Om at spise LCHF i en verden, hvor hygge er lig med sukker og brød

Et af de spørgsmål, jeg oftest får, er, hvordan det lader sig gøre at spise LCHF i en verden, hvor hygge og sociale sammenkomster i den grad er lig med sukker og hvedemel. Nu gik det lige så godt med LCHF, og så kom jeg hjem til Tante Oda, som havde bagt boller, fordi jeg skulle komme. Hjæææælp! Den situation kan du måske genkende.

I dag vil jeg dele mine tanker og strategier med jer. Jeg håber, der er noget af det, du kan bruge.

Meld klart ud!
Du kan overveje at være helt åben omkring dine madvalg. Fortælle, at du får det meget bedre uden kulhydrater fra korn, stivelse og sukker og bede folk omkring dig respektere dette. Jeg må indrømme, at jeg aldrig selv har grebet det sådan an. Jeg er mere the silent type, når det kommer til følsomme sager som mad (undtagen her på bloggen, forstås). Men jeg har selvfølgelig meldt ud, at jeg ikke spiser gluten, og derved ryger en del af kulhydratkilderne jo ud med badevandet. Og det har jeg bedt folk om at respektere.

Sig nej tak
Det er okay at sige nej tak. Og jo mere, du selv mener, at det er okay at sige nej tak, jo mere myndigt vil dit nej tak også opfattes. Nej tak. Du kan forklare dig, hvis du vil, men du behøver ikke. Nej tak – punktum – er et fuldt ud gyldigt svar. Det kunne jo være, at du ikke lige havde lyst til kage lige der, og det er vel okay.

Ja, ja, hvis bare det var så simpelt… Læs evt. indlægget her: Skal vi forsvare vores madvalg? Husk også at læse de mange kommentarer. Der er masser af gode råd at finde der også.

Overvej om du vil spise for at please
Mad er jo en übersocial handling,  og der kan ligge mange følelser i den mad, vi serverer. Måske kender du selv oplevelsen af at have gæster og have forberedt mad til dem, som de så ikke rører eller bare sidder og stikker i. Det burde jo være i orden, altså, men det er da lidt svært, når man har gjort sig umage i køkkenet.  Derfor synes jeg også, der er situationer, hvor man godt kan overveje at spise for at please. Og her kunne man jo så fint skelne mellem, om der er købt en stang wienerbrød hos bageren, eller om værtinden har bagt en kage uden gluten, alene fordi du kom. I sidstnævnte situation, spiser jeg den. Også selvom den er fyldt med afglutenificeret hvedestivelse og sukker. Med i disse overvejelser er man selvfølgelig nødt til at have, om man kender sig selv så godt, at man ved, at ét stykke kage kommer til at betyde, at man roder rundt i sukkerfælden i ugevis, før man får sig selv trukket ud igen. Så er det selvfølgelig ikke smart.

Tag lidt af det hele – men spis kun det, du synes
Til nogle middagsselskaber fungerer det fint bare at fylde tallerkenen med de ting, man gerne vil spise. Andre gange vil det se mærkeligt ud, hvis man lod kartofler/ris/pasta passere.  Jeg gør ind imellem det, at jeg fylder på af det hele. Mest af det jeg gerne vil spise og mindre af det, jeg helst vil undgå. Og så levner jeg. Af det jeg helst ikke vil spise. På den måde er det ikke så tydeligt. Men ofte spiser jeg det, jeg har taget. Jeg dør ikke af at spise et par kartofler eller en portion ris.

Inviter gæster eller meld dig til madlavningen
Du kan også vælge at invitere og derved være den, der går i køkkenet og kokkerer til gæsterne. Eller tilbyde din hjælp til planlægning/madlavning og på den måde sørge for, at du får en smule indflydelse på menuen. Du kan også tilbyde at tage desserten med eller noget grøntsagstilbehør til hovedretten. Det, er jeg sikker på, bliver taget væsentligt bedre imod end at møde op med egen mad i en beholder.

