Eksperiment: Hvor varieret spiser jeg egentlig?

I denne uge vil jeg lave et lille eksperiment, og jeg håber, der er nogle af jer, der vil være med. Det handler om at spise varieret. Vi er jo allesammen blev opdraget med, at vi skal spise varieret, men hvad betyder det egentlig? I traditionel forstand betyder kostrådet som bekendt, at vi skal spise fra alle fire grupper: Korn/stivelse, kød/fisk/æg, frugt/grønt og fedt og ikke kun spise fra en eller to af grupperne. Derfor er også et af de hyppigste argumenter mod LCHF, at ingen kan leve på så ensidig kost resten af deres liv. Det er jeg så ikke enig i, men det er sagen underordnet i dag.

Men hvor mange forskellige madvarer skal vi spise for at kunne sige, at vi spiser varieret? Mange af os, inkl. mig selv, har tendens til at købe de samme varer og spise det samme mad. Det er human nature, tror jeg, og det kommer vi nok ikke til at revolutionere, men jeg synes, det kunne være interessant at finde ud af, hvor mange forskellige madvarer, jeg spiser på en uge. Vil du være med?

Idéen er udsprunget fra, at en læser tippede mig om (tak for det!), at Thomas Rode havde udtalt, at stenaldermennesket spiste 120-150 forskellige grøntsager og urter om ugen. Det tal kan jeg slet ikke se, at jeg kan matche. Findes der overhovedet så mange grøntsager? I stedet vil jeg inddrage alle de madvarer, jeg spiser, og hver madvare tæller naturligvis kun én gang. Så når man sidder der med sine æg med flødehavarti, eller står der og laver mad med hakket oksekød eller kylling for anden eller tredje gang den uge, så tæller de altså ikke længere. Gisp! Eye opener coming up!

Så for lige at ridse retningslinjerne op:

1. Alle madvarer tæller kun én gang. Røræg, spejlæg eller kogte æg. Det er bare “æg”.

2. Ingen måle/veje. Blomkål er blomkål, uanset om du har spist en buket eller to hele hoveder.

3. Krydderier tæller også med.

4. Kosttilskud kan ryge på en diverseliste. Jeg kan ikke lige lure, om de skal tælle med.

5. Hvis der findes forskellige madvarer indenfor samme kategori, bruger man sin sunde fornuft, for at finde ud af om det tæller som en ny madvare. Fx hvis man spiser Flødehavarti den ene dag og Riberhus den næste. Så er det nok det samme. Hvorimod at Flødehavarti den ene dag og en god chèvre den næste, kan være to forskellige. Tror jeg. Det er til diskussion.

Er der andet? Og vil du være med? Jeg offentliggør mit antal og min liste på næste mandag. [/beskrivelse]

Hvor mange forskellige madvarer, tror du, at du kan nå på en almindelige uge? Jeg har vitterligt ingen anelse. Men mon ikke sådan et eksperiment kan give motivation for at udvide repertoiret lidt? Det håber jeg.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

54 kommentarer til “Eksperiment: Hvor varieret spiser jeg egentlig?”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane :)
    Har du overvejet at lavet forsøget en gang mere nu hvor det er sommer?
    Det var super spændende at følge sidst :)
    Hilsen Stine

    Svar
  2. Jeg er altid med på en udfordring og bestemt også denne gang. Det skal blive morsomt og se, om jeg i grunden spiser så varieret, som jeg bilder mig ind! Da jeg gerne vil have et helt reelt billede af mine (u)vaner, vil jeg ikke anstrenge mig for og “pynte” på resultatet, men blot indtaste de daglige indtag, som de nu engang er. Så kan jeg rette ind efterfølgende, hvis det viser sig nødvendigt.

