Raw chokoladekage

Raw chokoladekage er simpelthen så sygt godt. Det er utroligt så intens en chokoladesmag, du kan få ud af en gang nødder, dadler og god kakao. Desværre er mit blodsukker ikke verdens bedste venner med dadlerne, men det må jeg så se bort fra de sjældne gange, jeg laver den.

Raw chokoladekage – så intens og lækker

Jeg har tidligere lavet raw chokoladekage efter opskriften i Jens Casupeis dejlig bog om raw food. Den er guddommelig.

Denne gang prøvede jeg at lave min egen variant. Det betød, at jeg skruede en smule ned for dadlerne og væsentligt op for kokosolien. Det høje indhold af kokosolie gør også, at man faktisk ikke kan spise et særligt stort stykke. Og jeg plejer ellers ikke være nærig med portionsstørrelserne.

Raw chokoladekage - fyldig og intens chokoladesmag med 100% naturlige ingredienser. Opskrift her --> Madbanditten.dk

Raw chokoladekage

Udskriv Pin
|

Ingredienser

12-16 personer alt efter appetit

    Bund

    • 100 g pekannødder
    • 100 g mandler
    • 1 dl raw kakaopulver (reklamelink)
    • 2 store spsk kokosolie (reklamelink)
    • 30 g kakaosmør (reklamelink), kan erstattes med kokosolie
    • 1 smule vaniljepulver
    • 1 knsp salt

    Fyld

    • 450 g dadler (helst af den bløde slags med sten i)
    • dl kokosolie (reklamelink)
    • 2 dl raw kakaopulver (reklamelink)
    • 2 tsk vaniljepulver
    • ½ tsk salt

    Sådan gør du

    Bunden

    • Hvis du har en god foodprocessor, er det pivnemt. For så kører du bare alle de tørre ting derigennem, til nødderne er så fint malet, som du ønsker dem (du vælger selv, om du vil have en grov eller en fin bund). Har du ikke en foodprocessor, kan du sagtens bruge en minihakker, men så skal du bare køre det igennem af flere omgange.
    • Når melet er malet til den konsistens, du ønsker, hælder du det over i en skål og blander kokosolie og kakaosmør i. Det skal selvsagt være flydende. Kokosolie er flydende her i sommervarmen, men det kan være nødvendigt lige at smelte kakaosmørret i en kasserolle. Bland fedtstofferne godt med nøddemelet og klat dejen ud i en springform, der er smurt med kokosolie. Brug bare hænderne. Det er nemmest.
    • Størrelsen på springformen bestemmer du selv. Jo større form, jo tyndere bund. Jeg ville gerne have lavet min i en mindre form, så jeg kunne have fået en flot, tyk bund, men jeg havde kun den ene størrelse form. Hvilket jo også virkelig er en uskik, når man tænker over det.
    • Stil formen med bunden på køl et stykke tid, så den lige får lov at sætte sig. Det gør det meget nemmere at fordele fyldet efterfølgende.
    • Fyldet: Udsten dadlerne og hæld hele molevitten i din foodprocessor. Hvis du ingen foodprocessor har, kan du bruge minihakkeren (det er dog lidt besværligt, synes jeg) eller stavblenderen.
    • Tilsæt lidt vand eller ekstra kokosolie til massen, hvis du mangler væske.
    • Når massen er helt fin, fordeler du den ovenpå bunden med en dejskraber. Gør den helt glat på overfladen og sæt den så på køl eller frost. Jeg foretrækker frost.

    Raw chokoladekage - helt naturlig --> Madbanditten.dk Raw chokoladekage - intens chokoladekage med dadler og nødder

    Trænger du til en frisk start?

    Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

    Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

    Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

    30 kommentarer til “Raw chokoladekage”

    Skriv en kommentar

    Hvad synes du om opskriften?




    1. Har lige opdaget din side, er først for nylig begyndt at leve på raw – sikke en spændende verden der åbner sig! Men mange ting ved jeg ikke hvor jeg kan købe… Fx kakao smør, og kakao pulver, hvor findes det?

      Svar
    2. Har lige lavet den lækre raw chokoladekage idag :) Puttede lidt rå kakaonibs i fyldet – det er også super lækkert! Og så lige nogle jordbær til :D
      Tak for god inspiration

      Svar
    3. Ååååh, hvor er den bare lækker! Skal ha’ kage med på arbejde i næste uge, det må da vist blive denne. Så kan kollegerne også smage, hvor godt det kan være ikke at spise mel og sukker :-). Vi er 21 i afdelingen, så den dobbelte mængde burde vel være mere end nok?

      Svar
    4. Den ser super lækker ud! men nu kigger jeg efter raw-kakaopulver og hvor mange poser skal man ha af det? har set de koster 70 kr for 200 g :S synes det er pænt meget…blir jo en rimelig dyr kage :(

      Svar
      • Jeg køber bare en af gangen :-) Du kan sagtens bruge andet kakaopulver end RAW. Jeg synes fx kakaoen fra Urtekram har fin smag også, og den er væsentligt billigere.

        Svar
      • Hej Sveske – denne kage er lavet i en 23 cm form. Siden har jeg købt en 20 cm form, for jeg synes, at 23 er lige i overkanten stor til de rå kager. Jeg foretrækker at de rå kager har en tyk bund og er lidt høje i det, og så fungerer det bedst, hvis formen er mindre.

        Skal du overraske kæresten med kage? ;-)

        Svar
    5. Ej hvor ser den bare lækker ud! Og hvor ærgrer jeg mig bare endnu engang over, at jeg ikke kan tåle nødder :(mon der findes en opskrift på Raw Chokoladekage uden nødder, mandler eller lign?!

      Svar
      • Du laver bare kagen uden bund! Det tror jeg faktisk godt du kan. Evt. kan du putte fyldet i muffinsforme og putte dem på frost. Så har du sådan en lille godbid. Ellers kan du måske lave en bund af kokosmel, kakao og kokosolie… :-)

        Svar
    6. uh den ser virkeligt god ud! Og da min ovn er gået i stykker har jeg jo den perfekte undskyldning for at kaste mig over flere raw cakes :-)

      Svar
    7. Ihhhh det ser lækkert ud. Den skal jeg helt sikkert prøve at lave.
      Jeg har bare lige et spørgsmål. Bruger du kokosolie med eller uden smag?
      – Tanja

      Svar
    8. Årh Jane, jeg ville gerne være handyman hos dig med de lækkerier inden for rækkevidde.
      God weekend i city – er bare en lille smule misundelig ;-)
      KH
      – frk. sveske

      Svar