Er det de overvægtiges egen skyld?

Hvis vores kostråd er så gode og rigtige, hvorfor bliver der så flere og flere overvægtige? Det, synes jeg, er et helt almindeligt og naturligt spørgsmål at stille. Og derfor blev jeg også lidt provokeret, da jeg læste denne artikel. Problemet med kostrådene er nemlig ikke rådene i sig selv. Problemet er, at de ikke følges. Sådan står der i artiklen.

Og det kan sikkert sagtens indeholde en grad af sandhed. Men det ærgrelige er, at vi her – igen – er tilbage ved at placere skylden hos de overvægtige. Hvis bare de havde fulgt de officielle anbefalinger, var de nemlig aldrig blevet overvægtige eller hvis bare de gad følge dem, ville de tabe sig! Men her er det bare, at jeg får lyst til at råbe: HVORFOR er der ingen, der interesserer sig for årsagen til, at de officielle kostråd ikke følges? Kunne det tænkes, at det er, fordi de er dødsvære at følge, hvis man samtidig vil være mæt og glad dagen lang? Personligt ved jeg i hvert fald, at min lyst til akut at proppe alt muligt usundt i hovedet forsvandt eller i hvert fald blev kraftigt mindre, da jeg begav mig væk fra de officielle anbefalinger om en kost med masser af fuldkornsprodukter, frugt og grønt og magert kød med mager (eller ingen) sovs og over i en kost med masser af grøntsager, kød og masser af fedt.

Jeg tror godt på, at der findes overvægtige (og normalvægtige for den sags skyld), som hver dag starter dagen med en forventning om at spise sundt og efter anbefalingerne, men som i slutningen af dagen sidder og stirrer tomt på den tomme pose kanelgifler og bebrejder sig selv den manglende selvdisciplin. For vi ved jo godt, at kanelgifler ikke lige er det smarteste at spise, hvis vi gerne vil leve sundt og da slet ikke, hvis vi gerne vil tabe os. Men jeg tror simpelthen ikke på, at der er særligt mange, som vågner op om morgenen og tænker: I dag skal jeg kraftstejlemig spise kanelgifler, til jeg sprækker. Jeg tror ganske enkelt ikke på det. Tværtimod tror jeg, at hver oplevelse med kanelgiflerne bidrager til en følelse af mindreværd og stress over tilsyneladende ikke at kunne mestre at efterleve de anbefalinger, der er givet fra officiel side.

Artiklen peger på stress som en vigtig faktor for psykisk sult og overspisning, og det, tror jeg, gælder i rigtig mange tilfælde. Men jeg tror også, at et blodsukker, der farer op og ned, spiller en rolle, ligesom sult er en faktor. Det er aldrig lykkes mig at blive mæt på en morgenmad af havregryn med skummetmælk. Og sult er en skidt allieret, hvis man gerne vil navigere udenom søde sager.

Så måske skulle vi tage kostrådene ud af bøgerne og lade være med at udregne sirlige tabeller for kalorier ind og ud og i stedet begynde at fokusere på mennesket, som skal overholde dem. Og hvis man gerne vil gå mere videnskabeligt til værks, kan man jo kigge på denne rapport, der viser, at lavkulhydratkost er langt mere effektiv for vægtnedgang end fedtfattig kost. Hvorfor det virker? Måske fordi det er muligt at spise sig mæt og tabe sig på samme tid.

 

 

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

25 kommentarer til “Er det de overvægtiges egen skyld?”

Skriv en kommentar

  1. Suk, men altså.. Per Brændgaard sidder trygt og godt på sundheds-ekspert-tronen, skabt af en regelmæssig lønindtægt fra Sundhedsstyrelsen. Og så er det åbenbart = at man er et orakel inden for ernæring. Man kan ikke engang åbne sin MSN, uden forsiden er præget af “sunde tips” etc. fra “ernærings-eksperten” himself. Jeg har ofte rystet på hovedet så kraftigt at jeg får brainfreeze, når jeg læser hans udtalelser.. Meningen er sikkert god nok, og han tror selv på det. Men hallelujah for indlæg som dette der gør, at vi får noget (sund) skepsis indover debatten. Thx, Jane :)

