Omelet med sprød ost og spinat

Hvis der er noget, der går igen i min morgenmad, så er det æg og ost. Jeg laver osteomeletter, smelter flødehavarti udover mine spejlæg og rører revet Västerbottenost i mine røræg. Jeg elsker de to kombineret, det er nemt, og det mætter i timevis. Og jeg troede, jeg havde dækket de varianter over ost og æg, der fandtes. Men så kom svenskerne igen på banen med intet mindre end en genistreg.

En omelet, hvor osten er udenpå i stedet for indeni. Omelet med sprød ost! Jamen, det bliver da ikke meget bedre! Se lige.

Omelet med sprød ost og spinat

Udskriv Pin
1 portion
|

Ingredienser

  • 2-3 æg
  • 1 spsk fløde
  • 1 håndfuld revet ost jeg brugte Västerbotten eller et par skiver god ost
  • Smør eller kokosolie til stegning
  • Spinatblade eller andet fyld til midten
  • Salt peber

Sådan gør du

  • Smelt smør eller kokosolie på panden og læg osten i bunden af den. Lad den smelte og boble lidt.
  • Pisk æggene sammen med fløden og hæld dem over osten. Drys med salt og peber.
  • Lad æggene sætte sig, inden du putter fyldet i midten og samler omeletten i en halvmåne. Steg den færdig på begge sider.
  • Køl af og server. Sprødstegt omelet med masser af ostesmag. Den er strøget lige ind på favoritlisten her!

Jeg så den først på Instagram, men fandt den efterfølgende på denne skønne blog.

Så jävla gott, som svenskerne ville sige :-)

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

21 kommentarer til “Omelet med sprød ost og spinat”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,
    jeg har samme spørgsmål som Philip — hvordan undgår man, at den brænder på?
    Mvh. Pernille

    Svar
  2. Kære Jane
    Det her er et stort begynderspørgsmål men hvordan undgår man at osten ikke brænder på? Jeg har prøvet at lave denne ret 2-3 gange, og det ender derudover altid med at omeletten aldrig bliver fast og at jeg til sidst bare må lave røræg. Kan du give nogle tips? Hvad gør jeg galt?

    Tak for en god side.
    Philip

    Svar
  3. Hej :) Jeg har lavet en i noget tid, som minder meget om din i fremgangsmåde. Har egentlig tit undret mig over hvorfor der skal fedtstof på med osten. Har endnu ikke forsøgt mig uden, men tænker at osten vel smelter alligvel… Har du mon en ide om hvorfor?

    Svar
  4. Jeg prøvede denne omelet, men blev i tvivl om hvor meget jeg skulle røre i æggene undervejs. Det blev til at jeg løftede kanterne lidt, så æggemassen kunne løbe ned i siderne, men derved blev omeletten kun crispy i en lille cirkel.
    Hvor køber du Västerbotten ost henne?

    Svar
    • Jeg rører ikke i æggene undervejs og jeg hælder heller ikke ned langs kanterne, som jeg ellers gør, når jeg laver omelet. Jeg køber Västerbotten i Malmø :-)

      Svar
  5. Jeg fik lyst til at prøve noget sædvanligt på en usædvanlig måde, så det måtte jeg prøve det af – og har også skrevet om det på min blog. Tak for inspirationen.
    Hilsen Camilla

    Svar
  6. Nej, hvor ER den go’ :) Jeg fik den til morgenmad og æggene bliver helt fluffy og skummede når de kommer ovenpå osten :)
    Og så benyttede jeg anledningen med en omvendt oste-let til også at bytte rundt på morgenrutinen med det resultat at jeg havde laaang tid til at nyde min morgenmad og laaaang tid til at gøre mig klar. Og jeg stod ikke tidligere op end jeg plejer. Så tak for en herlig morgen :)

    Svar
  7. Hej :-)
    MUMS har lige afprøvet opskrift, 2 alm. Skiver ost på panden, 2 stykker Serranoskinke, tomat og æggemassen.
    Den tager kegler og skal præsenteres for ungerne meeeeget snart, tak fra Bornholm :-)

    Svar
  8. har lige lavet omeletten – godt nok til aftensmad, og nøøøøj, den var go’. Tak for tippet :-)

    Svar
  9. Mums! Siger jeg bare. Der var også stegt ost i vores kæmpe Man vs Food dinner her i Vegas i går og det var da lige inspiration til variation over æggene. Skal helt sikkert prøve denne opskrift!
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Så dejligt med en hilsen langvejs fra. Håber I nyder livet, staterne og hinanden og jeg glæder mig til at høre om jeres rejse, når I er hjemme igen :)

      Svar
  10. Yes den er nemlig god! Og Jills mat er også rigtig fin og inspirerende :) De kan noget de sveskere…

    Svar
  11. En anden delikat mulighed til samme ingredienser , dog uden spinaten, er at bage “massen” i et vaffeljern så det bliver en sprød ostevaffel.
    Også den opskrift er tyvstjålet fra en svensker. Jættebra !

    Svar
  12. Det er også nemt, at lave spejlæg med den smeltede flødehavarti på, og så bare vende ægget en gang mere, så osten kommer nedad – så er der også sprød ost :-)

    Svar
  13. Eeii… Den kom lige for sent til min morgenmad. Men skal da så meget laves i morgen! Namnam, glæder mig allerede :-)

    Svar