Driller maven?

Fordøjelsesproblemer er noget, fanden har skabt. Uanset om de går den ene eller den anden vej. Og selvom det er noget, vi helst ikke taler om, så har en velfungerende fordøjelse kæmpe indflydelse på vores velbefindende. Og på vores optagelse af næringsstoffer ikke mindst, for hvad hjælper det, at vi fylder gode råvarer på kroppen, hvis tarmen ikke kan optage næringen derfra.

Vi starter med at skrue tiden lidt tilbage

I disse dage er det tre år siden, jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne tåle gluten og stoppede med at spise det. Sikke en fornøjelse det var pludselig at slippe for mavepine, væskeophobninger, humørsvingninger og alle de andre ting, som fulgte i kølvandet på hele tiden at fylde noget på kroppen, som den ikke kunne tåle.

Selvom de på Nordic Clinic havde lært mig at tage olieshots af den gode Cod Liver Oil (reklamelink), så var jeg stadig bange for at spise for meget fedt. For hvis man spiser meget fedt, bliver man fed. Det havde jeg altid lært.

Så jeg levede i en periode på sådan en slags Low Carb Low Fat. Og jeg var så sulten. Og træt. Og tung i kroppen. Mine mellemmåltider bestod af riskiks med et tyndt lag nøddesmør og bananskiver, og jeg var sulten cirka fem minutter, efter jeg havde spist dem. Og så var der stadig 2 timer og 55 minutter til næste måltid.

Det holder bare ikke at gå og være sulten. Det gør det bare ikke. Madfokuseringen og sukkertrangen bliver ustyrlig, hvis man ikke spiser sig mæt. Og for mig kom den mæthed først, da jeg begyndte at spise mere fedt.

Heldigvis fandt jeg på samme tid en masse svenske blogs, som skrev om noget, de kaldte LCHF – Low Carb High Fat. Og det skulle være sundt, sagde de. Og man blev åbenbart alligevel ikke fed af at spise fedt, og man faldt heller ikke død om af hjerteanfald. Nå ja, og uden det sådan skal blive for religiøst og vækkelsesagtigt, så var det fedtet, der i sidste ende gjorde den store forskel for mig ift. mæthed og velbefindende.

Velfungerende mave uden fibre?

Men… træerne voksede ikke ind i himlen fra dag 1. For min mave brokkede sig af den nye kost. Og jeg havde jo altid lært, at problemer med maven skulle behandles med fibre, så jeg tog pænt tilskud af HUSK, for fibre fik man jo ikke så mange af, når man pludselig ikke spiste fuldkorn længere.

Nordic Clinic havde lært mig om probiotiske bakterier, som de sagde var langt vigtigere for en sund fordøjelse end fibrene. Probiotiske bakterier kender de fleste fra yoghurter, men her taler vi i ren form og i væsentlig større mængder, end en yoghurt kan klare.

Jeg forsøgte mig med forskellige mærker, Udo’s Chioce Probiotics, NDS probiotics, Symbioflor+, younameit! Jeg har prøvet de fleste. Og nogle af dem havde fin effekt, men det helt store gennembrud for mig kom, da jeg begyndte at tage urtedrikken Vita Biosa (reklamelink), som jeg efterhånden har skrevet om hundredevis af gange her på bloggen.

Ligesom med sundhed, vægttab og alt det andet, tror jeg dog, det er meget individuelt, hvad der skal til for, at vi hver især får velfungerende maver. For mange er det tilstrækkeligt at fjerne korn fra kosten og skrue op for fedt.

Nogle trives med fibertilskud, nogle bliver overraskede over, at maven faktisk fungerer bedre uden, og andre igen har altså brug for hjælp i form af fx probiotiske bakterier.

Flere gode mavehistorier

Men grunden til, at jeg fik lyst til at fortælle jer om det i dag er, at jeg for noget tid siden talte med en pige, som fortalte mig, at hun havde levet på stenalderkost/LCHF i en årrække men havde været nødt til at stoppe, fordi hendes fordøjelse gik helt i kludder. Og det var hun simpelthen så ked af, for hun oplevede, at hun havde det langt bedre på den kost, og hun oplevede både vægtregulering, mere mæthed, mere energi og en hel masse andre positive ting.

