Et kig i køkkenskabene hjemme hos mig

Forleden postede Lise et indlæg om de nye “hypede” madvarer, der hele tiden dukker op, og spurgte, om det er nogen, vi bruger. Jeg måtte krybe til korset og indrømme, at jeg er et nemt offer her. Jeg er simpelthen så nysgerrig overfor alverdens nye produkter, der dukker op og køber dem allesammen. Samtidig var der en læser forleden, som spurgte, om jeg ikke ville invitere jer allesammen med en tur ind i mine køkkenskabe, og det vil jeg gerne. Det blev et øjenåbende eksperiment. Ikke mindst for mig selv.

Som udgangspunkt mener jeg, at LCHF ikke behøver kræve nogle specialingredienser overhovedet. Maden bør bestå af gode proteiner fra kvalitetskød, økoæg og fisk, masser af grøntsager, fedt fra fede mælkeprodukter (hvis du kan tåle dem), koldpressede olier, smør, avokadoer og en smule nødder. Alt sammen madvarer, du kan købe i dit nærmeste supermarked. Hvis du vil bevæge dig ud i bagningens kunst, altså der hvor der skal bages med erstatningsvarer for de bandlyste korn- og sukkerprodukter, opstår der dog et behov for nogle specialprodukter fra helsekosten. Resten står for min regning.

Men igennem tiden har jeg fået opbygget noget af et lager af mystiske madvarer, superfoods og kosttilskud. Her kommer en herlig og kærlig blanding af det hele.

Hvor starter vi? Ved det vigtigste, selvfølgelig. Hvis jeg skal nævne et produkt, som jeg ikke vil leve foruden, så er det den rene fiskeolie fra Nordic Naturals. Langt de fleste danskere får for lidt Omega 3 og kunne have gavn af et tilskud. Omega 3-fedtsyrerne stimulerer fedtcellerne til at udskille leptin, som regulerer appetit og stofskifte. Desuden beskytter Omega 3 fedtsyrerne huden mod solskader. Og så smører den huden indefra. Mange gode grunde til at tage et tilskud af fiskeolie.

Men også mange gode grunde til at være opmærksom i sit indkøb her. Mange af de fiskeolier, man køber i dag er urene eller harske eller begge dele. Arctic Cod Liver Oil fra Nordic Naturals er en af de bedste og reneste olier, du kan købe. Og så smager den oven i købet udmærket og der er ingen fiskebøvser i løbet af dagen. Jeg tager 1 spsk hver morgen, og familien får lidt mindre. Jeg køber den altid kun i de store flasker, og på den måde får jeg 374 ml for ca. 375 kr. Den er alle pengene værd. Jeg køber den hos Helsemin, Urtehuset eller hos Netspiren alt efter hvem der lige har den bedste pris.

Den står i køleskabet sammen med mine andre olier, der skal være på køl. Her er naboen en Hampefrøolie fra Urtekram. Den bruger jeg i grønne smoothies.

Hvis vi skal blive i køleskabet, er her endnu et uundværligt produkt for mig. Vita Biosa, som står og gemmer sig inde bag en række æg. Vita Biosa er en urtedrik med probiotiske bakterier, og den gør underværker for min mave. Den smager som noget, man har kastet op, men man kan vænne sig til meget. Vita Biosaen er en del af min morgensjus som består af Vita Biosa, fiskeolien og lidt æblejuice. En stor flaske Vita Biosa koster omkring 190 kr. Undtagen i Helsemin, som sælger den til omkring 150. Bare et tip!

Vi har også altid sødmælk i køleskabet til farens morgenkaffe eller til ungernes havregrød. I Malmø købte jeg en gammeldags sødmælk med en fedtprocent på mellem 3,7 og 4,3. Selv drikker jeg ikke mælk. Skiftet fra skummetmælk til sødmælk var i øvrigt næsten lige så svært som skiftet fra sødmælk til skummetmælk.

En god bouillon er også vigtig for god madlavning, og her kan det godt svare sig at være lidt varsom med, hvilken man køber. Bouillon indeholder ofte hærdede fedtstoffer, gluten og andre fæle ting. Jeg bruger i øjeblikket denne fra Renée Voltaire.

Så er der krydderihylden. Jeg har en krydderisamling fra Carrefour i Frankrig suppleret op med krydderier fra Urtekram. Helt ude til højre står en variant, som hedder Islandsk tangsalt, og den har jeg måtte kassere. Den lugter simpelthen for meget af tang til min smag.

