde.

    Lchf og træning synes jeg også kunne være interessant. Min kæreste træner meget, og klager over ømme muskler, dårlig udholdenhed osv på denne kost. Jeg selv synes det giver mere energi, men jeg træner slet ikke så hårdt eller længe som ham. Vores løsning er flere kulhydrater til ham. Så vidt jeg ved så spiser rovdyrene der jager også offerets lever først, netop for at få glukogendepotet :-) hvordan hænger det sammen ?

    Sidst men ikke mindst så lchf og børn. Jeg har en baby og en pige på næsten fem. Jeg vil helst ikke lave forskellig med til os, så min løsning er at de får pasta eller kartofler som tilbehør til vores mad, men så frygter jeg nogen gange om deres, især hendes kalorieindtag bliver for højt. Men tilgengæld kan jeg mærke forskel på hendes humør nu, hun bliver tydeligt hidsig dagen efter en sukkerdag. Det er rart at se at nedskæring i kulhydrater også gør noget godt for hende, især hendes humør.

    Glæder mig til din nye bog.

    Svar
  59. Tillykke Jane!
    Jeg glæder mig allerede. Læste lige forordet i din bog i går aftes igen, igen. Den er så velskrevet!

    Nu dækker du jo i forordet af din bog andre aspekter end lige kost, så hvad med at skrive lidt om træning på LCHF-kost? Hvilke startproblemer kan man forvente? Hvad sker der i kroppen, musklerne? Jeg er på min 4. uge med LCHF og mine ben er blytunge, når jeg løber, men det går lige så stille og roligt bedre, men det har været lidt op af bakke. Bare et forslag!

    I forhold til opskrifter, så VILLE det være rart med alternativer til nogle børneklassikere som f.eks. pølsehorn og ufo’er osv. Bemærk, jeg sagde ikke ‘madpakke-ordet’.

    God mandag!

    Svar
    • Ja, jeg går lige og summer videre.

      I forhold til det med træning kunne du evt. også komme ind på om, man må spise flere kulhydrater og stadig være i ketose, når man hurtigt brænder kulhydraterne af ved træning. Jeg har netop spurgt om i det i forummet, fordi jeg ikke helt har fundet mit niveau eller måske ikke helt forstået det endnu.

      Pernille skriver længere nede om cases. Det er en virkelig god ide. Jeg har søgt lidt på depressioner og LCHF, men har ikke kunnet finde særlig meget. Det ville jo være ret relevant i dagens DK, hvor anti-depressiva udskrives så ofte. Hvad sker der i hjernen under en despression eller under stress, for den sags skyld og kan LCHF hjælpe?

      Svar
  60. Kære Jane
    Tillykke med al medvind du må få. Det er så fuld fortjent. Jeg har snart levet 1 år efter LCHF og har aldrig nydt mad mere. Selvom jeg startede med at prøve fordi jeg lige ville tabe 4 kg, hvilket jeg næsten gjorde med det samme, så er det nu alle de andre sidegevinster jeg nyder godt af, og som helt sikkert gør, at jeg nok næppe kommer til at sætte tænderne i en pastasalat eller en pizza igen. Jeg har været lidt en slow-starter i at forsøge mig ud i eksperimenter og ting, jeg synes virkede “underligt”. Fx. blomkålspizza, egg latte og oopsies. Og hver gang jeg har fået taget mig sammen og kastet mig over noget, så er jeg blevet så positivt og glædeligt overrasket over, hvor dejligt tingene smager, at jeg ærger mig over, ikke at have indført det fra start.
    Det blev lidt langt og knudret, men mit forslag er nok bare, at du måske lidt pep-talk omkring de ting, der kan virke underlige, men som vil berige livet på LCHF, hvis man inddrager det i sin kost.

    Og så måske du kunne lave forskellige top5 eller top10 lister over ting??? Måske på baggrund af afstemninger på bloggen.