    Spændende idé Jane :-)

    Svar
  3. Har frosset nogle af tingene, så de ikke går til spilde og så kan de blive spist i næste uge. Og så kan jeg spise noget varieret i resten af denne uge.
    Eller man kan bytte rester med veninden og så satse på at hun ikke også har købt rødkål og rødspætter :D
    mvh
    Jytte

    Svar
  4. Hvor lyder det bare interessant og jeg vil også gerne være med. Kan se, at der er mange med samme interesse :-) Min kæreste mener ikke jeg spiser varieret nok, da jeg ikke spiser sukker, mel og mælkeprodukter.. Måske jeg også skulle invitere ham med ;-) Men jeg vil gå igang!!

    Er lige lidt interesseret i at høre, om I hver især fortsætter med at leve som hidtil for at få et reelt billede af, hvordan hverdagen indtil nu har set ud – ELLER om i allerede nu forsøger at spise mere varieret end hidtil?????

    Svar
    • Jeg gør lidt begge dele. Man spiser jo det, man gør, men jeg prøver at være opmærksom på ikke at spise kylling til aften tre gange. Om det lykkes, kan jeg ikke sige endnu! :-)

      Svar
  5. Hvor er det bare herligt, at så mange har lyst til at lege med!

    Det går jo forrygende her i starten, hvor alle råvarer er nye. Efter et par dage går det stødt ned af bakke i takt med, at man genbruger alle de samme.

    Eye opener coming up! :-)

    Svar
  6. Orv! Det vil jeg også prøve……Og så skal jeg heldigvis have en ordentlig omgang jomfruhummerhaler i morgen, hvilke, ihvertfald herhjemme,er en ” variant”

    Svar
  7. Jeg er også med… Og har spist meget varieret i dag. Det bliver spændende at se, hvor mange gentagelser, jeg laver på en uge.

    Svar
  8. Hov, og så dynes jeg at kylling er kylling – ligemeget om det er pølse, bryst eller hel. Men fisk må man kunne skelne imellem. Laks og rødspætte er jo ikke det samme. Eller hvad? For jeg har fået kyllingebryst til morgen. Kyllingepølser til frokost og skal have en hel kylling til aften (nogen der sagde ensformigt?!) Men det er vel bare 1 ting?

    Svar
    • Jeg havde tænkt mig at notere det sådan her:
      Svinekød (kotelet, spegepølse, bacon)
      Kylling (bryst, lår, blabla)

      Det er sådan en fin mellemvej, tænker jeg :-)

      Svar
  9. Jeg er da helt sikkert også med :-)
    Der er dog ingen tvivl om, at hvis man kun ser over en uge, så spiser jeg for ensformigt. Jeg køber sæsonens grøntsager, så set over et år, så spiser jeg nok rimelig varieret. Men jeg nægter at købe frugt og grønt fra Spanien og Holland (da de er lidt for glade for sprøjtegifte), og vi har ikke råd til 100% økologi. Derfor går jeg efter danske varer, og det er jo lige for tiden kål og rodfrugter.
    Men glæder mig til udfordringen. Det bliver sjovt tror jeg :-)

    Svar
  10. Spændende ide! Jeg er på og smider listen på min blog på mandag også :-) Glæder mig til at læse de andre og forhåbentlig blive inspireret til noget nyt!

    Svar
  11. Hej.
    Jeg har længe villet dele mad op i kan lide og ikke kan lide. Så måske skulle jeg lige prøve at få skrevet op hvad JEG egentlig spiser af forskellige fødevarer. Interesant.

    Svar
  12. uha…det lyder spændende og skræmmende på een gang! jeg er med -min diæt lider dog svært af svag rygrad og ammehjerne. til gengæld bugner fryseren af lækkert øko-kød og spisekammeret af grønt.

    Svar
  13. jamen Jane altså, så er der jo nogen andre hjemme hos dig, der får ALT for mange lagkagerester ;-)
    Jeg glæder mig til at se se listerne og prøve noget af det, jeg ikke selv kunne finde på :)
    mvh
    Jytte

    Svar
  14. Hvor er det herligt, at så mange vil være med. Jeg er meget spændt på at se alle listerne på mandag. Ikke mindst min egen. Om ikke andet kan det være en motivation for ikke at lade alt for mange måltider bestå af lagkagerester fra i går :-)

    Svar
  15. Jeg tæller med :-) Foreløbig: banan, bacon, æg, kiwi, mandler, smør/fløde, havsalt, vindruer, kaffe … og øv, gårsdagens suppe m tomat, løg, karry, rejer, ferskner, peber, kyllingefond, citronsaft, fiske- og oksekødsrester ville tælle godt med. Heldigvis har jeg en rest i køleskabet til senere, hæ hæ.

    I øvrigt, så er TR’s over 100 forskellige grønsager om ugen vist taget fra Cordain, der siger, at det palæolitiske menneske hentede sin kost fra over 100 forskellige kilder – altså sådan set over hele året/livet og ikke pr. uge. Her er jeg enig med Henriette – der må være noget sæsonvariation :-)

    Svar
    • Måske skal vi tage en tur mere til foråret og sammenligne. Det kunne faktisk være meget sjovt. For jeg er også helt enig. Min kost om efteråret/vinteren er heller ikke lige så varieret. Det tager jo tid at spise sig igennem et helt hvidkålshoved :-)

      Svar
  16. Spændende eksperiment Jane
    Men Thomas er jo en smart kok i et moderne samfund hvor vi på den ene side har alle mulighederne for at spise varieret og på den anden side ikke gør det – især mennesker der spiser gryn produkter spiser enormt ensformigt.
    Har stenalderfolkene altid spist varieret – tja
    I perioden tidlig sommer til sen efterår har man samlet en kæmpe mangfoldighed af urter, rødder,nødder, bær og frugt men resten af året har mangfoldigheden altså mest gives sig udtryk i ret forskellige animalske fødemidler.SÆSONEN betød enormt meget.
    I den palæolitiske tid som TR mv er så forelsket;) i er der kold kold tundra i DK- = en ret animalsk kost -og der var ærligtalt ingen der gad at bo her oppe-kom et smut forbi når de fulgte rensdyrene ;)
    – men i perioden lige før landbruget kom til DK er mangfoldighede i kosten dog massiv – ikke mindst fordi klimaet var en del mildere end i dag- men også fordi det faktisk kun krævede nogle ganske få timer at samle/fiske og jage hver dag.
    I dag er vi på arbejde + 8 timer- så det kræver en hel del at få samlet variabel kost :) og hvis vi spiser en gang hvede til morgen middag og aften er der ikke plads ( overskud til så meget andet.

    Jeg synes måske at det er nemmere at spise virkelig mangfoldigt om sommeren end i det sene efterår ;)
    Over and out- tilbage til min læsning

    Svar
  17. Spændende… Jeg er helt sikkert med på at prøve at tælle op – det kan da kun blive interessant at se. Selv om jeg allerede her nærmest inden start er stort set sikker på, at jeg ikke spiser særligt varieret. Lækkert – men ikke varieret. Men det bliver stadig skægt at få talt sammen ;)

    Svar
  18. Sikke et spændende eksperiment. Det må jeg da helt sikkert deltage i, for jeg er vidst ikke for god til at variere min kost.
    Smider en list på min blog på mandag.
    Lige et hurtigt spørgsmål er oksekød bare oksekød, eller er en oksesteg og hakket oksekød to forskellige ting? På en måde er det vel bare det samme.

    Svar
  19. Spændende eksperiment. Jeg er med :) Det kunne da i hvert fald være spændende at se hvor varieret man spiser i løbet af 1 uge, selvom jeg ikke tror at indgredienserne er så varierende. 120-150 forskellige grøntsager og urter om ugen lyder vildt. Jeg har desværre ofte tildensen til at købe de samme ingredienser når det gælder frugt og grønt. Man køber vel de ting man ved smager godt og som man er trygge ved.

    Og tak for en spændende blog. Jeg har ikke fuldt med så længe, men synes nu det er meget interessant at følge med og få ny inspiration til madlavningen og tillykke med udgivelsen af dit nye bog her til marts. Det bliver spændende. Jeg er ikke selv på LCHF, men interessere mig for forskellige kostlivsstile og målet er da også at skulle læse “Ernæring og Sundhed” til næste år.

    LCHF lyder i hvert fald spændende – det jeg har læst om det. Må sige at det lige umiddelbart minder meget om Stenalderkosten, eller tager jeg helt fejl? Det med at skulle spise fødevare med lavt GI (blodsukkervenlige fødevare), fjerne korn/stivelse, sukker og generelt forarbejdet mad fra kosten. Den eneste forskel jeg umiddelbart kan se imellem LCHF og Stenalderkost (Ret mig hvis jeg tager fejl), er at man gerne må spise og drikke mejeriprodukter på LCHF, hvilket man ikke må på Stenalderkost, ellers minder det virkeligt meget om hinanden.

    Jeg er da ikke afvisende for at prøve LCHF. Jeg ved dog at det bliver en stor udfordring at skulle undvære kornprodukter helt. Ikke fordi jeg spiser det i store mængder og når jeg gør, er størstedelen fuldkornsprodukter. Det kan vel ikke være så kriminelt, hvis man skal spise efter LCHF, da det jo har et lavere GI end hvedebaseret produkter. Er dog en udfordring når man har en kæreste som er bager, så ja der bliver spist kornprodukter her i husstandene i ny og næ, men 90% er fuldkornsprodukter.

    En god dag til dig herfra :)

    Svar
    • Du har ret i at der er mange lighedspunkter mellem LCHF og stenalderkost. Mælkeprodukterne har hidtil været en af forskellene, men dem er paleofolket også ved at tage til sig. En anden ting er kød/protein, hvor det er mit indtryk, at man spiser meget protein på paleo. Det gør man ikke i samme omfang på LCHF, til gengæld spiser man mere fedt.

      Men begge synes jeg er gode naturlige måder at spise på.

      Korn er ikke en del af hverken LCHF eller paleo uanset om de er fuldkorn eller ej. ;-)

      Svar
  20. PS
    iøvrigt tak for en fantastisk inspirerede blog, som jeg først lige har opdaget. Jeg lever efter de samme principper og har smidt 50 kg på et år. Du skriver meget inspirerede og har nogle fantastiske opskrifter :)
    Mange hilsner Kathe

    Svar
  21. Puh, det skal nok blive tankevækkende! Men interessant; vil prøve om jeg kan få det registreret her også :-) Tænker, at du er inde på noget rigtigt, Jane, når du skriver at havarti og gedeost tæller to forskellige slags fødevarer, mens sagen er en anden for eks. havarti og riberhus. Det gør det hele lidt mere kompliceret, når fødevarerne er forarbejdet, men man kan vel have lidt i baghovedet, at der jo også findes et hav af varianter indenfor kålkategorien; rødkål, hvidkål, grønkål, rosenkål, spidskål, kinakål… Man må antage at de tæller hver for sig, for ellers bliver det svært at nå op på både 120 og 150 grøntsagsvarianter.

    Svar
    • Min pointe er egentlig bare at ost af komælk er en ting, uanset navn og ost af ged eller får en anden.

      Kåltyperne vil jeg skille ad. De bidrager jo med forskellige vitaminer og næringsstoffer.

      Men det behøver heller ikke være så eksakt. Det skal også være sjovt :-)

      Svar
  22. YAY! Jeg er med :-)
    Har allerede luret at hvis jeg finder flere krydderurter end jeg spiser lige nu, kan man nemt komme højere op i antal forskellighed.
    Mht madvare, så tror jeg, fx ost kan tælle forskelligt hvis der er tale om en komælk-ost og en fåremælkost.. jeg tror ikke en komælk brie og en komælk fast-ost kan tælle som to forskellige.. men jeg ved det ikke rigtig..
    :-)
    Jytte

    Svar
    • Sådan ser jeg også på oste. Komælkeoste er en ting og får en anden og ged en tredje.

      Jeg skal huske det med krydderurterne…! Og tak for idéen, Jytte :-)

      Svar
  23. Hey
    Interessant indlæg:-) tror man får lidt chok når man har talt sammen… Jeg spiser helt klart for ensformigt. Men jeg er med:-) spændende at se HVOR ensformigt jeg egentlig spiser.. Måske det kan motiver en til at tænke lidt anderledes når man handler ind. Tror også det handler om at man tit handler ind i den samme butik. Vi har en fantastisk brugs i vores område, med en masse øko varer, men det er jo de samme madvarer der ligger i butikken uge efter uge. Men jeg handler der stadig fordi det nemt og en vane. Hvem har tid til at køre rundt i 10 forskellige butikker.
    Men som sagt jeg er med i dit eksperiment:-)
    Go dag
    Vh
    Christina (danesonbrookhill)

    Svar
    • Helt sikkert! herjemme har vi nærmest sådan en basisindkøbsseddel, som vi bare køber ind efter uge efter uge. Og det bliver meget det samme. Jeg tror denne uges eksperiment bliver overraskende. Og ikke nødvendigvis i positiv retning :-/

      Svar
  24. Hej og TUSIND tak for en super spændende blog, som jeg har fundet vej til via sundforsjov.dk
    Da jeg så indslaget med Thomas Rode, tænkte jeg udelukkende på hvor flot proportioneret han ser ud og hvor meget mindre flot hende lektoren ser ud…. Måske skulle hun prøve hans kost…
    Jeg glæder mig super meget til din bog udkommer.
    Herhjemme har vi fået det SÅ meget bedre efter at mel og sukker er ude af kosten.
    Ha’ en dejlig dag, og tak fordi I er nogle der orker at kæmpe, så vi andre kan blive inspirerede.

    Svar
  25. Jeg er med, jeg har faktisk overvejet det tit at jeg slet ikke spiser varieret nok. Jeg er endelig ved at få mere frugt og grønt ind, men det er meget de samme slags jeg spiser igen og igen.
    Også lidt spændende om det fysisk giver mere energi, reelt bør man jo få langt flere forskellige vitaminner og anistoffer.

    Svar
  26. Hej Jane,
    Uh… et eksperiment. Jeg hopper med selv om køleskabets indhold godt nok tæller kål, som nemt giver ensformighed…
    Count me in! og lad os se, om antallet ikke giver plads til forbedring ;-)
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Me too. Jeg har også masser af kål i køleskabet og det tager altså noget tid at tygge sig igennem det. Fedt, at du vil være med :-)

      Svar
      • Klart! Jeg er jo vild med udfordringer/ eksperimenter. Lærer jo typisk en hel del af dem. Så min liste kommer på bloggen på mandag ;-) Glæder mig til at se din ;-)
        KH
        – frk. sveske

        Svar
  27. Kan sige så meget, at jeg absolut ikke spiser hverken 120 eller 150 forskellige ingredienser af noget som helst! Desværre nok ikke engang i løbet af en måned (tror jeg)
    Jeg ved heller ikke om jeg orker at skulle registrere alting, men det er da tankevækkende hvordan begrebet “varieret” kan defineres……
    godt indslag med Hr.Rode.. men hende der lektoren der udtaler sig, siger at det ikke er godt at leve på stenalderkost hvis man vil blive 90!! Jeg spørger så lige: Hvorfor ikke??? Altså seriøst, ved du det??
    Kh
    Trine
    P.S glæder mig til din bog;-)

    Svar
    • Jeg tænker ikke at registreringen behøver være så minutiøs. Jeg tager et par minutter i slutningen af dagen og får det noteret, tænker jeg.

      Og ja, suk til den sidste del af indslaget. Det er noget pjat, at man ikke kan blive gammel, hvis man ikke spiser korn. Skræmmekampagne. Tsk tsk..

      Svar
      • At stenalder menneskerne ikke blev så gamle gennesmitlig beror på flre ting Mangel på medicin og lægevidenskab, høj børne og moderdødelighed samt en forholdsvis farlig verden med vilde dyr og slagsmål. Der er faktisk folk der bliver ældre end 40 år ;) og det mest interessante er jo at man ingen spor ser af kroniske sygdomme eller huller i tænderne …
        Så at spise en mere oprindelig kost i et moderne samfund med pencillin og ingen sabeltigre er nok ikke så tåbeligt :)

        Svar