Fineste fødselsdagsgaver og godter på bordet

Tusind tak for alle de mange fødselsdagshilsner her, der og allevegne i går. Det var jo helt overvældende. Jeg havde en superhyggelig dag på trods af snevejr (WTF?), og jeg fik simpelthen bare de fineste gaver. Se bare her:

Mine børn havde flottet sig og købt de fineste smykker fra Anne Black til mig. Et armbånd og fine sølvørenringe. Jeg elsker alt, hun laver.

Vega havde også lavet en fin tegning til mig.

Min mand havde købt den fineste tynde sølvring med et lille hjerte i. Hvor den er købt, ved jeg faktisk ikke. Men jeg er bare vildt glad for den.

Så fik jeg en løbebluse fra mit yndlingsmærke Kari Traa, som laver feminint sportstøj. Må hellere snart begynde at løbe igen snart.

Og to gode bøger: Quiet – The power of introverts in a world that just can’t stop talking, som jeg har skrevet om HER. Og Michael Moss’ Salt, Sugar, Fat, som jeg har skrevet om HER. Jeg glæder mig afsindigt til at læse begge!

Og en el-kedel fra Wilfa med temperaturregulering, så jeg kan koge mit tevand til 80 grader i stedet for 100. Firstworldproblem, helt sikkert!

 

Og antiwrinkle creme. Jeg har været lidt slow starter på det her område og har været typen, der mest brugte Matas’ uparfumerede serie. Men nu er jeg 36 og har brug for al den hjælp, jeg kan få. Håber den virker…. (hurtigt!)

Og luksusagtig kropspleje fra bedsteveninden. Body Balm fra Rudolph Care. Er det ikke fantastisk, at hun kunne gætte, at jeg gik og ledte efter en creme, som ikke indeholder alt muligt bras, og som ikke lugter mærkeligt?!

Min svigermor havde strikket karklude til mig. Arh men hvor genialt er det lige?! Kæmpe hit!

Og så fik jeg et gavekort til Nimb. Åååårh, hvor jeg glæder mig til at bruge det.

Min mand havde også købt en sommerjakke fra Nümph til mig, som jeg havde ønsket mig. Jeg går lige og overvejer, om den skal byttes. Jeg skal nemlig til London i næste weekend, og det kunne jo være, man skulle shoppe sommerjakke der i stedet.

Nå ja, og så fik jeg også penge, som jeg også kan shoppe for i London.

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet så begavet!

Og på bordet var der massevis af lækkerier. Bl.a. disse.

1) Roulade med lakridsskum

2) To slags fødselsdagsboller (fra min bog)

3) Frozen Strawberry Cheesecake (fra min bog)

4) Roulade med bærsylt og vaniljeskum

Rouladerne kommer jeg tilbage med opskrift på! Stay tuned!

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Fineste fødselsdagsgaver og godter på bordet”

Skriv en kommentar

  1. Hej!
    Håber du kan hjælpe mig. Har netop siddet og kigget en masse web-sider igennem for at finde en fingerring som den du har fået af dig mand. Hvor søren har han fundet den henne?? -det er jo lige præcis sådan en ring jeg leder efter!
    Kan du måske hjælpe med at finde ud af det, så jeg kan få mig sådan en…
    På forhånd tak for hjælpen!
    Mvh
    Lise

    Svar
  2. Et forsinket tillykke herfra!! Hold da op hvor har du fået nogle lækre gaver! Og jeg er vild med din datters navn, det er så smukt – en lille stjerne ;)

    Jeg savlede godt og grundigt over din lchf kager/boller på Instagram, åh din heldige familie/venner! Glæder mig til din bog udkommer, skal helt sikkert erhverve mig den :D

    – Maj :D

    Svar
  3. Sikke nogle lækre gaver!! Og ikke mindst lækkerier :-) Det lyder til at have været en dejlig dag. Du har i den grad også fortjent at blive forkælet fra top til tå! Fortsat skøn påske til dig og familien.

    Svar
  4. Et forsinket til lykke med dagen, og sikke fine gaver du har fået!
    Bare rolig, det bliver kun værre med rynkerne og de grå hår :-)

    Jeg glæder mig til opskriften på rouladen – og tænker jeg næsten er nød til at købe din bog, bare for at få opskriften på den cheesecake :-)

    Har i øvrigt set en anden spørge i forrige indlæg – om det kan lade sig gøre at få den funktion hvor man kan krydse af at man gerne vil have en email når der bliver svaret i en tråd man selv har kommenteret på? Jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at huske at gå tilbage og kigge om der nu er kommet svar :-)

    Svar
    • Good point! Jeg må have fat i HQ og høre om de ikke kan lave en mailfunktion :-)

      PS: Man kan hente det i RSS og lægge det ind i sit feed, men det er jo ikke helt det samme…

      Svar
    • Det var mig der spurgte på e-mailfunktionen… :) Jeg læser og kommenterer alverdens steder.. men hukommensen er sørme ikke altid helt i top til at huske hvor jeg egentligt har stillet et spørgsmål :D :D Så sådan en funktion ville være helt perfekt til min lidt slappe hukommelse :D :D

      Svar