    Svar
  2. Jamen et eksempel på hvad der skete for mig, da jeg spiste “sundt” (fuldkorn, magert kød, grønt og masser af frugt – og natuligvis NUL fedt) var, at jeg hver evig eneste gang jeg var ude at handle, ikke kunne lade være med at købe en chokoladebar oppe ved kassen. Jeg handler om eftermiddagen, og ja, jeg havde spist “sundt” hele dagen, men mit blodsukker var så lavt at jeg ikke kunne styre mit behov. Jeg MÅTTE bare have sådan en chokolade. Jeg spiste den naturligvis i smug og gemte papiret, så manden ikke skulle opdage det. Når jeg tænker tilbage, så vil jeg faktisk sige, at jeg ÅD den, nærmest med fråde ud af munden. Og så med et “aahhh” når den var væk, god følelse i kroppen i ca 10 sek, og derefter den dårlige samvittighed og dunken sig selv i hovedet, fordi jeg endnu engang ikke kunne lade være med at spise den skide chokoladebar! Nej du, spis nok naturligt fedt og masser af lækre grøntsager, så er trangen til chokoladebaren væk. Ja faktisk ænser jeg dem slet ikke mere :-) Det jeg vil sige med alt dette er, at kostrådene for mig, fik mig til at få de vildeste sukkercravings om eftermiddagen og aftenen. Nårh ja, lige et lille eksempel mere: når ungerne var lagt i seng, så smuttede vi altid ned i vores Brugs og købte for 20-40,- slik, som blev indtaget samme aften!! Stort set HVER aften. Tænk, selvom vi ikke havde noget i skabene, så var vores (nok mest mine) cravings så voldsomme, at vi hellere end gerne satte os i bilen og kørte ned efter masser af SUKKER!! … Får helt ondt i maven ved tanken… :(
    LCHF har gjort mit liv lettere, så nu har jeg printet en LCHF-kostpyramide ud og hængt op i køkkenet :-)
    Til PB: Vi vil ha fedt, vi vil ha fedt – Ud med kornene, ud med kornene!! :-) Hihi…
    Og når nu jeg er i gang, hvad f….. er det så for noget at hæve prisen på smør til 23,95kr?? Så kan man da sagtens sænke fedtafgiften! Hvor Herre Bevares!!

    Svar
  3. til den! Jeg har læst “The Gabriel Method” efter du omtalte den, Jane. Jeg tror han har fat i noget af det rigtige vedr vægttab eller mangel på samme :-)
    Og det er ikke bare noget med “spis et æble i stedet for en småkage, så taber du dig
    x “kilo på et år”. . .
    Første aften jeg lyttede til hans aftenvisualisering var min krop så stresset, at jeg ikke kunne holde ud at ligge stille de 25 min – med for hver dag, der går , slapper jeg mere og mere af. Jeg har lige sprunget over nogle aftener, men skal klart i gang igen – jeg er sikker på, det er godt for mig :-)

    Svar
    • Ej, hvor dejligt at høre, Pia! Jeg synes også, bogen ramte noget helt centralt, når man lige fik barberet den amerikanske retorik af ;-)

      Svar
  4. Ih altså. . . Læste faktisk også den artikel i går og blev lidt irriteret. Men inden da nåede jeg da lige at blive tvivl om, om det nu også er i orden at afvige fra de traditionelle kostråd. Når jeg spiser, som de anbefaler, føler jeg mig nemlig også hurtigt sulten, og det er som om, der mangler noget. . Når jeg spiser mindre brød og mere kød og fedt, giver det en helt anden ro – og selvom min krop tydeligt prøver at fortælle mig, hvad der er bedst for den, kommer der en lille usikkerhed
    snigende, fordi jeg jo ikke følger diverse eksperters råd. . .
    Jeg tror rønnebærrene er lidt sure her – for et par år tilbage, var det nemlig hr Mikkelsen, som var fremme i alle medier og fik meget taletid og spalteplads. Sundhedsstyrelsen fik for nylig også massiv kritik af deres “små skridt” kampagne , som han var en af hovedmændene bag. . .
    Jeg tror kroppen nok skal fortælle én sandheden, hvis man tør/kan/vil lytte

    Svar
    • Det er også det, jeg vender tilbage til, når jeg ind imellem vakler og bliver i tvivl. Og så er der pludselig ingen tvivl om, hvad jeg trives bedst med :-)