Men maven duede bare ikke, og det var totalt uholdbart for hende. Hun havde prøvet forskellige mærker med probiotiske bakterier men var ikke helt i mål. Jeg fortalte hende om, hvordan Vita Biosa var et vidunderprodukt for min mave, og hun gav det en chance.

I går skrev hun til mig og fortalte, hvordan hendes mave var faldet fuldstændig til ro og nu fungerede upåklageligt. Og det er sgu da en god nyhed!

Så det kan godt være, at den smager og lugter af kast-op (sådan siger mine børn), og det er rigtigt nok, det gør den. Men der er et eller andet i den, som virker. Tip hermed givet videre!

Men måske har du en helt anden oplevelse. Hvad er dit bedste tip til en velfungerende mave?

Læs også om maveproblemer her, hvor jeg har samlet alle mine bedste tip til en velfungerende fordøjelse:  Fordøjelse og maveproblemer

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

115 kommentarer til “Driller maven?”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane

    Min fordøjelse lever stadig sit eget liv, trods jeg gør de tiltag, du skriver.
    Bl.a 2 tsk. salt om dagen, 2 liter vand, Vita Biosa og kokosolie.
    Er det helt normalt, når man er på Keto (det har jeg været i 11 uger på torsdag), at man kun kommer på toilettet hver 3.-4. dag, eller skal man helst komme på toilettet hver dag ift at få udskilt affaldsstoffer?

    Et andet spørgsmål – kan jeg få væskeophobninger/holde på væsken, når jeg spiser salt – 2 tsk. om dagen, eller er det kun hvis man oveni spiser mange kulhydrater?

    Svar
    • Hej Rikke
      Nej det synes jeg ikke er normalt. Spiser du stadig æg om morgenen? utroligt mange får orden på maven, når æggene er væk. Ellers synes jeg, du skal have mere hjælp end det, du kan stå med alene.

      Og ja, både for lidt salt og for meget salt kan give væskeophobninger (og alt muligt andet kan også, forstoppelse fx).

      Svar
      • De er forskelligt, om jeg spiser æg om morgenen. Jeg kan prøve at lade vær er stykke tid og se, om det hjælper

        Jeg har købt magnesium +300 som er magnesiumoxid, det skulle hjælpe på forstoppelse.

        Når du skriver, at du synes at jeg skal have mere hjælp, hvad mener du så helt specifikt og hvordan tænker du?

        Svar
        • Jeg mener mere om roden af problemet er større end noget, du selv kan eksperimentere dig frem til. Det er lige så meget en refleksion af at jeg selv har brugt 10 år på at bøvle frem og tilbage med et maveproblem, som viste sig at have en årsag, jeg ikke kunne addressere via kost. At have fået hjælp til det er så dejligt og jeg ville ønske, jeg ikke havde ventet i 10 år…

          Svar
          • Okay, ja det giver mening.
            Jeg har ikke haft problemer med min fordøjelse, da jeg spiste korn og flere kulhydrater, der havde jeg så bare mange andre problemer såsom ustabilt blodsukker, og det er jeg glad for, er blevet stabilt.
            Det er først efter jeg er startet på Keto, at det er begyndt.
            Men jeg har ikke lyst til at spise korn igen!

            Hvad er du kommet frem til er årsag til dine maveproblemer? (Jeg er bare nysgerrig ?)

  2. Har nu været på LCHF i en måned og mine problemer med ondt i maven, oppustethed og forstoppelse er betydeligt bedret. Jeg er undersøgt og tåler ikke laktose, fruktose, sorbitol og gluten. Har tidl. været på LowFodmap, men da denne kost er bygget op omkring kulhydrater, var aldrig rigtig mæt og fik en stor sukkertrang! LCHF passer mig fint, og det føles som et stort tagselvbord! Mit problem er dog, at min afføring kan forekomme på alle tider af døgnet og er meget lind/diarré agtig. Jeg har ikke ondt i maven, men har heller ikke haft fast afføring siden, jeg begyndte på LCHF. Følger opskrifter fra “Strikt LCHF”. Ved ikke om jeg bør ændre noget?!

    Svar
    • Åh, lad mig starte med at sige, at jeg føler med dig.

      Jeg har også i perioder været ramt af diarré eller løs mave med mange toiletbesøg, særligt først på dagen. Jeg tror desværre ikke, det er muligt at sige helt generelt hvad det skyldes. Min erfaring er at det ofte skyldes kokosolie. Fedtsyrerne i kokosolie kan give løs mave. I mit tilfælde fik jeg det indsnævret til æg. Jeg kan sagtens tåle æg men helst ikke som første måltid.

      Så mit bud er egentlig at begynde at føre lidt dagbog for at finde skurken. Hvis der altså findes en skurk. For det er selvfølgelig vigtigt også at være udredt for alvorlige tarmsygdomme (morbus chrohns fx) som godt kan give samme symptomer.

      Rigtig god bedring/fornøjelse.

      Svar
  3. Kære Jane
    Tusind tak for både denne side og dine fantastiske bøger. Det er en ubeskriveligt stor hjælp og støtte, at du deler ud af dine erfaringer.
    Jeg har fået anbefalet af følge lchf pga. lavt stofskifte, og nu har jeg fulgt den strikse version i otte uger (med få afstikkere i form af rødvin og bær). Før, jeg ændrede min kost, fungerede min mave upåklageligt – man kunne nærmest sætte sit ur efter mig – men nu kan jeg virkelig gå en hel uge uden at kunne gå på toilettet pga. forstoppelse. Jeg har læst dine råd og købt Vita Biosa, men resultatet udebliver stadig. Jeg har dog kun taget det i lidt mindre end en uge – går der længere tid, før jeg får en effekt? I første omgang ville jeg gerne undgå at spise Magnesia, da jeg foretrækker en mere holdbar løsning i længden, men jeg nærmer mig det punkt, hvor jeg overvejer, om kostskiftet er forkert for mig, for det virker jo helt fjollet, at jeg får et problem, som ikke var der før. Jeg tabte mig lidt i starten, men siden er det også gået i stå, mens min mand, som kun spiser lchf 75 % af tiden ikke kan passe sine bukser mere, fordi han taber sig så hurtigt. Jeg elsker maden (og alle dine opskrifter), jeg har det ellers godt med kosten og føler mig ikke længere oppustet, og frem for alt kan jeg gå forbi smagsprøver uden at falde i, selvom jeg er sulten, fordi jeg -.som du så tit fortæller – er sulten på en helt anden og mere stabil måde. Alle råd til stofskiftesyge stemmer godt overens med dine råd, så umiddelbart er der alle mulige grunde til at fortsætte, men det giver da omvendt ikke mening, hvis jeg fremover skal spise Magnesia hver dag? Må jeg bede om et råd? Frem for alt: kan det tage mere end en uge, før man får effekt af Vita Biosa? Jeg tager et lille snapseglas inden et af dagens måltider. På forhånd tak! Jeg håber, du har tid til at svare. (jeg har for øvrigt kigget kommentarerne igennem for at se, om svaret allerede stod der, men jeg kunne ikke se det)
    Mvh Marie

    Svar
    • Hej Marie
      Lige da jeg læste din kommentar, kunne jeg pludselig huske, at jeg tænkte nøjagtig sådan i starten. LCHF-maden fjernede min sukkertrang, min mavepine, gav mig god energi og mæthed, forhindrede blodsukkerfald og alt det andet ubehagelige men min mave… blev ret træg.
      Det er jo længe siden for mit vedkommende, og jeg vil sige, at det ikke fortsætter sådan. Jeg har desværre ikke en magisk løsning til dig, men jeg har en række erfaringer, du måske kan få glæde af. De stikker lidt i alle retninger, og det er fordi de ikke alle behøver være relevante på én gang.
      1. Striks LCHF kan betyde lidt mad (volumenmæssigt) og meget fedt. Dvs. at der er mindre, som kroppen skal skille sig af med. Der er ganske enkelt mindre affald.
      2. Nok fedt, især kokosolie, hjælper ofte maven på gled. På LCHF er det ikke nok at spare på kulhydraterne. Der skal lægges en del, dvs. ret meget, fedt til også. Det er fedt, der lægges til – ikke kød, ost og andre proteinkilder.
      3. Nok væske – det kan ikke siges nok gange. At øge mit væskeindtag fra 1,5 liter dagligt til 2,5 liter har øget mine toiletbesøg fra en gang dagligt til to. Tæl dit væskeindtag sammen og sigt efter min 2,5 liter pr. dag. Det er ret meget. Lad være med at gætte.
      4. Eksperimenter med fibre – både at få flere og færre. Nogle maver fungerer bedst uden for mange fibre, andre med. Fibre giver dog forstoppelse, hvis de ikke følges af nok væske.
      5. Underskud af salt kan give forstoppelse og salt er nemt at komme i underskud med på striks LCHF. Føler du dig svimmel, når du rejser dig, mangler du salt. Tag 0,5 tsk kvalitetssalt i et glas vand engang om dagen.
      6. En personlig erfaring er, at æg om morgenen godt kan give lidt træg mave. Spiser jeg derimod kød, grønt og fedt til morgen, er der sjældent problemer.
      7. Nødder kan være hård kost for maven. Det er de i hvert fald for mig.
      8. Eksperimenter evt. med tilskud af Magnesium (ikke Magnesia) og C-vitamin. Øg dosis, indtil du får løs mave og trap ned igen.