    Held og lykke med det hele
    Helle

    Svar
  61. uh uh uh…. Kunne godt tænke mig at vide noget om, nu hvor det hedder high fat, selvfølgelig er det de sunde fedtsoffer og man forbrænder fedtet da der ikke er kulhydrater som skal forbrændes først, men hvordan og hvor godt er det i forhold til sygdomme, kolesterol, blodpropper… om det overhovet er noget man skal tænke over?!?!

    Og så nem morgenmad, er lidt i tvivl hvor godt eller dårligt mælkeprodukter er ;D

    Svar
  62. GLÆDER MIG ALLEREDE…. Alt for længe til!!! :-D

    Jeg gad godt der var noget med hvordan man kunne lave “wanna be” pasta, kartofler og chips

    Svar
  63. Hej Jane.
    Først et tak for en god bog. Den er blevet gennemlæst mange gange, så jeg glæder mit til der kommer en 2’er:)
    Jeg har været i gang med projekt nul sukker og mel i et lille stykke tid og må sige, at din bog var en dejlig tilføjelse til opskriftssamlingen. Jeg synes dog, at jeg nogen gange mangler lidt tilbehør til f.eks. en god bøf. Hos os er tilbehørene blevet grøntsagsspaghetti, “risotto” og “ris”, som vi varierer i mellem.

    Svar
  64. Jaaaaaaaaaaa!!!!! Men øv, der er MEGET lang tid til næste år. SNØFT!

    Gerne flere hverdagsretter, men også gerne retter til når man han får gæster.
    OG meget gerne madpakker…..Ej det er gas :p

    Tillykke med den nye kontrakt. Jeg tror vi er flere der glæder os HELT vildt!

    Svar
  65. Kære Jane,
    Det er alt for sejt og sikke en god nyhed. Jeg glæder mig allerede til endnu en lækker bog fra din hånd. Både min mor (spiser ikke efter lchf) og jeg er meget glade for din bog – selv om jeg endnu ikke har afprøvet så mange opskrifter. Der skal helt sikker nok komme flere roser til den på bloggen, når jeg lige får den rigtig i brug (der kom jo lige en måned, hvor jeg ikke selv skulle i køkkenet). Min mor havde endda lavet kesoplatterne til velkomst-‘kaffen’, da vi vendte hjem i sidste uge – det er stort!
    Jeg glæder mig til at høre rigtig meget mere om din nye forelskelse og ikke mindst fødslen af endnu et ‘barn’ :-)
    KH
    – frk. sveske

    Svar
  66. Hej Jane
    Hvor lyder det spændende, med den nye bog.Den vil jeg glæde mig til.
    Vi er et ægtepar på 50 , som siden april har spist efter dine opskrifter og haft rigtig stor glæde af det, både med hensyn til vægten og at spise mere varieret.
    Det eneste min mand nogle gange savner er sovs. Det mangler han lidt opskrifter på.
    Eller i hvertfald noget der ligner sovs.
    Det er jo sikkert bare en gammel vane, der er svært for ham at komme af med.
    men da du har så mange forskelllige opskrifter, tænkte jeg at der måske kunne være nogle ideer til det. :-)
    ellers vil jeg bare sige tusind tak for en rigtig god bog, som har haft så stor en betydning for os

    Svar
  67. Hej Jane! Fedt at du lægger op til ideer til din nye bog. Jeg istemmer mig koret og er også meget begejstret for din bog. Ikke mindst for layout og billeder. Det synes jeg betyder virkelig meget i en sådan bog. Jeg har to ting oå hjerte lige nu:1. Hvad med noget tegn og fortæl omkring kostens indvirkning på kroppen ved lchf mad og alm ‘sund’ mad. Meget inspireret af dokumentaren (som ligger på youtube) ‘skinny on obesity’. Det var bare så FEDT lige pludselig at forstå hvordan insulin påvirker så meget. Og det kunne man gøre simpelt og enkelt med tegninger måske. 2. Opskrifter på lchf pasta, chips, kartoffelmos, julemiddag, julekager, is til sommer, morgengrød, milkshakes, noget om pølser, grillmad, fødselsdagskage… ja der kommer sikkert flere. Tak fordi jeg kan smide ideer op her. SÅ dejligt :-) Kh

