Blød LCHF-fudge med peanutbutter

Ungerne og jeg er alene hjemme i denne weekend, og vi skød den i gang i går aftes med sofahygge og fredagsgodter. Min søn, som er meget kræsen, når det kommer til søde sager (mærkelige barn!!) har fornyligt bestemt sig for, at han godt kan lide peanutbutter, og det åbner jo op for nye muligheder i det søde køkken. I går lavede jeg derfor blød LCHF-fudge med peanutbutter, og de smagte så sygt godt altså! Blød fudge med vaniljesmag og en diskret eftersmag af salt peanutbutter. Årh…

LCHF-fudge med peanutbutter

Blød LCHF-fudge med peanutbutter

Udskriv Pin
12 stk
|
3 t

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld smør, fløde, Sukrin Goldog vanilje i en kasserolle og lad det koge op. Rør det rundt.
  • Skru langt ned for varmen og lad det stå og småkoge i alt mellem 20-60 min. Personligt er jeg i den utålmodige ende, og min når derfor ikke at få mere end 20-30 min. med småkogning.  
  • Rør i den ind imellem, men ikke hele tiden, så skiller den.
  • Når den bliver tyk i siden, er den ved at være færdig. Sluk for varmen og rør peanutbutter i. Nu bliver massen lidt tynd i det igen, men fortvivl ej. Bare hæld den i en form beklædt med husholdningsfilm og stil den på frost nogle timer.
  • Herefter kan du skære den ud i små, fine firkanter.

Jeg lavede en lille portion, som gav 12 stk. ud fra devisen, at man ikke spise noget, der ikke er der. For vi har ikke ligefrem noget talent i min familie for at “gemme”. Vi er mere sådan en spise-til-fadet-er-tomt-familie. Og det passer så faktisk ikke helt, for der er faktisk to tilbage af disse, men de er jo væk, inden dagen i dag er gået. Og hvis jeg havde lavet dobbelt portion, havde der sandsynligvis også kun været 2 tilbage. Enough said…

LCHF-fudge med peanutbutter

Opskriften kan jeg knap tage æren for, og faktisk har jeg også lavet dem før for 100 år siden. Men idéen til opskriften stammer fra Norges dronning af godteri, Cecilie, som har bloggen Fristende Lavkarbo. Cecilies bog af samme navn er en af de bøger, jeg har haft mest glæde af. Udover at den er smækfyldt med lækkerier, scorer opskrifterne højt på smag og vellykkethed.

Og nu er det weekend, og solen skinner, og det skal vi åbenbart skynde os at nyde, inden snestormen rammer os igen i næste uge. Sig mig, hvad fanden sker der lige for det? Men hvis vi skal prøve at bevare den positive stemning, så sad jeg i går ude på vores altan i 10 minutter rullet ind i et uldtæppe og nød solen, der varmede mig i ansigtet. Der er håb forude…

Og sidst men ikke mindst. Tak til alle jer, der allerede har forudbestilt et signeret eksemplar af min bog. I glæder en fattig forfatter! Og tak også for alle de søde ting, I skriver i jeres mails. Jeg når ikke at svare dem alle, men jeg læser hver og en. :-)

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

38 kommentarer til “Blød LCHF-fudge med peanutbutter”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Det her er jo bedre end jeg havde turde håbe på ? jeg kan ikke finde Gold i butikkerne pt, så jeg brugte bare noget +. Skruede ned på 1 så snart det kogte, rørte i det Ca. Hvert 10 minut, og det fik nok omkring 30 min i alt, hvor det næsten var ved at brænde på. Jeg troede egentlig at det skilte der, men det samlede sig fint igen og smagte ikke brændt så jeg kom peanut butter i og stillede det på køl – det er virkelig ikke sidste gang jeg laver dem! Jeg var lidt bange for at det ville gå galt sådan som flere skrev at det skilte, men jeg tror at tricket er bare at skrue helt ned med det samme – fløden holder fint på varmen selvom den står på 1 :) tak for en lækker (og farlig!) opskrift ?

    Svar
  2. Dem her faldt jeg pladask for. Læste alle kommentarer om at karamel skildte osv.
    Men da jeg har lavet dine karamel is fra en af dine bøger med stor succes tænkte jeg at det da ikke kunne være så svært. Ak ohhh ve efter tre forsøg gav jeg op.
    Nu har jeg lavet snickers fudge istedet for, men syntes bare at den anden her var bedre da der ikke var chokolade involveret. Er dog spændt på hvor fudgie de er uden fløde. Men når alle andre elsker så gør jeg det nok også ?

    Svar
  3. Æv, havde sådan lyst til fudge.. Nogen anelse om hvad man kan have gjort forkert, hvis det skiller ad efter bare 5 min i gryden? Det var lige til skraldespanden :/
    Kan det være at jeg brugte frossen fløde? Det plejer dog at virke fint når jeg koger karamel med fibersirup..

    Svar
    • Åh jeg ved det simpelthen ikke. Jeg har selv oplevet det SÅ mange gange. Min tanke er altid, at det er temperaturen, der har været for høj, men jeg ved det ikke. Og jeg har aldrig brugt frossent fløde, så det har jeg ikke lige kendskab til.
      Men fortæl mig lige hvordan du laver karamel med fibersirup? Det lyder jo SÅ spændende!

      Svar
      • Jeg tænkte også, at det muligvis var temperaturen den var gal med – mit komfur er nemlig ret varm, selvom den kun står på 1.
        Hvis man googler ‘fibersirup karamel’ kan man finde opskrifter. Jeg bruger den med 100 g FiberSirup Gold, 25 g smør og 1 dl piskefløde. Og så tilsætter jeg vaniljepulver eller lakridspulver alt efter om jeg lige har lyst til vanilje- eller lakridskarameller. Men må da helt sikkert teste, om de også fungerer med peanutbutter ;)

        Svar
  4. Hej Jane. Hørte dig i aftes i Middelfart. Dejlig forløsende og livsbekræftende måde du får livsstilen præsenteret på.
    – hvad med nødder og mandler ol. Er den fedt noget man skal passe lidt på? Jeg elsker græsk youghurt10% med kokos og mandler og nødder og evt. bær på, om morgenen, er det en god ide?

    Svar
  5. Hej
    Hvad svarer 1 spsk sukrin gold til???? Jeg vil gerne bruge Stevia, men diverse Stevia er meget forskellige…. Ved du, hvad Sukrin gold er i sukker? Så kan jeg måske regne ud, hvormeget Stevia jeg skal bruge.

    Svar
  6. Kan man bruge flydende stevia istedet for sukrin?
    Og hvis ja, har du så nogen idé om doseringen? Jeg er stadig lidt ny indenfor sødemidler, der ikke er honning eller rørsukker. Alternativt ville jeg bruge en lys agave-sirup, men den søder væsentlig mindre end sukrin, gør den ikke?!

    Svar
  7. Hvis det ikke lykkes at spise dem alle lige når de er færdige, hvordan skal de så opbevares? I fryseren eller køleskabet?

    Jeg lavede opskriften i går aftes så sent at vi ikke nåede at spise dem – det er skam ikke fordi jeg tror de kommer til at overleve længe! Jeg tænker bare at de vel ikke skal være isterninger, men er køleskabet nok til at holde den gode konsistens?

    Svar
  8. Hej Jane :-)
    I din nye bog skriver du om dine agurkehapsere på side 107, at de er “striks LCHF”. Nu bliver det så diskuteret på LCHF-gruppen på Facebook, om det mon kan passe. Der er flere, der skriver noget om, at peanuts ikke er “striks” på grund af et eller andet stof, som vi vist ikke så godt kan tåle.
    Ved du noget om det og kan du uddybe?
    vh Merete

    Svar
    • Du må undskylde på forhånd, hvis jeg lyder lidt træt, men det bliver jeg bare lidt. Nu er jeg jo aldrig en, der har jagtet decimaler eller kulhydrater i det hele taget, og derfor synes jeg nogle gange, at udsynet bliver lidt snævert. Er peanutbutter striks LCHF? Nej, det er det vel ikke. Hvis vi holder os til at striks LCHF primært er mad fra disse fire kategorier: https://www.madbanditten.dk/2014/02/18/hvad-er-striks-lchf-egentlig/

      Kan en agurkehapser med spegepølse og peanutbutter indgå i en striks LCHF-kost? Ja, det mener jeg sagtens, det kan. Kan man så også spise et helt glas peanutbutter og kalde det striks LCHF? Nej, det kan man ikke. Er peanutbutter overhovedet sundt? Nej, det tror jeg ikke, men det er måske også udenfor diskussion. Men vi sætter mig bekendt heller ikke lighedstegn mellem striks LCHF og sundt (selvom det sagtens kan være det – det afhænger jo af den enkeltes madvalg).

      Mit bedste råd er: When in doubt, don’t! Men husk at leve! (Ikke nødvendigvis lige møntet på dig, men meningen med LCHF er at det skal gøre livet bedre og gladere. Det er i hvert fald min hensigt).

