Efterårsmad: Hokkaidosuppe

Nu er det for alvor efterår, og så skal der gang i de varme supper. Og her er hokkaidosuppe en favorit.

Så snart det bliver efterår, begynder grønthandlerne også at bugne af de mange flotte græskar. Jeg er ikke god til at få dem brugt kreativt men ender som regel med en varmende suppe.  Denne hokkaidosuppe, som kan laves med hokkaido eller butternut squash har udover en knaldflot farve også en god sød-syrlig smag. Altså suppen. Hokkaidoen er mest sødlig i det.

Hokkaidosuppe - lækker opskrift

Efterårsmad: Hokkaidosuppe

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • 2 hokkaidogræskar (butternut squash kan også bruges)
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • Lidt frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • Skal fra en øko appelsin + saften
  • 1 tsk cayennepeber
  • dl hvidvin
  • 1 terning/tsk bouillon
  • 7 dl vand
  • 2 dl fløde
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Udhul hokkaidoen og skær kødet i tern. Skær også gulerødderne i tern og hak løget.  
  • Løget sauteres i bunden af en gryde med hvidløg, appelsinskal og ingefær i 2 min.
  • Grøntsagerne i tern kommes oveni og vand/bouillon, appelsinsaft og vin hældes i. Lad koge i 15 min. Hæld væsken fra – men gem den – og blend hele molevitten til en blød masse med kogevand og piskefløde og salt/peber.
  • Spar på kogevandet, hvis du vil have en tyk, cremet suppe. Hæld det tilbage i gryden og giv suppen et opkog.
  • Smag til med salt og peber og server med et grønt drys på toppen.
  • En klat crème fraîche eller græsk yoghurt ville også klæde den, men det må jeg drømme mig til.

Og så har jeg fået blomster i dag. Fineste solsikker. Årsagen er dog ganske uromantisk, da den kommer fra vores underbo. Bedre Halvdel har nemlig i dag sat snuden mod Barcelona igen. Denne gang er han på vintur. Angiveligt arbejdsrelateret. Nogen skal jo smage på vinene dernede i Catalonien. Det er ikke ofte, jeg er misundelig på hans job, men lige her bliver jeg en anelse grøn i hovedet.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

19 kommentarer til “Efterårsmad: Hokkaidosuppe”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Er det muligt at lave denne, når man forsøger at køre KETO, eller er det no go? Kan man evt lave enkle ændringer hvis det er, for at den bliver mere ketovenlig?

    Svar
  2. Goddag Jane!

    Jeg følger dig flittig både her, på facebook og har – da jeg arbejder meget ud fra dine bøger – afprøvet en del af dine rigtig gode opskrifter.
    Og denne her er helt bestemt ikke en undtagelse :-)

    Måske er det, fordi jeg er tysker (ikke altid pølse-), men da denne opskrift minder lidt om en klassisk (tysk???) kartoffelsupppe, så savnede jeg nogle pølser – så jeg udvidede denne opskrift med nogle gode, tynde kød- / kyllingepølser (alt efter smag) og så blev den altså lidt mere fyldigt.

    Det ville jeg bare dele med dig.

    Ellers mange tak for al din inspiration!!!

    Hilsen, Inga.

    Svar
  3. Hej. Jeg er vild med din blog! Mangler altid inspiration til min madlavning, og jeg finder altid noget lækkert her på siden :-)
    Mit spørgsmål går på, hvor mange personer er opskriften til?

    Svar
  4. Så Jane! Så blev det også min tur til at få prøvet denne lækre suppe af – lige min form for suppe! Også postet lidt af forberedelsen på instagram! ;)

    Efter et halv år på den “almindelige kedelige livsstil” med alt for meget sukker er det dejligt at være tilbage igen og her skulle jeg gerne blive! :) Tak for masser af inspiration!

    Svar
  5. MmmmMMMMM, mums! Vi har lige fået suppen, og hvor er den lækker og smagfuld. VI tilføjede lidt ristet bacon og rejer, det var bestemt også et hit :)

    Svar
  6. Det er da en god opskrift! Jeg har ofte sværget til Mou’s Græskar/Chili suppe, der er sindssyg god. Men jeg er selv begyndt at købe græskar nu, da jeg af og til skærer dem i tynde skiver, pensler med lidt olie/balsamico/tabasco/salt, og smider på grillpanden. Det kan anbefalses – skønt tilbehør! Men generelt, så er supper i alverdens afskygninger også et hit herhjemme hos os. Smid endelig flere opskrifter ud, eftehånden som du kommer på dem. Så bli’r vi så gla’e, sagde fynboen ;-)

    Svar
  7. Næh… Jeg har lige købt hokaido i dag, ds jeg tænkte at nu må det vidst være suppetid, når nattefrosten nærmer sig… Brrr… Så tak for opskrift – lige hvad jeg kunne bruge :-)

    Svar
  8. Smukke farver- her står den også på suppe ;)
    cremet tomat/parmasan suppe og så bagte æbler bagefter .
    Hva sker der lige med september ???
    jeg pler at betragte det som lidt halvsommer- men har haft flecce trøje og uldne sokker på idag og surfet efter uld undertøj;)

    Svar