Om LCHF, vægttab og grineanfald

Jeg skriver ikke meget om vægttab. Det er der flere grunde til. Det handler bl.a. om, at jeg er lidt ked af den kobling, der lynhurtig laves mellem LCHF og slankekur. At fravælge sukker, korn- og stivelsesprodukter og i stedet sammensætte sin kost af naturlige madvarer handler for mig om livsstil, velvære, energi, langvarig mæthed og en god følelse i kroppen. Det handler om alle de genvinster, vi får ved at spise en blodsukkerstabiliserende kost, så vi slipper for akut hunger, humørsvingninger, urolig søvn og generel dårlig livskvalitet. Og til det synes jeg, LCHF er genialt. Men det er i min optik ikke meningen, at vi skal flytte gamle dages fedthysteri over på et kulhydratshysteri, hvor vi skal tælle og måle og veje antal gram kulhydrat indtaget pr. dag. Maria skrev et sjovt indlæg om netop det forleden, hvor hun var ved at panikke, fordi hun måtte jævne sin sovs med hvedemel. Indtil hun fik trukket vejret en ekstra gang og indså, at den mængde døede hun nok ikke af.

Mange søger LCHF eller stenalderkost/paleo, fordi de gerne vil tabe sig. Og det tror jeg helt sikkert er et godt udgangspunkt, men jeg synes stadig, det er vigtigt at understrege, at LCHF/stenalderkost/paleo ikke er et quick fix, selvom lavkulhydratskure ofte markedsføres sådan. Den gode Anna Hallén skrev forleden et virkelig vigtigt indlæg på sin blog om LCHF og vægttab. Indlægget handler om, hvorfor vægttabet nogle gange udebliver, og om at der ikke er én metode, der bare virker. Og om hvorfor det handler lige så meget om at give kroppen ro fra den konstante tanke om, hvordan taber jeg mig mest hurtigst, hvis du ønsker, at din krop skal samarbejde med dig om at smide de overflødige kilo. Hvis du interesserer dig for varige vægttab, er det et absolut must-read.

En anden ting er, at jeg tror, at vægttab handler om langt mere, end hvad vi putter i munden. På det område er Charlotte, som er holistisk vægttabsterapeut, ekspert. Charlotte kender du sikkert fra bloggen Sund for Sjov, hvor hun også deler ud af sine gode tanker.

Og så er der de ting, man falder over på nettet, hvor man er nærmest ved at dø af grin. Forleden søgte jeg helt uskyldigt på noget med værk i kroppen og endte på en hjemmeside, som havde fundet nøglen til det med vægttab. Den indeholdt bl.a. dette fine citat:

De fleste fedt brænding kost ferie du føler sultne og underprivilegerede, som fører normalt til snacking i mellem måltider. Dette besejrer helt dit formål! Den sande hemmelighed til at miste vægt spise sund mad og følelse fuld. Ved at gøre dette, du brænde ikke kun fedt, men du har ikke et ønske om at spise forarbejdede og usunde fødevarer.

Er du træt af vægt tab programmer, der bare ikke arbejde og koste dig Fix penge?

Jamen, så er der en her, der gerne vil sælge dig alletiders kostplan! Godt så. Virker det som noget, der lige er sagen, kan resten læses HER. Hvis ikke, kan du bare få et billigt grin. Og så vil jeg da lige slutte af med at sige, at jeg er da fuldstændigt all for det gode budsskab om sund mad og følelse fuld, og hvis man samtidig kan fjerne lysten til forarbejdede fødevarer, så bliver det jo næsten ikke bedre. Men det er, som om der er noget i troværdigheden, der halter… ;-)

 

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Om LCHF, vægttab og grineanfald”

Skriv en kommentar