Spis dig mæt hjemmefra
Hvis du skal til eftermiddagskaffe og -kage, og det er et af den slags tilfælde, hvor du ved, du kommer til at spise for at please, så er det en god idé at spise dig godt mæt hjemmefra. Dette er jo det modsatte af  “at springe frokosten over, fordi der så bedre er “plads” til det stykke wienerbrød senere”, som du måske ellers har lært af tidligere kalorietællingseskapader. Men at spise dig mæt inden, minimerer blodsukkerbelastningen og gør det nemmere at nøjes med ét stykke. Et stykke wienerbrød på tom mave skyder derimod dit blodsukker afsted med raketfart, og du risikerer at være den, der rydder hele fadet.

Mentaltræning
Det her er faktisk et af de vigtigste punkter, og det burde komme langt højere oppe på listen. For som mange af jer ved, er det min holdning, at det, vi spiser, kun er en lille del af vores samlede sundhed. Det, der foregår mellem ørerne, er mindst lige så vigtigt. Og her er det en god idé, hvis vi lærer os selv, at et stykke kage ikke behøver betyde, at alting nu er ødelagt, og vi derfor lige så godt kan fortsætte med Marabouchokolade og dumlekarameller resten af dagen. En rigtig vigtig lektion er nemlig, at du sagtens kan tabe dig/holde vægten/være sund og i god form, selvom du spiser lidt almindelig kage eller slik ind imellem. Ikke dagligt og heller ikke ugentligt, men ind imellem. Når situationen indbyder til det, og det ikke kan være anderledes. Og hvis du kan lagre den viden i din krop, minimerer du risikoen for, at du i stedet for at spise det ene stykke kage, vælter dig rundt i sukker resten af dagen/ugen/måneden, fordi det hele nu alligevel er ødelagt.

Dette er ikke det nemmeste punkt, det vil jeg gerne medgive, men det er absolut et af det vigtigste.

Jeg gik amok i kagebordet – hvad gør jeg nu?
Er skaden sket, og kom du til at gå fuldstændig amok i kagebordet og endte i et sukkerorgie, hvor du spiste ting, du havde svoret var forevigt bandlyst i dit nye, kvalitetsbevidste liv?  Og tænker du, at alt det gode arbejde nu er spildt? Selvfølgelig er det ikke det. Og du er hverken et dårligt eller et svagt menneske, fordi det endte der. Sig pyt med det og kom videre. I det store billede betyder det ingenting. Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at acceptere, at det skete og så bare se fremad. Drop alle tanker og idéer om, at du nu skal spise mindre og motionere mere for at kompensere, det skal du ikke. Du skal spise helt almindeligt – og måske endda lidt mere – for i de kommende dage, er det ekstra vigtigt, at du er godt mæt, så du kan modstå de sukkercravings, der kan følge med at have sukkertømmermænd. At spare på kalorier/kulhydrater/fedt vil bare øge risikoen for, at du falder lige fluks tilbage i sukkerfælden. Tag et par dage med god, solid LCHF-kost, hvor du spiser, når du er sulten og stopper, når du er mæt, og så skal din appetit nok regulere sig igen. Gentag disse ord for dig selv: Pyt med det. I det store billede betyder det ingenting. Læs også guiden til at blive sukkerfri og se, om der ikke er et par punkter, du godt kan bruge.

Det var mine tanker om, hvordan man navigerer som socialt væsen i en sukker- og brødbaseret verden. Men min situation er jo også den, at jeg har spist sådan her i nogle år efterhånden, og derfor kan det godt være, at jeg har glemt nogle ting fra dengang det hele var mere nyt. Men her kan du hjælpe! Del dine bedste erfaringer i kommentarfeltet nedenfor, og lad dine erfaringer komme andre til gode.

Og til sidst lidt feel good :-)

 

 

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

32 kommentarer til “Om at spise LCHF i en verden, hvor hygge er lig med sukker og brød”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane.

