Periodisk faste – hvad mener I?

Forleden fik jeg en mail fra en læser, som talte meget varmt om periodisk faste eller intermittent fasting, som det hedder ude i udlandet. Jeg gik automatisk helt i modstands-mode og blev næmest helt stresset ved tanken. Jeg blev ret fascineret over min egen reaktion og har egentlig en generel holdning om, at man skal udforske de ting, man føler automatisk modstand imod. For hvor kommer den modstand fra? Jeg har aldrig sultet mig selv og forstår ikke, hvor denne angst for ikke at spise kommer fra. Måske fra mine kornspisende dage med svingende blodsukker, som gav mig de vildeste kæmp-eller-flygt-reaktioner, hvor min krop vitterligt troede, den var dødstruet, hvis ikke den fik mad. NU! Siden er jeg faldet til ro med mit blodsukker, men en del af den angst sidder åbenbart stadig i kroppen.

Samtidig har jeg haft en rigtig god oplevelse med at skippe mellemmåltider og kun spise tre måltider om dagen. Det i sig selv kan jo være lidt kontroversielt, da vi jo i den grad er opdraget med, at vi skal spise tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen. Angiveligt for at holde blodsukkeret stabilt og forbræningen i gang. For eget vedkommende  kan jeg dog sige, at mit blodsukker aldrig har været mere stabilt, end det er nu, hvor jeg har sat min måltidsfrekvens lidt ned.

Periodisk faste – ikke noget nyt fænomen

Og så kommer der pludselig sådan et fænomen som periodisk faste ind fra højre. Fænomenet er jo overhovedet ikke nyt, det er bare et udtryk for, at jeg kategorisk har afvist det, hver gang jeg er stødt på det, fordi det der med faste bare ikke er noget for mig.

Generelt er jeg meget fascineret over alle bevægelser indenfor mad og trivsel. Især de bevægelser, som udfordrer vores etablerede sandheder. Så imens jeg hylder morgenmad, fascineres jeg af, at der er nogle, som påpeger, at det her med morgenmad som dagens vigtigste måltid, er en myte. Hvad kan vi snart tro på?

Igen vender jeg tilbage til, at det eneste, vi kan tro på, er det, der fungerer for os hver især. Min krop er ikke som din krop, og det, der fungerer for mig, fungerer ikke nødvendigvis for dig. Men vi godt kan blive fascineret af hinandens approach og behandle hinandens kostvalg med respekt – og det sidste er nok et punkt, vi allesammen godt kan blive bedre til.

Forleden spiste jeg frokost med en “fruitarian”, som lever af frugt, bladgrøntsager og urter (tror jeg nok), og det kan man da roligt sige ligger langt fra mine LCHF – protein/fedtbaserede måltider. Men det er da dødfascinerende, at vi trives på så forskellige ting.

Forskellige typer periodisk faste

Men tilbage til den periodiske faste. Periodisk faste kommer i mange former, og dem, der umiddelbart tiltaler mig mest, er de typer “mini-faste”, hvor man lader kroppen få ro i flere timer i døgnet, tiltrækker mig mere.

F.eks. idéen med 16/8. 16 timers faste og 8 timers spisning.

Well, altså ikke uafbrudt. Her er pointen ikke, at du skal spise mindre, end du gør. Blot at du samler dit daglige energiindtag i en kortere periode, og herefter giver kroppen ro i 16 timer.

Jeg “faster” i forvejen 12-13 timer hver aften/nat, så der er jo sådan set ikke så langt igen.

Hvornår på døgnet, man vælger at lægge denne faste er op til den enkelte. Man kan stoppe med at spise om eftermiddagen og så faste til næste morgen, eller man kan spise et stort aftenmåltid og så først spise op ad formiddagen den kommende dag. Jeg ved ikke, hvad der giver bedst mening.

Jeg fascineres af tanken på flere områder:

  • Jeg tænker, at man kommer i kontakt med kroppens reaktioner, når man faster, og at det kan være sundt at lære, hvilke reaktioner, der er fysiske signaler og hvilke der stammer fra indgroede mønstre og vaner.
  • Jeg spiser ofte uden at være sulten. Jeg spiser ca. hver 6 time men sjældent fordi jeg er rigtig sulten. Og sult er som bekendt den største smagsforstærker.
  • Jeg er “bange” for at blive sulten og spiser gerne for ikke at blive det! (arh men det lyder jo fuldstændig fucked up, når det sådan kommer på skrift)
  • Hvis jeg ind imellem bliver småsulten eller keder mig om eftermiddagen, spiser jeg. Og så er jeg ikke sulten til aftensmad. Men jeg spiser alligevel aftensmad, for det “skal man jo”. WTF?

16/8 vil være mit valg

Så jeg tror da lige, at jeg vil give det der 16/8 et forsøg. Som jeg ser det, løber jeg derved én risiko: At jeg bliver sulten! Og her kan jeg jo så vælge to ting: at være sulten eller at bryde fasten og spise. I bedste fald bliver jeg klogere på mig selv og mine egne indgroede mønstre og reaktioner. Og bare ved at skrive om det, begynder min mave at knurre. Er det ikke tosset?[/beskrivelse]

Men, lad mig nu høre, hvad I tænker, når I hører om periodisk faste? Føler I modstand mod det, ligesom jeg gør? Eller fascineres I af tanken? Og hvad ville jeres største udfordring være ift. at give det et forsøg?

Om faste og spiseforstyrrelser

Og til sidst et lillebitte PS, som jeg på en måde synes bør være her: Jeg lider ikke af nogen spiseforstyrrelse og har aldrig gjort det. Jeg tror, det er vigtigt at få med. Faste foregår meget i hovedet, forestiller jeg mig, og jeg tror, det er vigtigt, at udgangspunktet er “sundt”. Ej, det lyder bare heller ikke helt godt, men jeg håber, I kan læse meningen ud af det alligevel.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

33 kommentarer til “Periodisk faste – hvad mener I?”

Skriv en kommentar

  1. (jeg ved godt det er en gammel post)

    Det lyder skræmmende, men du kan blive overrasket. Når først man kigger lidt i den videnskabelige litteratur, bliver man meget hurtigt imponeret. Utallige studier viser en overlegen helbredseffekt af faste (man har fx set en ganske betydelig livsforlængende effekt i mus) over for andre former for livsstile.

    Jeg har i en længere periode kørt med faste hvert andet døgn. Altså 24 timer med og 24 timer uden mad. Den “nemmeste” måde for mig var at køre fra middag dag 1 til middag dag 2. På den måde spiser man rent faktisk noget hver dag. Det er ikke svært og efter 2-3 cykluser vil du begynde at lægge mærke til hvordan man ofte har mere energi på faste-dagen.

    En anden mulighed er 36/12, hvor du faster 36 timer og derefter spiser i 12 timer. Det fungerede også fint for mig og kunne give nogle ret seriøse (og nemme) vægttab.

    Det maksimale jeg har gjort har nok være 3 døgn uden mad og så tilbage på 24/24. Piece of cake – og det var et sjovt eksperiment.

    Du vil nok ikke mærke en kæmpe forskel på din krop, hvis du normalt holder dig til LCHF. Men enhver person på en typisk kulhydratholdig diæt vil mærke en kæmpe forskel.

    Vi er evolutionært bygget til, at kunne håndtere længere tids faste (det er derfor vi gemmer al overskydende energi) og derfor fungerer vi ganske udemærket under de betingelser.

    Svar
    • Tak for dit gode input :-) Jeg har gjort mig flere erfaringer siden dette indlæg blev skrevet og kan som regel faste uden problemer. Jeg gør det dog ikke struktureret men prøver at spise WHEN (when hunger ensues naturally). Det fungerer ret godt for mig, synes jeg.

      Svar
  2. Hej Jane,

    Jeg er stadig nybegynder på LCHF men helt helt høj af det det giver min krop.

    Har tidligere faster med gørntsagsjuice med succes men er nysgerrig på hvordan det gik?

    Hilsen Tanja

    Svar
  3. Det er SÅ spændene Jane og jeg glæder mig til at følge dine reaktioner og ikke mindst tanker og følelser omkring det hele. Personligt er jeg fascineret af faste – og kommer også til at kaste mig ud i det en dag. I sundhedshuset taler vi faktisk om at holde en fasteworkshop sammen, hvor vi får flydende juice, massage, tarmskylding mm. Det er ufatteligt grænseoverskridende for mig – især det med tarmskyldningen! Sikkert mit kontrolgen!!! For det er lige præcis det, som er kommet frem, når jeg har små-sultet .. at det værste er, at jeg mister min kontrol, når jeg bliver sulten og møder mine skyggesider… men rent faktisk er det jo overhoved ikke det værste – tværtimod! Det er jo en gave, for det at blive bevidst om sine “mørke” sider, gør jo at vi kan arbejde med dem, give dem kærlighed og ikke bruge en masse energi på at holde dem nede og gøre dem tavse. Så Jane jeg er åben og glæder mig inderligt til at følge din udvikling :-)
    KH Charlotte

    Svar
  4. Jeg har faktisk eksperimenteret med både udrensning og faste (2 gange), men en vegansk én ;) Det kan måske være interessant for dig, Jane, og Eva der skriver først her i kommentarsporet, at høre mine oplevelser. Jeg juicefastede (max 1 liter) i 4 dage. Det var hårdt, men jeg var MEGET mentalt forberedt, samt interesseret i at gennemføre – for resultatet. De to sidste elementer tror jeg, er essentielle. Ellers er der jo ingen idé i at gøre sig de anstrengelser, hvis man ikke har lyst!?

    For mig lyder det som om, I har en del “frygt” forbundet med faste, såsom: “Bliver jeg sulten”, “får jeg det dårligt”, “kan jeg klare mig uden fast føde” osv. Og det er helt normalt at føle frygt/angst osv. når det angår mad som for mange er en stor VÆRDI. Men ja! – du bliver sulten, og måske får du det dårligt. MEN – du lærer at tackle det og finde ud af hvad reel sult er:) Dette overrasker nok – men jeg var ikke sulten i de fire dage!! Jeg fik min juice morgen, frokost og aften og på 5. dag hvor jeg skulle trappe op på mad var jeg heller ikke sulten (WTF). Hele dit system, fordøjelse, mavesæk, tarme mv. går lissom i dvale. Jeg blev ikke syg, havde masser energi, kunne styrketræne osv. Til gengæld savnede jeg at tygge maden, og jeg lærte at spise når jeg var sulten og stoppe med at spise når jeg var 80% mæt i stedet for 100-110% mæt. I en periode efter fasten spiste jeg også langsommere, tyggede min mad grundigere og min smags- og lugtesans blev total skærpet! Jeg bruger lige nu 1/4 af de krydderier jeg plejede (salt, peber, kanel, chili) os. Udrensning og faste er som en slags reboot af dit system :D Kan klart anbefale det til alle – men forberedelse, planlægning, op-og nedtrapningskost er nøglen.

    Svar
    • Jeg har været tiltrukket af at prøve bare en enkelt dag på juice, men har været… ja, bange, tror jeg. Og det er jo lige netop det, du er inde på. Og at lære at sult ikke er farligt, er helt sikkert en god lektion. Og her taler vi ikke ekstrem sult, men bare helt almindelig rumlen i maven. Jeg tror helt ærligt ikke jeg kunne gøre det i fire dage. Selvom sulten ville være til at klare, må der ligge et enormt arbejde i at få vanerne til at spille med. Men rigtig gode ting, du har fået med derfra, Marianne!

      Svar
  5. Jeg har fastet i så mange timer, at jeg ikke kan regne det ud
    – hm… 80 timer må det være. I forbindelse med en medicinsk undersøgelse. Jeg var dårlig, træt, kvalm osv., men jeg skulle også tage noget, der trak ALT indhold ud af mig (inkl. væske). Derudover har jeg ofte fast et døgn tid i forbindelse med undersøgelser og operationer. Det spændende er, at jeg altid reagerer ved at skulle spise en masse inden på tidspunkter, jeg normalt ikke ville spise på, for jeg skal jo have noget brændstof… Hm… Jeg faster ofte omkring 14 timer pga. sen morgenmad, men for mig ender det altid i overspisning senere på dagen, så jeg tror, min faste skulle ligge sidst på dagen, hvis det skulle fungere… Jeg har bare ikke lyst – og hvorfor så ikke det…? Glæder mig til at høre, hvordan dagen i dag forløber:-)

    Svar
    • Det er også et vigtigt punkt, du er inde på, Trine. Hvis fasten ender i kompensationsspisning af de forkerte ting, så er der jo slet ingen pointe i det.
      Jeg kan ikke helt afgøre, om det passer mig bedst først eller sidst på dagen, så jeg tror, jeg prøver begge dele af.

      Svar
  6. Det glæder jeg til at følge nærmere. Synes at det med faste er meget interessant – og tror at meget af det er psykisk. I mine 20’ere var jeg god til at spise når jeg var sulten, men så kom der børn – og dermed også rutiner og regelmæssighed omkring måltider, og nogle gange er jeg ikke sulten der kl. 18, men spiser jo alligevel…Hmm…Det er både-og…
    Har dog en kollega, som her i foråret fastede i 40 dage. Vand og vitaminpiller tilladt, men ellers ikke. Og hun gjorde det. Cheferne var bange for at hun skulle falde om, men hun så faktisk godt ud. 40 dage er dog lige i overkanten. Må indrømme at jeg kun har rigtig fastet i forbindelse med mine graviditeter og glukosebelastning. Og det var mere end jeg kunne klare. Jeg fik det virkelig dårligt af at skulle faste med gravid mave. Det vil jeg i hvert fald ikke anbefale nogle at gøre (det var fra kl. 22 til kl. 8 næste morgen, og så 4 timer mere efter at ha’ drukket lidt sukkervand).
    Interessant, spændende…og skal nok være med på sidelinien…

    Svar
    • 40 dages faste?! Wow!
      Mine måltidsrutiner er helt sikkert også blevet forskudt efter jeg fik børn. Man spiser jo sammen som familie, som Jonna også er inde på. Og det bliver uanset om man er sulten eller ej. Det er bare ikke smart.

      Tanken om faste skræmmer mig også lidt. En halv dag skræmmer mig dog væsentligt mindre end en hel dag ;-)

      Svar
  7. Årh, jeg kender godt det der med at spise præventivt… For mig er der også bare mange følelser og sindstilstande, eller hvad man lige skal kalde det, bundet op på mad. Jeg ELSKER at spise. Jeg kan være ved at brække mig af fysisk mæthed, men stadig tænke “jeg kan godt liiiiige klemme lidt af den hjemmelavede blommeis ned”. Og det er dét, der er min hurdle ift at blive og spise så sund(t) som jeg gerne vil. Hvis jeg blev bedre til at MÆRKE og KUN spise når jeg reelt er sulten, er jeg sikker på, at jeg ville praktisere 16/8 og verden ville være et bedre sted. Eller noget… Men faste, sagde du (og hvor var det lige, at spørgsmålet om mit forhold til at spise gemte sig? ;) ) … Jeg tror det kan være OK at gøre engang i mellem. Jeg tror ikke man tager skade af at mærke man er sulten (ens omgivelser kan jo så have en anden oplevelse), men jeg tror også man skal være påpasselig med at hoppe i alle mulige underlige kaffelavement-og-spise-alger-der-har-vokset-på-maven-af-en-ugandisk-hyttesanger-udrensninger-og-du-får-det-hele-til-kun-9876kr.(plus porto).
    Men din idé lyder meget spændende – jeg glæder mig til at læse om det!
    Kh Eva :)

    Svar
    • Jeg er heller ikke altid god til at mærke, hvornår jeg er mæt. Og særligt ikke, hvis der er lækker mad eller (sunde) søde sager på bordet. Det smager jo så godt… ;-)

      Din detox lyder ellers spændende. Hvor kan man købe den ;-) Ej, jeg har faktisk aldrig prøvet detox, men har været fascineret af det i forbindelse med fx tanken om en juicefaste. Ja, tanken, for det kom ligesom aldrig videre. På en måde tror jeg en halvdagsfaste er nemmere end en juicefaste. Gad vide hvorfor jeg tænker sådan?

      Svar
  8. Jeg prøvede her i ferien om jeg kunne tage 10 dage på følgende måde: juice og suppe måtte jeg drikke så meget af, som jeg ville dagen igennem. Frokosten måtte til gengæld være et rigtigt måltid. Jeg skulle tage probiotika og Husk for mæthedens skyld og fordi det trækker affaldsstoffer med ud. MEN jeg klarede kun 4 dage. Frem til kl 15-16 stykker gik det fint, men så styrtede mit blodsukker og jeg forvandlede mig til en heks, hvilket gik ud ver mand og børn (stakkels dem). Der var dg ingen tvivl om, at jeg på bare de 4 dage fik renset ud! Min urin var grønlig, jeg stank af sved, havde dårlig ånde – og min appelsinhud blev mindre! Det er helt vildt, når man tænker på, at det kun var 4 dage og med ét almindeligt måltid om dagen.
    Jeg kunne godt tænke mig at prøve igen, men det vil kræve, at jeg er alene i et sommerhus el.lign. Jeg prøvede faktisk igen efter min tur til Sverige med alt for meget af dét er er dårligt for min krop. Tænkte at den havde brug for at blive renset ud. Det blev dog kun til en enkelt dag… Men det føltes godt – og svært.
    Summasummarum er, at jeg rigtig godt kan lide tanken om at blive renset ud, men jeg synes det er super svært og hårdt!!

    Svar
    • … Og jeg er 100% også ét af de mennesker, som spiser fordi der nu er aftensmad, og så SKAL man jo spise. Jeg har lige gjort det her til aften. Jeg var overhovedet ikke sulten, men vi sætter os jo som familie og spiser sammen. Og det synes jeg faktisk også man bør… Dilemma :-/

      Svar
    • Hold op en ambitiøs ferieplan, Jonna!

      Flere af jer nævner detox og udrensning, og jeg må indrømme, at det slet ikke har været en del af mine tanker. Jeg har mere spekuleret på de mentale dele af at blive opmærksom på, hvornår jeg spiser af sult og hvornår jeg spiser fordi det er spisetid. Men sej oplevelse ellers. Det var da tydeligt, at din krop skilte sig af med noget!

      Svar
  9. Det er en psykisk barriere, som jeg har oplevet er virkelig overraskende nem at forcere. Det er no big deal at faste et døgn, og det kommer fra en, der også spiser sultpræventivt! Jeg har prøvet at vandfaste halvandet døgn, og det eneste, jeg syntes var svært, var, at dagen kom til at mangle struktur og indtryk. Fascinerende at opleve, hvor meget tid, der faktisk går med at købe, lave, spise mad, tænke på næste måltid, og hvor tilsvarende stort tomrummet er, når man lukker ned for mad. Så fik jeg også en ret dårlig smag i munden, men det kan klares med lidt citron i vandet. Sjovt at prøve og også sundt, er jeg overbevist om, men det er for radikalt for mig. Men så faldt jeg over et retreat i sydfrankrig, der sælger en home detox box, og den vil jeg virkelig anbefale. Jeg levede i tre dage af bentonit-ler, huskfiber, vand og æblejuice (det er meningen at man så spiser frugt og ikke andet i dagene derefter, men det gad jeg ikke…). Man skal selv prøve det for at kunne tro det: jeg følte mig ikke sulten en eneste gang, og min energi var høj. Husk og ler svulmer op, så man føler sig mæt, og ideen er, at leret skal trække giftstoffer med sig ud. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal tro om den del, men jeg følte, det gjorde noget godt for min krop, og jeg vil gerne gøre det igen, men synes, at små 1000 kr er i overkanten for gråt pulver (og lidt enzympiller og probiotika og et tarmskylningsapparat, som jeg totalt afviser nærkontakt med). Men tjek det ud :-) Har ikke lige link her fra tlf, men retreatet ligger i biarritz og ejes af Fiona et eller andet

    Svar
    • Spændende historie, Vibeke, og du har ret i at det er fascinerende. Både hvad angår tiden, man ellers bruger på at planlægge, tilberede og spise mad men også hele tankevirksomheden omkring det. Jeg er spændt på eksperimentet. :-)

      Svar
  10. Ser frem til at se hvordan dette projekt forløbet for dig:)
    Jeg har et par gange(i forbindelse med et medicinsk forsøg jeg deltog i) fastet 42 timer. Jeg havde virkeligt frygtet det, men det var faktisk kun de sidste 6 timer der var lidt hårde. Hvis man blot indstiller sig på at man ikke må få noget mad de næste x antal timer finder jeg det ikke særligt svært og det er ganske sjovt at se hvordan kroppen reagere og hvor fælt man kommer til at lugte af ketonstoffer pga fedtforbrændingen.
    MEN… Jeg er så glad for god mad og ser frem til hver eneste af mine måltider, så jeg har ikke tænkt mig at forsøge at igangsætte et fasteprojekt, men jeg følger helt sikkert med på sidelinjen i dit forsøg:)

    Svar
    • 42 timer?! Arh men jeg dør ved tanken! Det er godt nok lang tid. Jeg taler jo mere en slags halvdagsfaste på 15-16 timer, hvoraf i hvert fald halvdelen er sovende. Forventer ikke, at det bliver helt så hårdt ;-)

      Svar
  11. Uden at have gjort det bevidst, så er 16/8 versionen den måde, jeg ofte spiser på, når jeg holder ferie / weekend. Idet jeg ikke er den store morgenmadsspiser, venter jeg tit til omkring frokost, før jeg indtager dagens første måltid. Og da jeg sjældent indtager noget efter aftensmaden, betyder det vel en faste på omkring 15-16 timer.

    Svar
    • Så for dig er det jo så helt naturligt, Nette! Jeg elsker jo morgenmad, men nu jeg tænker over det, sætter jeg mig faktisk ofte til bordet og spiser uden at være sulten. Og det trods 12-13 timers faste.

      Svar
  12. Jeg tror ikke rigtig på det..
    En overgang var jeg meget fascineret af tanken om at “skylle ud” i systemet. Specielt når jeg havde mine ture med oppustet og smertende mave. Men helt anatomisk, er vi jo ikke bygget til faste – som fx reptiler og rovdyr. Vores fordøjelse har brug for at være i gang hele tiden. Hvis ikke det var sådan, tror jeg ikke vi ville føle sult på samme måde som vi gør. Når kroppen vil have mad, tror jeg der er en mening med det. -Så er det jo op til os, hvad vi fylder på “maskineriet…”
    Jeg bliver betænkelig ved at høre når folk fortæller, hvor HÅRDT det er at faste – og hvordan man forsigtigt skal i gang igen. Det er der ikke noget at sige til! :-O
    Men for dem der profiterer af det synes jeg det er helt fint. Det skal folk jo gøre som de føler for, og vil prøve af. Kan dog godt forstå at du vil prøve – og pøj med det. Er spændt på at høre om det videre forløb.. :-)

    Svar
    • Jeg kan sagtens følge dig, Sheila og jeg synes egentlig også, at det virker unaturligt at ignorere sult. Men det er jo også unaturligt at spise, når vi ikke er sultne. Heldagsfaster ligger mig meget fjernt. Men jeg vil gerne flirte lidt med en halvdags en af slagsen ;-)

