RAW kålruller med valnøddefars

Jeg flirter stadig med det rå køkken, og jeg bliver hele tiden overrasket over, hvor smagfuld mad, der kan komme ud af en gang grøntsager og lidt nødder. Men inden du klikker væk, fordi kålruller lyder alt for ulækkert, vil jeg lige skynde mig at vise et billede af dem.

For de er jo virkelig alt andet end ulækre. Faktisk var de top, toplækre! Rullerne består af nogle store blade fra et spidskål, indeni er der tyndt skårne snackpeber, forårsløg og gulerod. Og valnøddefars! Og sidstnævnte var virkelig en succes, og det er på ingen måde sidste gang, jeg laver sådan en portion.

Det kræver lidt planlægning, da valnødderne skal have ligget i blød i fem timer, inden du kan starte. Jeg lagde dem bare i koldt vand og skiftede vandet et par gange undervejs, men jeg ved faktisk ikke, om det er nødvendigt at skifte vand. Efter iblødsætningen havde jeg de lækreste, ikke-bitre valnødder. Iblødsætning af nødder fjerner nemlig bitterstoffer og gør nødderne nemmere at fordøje. Og ved du, hvorfor det også er smart at lægge sine nødder i blød? Det kan du læse ovre hos Henriette. Men resten er lige ud af landevejen. Det forudsætter dog, at du har en foodprocessor, og ellers kan du måske tage portionen i mindre bidder og lave den i minihakkeren.

Det bliver da ikke nemmere, hva’?

Og hvis der skulle være en rulle til overs, kan den da snildt spises til morgenmad sammen med spejlæggene. Levende mad fra morgenstunden. Herligt!

RAW kålruller med valnøddefars

Udskriv
|

Ingredienser

Ingredienser til valnøddefars (giver nok til ca. 6 små ruller)

  • 3 dl valnødder, som har været sat i blød i min. 5 timer
  • 1 dl soltørrede tomater i olie
  • 80 g brune markchampignon
  • 1 spsk tamari/soya
  • 1 spsk yaconsirup
  • 1/4 dl koldpresset olivenolie
  • Vand
  • Evt. lidt friske eller tørrede urter, f.eks. persille eller salvie

Sådan gør du

  • Kør hele balladen igennem foodprocessoren. Start med pulsefunktionen, indtil nødderne er godt kværnet. Du bestemmer selv, hvor fin/grov, du vil have din fars. Jeg synes godt, den må være lidt grov i det.
  • Det bliver da ikke nemmere, hva’?
  • Og hvis der skulle være en rulle til overs, kan den da snildt spises til morgenmad sammen med spejlæggene. Levende mad fra morgenstunden. Herligt!

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

12 kommentarer til “RAW kålruller med valnøddefars”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. ps
    Jane – er der en god måde at håndtere hvidkålsbladene på? Jeg synes, det drillede en del, da jeg lavede rullerne.

    Svar
      • ha ha – ja, det var lidt af en udfordring – og helt kønne blev de første ikke, men smagen altså.. Øvelse gør mester, så jeg skal nok komme efter det :-)

        Og igen – spændende, spændende blog!

        Svar
  2. Jeg måtte jo bare prøve rullerne – jeg lavede en lille portion som forret til i dag. Hold så op, hvor er de gode! Jeg kunne kun spise én, for hovedretten er en hakkebøf med selleri, sååh.. Men jeg vil følge dit forslag, Jane, og spise en rulle til morgenmad. Det vil da være et sindsygt godt skud energi til en ny dag!

    Svar
  3. Hvis man kan leve med, at al maden ikke er tilberedt efter rawprincippet, så kan valnødderne gøres bløde og lækre med et kort opkog.

    Svar
    • Jeg havde ingen problemer…underligt. Sådan noget er jeg bare ikke nørdet nok til at finde ud af haha. Nu har jeg testet og sagt underligt, det er det min kompetence rækker til :D

      Svar
    • Tænkte nok, det lige dig :-)

      Rikke, jeg har prøvet at kommentere på din blog i dag uden held. Den bliver ved med at sige, at jeg har indtastet en forkert kode. Har refreshet koden flere gange og har også prøvet at skifte browser. Mærkeligt, ikke?

      Svar
  4. Uhm kålruller – de vækker minder fra min barndom, min far er vegetar ;) Så vi fik dem også med noget nødde/linsefyld, men han blancerede kålen for at gøre dem mere samarbejdsvillige :D

    Jeg får jo helt lyst til at lave dem, så indbydende som de ser ud :)

    – Maj :D

    Svar
  5. Ih Jane, de skal afprøves snarest – skulle have sat valnødder i blød til morgen… hehe.
    De passer perfekt her i min ‘manglende lyst til kød’-periode.
    Mange tak for tippet!
    God fredag

    KH
    – frk. sveske

    Svar