    Med samme “silent-nature” som dig, så reklamere jeg heller ikke med mine valg, og spiser (begrænset) af høflighed når jeg er ude hos andre.
    Nogle gange (suk) så husker kroppen dog, som du så ofte skriver og det bliver en sjælden gang til et sandt sukker-crawing. Mit spørgsmål er derfor:

    -hvis kroppen er vant til fedtforbrænding (uden at være helt nede i ketose), hvormeget forstyrres forbrændingsprocessen så af et pludselig overload af glucose? Jeg tænker, at det tog lidt tid at omvænne kroppen til fedtforbrænding så om du har nogle henvisninger til hvad der sker i ovenstående eksempel.

    Et helt andet spørgsmål er, om jeg må høre hvor du finder fagligspecifikke informationer henne? :) Jeg studere PB i Ernæring og Sundhed, men lever LCHF -hvilket jo er i mod den officielle standard jeg undervises i. Det kunne være fedt at supplere med accepterede kilder i opgaver etc., hvis du vil dele dine:)

    Tak for en dejlig, inspirende blog og bog!

    Venligst fra
    Veronica

    Svar
    • Svære spørgsmål ;-)

      Hvis man har spist LCHF i lang tid og kroppen er fedtdrevet og man så pludselig spiser større mængder sukker, så fyldes glykogendepoterne jo op. Kroppen vil relativt hurtigt være tilbage på fedtforbrænding. En dags tid eller to, vil jeg tro.

      Mht. kilder så henter jeg det lidt overalt. Jeg læser en del og får en del rundt på nettet. Jeg får en del fra kostdoktorn.se og fra jonasbergqvist.se – både bøger og blog. Herudover kan jeg godt lide Peter Attia, som er lægen bag Eatingacademy. Gary Taubes (videnskabsjournalist) er også interessant. Han er forfatter til Good Calories Bad Calories (+ andre). Volek og Phinney og deres “The art and science of low carbohydrate living” kan også varmt anbefales. Jeg følger nogle forskellige internationale”sundhedsprofiler” på Twitter, som poster nyt fra diverse studier og undersøgelser og så dykker jeg ned i dem, som jeg finder interessant og som jeg har tid til.

      Svar
  2. Jeg synes det lyder meget godt alt sammen, men alligevel rystes jeg lidt af, at flere af jer er villige til at acceptere, næsten at skulle enten undskylde eller holde jeres kostvalg hemmeligt. Jeg ville ALDRIG kunne acceptere at skulle være tvunget til at sidde og spise min mad på et toilet, for at få mulighed for at blive mæt! Undskyld mig :-) Hvorfor er det så svært, at fortælle til folk, at jeres krop har det bedst, hvis den ikke bliver udsat for hvedemel, stivelse og sukker? Når folk spørger mig, siger jeg lige ud, at jeg kan mærke det rent fysisk på min krop, hvis jeg spiser noget af det. Det er som en allergisk reaktion. Nogle får knopper og klør, når de har allergi. Jeg bliver træt, oppustet, utilpas og er flere dage om at komme mig. Kan man ikke tillade sig, at forvente den respekt. At man ikke skal tvinges til at spise noget, som man VED, at ens krop ikke har godt af. Hvad alle andre vælger at proppe i hovedet, er jo deres valg. Jeg vælger bare noget andet.
    For mig at se, handler det i bund og grund om respekt. Det er bestemt ikke respekt, hvis jeg skal tvinges til at sidde og spise min mad i skjul, på et toilet, for at undgå….undskyld mig…DUMME kommentarer om mit valg. Det er MIT valg, og ikke noget jeg forsøger at pådutte andre.

    Det var bare lige min holdning. Jeg beklager hvis jeg med denne, træder nogle af jer, over tæerne. Det er bestemt ikke min hensigt.
    Jeg er overbevist om, at jo mere man/vi snakker om og viser, at man sagtens kan spise LCHF uden at blive tyk og fed, men tværtimod blive friskere og sundere af det, jo hurtigere vil det gå med, at det vil være en kostform, som vil blive bredt accepteret.

    Svar
    • Jamen no harm done :-) Du har en god pointe, Pia! Særligt i det her med at man kan hjælpe til at udbrede kendskabet til LCHF ved at tale om det, og det kunne jeg godt minde mig selv om ind imellem.