      Det var lige hvad jeg kunne ryste ud af ærmet. Håber, det kan hjælpe dig lidt på vej.
      Og drop badevægten og fokuser på den gode kost. Vægten skal nok arte sig undervejs, som du bliver klogere på din krop og den kost, den har brug for.
      KH. Jane

      Svar
  4. Hej Jane
    Skriver lige her også, da jeg ikke ville blande dette spørgsmål sammen med min forespørgsel ang. din tatovering og min blog.

    Jeg har læst alle dine ting i forhold til fordøjelse, og når den driller.
    Jeg har det problem, at jeg næsten er kronisk obstiperet. Jeg er blevet undersøgt i hoved og r** :) og det er åbenbart bare en sløv tarm, andet kunne de ikke finde ud af.
    Jeg har prøvet alt i forhold det at skulle forbedre det, Husk, motion, magnesia, afføringsmiddel (som var ganske forfærdeligt), aloe vera drink osv osv osv .. jeg har prøvet alt.
    Jeg fandt så et mønster i, at når jeg startede dagen med saft og kærne (rynkeby den røde saft light 1:10 blandet op med kærnemælk), så fungerede maven en smule bedre.
    Hver gang jeg er på ferie, forlænget weekend mm., hvor der ikke er mulighed for at medtage saft og kærne, er min mave gået fuldstændigt i stå og det er altså en uge uden at kunne komme på toilet!
    Da jeg startede LCHF sidst uge ville jeg gå all in, så jeg stoppede med min saft og kærne, da det var et mælkeprodukt og et lightprodukt, og nu er min mave gået fuldstændigt i stå igen.

    Det er et lidt privat anliggende, men synes ikke lige, jeg kunne finde en mail, hvor jeg kunne skrive til i stedet. Men dette er et meget afgørende problem for mig, har droppede flere kure mm. fordi det påvirkede min mave på denne måde, men jeg er meget positiv over LCHF, så jeg må finde en løsning.

    Bør jeg fortsætte med min saft og kærne (light eller almindelig med sukker) eller er der noget andet du kan anbefale.

    Håber du kan hjælpe
    Rigtig god dag

    Vh
    Signe

    Svar
    • Puha, det lyder ikke spor rart. Min umiddelbare holdning er, at man skal gøre det, der fungerer. Så hvis saft og kærne holder maven i gang hos dig, er det det, du skal gøre.
      Mange oplever træg mave i starten på LCHF. Det skyldes at kroppen lige skal vænne sig til den anderledes kost. Omvendt oplever mange med fordøjelsesbesvær også stor bedring på den fedtrige kost. Der er desværre ikke noget entydigt svar her. Min egen oplevelse er, at husk kun gjorde min mave værre. Jeg oplevede klar bedring med at stoppe med det.
      Der er SÅ mange veje, det kan stikke i. Med/uden æg, mejeriprodukter, etc. Tilskud af probiotika, fordøjelsesenzymer, fermenterede grøntsager, etc. Jeg synes dog, det er vigtigt ikke at gå i flere dage uden at komme på toilettet. Og her synes jeg, at Magnesia eller anden hjælp er bedre, selvom det bare er symptombehandling. Måske har du læst denne side også: Fordøjelse og maveproblemer

      Svar
  5. Skøn hjemmeside du har dig – perfekt guide til at påbegynde sin nye lchf lifestyle.
    Jeg har haft lidt problemer med maven her på det sidste og har derfor fået købt mig en flaske af det der lidt vamle stads men som sigende jo skulle kunne hjælpe mod sart mave. Jeg har virkelig svært ved at få det ned, og for mit vedkommende er det udelukkende med juice, det kan jeg faktisk heller ikke foredrage :-) har du nogle ideer eller bud på hvad man ellers kunne blande det lidt om med? Kan man måske putte det i kaffen eller andet mad/drikke.
    Vh