      Svar
  13. jeg synes det er ret så spændende
    -og jeg gør det vel også nogle gange når jeg feks først har spist morgenmad kl 11- 12 ;)
    Men jeg har lidt af den der angst i kroppen også
    ( tror det skyldes den der rigide 4 timers regel da jeg var baby :( )

    Jeg tror dog at hvis jeg skulle gøre det så 1) skulle jeg være mere kulhydrat afvænnet ( jeg ligger lidt i den høje ende med sommerfugt, vin og den slags sjove ting) Jeg mister altid sult fornemmelsen når jeg kører skrap LCHF

    2 det skulle være på hjemmearbejdsdage/weekend.

    Men alt i alt er jeg mest glad for de dage hvor det lykkes kun at spise 3 hovedmåltider- læs i mellem linierne at der er stadig lidt ferie spisning her :)

    Svar
    • Helt sikkert en vigtig pointe, Henriette, det med at der skal være styr på kosten og blodsukkeret, før man kaster sig ud i en faste. En halvdagsfaste på den skumle 3. dag, jamen, jeg kan lige se det for mig.

      Jeg er inde i en god, stabil periode, så tidspunktet er oplagt for mig. Og ja, det skal være en hjemmedag.

      I øvrigt, den der 4 timers regel, var blevet til en 3 timers regel, da jeg fik børn. Jeg fik skældud af personalet på Riget, hvis jeg ikke vækkede mine unger hver 3. time døgnet igennem for at give dem mad. Traumatisk! For os allesammen… :-/

      Svar
  14. Fedt indlæg.

    Jeg har selv fastet helt utrolig meget, men det kommer sig nok af at jeg har (men nu er i behandling for) anoreksi. Min længste fasteperiode har været 37 (HÅRDE!!) timer. De første 4 – 6 vågne timer var de værste, men når kroppen automatisk dæmper sulten, kommer der en sær følelse af velvære og energi. Det skal på INGEN måde opfordre til at prøve så lang faste også. Lige nu er min faste 20 – 7, eftersom jeg ikke spiser når jeg sover (;
    Jeg lærte noget om mig selv ved den faste – men samtidig var jeg ikke i stand til noget som helst, der krævede koncentration. Men jeg vil aldrig bytte min morgenmad ud med det EVER again – jeg er simpelthen for glad for den til det. (:

    Solskinshilsner fra smukke Sydfyn,
    Maria.

    Svar
    • Puha Maria, det lyder drøjt! Godt du er på vej ud på den anden side.

      Jeg er også svært ked af at skulle vinke farvel til min morgenmad, så umiddelbart tænker jeg, at en faste fra 15-næste morgen ville være bedre for mig, men jeg tror, at begge dele skal prøves af.

      Det med koncentrationen er også en vigtig pointe. Først på dagen har jeg brug for at kunne tænke klart, mens jeg om aftenen bare kan stene til fjernsyn, hvis det er det, jeg vil. Så der er jo flere ting at overveje.

      Tak for dit input!

      Svar
  15. Super fedt indlæg! Og det her reagerede jeg straks på:
    “- Jeg er “bange” for at blive sulten og spiser gerne for ikke at blive det! (arh men det lyder jo fuldstændig fucked up, når det sådan kommer på skrift)

    – Hvis jeg ind imellem bliver småsulten eller keder mig om eftermiddagen, spiser jeg. Og så er jeg ikke sulten til aftensmad. Men jeg spiser alligevel aftensmad, for det “skal man jo”. WTF?”

    Det er så meget ligesom mine tanke- og handlemønstre – og præcis det med at være bange for at være sulten, spise på forhånd for at undgå at blive sulten, og det med at spise et måltid bare fordi “det skal man” – det er altså helt skørt! Og det kommer alt sammen fra tankerne! It must stop!

    Så tak for endnu mere motivation for at gennemføre halvdags-faste :-)
    kh Eva

    Svar