Hjemmelavet koldskål

Har du prøvet at lave hjemmelavet koldskål? Ellers synes jeg, du skal prøve min opskrift her!

I går aftes delte vi guilty pleasuresInstagram, og det var jo på mange måder en pinlig affære, men nu vi er i gang, kommer her endnu en af mine: Koldskål. ELSKER det simpelthen! Og hjemmelavet koldskål er jo for lækkert.

Hjemmelavet koldskål med den helt rigtige smag!

Der findes jo ellers masser af lækre øko-varianter fra små, listige producenter, men jeg vil gå til verdens ende for Arlas koldskål med tykmælk og æg.

For mig er det den ultimative koldskål, og den som alle andre koldskåle burde blive benchmarked imod. Det gælder også mine egne forsøg på at lave en hjemmelavet koldskål.

En mælkedessert som hjemmelavet koldskål vil jo altid indebære nogle kompromiser kulhydratmæssigt. Om det passer ind i din kontekst, vil jeg lade være helt op til dig.

Men synes du, at koldskål hører sommeren til, er denne opskrift på hjemmelavet koldskål skøn.

Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere --> Madbanditten.dk

Hjemmelavet koldskål

Udskriv Pin
4 små portioner
|

Ingredienser

  • 4 æggeblommer
  • 3 spsk SukrinMelis reklamelink
  • 4-5 dl kærnemælk
  • 1 dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 dl fløde pisket til skum
  • 2 tsk vaniljepulver
  • Skallen af 1 øko-citron

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommerne med SukrinMelis i en skål.
  • Pisk kærnemælk med yoghurt, citronskal og vanilje i en anden.
  • Rør æggesnapsen heri.
  • Pisk fløden til skum og pisk den til sidst ind i resten. Den piskede fløde giver lige prikken over i'et i forhold til cremet konsistens, synes jeg.

Hjemmelavet koldskål - opskrift på min bedste LCHF-koldskål

Hov, hvad med kammerjunkere?

Herhjemme serverer vi tit hjemmelavet koldskål med jordbær eller bananskiver eller med mandelcrunch (hakkede stykker af “brændte mandler“). 

Men jeg har også lavet en opskrift på LCHF-kammerjunkere, som du kan finde her: LCHF kammerjunkere

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

38 kommentarer til “Hjemmelavet koldskål”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Mums MUMS MUMS ? Jeg erstattede sukrin med Sweet Drops neutral og det fungerer SUPER! Til 2 portioner brugte jeg 8 dråber.
    Og den er da kun ENDNU bedre dagen efter.

    Svar
  2. Wow, den er lækker. Jeg elsker også koldskål og køber engang imellem Arlas. -Det er slut nu!
    Selv den lille på 9 labbede den i sig.
    Nu vil jeg smutte i køkkenet og finde på ting at riste!

    Svar
  3. Jeg elsker koldskål og spiser det hver morgen. Jeg laver det af et æg, en spsk kokos sukker lidt vaniliepulver 1/2 dl fløde og 4 dl tykmælk og en spsk ciafrø. Spiser det nogengange med mandel drys.

    Svar
  4. Hejsa. Denne her koldskål er bare så skøn – cremet, fed og lige tilpas sød/syrlig. Vi spiser den med nøddemysli fra din dejlige nye bog. Skal det være lidt til den søde tand smager myslien godt hvis den lige bliver stegt på panden med en skefuld sukrin gold. Tak for endnu en rigtig god opskrift – som allerede er lavet flere gange.
    Hilsen Helle

    Svar
    • Ej hvor herligt at høre. Koldskål skal klart på bordet herhjemme igen nu hvor der vist nok er lovet lidt sommer!

