Hverdagskage: Hindbæroopsies

Jeg prøver at lære mine børn, at kage er noget, man spiser i weekenden. I hvert fald sådan som hovedregel. Alligevel sniger der sig nogle undtagelser ind her og der. F.eks. Oopsies. Oopsies er sådan en mærkelig hybrid mellem et stykke blødt brød og en kage. Konsistensen minder mest af alt om lagkagebund, men i modsætning til den hvedemelsbaserede variant mætter disse godt. Dengang jeg spiste mellemmåltider, holdt jeg meget af at spise oopsies om eftermiddagen. Det var rart med en lille kagelignende tingest, når energien begyndte at blive lav, og trætheden meldte sig.

Oopsies med hindbær – en lille hverdagskage

Oopsies kan varieres i det uendelige, fra den helt plain version kun bestående af æg, philadelfiaost og fibre til de mere kageagtige versioner. Det er en af sidstnævnte, jeg vil vise jer her. De blev lidt tøseagtige med den lyserøde farve fra hindbærene, men det hitter jo så hos min. 50% af min familie.

Hindbæroopsies

Udskriv Pin
8 stk
|

Ingredienser

  • 4 æg
  • ½ pakke Philadelfiaost ikke light
  • 2 spsk kokosfibermel det fiberrige mandelmel kan også bruges
  • 4 tsk loppefrøskaller
  • 1 spsk kokossukker eller sukrin
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 120 g hindbær optøede

Sådan gør du

  • Skil æggeblommer fra æggehviderne og pisk æggehviderne helt stive i en skål for sig.
  • I en anden skål piskes æggeblommerne sammen med de øvrige ingredienser, med undtagelse af hindbærene. Når den gule æggeblommemasse er pisket helt jævn, blandes den i det hvide æggeblommeskum. Hindbærene kan enten vendes forsigtigt i eller piskes i, til dejen bliver lyserød. Jeg valgte det sidste denne gang.
  • Lad dejen stå et øjeblik og lad fibrene suge noget af væsken til dig. Tilsæt ekstra loppefrøskaller, hvis du synes, dejen er for tynd.
  • Med en grydeske lægger du dem i flade pandekager over på en bageplade med bagepapir og bager dem i ca. 25-30 min. ved 150 grader.

Noter

Jeg fik 8 stk ud af min portion og måtte bage dem af to omgange, hvilket var lidt usmart og tidskrævende.
Jeg plejer til at lave en stor portion, og så fryser jeg dem med madpakkepapir imellem. Så kan jeg lige tø en op efter behov. Oopsies er en fin, lille hverdagskage, men de er også smarte som hurtig morgenmad, hvis man skal absurd tidligt op for at fange et fly til f.eks. Barcelona. 😉

Vil du se flere oopsies? Så har du her nogle af mine favoritter:

Oopsies au naturel

Kaneloopsies

Oopsies med mandel og kokos

Oopsies med hindbær

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

8 kommentarer til “Hverdagskage: Hindbæroopsies”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Tusind for dejlig information og inspiration, både på bloggen her og i din bog. Jeg er godt i gang med at sætte mig ind i denne verden og har et par spørgsmål Jeg håber du vil være mig behjælpelig med

    Svar
    • Og de kom åbenbart ikke med, så de kommer her. I fine opskrifter står der loppefrøskaller eller husk. Er det altid den gule fiberhusk du bruger, eller bruger du også den blå der bare hedder husk? Oopsies – er de Plain oopsies fuldt lovlige hvis man er meget striks med kulhydrat mængden? ( det skulle jeg mene, da der jo ikke er noget i de Plain, men det er altid rart at have en eksperts erfaring

      Svar
  2. Vi elsker oopsies hjemme hos os – den yngste elsker den lyserøde version med hindbær og den ældste vores helt egen version med blåbær og ingefær. Mums! Og god tur til Barcelona :-)

    Svar