Jeg er ellers med på, at tang og alger og den slags har en verden af sunde egenskaber for os, og jeg har da også faldet for Pukkas Clean Greens, som er et pulver bestående af spirulina, byggræs, hvedegræs og andre klorofylbomber.

Da jeg forleden var i Malmø, kom jeg hjem med både Hvedegræspulver og Macapulver. Maca er en styrkende rod, som man mener kan give mere energi, libido (uha) og stimulere stofskiftet. Desuden indeholder den gode mængder calcium og B1, B2 og B12, som understøtter fordøjelsesprocesserne. Hvedegræs er nok mest kendt for sit indhold af klorofyl og for sin afgiftende virkning og indeholder en række aminosyrer, mineraler, vitaminer og enzymer. Hvad jeg skal bruge de to til, aner jeg virkelig ikke. Og egentlig bryder jeg mig slet ikke om at indtage noget pulver, der skal røres op i vand. De er et fint eksempel på ting, der bare falder ned i min indkøbskurv, som jeg snildt kunne leve foruden.

Hvis vi skal blive i superfood-genren kan jeg lige tage Chiafrøene med. Chiafrøene er rige på fibre og på Omega 3. Om vi mennesker her på den nordlige halvkugle kan optage Omega 3 fra dem, er dog uvist. De gelerer, når de kommer i vand og skulle efter sigende suge giftstoffer til sig i tarmen, så de ikke optages af kroppen. Jo, jo… Jeg bruger dem mest i knækbrød og smoothies.

Men inden I tror, at jeg er helt vanvittig, kommer her et par mere almindelige favoritter fra mit køkken. Først kokosolien. Kokosolien var tidligere meget udskældt pga. sit indhold af mættet fedt. Nu er kokosolien på vej ind i det gode selskab igen, måske pga. sit høje indhold af laurinsyre. Kokosolie er desuden en meget varmestabil olie, og den kan tåle, at du steger ved høje temperaturer, hvor fedtsyrerne i andre typer olier ødelægges. Jeg steger al min mad i kokoslie og bruger den også i smoothies, ligesom jeg smører den på det smørhadende barns rugbrødsmadder. Kokosolien er hård men smelter ved 24 grader, så har du den stående fremme, er den flydende om sommeren. Jeg køber kokosolie uden smag. Jeg er faktisk ikke så tosset med varianterne med smag. Jeg køber kokosolie enten af mærket Cocosa eller Cosmoveda.

To andre produkter, som jeg bruger hyppigt er urtesalt og loppefrøskaller. Loppefrøskaller er rene fibre og de fleste kender dem som HUSK. Jeg køber ofte dem fra Urtekram eller Skallin. Fibre er jo ret omdiskuteret, og meningerne er delte. Nogle mener, vi har brug for dem og de sættes i forbindelse med alt fra velfungerende fordøjelse til nedsættelse af kolesteroltallet. Fibre anbefales ofte i forbindelse med at nedbringe blodsukkerbelastningen, når man spiser noget kulhydratholdigt som f.eks. brød eller korn. Hvis nu man ikke spiser korn overhovedet, er spørgsmålet om man har brug for fibrene. Mange, som døjer med mave-tarmproblemer, oplever bedring ved at droppe de anbefalede fiberholdige madvarer. Selv har jeg ikke brug for fibertilskud i min kost. Jeg bruger loppefrøskallerne til bagning, hvor de hjælper til at give lidt struktur.

Når jeg bager kager, bruger jeg enten nøddemel, som jeg selv kværner af nødder og kerner, eller jeg bruger mandelmelet fra Funktionel Mad eller det fiberrige kokosmel. Mandelmelet fås i Helsemin, og kokosmelet fås angiveligt i Helsam. Især kokosmelet, synes jeg, er genialt at bage kager med. Dets sødlige duft og smag hjælper til, at man ikke behøver tilsætte særligt meget sødning. Begge meltyper er meget fibreholdige og derfor meget drøje i brug.