      Svar
  5. Nej, det er ikke de overvægtiges egen skyld!
    Min BMI har været på den anden side af de 25 flere gange – ja, yoyo vægt har været mit liv. Diverse lavkalorie-diæter med intet fedt og fuldkorn har ødelagt mit forhold til mig selv og omverdenen i flere omgange. Det er SLUT nu, jeg betragter sundhed som det allervigtigste og her både fysisk og mental sundhed, så kommer de ydre proportioner i anden række. 8 måneder med LCHF-kost har hjulpet mig derhen, hvor jeg troede jeg aldrig ville komme i nærheden af med min rygrad som en regnorm. Jeg lever sundt, har god energi og føler mig let.
    Hele mennesket skal helt klart ind i billedet – der kan være mange årsager til overvægt og mental sundhed her vigtig (jeg taler af erfaring her).
    KH
    – frk. sveske

    Svar
  6. HØRT !!!
    Lad os kigge på hele mennesket – det fortjener vi. For lige så vel som vi kan blive stresset af et ustabilt blodsukker, så kan vi også blive stresset af fødevareintolerancer, en manglende evne til at sige nej til andre mennesker (og ja til os selv), en indre, negativ/selvdestruktiv dialog osv. I 28 år kæmpede jeg med elevatorvægt, dårligt selvværd og en enorm skam over ikke at være dygtig nok til “bare” at lukke munden og lette røven. Men først da jeg indså, at det handler om så meget mere end kost og kalorier, begyndte tingene og fordre sig og jeg slap af med 38 kg og en livslang overvægt. Så JA Jane – meget mere fokus på hele mennesket!!! :-)
    Kærligst Charlotte

    Svar
  7. Nu skal det her indlæg ikke blive et personangreb, men jeg har altså ingenting til overs for Per Brændgaard. Han skriver som regel noget forfærdeligt vrøvl. Det irriterer mig, at de altid kalder ham ernæringsekspert – i mine øjne er han bestemt ikke ekspert. Jeg kan måske strække mig til at kalde ham for ernæringskommentator.
    Jeg har til og med været i e-mailkontakt med ham, for nogle år siden (inden jeg kom ind på LCHF), som en reaktion på noget han skrev, og som jeg anså var helt forkert. Naturligvis ville han overhovedet ikke høre på det øre, og når jeg henviste til en svensk “ekspert”, så henviste han bare til, at denne person jo solgte produkter i en netbutik, og så havde han jo kommercielle interesser i det her, og så kan man naturligvis ikke stole på ham. Hvorefter jeg ganske kort efter læste i Ekstra-Bladet, at Per havde startet sit eget firma med råd og kurser om sundhed osv. Og så var det jeg tænkte: Det bekræfter bare hvad jeg allerede troede: Ham kan man heller ikke stole på!
    Forøvrigt: mens jeg skriver dette, så spiser jeg de lækreste pandekager jeg længe har fået. Rigtig LCHF, uden det mindste hvedemel i. Og med fyld af blendede hindbær/blåbär, vendt i flødeskum og sødet med lidt Sukrin+. Ikke meget, men når man ikke er vant til søde sager, så er det fint nok. Mums!

    Svar
    • Jeg er enig med dig i, at det ikke skal blive personrettet, og jeg prøvede med vilje at nedtone den del i indlægget. Han virker bare utroligt vred, synes jeg. Vred på alle de her nye “ekstremdiæter” som paleo og lchf. Men han samarbejder jo med Sundhedsstyrelsen, og hvis man gør det, skal man vel også læne sig op af deres anbefalinger. Well, vi behøver ikke være enige for at holde af hinanden ;-)

      Der, hvor jeg synes, kæden hopper af er, når man peger fingre af de overvægtige. Det rummer for mig at se en arrogance, som jeg ikke mener hører til i debatten.

      Og lækkert med pandekager, Steffen! :-)

      Svar
      • Ja, du har helt ret i at han virker vred – og det ser man jo desværre også hos rigtig mange andre “kosteksperter”, som sværger til de gamle kostråd. Desværre ser man så også somme tider, at dem der går ind for LCHF, kan virke ganske nedladende over for dem, som ikke hilser LCHF velkommen. Og det giver mange gange en ret hadsk debat. Og det er jo lidt synd. Vi er jo nødt til at acceptere, at alle har lov til at have sin egen mening. Selv om man somme tider næsten kan rive håret af sig af græmmelse! :-)

        Svar
        • Igen enig. Debatten kan være skinger fra begge sider. Det bedste udgangspunkt for god debat er nysgerrighed og enighed om at der ikke nødvendigvis findes en sandhed for alle.