      Alligevel taler jeg selv sjældent om det. Medmindre jeg bliver spurgt, så taler jeg gerne. Men min tanke er dybest set: “Hvad rager det andre, hvad jeg spiser?” Jeg er på ingen måde interesseret i at høre andres rationale for hvorfor de spiser pasta. Det er da deres sag. Ligesom det er min sag, hvad jeg spiser. Det er meget rigtigt, at det handler om respekt. Men selvom man respekterer andres valg, er der desværre ingen garanti, for at man får samme respekt retur. Til gengæld står det jo en frit for, hvor meget man har lyst til at forklare og retfærdiggøre sine valg.

      Jeg føler ikke, at jeg tvinges til at spise noget, som er skidt for mig. Men jeg vælger nogle gange at gøre det for at passe ind i de sociale normer, der nu engang er.

      Svar
    • Hørt, Pia! Jeg synes sagtens man kan sige det som det er: Min krop kan ikke tåle gluten/sukker osv., uden at man gør det demonstrativt eller generer andre.
      Jeg er allergisk over for både gluten, ris, mælk, æg og sukker, så jeg har ofte min egen mad med – jeg har aldrig oplevet negative eller skeptiske kommentarer. Folk er altid positive og interesserede. Nu er jeg også så “heldig” at jeg kan trække allergiker-kortet – allergi kan alle acceptere. Det er tit besværligt at jeg ikke bare kan spise det andre spiser, men til gengæld oplever jeg ofte (faktisk oftere og oftere) at folk kommer til mig og spørger om opskrifter eller gode råd til sundere mad, fordi jeg netop er så åben omkring det (og så er jeg ret slank, så på den måde er jeg sikkert også i deres øjne et godt eksempel på at min kost ikke er helt hen i vejret). Folk giver ofte udtryk for at min “specialkost” ser mere lækker ud end deres, fx til frokost på mit arbejde, så flere af mine kolleger er begyndt at bage stenalderbrød og laver julekonfekt af dadler, kokosolie og nødder :)

      Svar
  3. Hvor er det dejligt at læse en masse indlæg fra alle jer, der gør så meget for at leve et liv, der er sundt for jer, trods det at vi lever i en sukker- og hvedeverden, ikke mindst her i julen.

    Jeg er lidt ligesom Jane, jeg snakker som regel ikke om mine kostvaner. Jeg synes, det er nemmest på den måde, også selvom jeg sommetider er nødt til at sluge en småkage.

    Nu er jeg så heldig, at jeg godt kan tåle rugbrød og havregryn, så det spiser jeg lidt af hver dag. Sukker er til gengæld helt no go – mit system kan overhovedet ikke klare det, hverken fysisk eller psykisk. Hvedebrød skal jeg indtage i virkelig små mængder. Jeg er ikke overvægtig, og også derfor har jeg valgt at holde sukkerfri december (og liv i det hele taget) i stilhed, så jeg undgår at svare på folks spørgsmål. Sukkerfri december er indtil videre gået over al forventning! For det første er jeg sygemeldt, så jeg undgår alt presset på arbejdet med evigt knas. Og så er min familie og mine venner nogle bønder, når det kommer til mad – heldigvis! Ingen fedtforskrækkelse her, men masser af kød og fisk i alle afskygninger. Ingen siger noget, så længe jeg ikke er bange for den slags. Så lægger ingen mærke til den ekstra store portion salat og den enlige, halvt spiste kartoffel. Min fedtforskrækkede søster har faktisk større problemer ved vores familiesammenkomster. Og så kaffe og kage … Ja, den er jo lidt sværere. Men det er rigtigt, det drejer sig om at være mæt, inden man sætter sig til bords. Hvis jeg har valgmuligheden, spiser jeg hellere en halv bolle med masser af smør eller en stykke lagkage med rigeligt flødeskum, end jeg spiser en totalt sukkerpumpet cupcake. Fedt fremfor sukker! Jeg har dog spist et par julesmåkager med sindsro, og jeg tror, man får mere fred på den måde, end hvis man helt siger nej tak. Men det kommer selvfølgelig an på, om ens krop kan klare de to småkager, min kan, men der er nok nogle, der er mere følsomme.

