Mælkefri morgenmad: Omelet med blåbær, hindbær og kokos

Om sommeren får jeg ofte lyst til at hoppe på smoothie-morgenmaden. Jeg elsker følelsen af at starte dagen med en smoothie, som man har spækproppet med allemulige gode ting. Ind imellem kan det godt fungere for mig, men der er desværre ingen tvivl om, at jeg trives med en mere proteinbaseret morgenmad. Og jeg er bare ikke så tosset med proteinpulver i større mængder. Det forekommer mig forkert. Kroppen skal næres af mad, ikke af pulver. Det er i hvert fald min grundholdning.

Som kompromis ender jeg derfor med en omelet med frugt. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det smager virkelig dejligt, og det føles lettere end den vante æg-kød-morgenmad. Dagens version er bare en anden variant af den lækre hindbær-kokos-pandekage, som jeg fik lyst til at lave efter at have læst med her.

Omelet med blåbær, hindbær og kokos

Udskriv Pin
|

Ingredienser

Denne herlighed er lavet af flg. ingredienser

  • 2 store æg
  • 2 spsk kokosmælk (tag helst det fede fra toppen af dåsen)
  • 3-4 tsk loppefrøskaller
  • 1 håndfuld blåbær og hindbær (letoptøet, hvis du bruger bær fra frost)
  • 1-2 tsk sukrin (alt efter hvor sød du vil have den)
  • en smule vaniljepulver
  • en smule revet skal af en økocitron (kan udelades)
  • Kokosolie til at stege i
  • Kokosmel til at drysse over (kan også udelades)

Sådan gør du

  • Pisk æggene med kokosmælken og bland sukrin, vanilje og citronskal i.
  • Tilsæt loppefrøskallerne og rør godt rundt, så de ikke klumper for meget sammen.
  • Lige inden du hælder dejen på panden, tilsætter du bærerne, og herefter steger du bare som en omelet eller som en pandekage efter behov.

Udover at være et frisk indslag på morgenbordet, så er denne morgenmad også mælkefri (nå ja, og glutenfri, men det er mine opskrifter altid). Jeg rører stort set ikke mælkeprodukter i øjeblikket (heller ikke smør, fløde eller ost, som jeg ellers havde bildt mig ind gik fint at indtage), og jeg er faktisk i chok over, hvor stor forskel det gør på min mave. Men det kommer der lige et separat indlæg om en anden dag.

I aften skal jeg til Madonnakoncert. Bedre halvdel er inviteret af Carlsberg, så vi skal til 3-retters middag i deres lounge i Parken med efterfølgende koncert. Det bliver nok vanskeligt at holde maden helt mælkefri, men det går nu nok også.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

14 kommentarer til “Mælkefri morgenmad: Omelet med blåbær, hindbær og kokos”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg afprøver stenalderkost for tiden og var på udkig efter en opskrift på en omelet med bær, for jeg har nemlig fryseren fuld af hindbær, som jeg gerne vil bruge i kosten. Jeg er i den heldige situation, at jeg dyrker mine hindbær selv, så jeg ved, hvordan de er blevet behandlet og kan spise dem med sindsro :) Hvis man har et lille stykke jord til sin rådighed, er hindbær utrolig nemme at dyrke – især efterårshindbær, som man kan høste masser af bær fra over et par måneder til frosten kommer.
    Jeg vil glæde mig til lækker omelet til min morgenmad i morgen.

    Svar
  2. Hej Jane (og Rikke):-)

    Grunden til, det er værre med hindbær er, at de er mere ujævne i overfladen end f.eks. blåbær og jordnær, og derfor kan der sætte sig flere bakterier fast i deres krinkelkroge. Jeg er HYSTERISK og koger altid. Tænker bare, at hvis disse pandekager steges, så eventuel salmonella fra æggene er ude af dem , må rotavirus vel også være det? Eller har det en anden varmebehandlingshistorie mon?

    Svar
    • Jeg tør ikke sige det :-/ Brombær må være i samme kategori, men de er jo bare væsentligt mindre brugt…

      Svar
  3. Lyder som en rigtig god opskrift! Vil selv prøve den, men ville høre om du tror man kan erstatte kokosmælken med noget andet og hvad evt?
    Kan ikke så godt tåle kokosmælk desværre :/

    Svar
    • Kan du tåle mælk? I så fald kunne du putte fløde i. Og ellers kan du bare udelade det helt og evt. supplere med en ekstra æggehvide for at gøre den lidt tyndere i konsistensen.

      Svar
  4. Jamen jeg bruger faktisk ret sjældent hindbær af samme årsag. Når jeg bruger dem, så får de som regel et opkog, og det er besværligt synes jeg. Det er nok rigtigt at de økologiske ikke fejler noget (dem køber jeg også), men jeg har bare i lang tid lagt dem helt på hylden desværre. Jeg har bare rigtig meget lyst til at prøve den omelet hehe, så måske jeg skulle kaste mig ud i det. Synes bare vi har det med at være uheldige når vi lever livet farligt herhjemme haha.

    Svar
    • Uha, jeg tør altså ikke tage ansvar for det, Rikke. Det skulle lige hedde sig at hele familien blev syge, fordi jeg havde sagt, man sagtens kunne bruge rå hindbær.

      En anden ting: Hvorfor gælder det kun frosne bær? Bør det ikke gælde alle bær sådan generelt?

      Svar
  5. Det lyder lækkert.
    Er du ligeglad med anbefalingerne omkring hindbær der skal have et opkog? Hvordan løser du den del?
    Jeg spiser slet ikke proteinpulver, ingredienslisten er simpelthen for lang, je føler der er noget lummert ved det.
    God koncert i aften. Det lyder som den fede måde at se den koncert.

    Svar
    • Ja, det er jeg faktisk ligeglad med ;-) Eller dvs. jeg tænker over det og vælger så at leve livet farligt! En dag læste jeg, Umahro, tror jeg det var, udtale, at kogning af bær kun var nødvendigt, hvis man køber de billige poser. Mine bær er altid økologiske. Jeg er aldrig blevet syg af at spise frosne bær. Til gengæld blev jeg syg sidste år efter at have spist polske blåbær – friske. Jeg ved ikke. Hvad gør du?

      Svar
      • Jeg lover dig, du er fritaget for al ansvar :D
        Den virus, (novovirus) der giver roskildesyge, overlever særlig godt på frosne bær, derfor. Og den virus stammer så altid fra enten menneskelig afføring eller opkast, og af de årsager, har jeg haft et noget anstrengt forhold til hindbær, uanset om de var økologiske (som er de eneste jeg køber!!). Men jeg er klar til at prøve igen…måske ;)

        Svar
        • Oh, I know. Spildevand er vist også inde i billedet. Meget appetitlligt :-( Men problemet bør være det samme op jordbær, blåbær, solbær og brombær eller hvad? Man hører altid om hindbær som synderen.

          Problemet er jo bare, at hindbær smager sygt godt. :-/

          Svar
          • Det er vel det samme for de andre, og som du selv siger er du blevet syg af blåbær fra Polen. Pointen er nok bare at det primært er hindbær vi får importeret fra de lande, hvor problemet kan opstå?

      • Hov, nu fik jeg svaret lidt rodet…hm. Håber, du kan finde hoved og hale i det.
        Bær fra polen er no go for mig, for det er netop også et af de steder, der har været meget bøvl med den novovirus.

        Svar