          Svar
  8. Er der noget at sige til at en madelsker, som jeg bliver forvirret? Nej, det synes jeg egentligt ikke, når selv de professionelle er uenige om, hvordan det hele hænger sammen. Kan godt lide dit syn på at undersøge årsager.

    Franske kvinder er urimelige slanke, hvis du spørg mig. Jeg har længe undret mig, der her svømmer i hvidt brød, oste, vin og de ualmindelige lækre friends fries. Det er nu lykkedes mig at få opskriften. Den kommer her:
    Morgen, spis som en konge.
    Frokost, spis som en prins.
    Aften, spis som en fattig. Her bliver jeg altså nød til at sukke. HØJLYDT

    Hvilket skønt og frisk billede af dig og din familie på kælketur.

    Psst. ved du at magimix maskinerri oprindeligt er fransk. Kh kartoffelwomen med forhåbentlig snart NY foodprocessor………….

    Svar
  9. Hej Jane
    Jeg læser ofte med på din blog, plejer ikke at kommenterer, men here it goes. Jeg er overvægtig, jeg har PCO, jeg spiser primært LCHF, god sund hjemmelavet mad hver dag, meget lidt slik og kager, og dyrker motion 2-3 gange om ugen.Tilgengæld er mit kolesterol tal forbilledligt, mit kondital rigtig fint for min alder, blodtrykket på plads, sukkerbalancen, hormonbalancen i orden etc. Alligevel for jeg overvægten kastet i hovedet hver gang jeg er i kontakt med det offenntlige system – selv en dårlig musse-skulder leder snakken over på “du burde også tabe dig”. Men – jeg er godt tilfreds med mig selv, min fysiske formåen og mit udseende, jeg elsker god mad og vin, og at være “livsnyder” med fokus på min sundhed.Så hvorfor ???

    Jeg kunne så godt tænke mig, at vi istedet for at snakke vægt, snakkede sundhed. Når jeg ser rundt på “normalvægtiges” spisevaner, så ser jeg mange der spiser utrolig usundt, men de er fredede i hele denne debat fordi de er nomalvægtige. Men lur mig, om ikke colaerne, slikket og fast food’en en dag giver dem alle de farlige livsstils sygsomme som vi overvægtige får skudt i skoene.

    Sikken en smøre, foregentlig bare at sige, at sunhed har flere ansigter, og at samfundet stirrer sig blind på såvel kostråd, som begrebet sundhed.

    Og så tak for mange fine inspirerende opskrifter :-)
    S

    Svar
    • Det, synes jeg netop, er den allervigtigste pointe! Tak for det input, Susanne. Alting gøres efterhånden op i vægt, og jeg kan blive helt arrig af det. En lav vægt er tegn på succes og en høj vægt et tegn på ja, jeg ved ikke, det modsatte. Hvorvidt man har en sund krop eller levevis er slet ikke i spil.

      Så jeg er bare fuldstændig med dig her. Det er også derfor jeg synes, det er så vigtigt, at vi taler sundhed, før vi taler vægttab. Desværre er vægttabet den primære kilde til motivation for de fleste, men min personlige holdning er også, at de ville komme tættere på deres mål ved at fokusere på sundhed og mad/livsglæde. :-)

      Du er sej, synes jeg! :-)

