Om at være introvert

I går postede jeg denne fine video på Madbandittens Facebookside, hvor Susan Cain taler om at være introvert i en verden, der er indrettet til ekstroverte. Hun forklarer det så fint.

Tag dig tid til at lytte til hende i fred og ro en dag. Hun er fortryllende, synes jeg.

I kommentarsporet delte en af mine tidligere kolleger denne artikel med 9 tegn på at du er introvert. Og selvom jeg godt ved, at jeg er introvert, kom det alligevel bag på mig, hvor mange af punkterne, der ramte mig lige i solar plexus. Man kan være introvert på forskellige måder, og mange forveksler det med at være genert. Men jeg er ikke specielt genert. Jeg er bare…. introvert.

Hvordan henter du energi?

For mig betyder det primært, at jeg lader op i selskab med mig selv og ikke i selskab med andre. Jeg holder af at være sammen med andre mennesker, men jeg bliver drænet af for mange mennesker eller af for meget social aktivitet.

Fx var det altafgørende for mig, at jeg havde en ugentlig hjemmearbejdsdag, dengang jeg gik på almindeligt arbejde. Det, at jeg vidste, at jeg havde en dag om ugen, hvor jeg kunne have fuldstændig fred og ro om ørerne og arbejde uden forstyrrelser, fungerede som en nødvendig ventil for mig.

Arbejdsliv med plads til at være introvert

Siden jeg sagde mit job op i sommer, har jeg uden at tænke på det, indrettet mig med et arbejdsliv, som giver mig lige netop den ro, jeg har brug for.

Min mand spørger tit, om det ikke snart keder mig at være så meget alene. Men den tanke har ikke strejfet mig en eneste gang.

Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så godt. Lige indtil i går, hvor jeg pludselig havde det, som om mit hoved skulle eksplodere.

Og det slog mig, at der i den sidste tid havde været en masse små tegn på, at bægeret var ved at være fyldt, som jeg fuldstændig har overhørt. Og det er dumt.

Om at overhøre kroppens signaler

Når vi overhører den slags signaler eller undertrykker noget, som er i vores natur, reagerer kroppen på et utal af måder. En af dem kan være med sukkertrang.

For det er jo død-ubehageligt at have følelser, man ikke kan finde ud af at give plads til, og derfor virker det nemmere at få dem til at gå væk ved at spise sukker (eller ved hjælp af andre stimulanser).

Og derfor er det så vigtigt at stoppe op, og spørge sig selv hvad katten, der foregår, hvis man pludselig craver sukker trods god mad og et überstabilt blodsukker.

Hvad er det, den trang vil fortælle en? Og det var en af de ting, jeg havde overhørt.

System overload

Jeg oplever det ikke som et problem at være introvert.

Der, hvor det bliver et problem er, når jeg prøver at undertrykke det og lader være med at respektere det. For så er jeg lige pludselig i en tilstand af system overload, hvor det føles som om jeg er ved at brænde sammen, og hvor jeg mest af alt har lyst til at stikke af og være alene og først vende tilbage, når jeg har fundet tilbage til mig selv.

Det er bare ikke altid, det lige kan lade sig gøre.

Introvert

Tabubelagte følelser

Den mest rædselsfulde og tabubelagte følelse, jeg kender, er følelsen af, at jeg ikke kan holde ud at være sammen med mine børn.  For de er mit et og alt, og jeg vil gå gennem ild og vand for dem.

Og det sidste, jeg ønsker, er, at de skal føle sig forkerte. For det gør jeg allerede rigeligt for os allesammen, når vi ender i den situation.

Men min datter er begavet med en følelsesmæssig radar af en anden verden, og i samme øjeblik jeg trækker mig en lillesmule tilbage, er hun der. Og det er hæsligt at se hende tage ansvar for situationen.

Okay, så det var ikke lige mit livs stolteste øjeblik. Pointen her er, at man skal huske at tanke op på sin egen konto først, for at man har noget at give af til andre.

Husk iltmasken!

Vi er tilbage i flyveren her, hvor vi så rigtigt instrueres i at tage iltmasken på os selv, før vi hjælper børn og sidemænd. Og det glemte jeg lige.

Den oplevelse var en fin reminder til mig, og den havde jeg nok brug for. Og jeg skal i en fart have anskaffet mig Susan Cains bog Quiet: The Power of Introverts in a world that can’t stop talking og nu også Sophia Dembling’s The Introvert’s Way: Living a Quiet Life in a Noisy World.

Og til sidst en anden vigtig reminder. Til mig selv men også til alle jer derude!

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

43 kommentarer til “Om at være introvert”

Skriv en kommentar

  1. Hej.
    Jeg har egentlig længe vist at jeg var HSP inden det blev “moderne” – er ikke nedladende ment. Og det er rart at der nu er så meget fokus på det på en positiv måde, fordi man så nemt føler sig forkert.
    Jeg er dog havnet i den livssituation at jeg nu bor med en dejlig mand, som er meget ekstrovert og hans to stedbørn som også er det, og det er virkelig svært. Gør det nok endnu mere følsom at de er stedbørn, og jeg kommer meget nemt til at føle mig som den der ikke passr ind med de andre, og det er virkelig hårdt. Jeg er flyttet fra Jylland og familie der, til Købenahvn og savner dermed også mit gl netværk som kender mine karaktertræk og som jeg har mere til fælles med.
    Et stort tilbagvendende problem i mit ægteskab, er også at min mand og jeg simpelthen har svært ved at lave fælles aktiviteter som passer os begge to, og jeg efterlyser om andre af jer har gode ideer til det?
    Og især i ferie med min mands børn kan jeg mærke hvor meget ejg er på overarbejde, og faktisk bliver kørt mere ned af en gue med alle end får opladet, samtidig med jeg jo er ked af at jeg ikke føler jeg er “god at holde ferie med” for dem, da de jo også kan mærke jeg bliver fyldt op.
    Føler mig tit ensom midt bland min familie, som jeg elsker meget højt også min mands børn, jeg passer bare ikke ind.

    Svar
    • Æv, det er en svær situation, du er i. Hvis ikke engang ens eget hjem er et “helle”. Jeg har desværre ingen kloge ord her… :-(

      Svar