    Svar
  68. Hvor flot, stort tillykke, jeg glæder mig allerede ti det.
    Hvad med noget om proteindrikke? Jeg experimenteret meget med det, da jeg har brug for noget hurtig morgenindtag. Og måske noget om proteinpulver

    Svar
  69. Hej Jane
    Et stort tillykke med den kommende bog:-)
    Måske du kan bruge en ret som vi har brugt hjemme hos mig da jeg var barn? Jeg husker at når den kom på bordet, så var det lørdag, tid til hygge og god mad:-) den er ganske simpel som en “starter”:
    Ca. 50 g. Rejer i en lille skål der kan tåle ovn
    En god klat smør – og hvidløg!
    I ovnen med det ca. 15 min. Så smører smelter omkring rejerne og hvidløget. Det smager mums:-) vi spiste det selvfølgelig med Hvidt brød dengang – hvor det liiiige fik lov til at suge lidt at hvidløgssmøret …..ahhhhhh.
    Du har nok et alternativ???
    Rigtig god fornøjelse….er spændt på om mine 80′ er rejer ender i din nye bog?

    Svar
    • Den ret kender jeg godt – men hos os var der ovenikøbet revet ost ovenpå :-) Kan det blive mere LCHF ;-)

      Svar
  70. Først stort tillykke med at du skal i gang med at skrive en ny bog – den vil jeg glæde mig meget til at læse, lige så meget som jeg har nydt den nuværende og ikke mindst din blog :). For mig som er forholdsvis ny på LCHF (siden april 2013), så har det sværeste være at finde hoved og hale i alle “reglerne”, da min motivation i første omgang var at ville tabe mig, og det gik også rigtig fint i starten inden det så pludselig stoppede og jeg havde svært ved at forstå hvorfor og hvad jeg dog gjorde galt. Her har jeg så søgt mod Sverige, hvor der jo er skrevet tonsvis af bøger, men også her er det lidt en jungle for alle er jo ikke helt enige, da vi alle ikke er ens og reagerer forskelligt på de forskellige fødevarer. Så mit ønske ville nok være at have en dansk lchf bog med danske opskrifter, men som undgår de fødevarer som bør holde sig væk fra hvis man ønsker at tabe sig. Ved godt at det ikke personligt har været din motivation for at ændre kosten, men det var et lille ønske fra mig :)
    Endnu engang stort tillykke!

    Svar
  71. Ej, hvor fedt! Tillykke med det! Jeg vil gløde mig til endnu flere hverdagsretter, og meget gerne nogen som kan laves på ½-1 time :-).

    Svar
  72. Ny bog JJJJUUUUBBBBIIIIIIII :-)

    Jeg er meget på farten og syntes det er svært at finde “nemme” løsninger…….. et lille eller KÆMPE STORT afsnit om “snyde” løsningerne som kan fås på farten, min eneste mulighed nu er kyllingespyd fra seven-eleven, men der må da være andre løsninger også, der er som regel masser af frugt/boller/brød at købe men det er jo ikke liiiiige løsningen, jeg ville blive meget glad for for ideer og input :-) Hav en dejlig sommer, og god skrive/arbejdslyst ;-)
    Kh Christina

    Svar
    • Og i forlængelse af Christinas hurtige løsninger, kunne jeg godt bruge noget om morgenmad i en fart og ikke nødvendigvis på farten.

      Svar
  73. Jaaaaaaa!!! Tillykke! Jeg glæder mig allerede til den nye bog :D
    Jeg ligger lige hovedet i blød omkring indhold, men for hulan hvor er det sejt med endnu en bog :)
    Jeg har et par veninder der har fødselsdag her hen over sommeren og har købt din bog til dem alle (manden i boghandleren kiggede lidt mærkeligt på mig da jeg købte 3 eksemplarer af samme bog og samtidig fortalte at jeg allerede havde den selv) :D

    Svar