      Svar
    • Så enig – sundhed frem for slankhed er så vigtig en pointe :)
      Jeg er en af de moderat tykke med et bmi over 25
      – JA jeg har været endnu tykkere ( ca 25 kg) langsomt bygget op da jeg først fulgte kostrådene- så en længere periode var jeg vegetar. Så blev jeg omkring 1999 henvist til en diætist som gav mig en kost plan med max 20 % fedt -og gerne 15-20 % magert protein resten måtte være valgfri kulhydrater også vingummi, pasta masser af bananer og cornflakes…Bare det var fedtfattigt!
      Da jeg var vegetar havde jeg konstant lyst til kage og dessert… jeg havde udviklet eksem trods jeg aldrig havde de som barn, kæmpe problemer med maven – var ofte syg med mellemøre betændelse og bronkitis. Mit blodtryk var for højt og mit kolesteroltal borderline højt- jeg kunne ikke styre mit blodsukker var stikhsyterisk lige før spisetid…..Da jeg startede hos diætisten tabte jeg mig ca 5kg i løbet af de første 2 måneder og så gik jeg i står trods mega meget motion. Men den fedtfattige kost gik ud over mit humør, jeg fik extrem tør hud og værst af alt virkelig meget rod i mit hormonelle system ( etxrem lange cyklus, mærkelig mens. uregelsmæssighed you name it) og efter et stykke tid opgav jeg at følge kost planen… Jeg synes den var deprimerende og uden nydelse…så gik jeg på en moderat high fat /lower carb( men spiste stadig en del frugt, noget gryn og ind imellem også sukker) og begyndte langsomt at tabe mig – jeg forkuserede mere og mere på ægte mad- mad der lignede mad. Holdt op med at drikke juice, spise enorme mængde frugt- smed hevden, ris ,majs og de vegetabilske olier af helvede til…og da jeg min mave var mere og mere sart -røg også det meste brød ud selv om jeg stadivæk spiste/spiser lidt spelt. Pludselig en dag havde jeg tabt 25 kg uden rigtigt at ha været på kur med jeg havde lyttet til min krop og dens signaler.
      Siden da har jeg kæmpet med de sidste 10-15 kg inden BMI 25- det er absolut mest af kosmetiske grunde og ikke sundhedsgrunde for jeg har de sidste 4 år ikke været sundere. Mit blosukker er stabilt, mit kolesterol er fornuftigt og jeg har ikke for højt blodtryk. Jeg har ikke haft mellemøre betændelse siden 2000- jeg har næsten styr på min mave . Trods jeg er en halvgammel dame er mine hormoner tip top :) jeg har mega regelmæssige mens med en normal længde på cyklus. Jeg har ikke tør hud eller eksem mere og har ikke haft influenza eller bronkitis i 3 år.
      Så det kunne godt være at jeg burde være slankere men sundere kan jeg næppe være… :)

      Nå ja PB sætter mit P…i kog – han har faktisk ikke ret meget faglig baggrund og hans pædagogiske evner må siges at ligge på et lille sted.-.

      Svar
      • Min oplevelse med den fedtfattige kost gav mig mange af de samme symptomer som dig. Bortset fra at jeg aldrig blev overvægtig, men jeg havde det elendigt og levede med humørsvingninger og blodsukkersvingninger af en anden verden. Og jeg var konstant sulten! Og jeg kunne ikke blive gravid naturligt i en alder af 26 og måtte igennem opslidende fertilitetsbehandlinger for at få mine børn!! Jeg gad godt vide, om det kunne have set anderledes ud, hvis jeg havde spist anderledes. Maybe…

        Jeg tror, jeg vil få målt mit kolesteroltal nu her efter snart 3 år på kornfri kost :-)

        Og nikker til det med de pædagogiske evner. Jeg savner også noget generel empati og øjenhøjde her.

        Svar
  10. Havde jeg læst Per Brændgaards artikel for et halvt år siden var jeg blevet rigtig ked af det. Godt nok har jeg aldrig været overvægtigt, men jeg har altid spist “sundt” (læs: fedtfattigt og kulhydratrigt). Til trods for det har jeg siddet HVER DAG med en pose kage/slik/younameit sidst på dagen og følt mig fed, frustreret og som en fiasko. Han burde virkelig skamme sig med den udtalelese i artiklen – han læsser jo blot mere brænde på et bål om at man er unormal og har rygrad som en regnorm. Heldigvis kan jeg idag føle mig hævet over både hans udtalelse og min trang til slik og det er sq ikke takket være hans “gode” råd. Til gengæld spiser jeg de lækreste flødesaucer, bacon, masser af smukke grøntsagsblandinger, kød, smør og utilgivelige lækre kager og guf fx herinde fra :)

    Svar
  11. Du har så ret Jane:) Kostrådene er for gammeldags og passe bestemt ikke til alle. Hver krop er unik og reagere forskelligt på kost. F.eks hvis man har PCO og følger kostrådene, sker der noget – bare ikke at man taber sig. Man tager på og får store reaktioner. Og hver 5. kvinde i den fødedygtige alder har PCO. Det var så bare en sygdom;-)

    Og kostrådene er fyldt med kulhydrater. Der findes bedre viden i dag, men det er vist svært at anderkende, at man har vejledt (vildledt) den danske befolkning i så mange år;-)

    Svar
    • Præcist! Og det er i min optik udtryk for en virkelig hæslig arrogance at pege pilen hen mod de overvægtige. Jeg synes, at nogen burde skamme sig her.

      Svar