Og sødning. Puh. Nu bliver det flovt. For jeg har fornyligt hamstret sødemidler, næsten i samme øjeblik  som jeg skrev det kritiske indlæg om, hvorvidt de såkaldt “naturlige” sødemidler nu også var så naturlige. Det indlæg står jeg ved, men jeg anerkender også, at det er svært at luge dem helt ud. Jeg bruger dem, når jeg bager kage, men jeg bruger dem ikke i min mad på daglig basis. Desuden er jeg begyndt at blande sukrin med kokossukker eller bare bruge kokossukker rent. Kokossukker er helt enormt delikat med sin mørke, karamel-ahorn-agtige smag. Udover at have et lavt glykæmisk indeks indeholder kokossukker også næringsstoffer. Ikke fordi vi skal spise sukker for at blive sunde, men du ved. Kokossukker købes også i helsekosten. Jeg var heldig at finde det til halv pris i Barcelona.

Det mærkelige, grønne Truvia produkt, fandt jeg også i Barcelona. Det fås ikke herhjemme og jeg har tidligere købt med hjem fra Paris og har været meget glad for det. Det er faktisk et af de bedste sødemidler, jeg har brugt. I sammensætning svarer det til sukrin+, altså det er en blanding af erythiol og stevia, men jeg synes, det har mindre bismag. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde det et naturligt produkt, og jeg bruger det med omtanke. På billedet er der også nogle steviadråber, som jeg købte i Barcelona. Dem har jeg ikke prøvet endnu. Produktet svarer til et, du kan købe i supermarkederne herhjemme. Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor jeg købte det.

Og så har der sneget sig en kakao med på billedet også. Jeg holder meget af raw kakaopulver, som jeg synes har en mild og delikat smag. Kakao er jo en god kilde til magnesium og er et af de stærkeste stressreducerende mineraler, der findes. Det kan måske forklare mit indtag af chokolade i stressede perioder ;-)

Her er det rå kakaopulver – også købt til den halve pris i Barcelona – sammen med en rest lucumapulver. Lucuma er endnu en superfood. Det er et pulver fra en peruviansk frugt, som er rig på vitaminer, mineraler og alle mulige andre ting, der gjorde det fuldstændigt umuligt for mig at lade være med at købe det. Den har dog den lækreste karamel-ahorn-agtige smag, og jeg har brugt det både i chokolader og i  lækre is. Så helt spildt har det ikke været. Nedenfor kan anes en pakke gojibær. De er også svære at få brugt, synes jeg. Jeg har brugt dem i raw brownie.

Mine køkkenhylder bugner også af forskellige slags nøddesmør. Her er f.eks. peanutbutter, mandelsmør og cashewsmør. Som regel har jeg også hasselnøddesmør, men den er blevet spist. Det er egentlig mest pigebarnet, der spiser nøddesmør herhjemme. Hun elsker at få en pandekage med nøddesmør og banan, og det er sådan en typisk weekendtreat for hende. Selv spiser jeg det sjældent. Af og til tager jeg en dadel med hasselnøddesmør, hvis jeg virkelig har lyst til noget sødt. Det smager præcis som nougat. Det gør det virkelig.

Ved siden af nøddesmøret, står min tesamling. Jeg drikker te hver morgen og elsker at sidde og hænge over min morgente. Til hverdag drikker jeg den grønne te med kvæde fra Fredsted, men i weekenden kommer de fine sager frem og her drikker jeg den grønne jasminte fra LØV.  Den er desværre pokkers dyr og er derfor min weekendte.

Kokosmælk har jeg også altid. Jeg drikker jo kokoslatte, når jeg en sjælden gang tager en kaffe. Det smager så godt, altså. Forudsat at man kan lide kokos. Herudover har jeg nogle andre fedtstoffer som creamed coconut, som jeg aldrig helt har fundet ud af, hvad er. Jeg formoder, det er den fede kokosfløde. Jeg bruger den i saucer. Og så er der ghee, som er klaret smør. Det bruger jeg, når jeg helt undgår alle mælkeprodukter. Hvilket er sjældent. Og mon ikke den ghee derfor snart er for gammel?!

Det var hvad jeg kunne vride ud af neuroser i dag. Jeg kan godt se, at jeg er fuldstændig uforbederlig, og jeg lover at melde mig ind i AH (Anonyme Helsekostforbrugere) og begynde at gå til møder og den slags.

Men hvad med dig? Bugner dine køkkenskabe også af lignende superfoods og sære ingredienser? Så kan du hjælpe mig til at føle mig lidt mere normal, hvis du fortæller om det i kommentarfeltet herunder. Tak på forhånd.

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten