LCHF-workshop og kloge ord fra en 7-årig

I går holdt jeg en LCHF-workshop, og det var simpelthen så hyggeligt. Arrangementet bestod i, at en læser her fra bloggen havde inviteret fire veninder på en eftermiddag med sundhedsinspiration og god mad. Ingen af veninderne kendte på forhånd til hverken LCHF, mig eller til Madbanditten.

Workshoppen startede ved mit spisebord, hvor jeg underholdt en lille times tid med en introduktion til LCHF. Det er en god øvelse for mig at tale LCHF med nogen, for hvem LCHF er nyt og fremmed land. For det afføder jo spørgsmål, som jeg helt har glemt, at man stiller sig selv i starten. Må man fx godt spise så mange æg? Påvirker det ikke kolesteroltallet? Og kan det virkelig være rigtigt, at man godt må spise fede oste? Feder fedt ikke? Og hvorfor har vi hele vores liv lært, at mættet fedt er farligt, hvis det ikke er tilfældet? 

Low carb er jo ikke længere specielt nyt eller banebrydende. Vi har efterhånden hørt mange steder fra, at det giver mening at skære ned på sukker og brød. Samtidig læser vi så i damebladene, at protein er det nye sort, og så ligger vejen jo lige for: Low Carb – High Protein. Men mit budskab er jo et andet. Og High Fat-delen er et langt sværere budskab at sluge. Det er til gengæld – hvis du spørger mig (og jeg indrømmer at være lidt farvet her) – i fedtet, at du finder nøglen. Nøglen til mætheden, energien og vægttabet. Hvis du samtidig skærer ned på kulhydraterne, forstås.

Nå, men efter min enetale skulle vi i køkkenet og lave mad fra min bog. Menuen stod på LCHF-signaturretter i form af blomkålspizza, low carb lasagne og laks med squashpasta. Til dessert fik vi Bounty.

Maden vakte – ikke overraskende – lykke. Tænk, at man kan lave pizza med blomkålsbund og lasagne med plader, som ikke indeholder pasta. Og spiraleret squash som pasta! Og bounty! Jamen, den er jo bedre end originalen. Jeg citerer bare…

Det var skægt også at opleve, hvordan en naturlig skepsis blev vendt til stigende interesse i løbet af workshoppen. LCHF indeholder mange fornuftige punkter, og det står jo enhver frit for at tage de punkter, som giver mest mening, og bruge dem. Det er klart, at resultaterne kommer hurtigere, hvis man går all-in, men lidt har også ret. Og mange trives bedst med flydende overgange. Det skal vi huske.

Så alt i alt en rigtig god dag!

I mellemtiden havde jeg sendt familien i biografen. Da de kom hjem, sagde min søn Silas på 7 år disse kloge ord:

Jeg har en god idé! Hvis nu alt det sunde mad var billigere, og alt det usunde var dyrere, ville der så ikke være flere mennesker, der spiste sundt?

Så dem, som stemmer for Silas som Statsminister, ræk lige hånden op!

Og så gør det jo heller ikke nået at han scorer højt på nuttethedsfaktor!

Nå ja, og for dem, der er nået helt herned, vil jeg lige minde om, at der er 10 % rabat at hente hos Viivaa.dk på både LCHF-varerne og på det øvrige sortiment. Hent rabatkoden HER.

Og nu trænger jeg dælme til at holde lidt fri. God lørdag derude!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

36 kommentarer til “LCHF-workshop og kloge ord fra en 7-årig”

Skriv en kommentar

  1. Hej. Jeg læser ernæring og sundhed i Sorø. Jeg tænkte at det kunne være spændende at holde en lille workshop for et par af pigerne i min klasse. Hvad er prisen, hvis vi kommer til dig? (Valby, ikke?) og hvis du kommer til os? Vi har køkken på skolen, hvor vi kan lave mad efterfølgende. Jeg kunne også tage det op til DSR-møde og høre om der kunne være interesse for et foredrag hvor hele skolen er inviteret? Hvad er prisen så? Mvh Helle

    Svar
  2. MEGA nuttet!! Og godt tænkt :)

    Det må være sjovt, at komme i gang med det der med foredrag og workshops. Fed måde at indrette arbejdslivet på. Så er der sgu noget ved det :)

    Svar
  3. Jubiii så har jeg modtaget din bog.. Den er simpelthen så lækker! Stort tillykke og tak for din hilsen ;0) Lækre billeder, skøn kvalitet papir i bogen og lækre opskrifter.
    Jeg vil fluks anbefale den videre samt købe et par stykker mere i gave til venner og bekendte.

    Svar
  4. God tanke at invitere nogle veninde med på et lille kursus ved dig.. Så deres fedt forskrækkelse kan komme væk..;0)..

    Jeg lavede focacciabrød idag…:0).. Nøj siger jeg bare.. Hele familien var solgt..:0).. I aften skal jeg have venner på besøg der har spurgt hvordan det fede mad virker på dem når de ikke spiser 100% LCHF.. Ja fedt er jo slemt;0).. Hvad tænker du?!

    Svar
    • Ja focacciabrødet er SÅ godt!!

      Jeg er sikker på, at der ikke sker noget ved, at dine veninder spiser LCHF en aften. Det værste, der kan ske er, at de går hen og bliver mætte ;-) Man bliver jo heller ikke fed af at spise maden juleaften. Det er de daglige vaner, der trækker i enten den ene eller den anden retning.

      Svar
  5. Jeg har købt din bog i dag..og måtte afsted igen efter 5 eksemplarer mere. Jeg har fødselsdagsfest i morgen og mine 5 veninder kommer og fejrer mig – og jeg fejrer dem din bog! Tak!!

    Svar
  6. Så kom jeg endelig i Bog & Ide og fik købt din bog. Er du gal, den er lækker! Hvor må du altså være sindssygt stolt.
    Jeg glæder mig rigtig meget til den skal læses. Jeg var dårligt kommet ud af boghandlen, før jeg havde fundet flere opskrifter der skal afprøves.
    Det er jo sådan en rigtig bog; ligger tungt i hånden, dufter rigtigt og ser fantastisk ud.
    Tillykke med den, men altså også tak for den.

    Svar
  7. Han får min stemme!
    Pizzaen og bounty er helt klart også mine favoritter fra min LCHF oplevelse i gourmet clubben.

    Svar
  8. Jeg stemmer for den nuttede og fornuftige statsminister! Har længe luret på din side og er nu gået igang, netop med flydende overgang – og jeg har efter en uge nu et klart højere energiniveau og fladere mave! Skønt!!!

    Svar
  9. Jeg sagde sjovt nok til min mand i går at jeg ikke mere ved hvem jeg skal stemme på… Nu ved jeg det.. Silas som statsminister! ;-) LCHF partiet!

    Svar
  10. Nuttet OG klog knægt :-)

    Jeg lavede lchf for to veninder i går – det var også med blomkålspizzaen som en af retterne. Et klart hit! I dag vil jeg lave din peanutbutterkylling. Den så ud til at ligne en forkælelse, der er en lørdag værdig!

    Svar
  11. Hej Jane

    Jeg har tænkt på det samme, dte kunne være en god hyggelig tøse aften man kunne få ud af det. Kunne du evt sende nogle priser til mig på sådan en aften? jeg kunne godt tænke mig at aftenen blev holdt hos mig, gør du det?
    Mvh Heidi
    [email protected]

    Svar
  12. Hvor lyder det skønt med sådan en work shop… Kommer du på et tidspunkt til at lægge priser etc. ud eller aftales det individuelt?

    Svar
      • Ok – tak, jeg lurer lige på det og skriver til dig hvis det bliver aktuelt :) Jeg har nogle veninder der ville få stor gavn af sådan en aften.

        Svar