    Jeg synes faktisk ikke, at folk skal stå og lave specialkost til mig. Det gider jeg nemlig heller ikke selv. Jeg orker ikke at tage hensyn til vegetarer, for eksempel, og har aldrig gjort det. Jeg er også lidt bange for, hvad de laver, hvis de tager hensyn … En veninde, som er min tidligere kollega, havde set, at jeg altid var så sund med min madpakke. Så da hun havde inviteret på middag, serverede hun for min skyld kyllingebryst og salat – uden dressing! For fedtfattigt er jo sundt, men jeg forblev sulten …

    Hvis jeg skal et sted hen, hvor jeg ikke helt ved, hvad der venter mig madmæssigt, har jeg altid rigeligt med snacks med i form af jerky (tørret kød), nødder, sukkerfri chokolade og evt. grønt/frugt. Så kan jeg altid få suppleret med protein og fedt, som kan spises på vej hjem i bilen – eller på toilettet! Jeg fik hårdt brug for dette rednings-kit, da jeg for en måneds tid siden lå på hospitalet efter en operation. Jeg havde fastet, og min krop skreg på fedt og protein. Aftensmaden bestod af kogte kartofter og en gryderet bestående at sovs og kød. Jeg blev overhovedet ikke mæt. Men efter en halv pose jerky, et par håndfulde nødder og mandler og lidt sukkerfri chokolade, blev min krop så lykkelig, som den nu kunne blive efter en operation. Hospitalsmad burde i øvrigt revolutioneres. Hvem kan blive rask af den kost?

    Jeg har været uden sukker og på få kulhydrater siden april, og når jeg ser de forbedringer, der er sket med mit humør, min fordøjelse, min hud, mit hår og mine ikke længere stive led om morgenen, så tager tager jeg gerne et par undrende blikke og kommentarer med i købet. Jeg vil simpelthen ikke længere gå på kompromis med mit helbred.

    Svar
  4. Tak tak tak for dette indslag!
    Jeg er overvægtig og er konstant “bange” for spørgsmål “om jeg er på kur” hvis jeg siger nej tak… og spørgsmål “om jeg IKKE var på kur?” hvis jeg siger ja. Så det er en lose lose situation! Så sent som igår godt gjorde jeg for mig selv, at det jo er okay, når det ikke sker så tit, men det er det ikke! Det havde det måske været, hvis det var mig og mit behov at spise pasta til aftensmad, og ikke dem jeg tilbragte aftenen med. Det er skide svært at få det til at passe sammen med andres mad vaner, men som du skriver, så er det ikke umuligt. Det handler bare om at bede om at der laves salat ved siden eks.vis.
    Jeg ved jo godt at det er min rygrad der er noget galt med, men det gør det ikke nemt når resten af omgangskredsen ikke ser pasta som “farligt”.
    Nu har jeg fået værktøjer til at holde ryggen ret, og dem må jeg benytte mig af… det er jo kun mig det går ud over når jeg fraviger.

    Svar
    • Det er nemlig ikke nemt at være “afviger” på det punkt. Men i det øjeblik din vægt begynder at gå nedad, vil spørgsmålene melde sig om hvordan du har gjort. Og så kan du fortælle det! Held og lykke, Maria :-)

      Svar
  5. Jeg spiser altid en god portion rigtig mad hjemmefra, hvis jeg feks skal boller og kage-fest. Jeg spiser så tæt på afgang fra hjemmet som overhovedet muligt. Det har hjulpet mig i flere situationer.
    Her i julen har jeg tænkt at medbringe mit eget brød, konfekt osv. Det værste der kan ske er at familien ryger med på lchf-vognen :) Istedet for ris a la mande har jeg tænkt at lave frugtsalat med resterne af fløden. Det behøver ikke være så svært :)

    God jul folkens..