      Svar
      • Jeg forstår udemærket godt din træthed :-)
        Jeg har ingen problemer med peanutbutter selv… skal ikke tabe mig, så jeg kigger ikke så meget på kulhydraterne.
        Jeg undrede mig mest over snakken om et “giftigt” stof i peanuts. Det er nemlig ikke noget jeg har hørt om før…

        Svar
        • Jeg tror peanuts indeholder nogle svampegifte eller lign. Det er også derfor, man ikke må give dem til små børn. I små mængder er det måske lige meget men hvis man spiser sig igennem et par glas om ugen, var mandelsmør nok et bedre valg :)

          Svar
  9. Der fandt jeg dem igen – jeg har set dem tilfældig sidst jeg kiggede men kunne ikke huske hvor. Jeg skal have gæster næste weekend og de skal forkæles med så meget LCHF som muligt. Jeg har fundet kageopskrifter mmmmm mums lækre kæger og skal lige have aftensmad sat sammen

    Svar
  10. Hej Jane. Mine har været i fryseren i 3 timer men er meget bløde – nogen ide hvad det skal skyldes? Jeg lavede mine med lakridspulver.

    Svar
    • Det kan jeg ikke lige gennemskue… Dem, jeg laver med lakridspulver, skiller altid, så det har ikke været så vellykket for mig :(

      Svar
  11. Hej Jane.
    Jeg har netop lavet en portion og kan slet ikke se hvordan der skal blive 12 pæne fudge, da jeg lige får nok til at fylde en plastikskål på 10x10cm.?
    Gør jeg mon noget forkert eller snyder dit billede?:)

    Svar
  12. Hej Jane
    Jeg blev straks forelsket i denne opskrift på fudge. Men i min uvidenhed brugte jeg Vanillesukker og opdagede først bagefter at det skulle være pulver. Så jeg ledte vidt og bredt men kunne ikke finde det (andet end div. internet sider som skal have en del i fragt og op til 40 kr. for 10 gram. Men så fandt jeg en engelsk hjemmeside hvor jeg har bestilt 100 gram vanilla Powder inkl forsendelse til 14£ ca, 127 kr. Siden hedder Vanillamart.co.uk. Glæder mig til det kommer så jeg kan få ægte low carb fudge.

    Svar
    • Uha, det var et lækkert sted! Netto og de fleste supermarkeder har Urtekrams vaniljepulver. Du kan glæde dig til fudge. Så godt! :-)

      Svar
  13. Jeg havde ikke lige Sukring Gold i huset, så jeg brugte kokossukker i stedet. Det er altså mums!
    En eller anden dag skal denne lækre fudge også afprøves med den nye chokopeanutbutter fra Urtekram. Det MÅ da være lækkert!

    Svar
  14. Jeg vil rigtigt gerne prøve denne lækre opskrift af! Jeg har dog ikke sukrin gold (jeg har cøliaki og der er malt extrakt i, så det må jeg hellere holde mig fra), ville jeg kunne bruge almindeligt sukrin eller sukrin +?
    Tak i øvrigt for en SKØN blog :-)

    Svar
    • Begge kan bruges, vil jeg mene. Det er bare et spørgsmål om mængde. Funktionel Mad skriver at Sukrin Gold er glutenfri. Kan man ikke regne med det? :-/

      Svar
      • Det har jeg slet ikke set, jeg så blot på indholdet. Men det er sikkert renset og så er der jo blot endnu en mulighed åben for mig også – wuhuuu :-) Og tak for hjælpen!

        Svar
  15. Spændende udgave! Jeg har en svaghed for peanut (og øh… peanutbutter…), så det kan være, jeg skal prøve denne her på et tidspunkt. Nu er den i hvert fald skrevet bag øret :-)

    Svar
  16. Dejlig opskrift på lidt sødt.
    Hvilken type form bruger du? Jeg havde bare brugt et lille firkantet fad, men det var virkelig svært at få den op (umuligt at få det op i ét stykke) selvom den var beklædt med film.

    Svar
  17. årh…. de ser gode ud. Jeg elsker peanutbutter.. og i aften har jeg helt sikkert fortjent en enkelt lille en..

    Svar
  18. Mums, hvor ser det lækkert ud. Vi er totalt vilde med dine Snickers. Men denne kunne blive en større favorit, da de ikke skal overtrækkes med chokolade (det hader jeg nemlig). Rigtig god pointe med kun at lave små portioner. Jeg har en tendens til at lave en masse – “når vi nu lige er igang”. Men du har helt ret i, at der sjældent bliver mere tilovers, end hvis man havde lavet en lille portion. Så tak for den :-)
    Ha´ en rigtig dejlig lørdag (inden sneen igen overfalder os).
    Mange hilsner Kathe

    Svar
  19. Jane for pokker… Jeg har ikke fået morgenmad endnu og det eneste jeg kan tænke på nu er fudge og peanutbutter ;)
    Et enkelt spørgsmål om forudbestilling af bogen; kan man godt sende dig en mail nu og så først betale senere (som i når der er gået løn ind på kontoen)? :)

    Camilla

    Svar