En halv dag på juice

Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så tiltrukket af at prøve en dag på juice eller på raw kost. Måske i virkeligheden bare fordi det ligger mig meget fjernt, og jeg synes, det er vigtigt at udforske de ting, man føler sig beklemt med af den ene eller den anden grund. Og jeg er jo protein- og fedtspiser og derfor virker det angstfremkaldende at skulle erstatte disse mættende madvarer med de lettere grøntsager.

Forleden ville jeg lige teste vandene lidt, og jeg prøvede derfor at tage en halv dag på juice. Jeg startede dagen med mit olieshot og en stor gulerodsjuice.

Det var en spontan beslutning, og jeg havde ikke andet end gulerødder i køleskabet. Jeg ved ikke, om det var et særligt smart valg. I hvert fald fik jeg en let kvalme efter at have drukket det. Men sulten var jeg ikke, hvilket var mærkeligt. Efter “morgenmaden” gik jeg en lang tur (9 km), hvoraf jeg løb 1½ i mine nye semi-barfodssko. Det tog kvalmen, og alt var fint. Da jeg var hjemme igen, var jeg stadig ikke sulten, men jeg lavede alligevel juice nummer 2. Denne gang en grøn en, da jeg i mellemtiden havde fået en kasse fra Aarstiderne.

Frokost spiste jeg først kl. 13, og jeg blev faktisk på intet tidspunkt reelt sulten. Det synes jeg er så mærkeligt. Jeg spiser sjældent efter aftensmaden, og den spiser vi allerede 17.30, så jeg er som regel pænt sulten til morgenmaden. Men her gik det altså fint at leve på juice. Jeg blev heller ikke overfaldet af hungrende sult om eftermiddagen, men den næste dag synes jeg, jeg var lidt ekstra sulten. Om der er en sammenhæng, ved jeg ikke.

Nå, men det var bare en lille teaser. Jeg tror ikke, jeg kommer til at tage en hel dag på juice – dertil holder jeg altså for meget af at tygge min mad. Men måske en dag eller to på raw food, når jeg lige får taget mig sammen til det. More to come…

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle Madbandittens opskrifter, egen favoritside, færdige madplaner med indkøbsliste og slip for forstyrrende annoncer.

Start 7 dages gratis prøveperiode nu

 

4 kommentarer til “En halv dag på juice”

Skriv en kommentar

  1. Tak for et par gode opskrifter som jeg da vil forsøge mig med ved lejlighed.
    Mht. at du kunne gå så langt uden at føle sult, så tror jeg i høj grad at det hænger sammen med den store mængde gulerødder :)
    De mætter ekstremt godt og kan godt give lidt mavepine – måske fordi at de er sværere for kroppen at nedbryde end så meget andet?!

    Svar
  2. Plejer du at skjolde broccolien først eller putter du den bare direkte i juiceren? Synes at broccoli har sådan en sur sur smag og kan slet ikke lide det hvis det ikke er skjoldet eller dampet…
    Herrefed blog for iøvrigt!

    Svar
    • Jeg plejer faktisk at bruge dem rå -undtagen når jeg bruger frosne, de er vist skoldet – men god idé ellers lige at køre dem under kogende vand for en mildere smag!

      Svar
  3. Jeg er SÅ imponeret af ham juiceren, som jeg ikke lige kan huske navnet på, men du ved hvem jeg mener :)

    Jeg gad det godt, virkelig godt. En uges tid eller noget, men sådan som mine sidste par udfordringer er gået mig, så holder jeg mig i skindet lidt endnu. Men tanken er ikke droppet, langt fra :)

    Svar