    Svar
  6. I starten af min lchf livsstil fik jeg virkelig tit lyst til is, slik , Hvidt brød . Altså alt det som ikke var Lav på kulhydrater . Er par gange faldt jeg i og de efterfølgende timer/dage fik jeg det virkelig fysisk dårligt , kvalme , ondt i maven osv
    Så den dag i dag når jeg får lyst til de ting . Stiller jeg mig selv det spørgsmål “har din krop brug for det, er det det “værd” for at efterfølgende få det så fysisk dårligt ..
    Og så har jeg faktisk ikke engang lyst til noget af det .. Dette virker for mig ;)
    Sorry hvis der er taste-fejl mm. Men sidder og skriver på tlfen ;)

    Svar
  7. Super godt indlæg.

    Jeg har selv spist efter LCHF i lidt over et år nu, og min familie er blevet vant til, at jeg spørger meget ind til hvad mad der serveres når vi skal spise sammen.

    Mit bedste råd er: planlægning planlægning planlægning. Lad være med at blive taget sulten med bukserne nede. Planlæg derimod smart, og ha’ altid noget DU må spise i tasken. Chokolade, nødder osv. Jeg har desuden også altid brød med i tasken som jeg hiver frem hvis jeg ved der er risiko/chance for at der bliver serveret brød.

    Først var det meget grænseoverskridende at spørge så meget ind til hvad menuen stod på, men det bliver nemmere og nemmere, og ens omgangkreds vænner sig til det. Det har min ihvertfald gjort, og jeg møder kun interesserede spørgsmål og gode snakke omkring kost når jeg selv hiver noget frem af tasken, eller takker nej tak til noget der serveres.

    God jul til Jer alle! :)

    Svar
  8. Jeg giver Anna ret i den del med, at skulle retfærdiggøre en anderledes kost, når man nu er “så slank og pæn”. Så starter en udredning om sundhed fremfor kosmetik, og så rystes der ind imellem på hovedet – særligt ved den ældre generation (læs: svigermor, med sukker som grundsten i sin kost

    Svar
    • Præcis.. Jeg har samme problematik med min svigermor, der vist anser mig for at være en smule helse fanatisk og utåelig.. problemet er nemlig når man IKKE er på slankekur, men gør det for velvære!
      Jeg synes også hurtigt det kan blive en slags kamp om maden, for hvis jeg siger at jeg ikke spiser gluten og sukker, siger jeg så inddirekte at de spiser forkert? Det mener jeg jo at de gør, men det er ikke min plads at sige og heller ikke min intention, det bliver bare hurtigt konfronterende uden at det er mit ønske. Kender i andre det?

      Svar
      • Jeg kan kun sige igen, at det er en af grundene til at jeg ikke taler om det. For mine fravalg bliver nemt opfattet som kritik af andres tilvalg, og sådan er det ikke tiltænkt fra min side. Så jeg klapper i og siger nej tak uden forklaring.

        Svar
  9. Supergode råd! Jeg synes egentlig ikke det er svært for mig at sige, at jeg holder mig fra brød/stivelse og sukker. Det som jeg finder udfordrende, er egentlig mest nogle menneskers spørgsmålstegn ved mit indtagelse af fedt. Jeg ser for eksempel med lidt gru frem til julebesøgene hos min svigermor, som bare er panisk angst for alt fedt (ja, uha!) og derfor udraderer det af al hendes kost! Der er således masser af grøntsager at spise løs af i stedet for brød/pasta/ris og lignende, men jeg kan bare ikke blive ordentlig mæt. Og så lurer sukkertrolden lige om hjørnet! Så hvad gør jeg lige der? Jeg tænker dog i, selv at medbringe smør til mit medbragte stenalderbrød, og eventuel olie til at hælde på salaten. Jeg skal dog forberede mig på bekymrende – måske himlende øjne, når jeg øjensynlig vælger at kaste mig ud i sådan en nærdødsoplevelse:-)