      Svar
  5. Hej Jane
    Hvad er det der gør at denne koldskål ikke er low carb?
    Jeg er vild med chia-te… jeg drikker det med sukrin og nu laktosefri mælk – er det ok når jeg forsøger at spise LCHF? Det er minimælk… skulle jeg hellere bruge sødmælk måske? Sødmæken kan jeg bare ikke finde i en laktosefri udgave…
    Overvejer også en kop varm kakao med flødeskum ; )

    Svar
    • Alle mælkeprodukter indeholder jo en del kulhydrater så en portion af denne koldskål vil ikke passe ind i en striks LCHF. Nu er jeg jo ret liberal og derfor synes jeg, den kan være fin som sommerdessert.
      Store mælkedrikke bør ikke være hverdagskost i LCHF. Men jeg tager selv en sjat sødmælk i kaffen ind imellem.. Men der er ingen grund til at vælge laktosefri mælk, medmindre du selvfølgelig ikke tåler laktose. Laktosefri mælk indeholder stadig laktose/mælkesukker, den er bare tilsat nogle enzymer, som gør, at laktoseintolerante bedre kan nedbryde den. Så ja, en god økosødmælk, gerne biodynamisk, hvis du kan være heldig at finde det, vil være et bedre valg, hvis du vil drikke mælk :-)

      Svar
  6. Koldskål er også en af mine favoritter, men jeg elsker både den fra Arla og den hjemmelavede lige højt:)

    Jeg har givet mig selv en udfordring nu hvor jeg har modtaget din bog, nemlig at spise LCHF i en uges tid eller 2, bare lige for at se hvad der sker. Udover lidt hovedpine går det super godt. Må man spise tang og sweet potato hvis man spiser LCHF?

    Svar
    • Spændende udfordring! Jeg ved ikke med tang, det tror jeg nok kan gå. Sweet potato er ikke det bedste valg men kan gå i små mængder, hvis man ikke er så striks. Hovedvægten bør dog ligge på grøntsager, der vokser over jorden.. ;)

      Svar
      • Super, tak for svar:) Har en veninde der spiser palæo og der spiser hun nemlig en del af dem, da de er bedre end rodfrugter…
        Tangen vil heller ikke blive i så store mængder, har bare fundet en opskrift på noget sushi uden ris, hvor tangen er fyldt med laks, flødeost og grøntsager..

        Svar
        • Det er netop en af forskellene på Paleo og LCHF. Altså mængden af stivelse fra fx rodfrugter. Selv er jeg dog temmelig liberal og spiser gerne rodfrugter. Især om vinteren. :-)

          Svar
  7. Hej Jane,
    Hvor ser det bare mums ud. Jeg skal helt sikkert prøve med frugt og mandelcrunch – det har jeg ikke prøvet før, men er ikke i tvivl om, at det også vil blive et hit her. Tusind tak for det fine tip:)
    Hilsen Jenni

    Svar
  8. Den ser sørme da ellers god ud. Så der kom desserten til fødseldagsfrokosten jo lige spadserende :) tak :)

    Svar
  9. Jeg har selv forsøgt mig med sukkerfri koldskål, som jeg synes blev meget vellykket! Rigtig god ide med at piske fløden før man kommer det i, det vil jeg gøre næste gang :)

    Svar
  10. Mine unger er i skole i dag, så det er åbenbart forskelligt fra kommune til kommune.
    Lyder som en rigtig fornuftig chef du har der ;) Fregner er en god ting og tænk på al den D-vitamin du får samlet sammen ;)

    Svar
  11. Åh, koldskål! Mit sommer-hjertebarn, som jeg bare får alt for sjældent! Så snart det er lunt nok til at jeg kan smide vinterjakken permanent, tror jeg, at jeg laver sådan en portion her. Med hobevis af jordbær, forstås! <3

    Svar
  12. Hvor mange dage tror du at det kan holde i køleskabet, før det bliver for gammelt? For overvejer at lave en stor portion, så jeg det har til flere dage :-)

    Svar
  13. Her i huset er det også Arlas koldskål med det hele der er vinder.Prøvede i mange år alskens (økologiske) alternativer, men børnene holdt stædigt fast i Arlas (og børn kan være ret stædig).
    Vil helt klart prøve denher…lyder frisk med den græske yoghurt. Og se så at komme afsted til Paris!

    Svar