    Svar
  6. Jeg føler mig mæt i længere tid efter at jeg er startet på lchf og det er dejligt. Men min kronisk irritable tyktarm er stadig ikke glad og jeg er meget plaget af oppustethed og trykken. Måske er det mejeri produkterne jeg skal forsøge at udelade og det vil jeg også gerne. Men hvordan katten får man fedt nokuuden mejeri produkter? Er det muligt at blive mæt på kokos olier ogaandre vegetabilske olier alene plus ekstra kød?

    Svar
    • Det synes jeg sagtens man kan. Jeg spiser i perioder heller ikke så mange mejeriprodukter. Kokosolie (også dejligt i kaffen), kokosmælk, avokado, god olivenolie, mayonnaise. Som regel tager jeg dog smør med ind, så jeg kan lave bearnaise :) Men her kan du jo så lave klaret smør,hvis det er.

      Selv oplever jeg nødder som mere eller ligeså problematiske for maven som mejerier. Men det er jo sådan noget, man opdager ved at prøve sig lidt frem…

      Svar
  7. Hej.. Min datter på 7 år og jeg har taget vita biosa i en måneds tid nu, min datter har haft problemer med sin mave siden forrige sommer, efter hun havde fået konstateret at hun havde en amøbe i tarmene.. fik medicinsk behandling og har derefter haft bøvl med maven, hun reagerede på næsten alt korn, mel,slik,mælk osv.. jeg har gjort alt syntes jeg, udeladt forskellige madvarer i perioder uden det store held.. en aften falder jeg over en artikel omkring vita biosa på nettet og køber det næste dag. så kom gennembruddet :-) allerede efter en uge havde hun det bedre og nu går det bare super, hun er en glad pige og jeg er en lykkelig mor :-) hun får det hver aften inden sengetid, og drikker det med glæde selvom det smager af bræk.. hun er helt med på at, det er det der har gjort hun har det godt igen.. kan anbefale det varmt til alle.

    Svar
  8. Hej
    Jeg er i gang med vita biosa. Har du taget det på 5. Dag (tager 20 ml om morgenen) og synes jeg har fået ret dårlig mave af det. Så mit spørgsmål går på hvornår man kan forvente at det hjælper? Jeg har tænkt mig at fortsætte, for jeg ved godt det skal have noget tid til at virke. Men jeg er bare nysgerrig om hvornår man burde kunne forvente det hjælper?
    Desuden skal jeg ud og rejse om et par uger. Da jeg kun skal have håndbagage med må jeg kun have 100 ml flasker med. Hvis jeg fylder noget på sådan en vil det kunne holde sig enkelt dag uden at være på køl? Jeg sætter det i køleskabet om aftenen når jeg er fremme.
    På forhånd tak for svaret! :)

    Svar
  9. Tak for spændende blog – har flere af dine bøger:)
    Jeg vil meget gerne prøve Vita Biosa – jeg er dog bosiddende i USA. Mon jeg kan ikke udmiddelbart finde det USA – har prøvet amazon, men synes ikke at jeg kan finde det…:( jeg er åben, hvis nogen kender til noget andet tilsvarende i USA.

    Svar
    • Jeg tror, du skal gå efter at købe probiotiske bakterier i en anden form. Jeg kender desværre ikke til de produkter, du har til rådighed i USA.

      Svar
  10. Dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der har levet længe med maveproblemer.
    Jeg er vandt til at løbe ofte på toilettet og ofte har det været lige efter at jeg har spist. Så vidt jeg husker har det været mest slemt, når jeg har haft spist en ordentlig portion spaghetti med kødsovs, men jeg har dog aldrig mistænkt pastaen for at være synderen. Men efter jeg er startet på LCHF, har min mave fået det meget bedre. Jeg render måske på toilettet 2 gange dagligt i gennemsnit nu og jeg har ikke luft i maven som jeg havde før. Min mave er blevet mindre udspilet, så jeg er ret godt tilfreds. Min fordøjelse er ikke perfekt endnu, så jeg overvejer måske at tage en periode fri fra mælkeprodukter, for at se om det hjælper på noget. Men overordnet set, giver jeg min nye kost skylden for en masse gode ting :D

    Svar