    Svar
    • Jeg sørger for at have spist nok fedt hjemmefra. Jeg bryder mig ikke om at skille mig ud og have mit eget med. Det er for demonstrativt til min diskrete natur ;-)

      Svar
  10. Tusind tak for dette indlæg! Jeg er selv midt i processen af at lægge min kost om og står med alle ovenstående dilammaer smækket lige op i hovedet, så dette var fantastisk læsning :)

    For et par måneder siden begyndte jeg at undgå gluten og langsomt er sukkeret også faldet fra. Ind i mellem spiser jeg dog for at please eller mit gamle mønster med at “falde i og gå amok” vender tilbage. Det der nu er ved at ændre sig er dog min reaktion bagefter. Fra før at have fået tonsvis af dårlig samvittighed og udtænkt nye strenge regler for de næste dage, er jeg nu langsomt ved at vende mine tanker til det positive. Jeg mærker nu de fysiske konsekvenser af sukkerindtag langt tydeligere end før hvor jeg spiste det på næsten daglig basis, og jeg forsøger nu at tænke omvendt;
    Jeg giver ikke nydelse ved at spise sukker og jeg straffer ikke mig selv ved at lade vær. Det er faktisk med kærlighed jeg spiser rene, naturlige råvarer og ikke som en straf. Denne nytænkning vil tage tid, men jeg er godt på vej!

    Min største udfordring med omgivelserne, er at det opfattes som en slankekur. Du har da ikke brug for at tabe dig? Hvorfor kan du ikke spise det når nu du altid har spist det? Du har jo aldrig været tyk osv.
    Jeg håber dog at det bliver nemmere at stå ved mine valg, når mine egne tanker er helt på plads :)

    Svar
    • Det lyder til at du er rigtig fint på vej, Anna :-)

      En af grundene til at jeg har valgt ikke at tale om det er, at jeg heller ikke var interesseret i, at det skulle opfattes som en slankekur.

      Svar
  11. Jeg bruger faktisk alle de ovenstående råd, næsten, bortset fra nr 1. Når jeg kan undgå korn og sukker, gør jeg det. Kan jeg ikke, så spiser jeg det – med god samvittighed :-) Og så er det “bare” back on track igen, hvilket somme tider er svært, andre gange nemt. Jeg er og vil ikke være fantatisk :-) Det er en vigtig pointe dén med, at folk har stået og brugt tid og lagt kærlighed i deres mad, og derfor synes jeg, det sommetider kan være svært, og lidt uhøfligt, at sige nej tak. Så ja tak engang imellem er OK :-) For mig…

    Svar
  12. Amen!
    Min far’s nye kone spørg stadig om jeg “er på den der kur der”…
    Hun har stadig ikke fattet at jeg har lagt mit liv om.
    Og så hilmer hun op om at hvis hun spiste sådan ville hun tage på, og så starter 1 1/2 times maridt med monolog om -alle- de kure hun har været på
    *suk* bliver så træt.

    Svar
  13. Tak til dig! – for et helt igennem brugbart og super indlæg! Bestemt nogle tanker jeg vil tage med mig fremover, både til hverdag og fest :)

    Svar
  14. Super indlæg.
    Jeg har valgt at melde klart ud til familien og de har taget det pænt. De koger bare ekstra grøntsager når jeg kommer og spiser :P Til fødselsdage har jeg selv enten chokolade eller kage med og det er der ingen der ser skævt til.
    Var faktisk også til fødselsdag hos en ven hvor jeg selv havde taget mad med, det kom der selvfølgelig nogle spørgsmål ud af, men når jeg så forklarede det synes de bare det var spændende. :-)
    Har faktisk kun mødt interesse omkring mine spisevaner siden jeg startede :-)

    Svar
  15. Gode råd at tage med sig her i julen. Faldt i med en julekage forleden dag, men holdt mig alligevel inde for KJ indtaget den dag. No harm done ;) vægtmæssigt i hvert fald. Sukkersuget efter blev heller ikke større.
    Jeg er på madlog som LCHFer. Skulle se om det kunne fungere sammen :D
    God jul

    Svar