Æble-kanel-æg med valnødder

Jeg bliver aldrig træt af æg til morgenmad. Jamen, det gør jeg bare ikke. De kan jo varieres i det uendelige. Min favorit-luksus-weekend-morgenmad i øjeblikket er denne lidet æstetiske omgang æg med æbler, kanel og valnødder. Så godt, altså!

Æble-kanel-æg med valnødder

Udskriv Pin
1 person
|

Ingredienser

  • 2-3 æg
  • 1/4 æble skåret i tynde både
  • 1-2 spsk fløde
  • 1 god klat smør
  • Kanel
  • 6-7 valnødder (helst udblødt i vand og tørret så de er fri for bitterhed. Se hvordan HER.

Sådan gør du

  • Smelt smør ved middelvarme og steg æblebådene heri sammen med kanel.
  • Pisk æggene sammen med fløden og hæld dem over æblerne. Vend rundt, som du ville gøre med røræg.
  • Server med hakkede valnødder på toppen og evt. en lillebittesmule kokossukker, hvis du ikke synes, æblerne giver sødme nok i sig selv.

Madbanditten – nu som virksomhed

De af jer, der følger med på Instagram, har måske set, hvordan jeg i sidste uge flashede et dokument fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Pr. 1 marts er Madbanditten nemlig blevet til et lille enmandsfirma, og jeg er blevet min egen chef. Det har jeg jo sådan set været, siden jeg sagde mit job op i sommer (bedste beslutning ever!!), men nu har jeg så valgt at få papir på det. Papirer, som jeg fortsat venter på, men lad nu det ligge.

Hvad det firma præcis skal beskæftige sig med er stadig lidt løst defineret, men der er mange ting i pipeline, som vi sagde på min gamle arbejdsplads. Vi kigger naturligvis på noget forfattervirksomhed (skal da skrive mere end en bog!), noget med at sælge egen bog, skribentopgaver og foredragsvirksomhed. Det ligger jo lige for.  Plus det løse.

Jeg er simpelthen så glad for den beslutning. Jeg har jo verdens bedste chef, og verdens bedste arbejdsliv! Jamen, det har jeg! Og jeg er gladere end jeg har været i årevis. Og så kan det godt være, at lønnen er væsentligt ringere, men glæde kan man simpelthen ikke sætte en pris på.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

17 kommentarer til “Æble-kanel-æg med valnødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Den spiste jeg også meget en overgang, men tilføjede blåbær og en lille klat skyr på toppen. Dét var SÅ godt. Men synes jeg er blevet mere til salt om morgenen.. Ved ikke lige, hvorfor det har ændret sig.:)

    Svar
  2. Det bliver så spændende at følge med i alle de ting du finder på! Det er helt sikkert en super beslutning :-)

    Svar
  3. Jeg synes, at det lyder som en helt fantastisk idé, Jane! Jeg er kæmpe fan af “Do more of what makes you happy”-tilgangen, også selvom det betyder en (midlertidig) lønnedgang. Livsglæden skal nok mere end veje op for det mistede på det punkt – og det er jo uden tvivl det, der betyder noget i sidste ende! :D

    Svar
  4. Det lyder simpelthen så spændende! Tillykke med den nye titel – håber du vil fortælle mere om det her i den kommende tid – men mon ikke du kan lokkes? ;-)

    Svar
  5. Tillykke med det nye firma. Seføli skal du skrive mange flere bøger og foredrag lyder da som en fremragende ide!!
    Hav en dejlig søndag :)

    Svar
  6. Tillykke! Det lyder som en god og rigtig beslutning :-) Værdien af gode chefer kan ikke undervurderes.
    I min virksomhed er det faktisk kun økonomichefen, der kan være lidt bidsk ind i mellem. Til gengæld er HR-chefen en engle, der har fuld forståelse for, hvorfor det nogen gange bare er vigtigere at gå en tur om Dammeren i solskin end at arbejde. Hende er jeg ret pjattet med!

    Svar
    • Ha ha, Klumme, you and me both! Her i firmaet accepterer man også gåture i solskin og den slags goder. Til gengæld er der mere aften- og weekendarbejde end jeg lige havde regnet med but well… ;-)

      Svar
  7. Godmorgen, og hvilken smuk morgen. Spændende læsning og alt det bedste til dig og Madbanditten :-) Her til morgen stod det også på æg hos os, men cowboyæg/m chorizo garneret med en skive ost oven på. Elsker bare det “cowboyæg”. Du skriver ind i mellem – en god grøntsagsjuice – til æggene, nogen gode forslag? Rigtig smuk søndag…….. :-)

    Svar