Om sygt barn og mor på katastrofekurs

Jeg er ikke den hysteriske forælder. Hahahaha! Well, i hvert fald ikke, når det kommer til ting som mængder mad, mine børn indtager. Mine børn spiser generelt fornuftigt – og fornuftige mængder – og hvis de i en periode spiser mindre, end de plejer, så er de nok bare ikke så sultne. Det gælder også, når de er syge. Syge børn spiser ikke rigtig noget, og det er sådan set også fint nok. Efter sygdommen kommer der normalt en periode, hvor appetitten er ekstra stor, og på den måde regulerer de sig selv. Og det er jo fint nok. Når ungerne kun er kortvarigt syge.

 

I denne uge nåede jeg at blive oprigtigt urolig for min datter. I fire dage tog hun ingen føde til sig. Som i nærmest ingen overhovedet. De første dage kastede hun op, de næste dage lå hun bare slap hen og klagede over ondt i maven. Mavesmerterne kunne snildt skyldes sult, men hun havde absolut ingen madlyst. Jeg lavede juices og smoothies og alt hvad hun kunne ønske sig, men jeg fik ikke meget mere i hende end en lille bid riskiks.

 

 

 

Riskiks, en bananyoghurt af banan blendet med mandelfløde, macadamiaolie og Sunwarrior proteinpulver med vanilje. Et glas probiotiske bakterier fra NDS. No luck…

 

Hun er i forvejen en lang, slank pige, men i løbet af denne uge har hun tabt sig og er blevet decideret mager. Rygsøjlen buler ud på ryggen, der stikker knogler ud fra skulderen og kravebenet, og hendes knæ virker helt store på hendes tynde ben. Til sidst syntes jeg, det tog overhånd med så mange dage uden mad, så jeg tog alle kneb i brug for at få hende til at spise. For nu gjaldt det ikke bare, at hendes krop skulle have næring, den skulle simpelthen have et skud energi. Og hvad er hurtigere energi end hvidt brød og sukker? Jeg for ned i Brugsen og ryddede hylderne for hvidt, blødt brød, nutella, småkager og is.

 

 

 

 

Her lykkes det hende at spise en skefuld eller to. En lille bid brød. Og så livede hun kortvarigt op, før hun igen klagede over ondt i maven og lagde sig slapt på sofaen. Spiste en enkelt bid kyllingepølse til aften og faldt så i søvn. Jeg var nervøs og gik halvvejs i katestrofetanker og sad febrilsk og kodede vagtlægens nummer og adresse ind på min telefon. Hvorfor de ikke var kodet ind allerede, kan man jo så spørge sig selv. Anyway, jeg blev sgu lidt nervøs. Og så er det, man gerne vil tale med en voksen. Indtil man kommer i tanke om, at den voksne burde være en selv. Damn it!

 

Her til morgen vågnede hun så og var friskere. Og hun sagde, hun var sulten (!) og spiste både et æg og en nutellamad til morgenmad. Så panikken er afblæst for denne gang. Vi har endda kunne cykle ned med drengebarnet, som i den grad trængte til at komme en tur på fritteren.

 

Og mig selv? Jeg mangler stadig at slippe af med kvalmen. Det satser jeg på, der er tid til nu, hvor pigen er friskere, og hvor faren vender hjem til weekenden efter tre dages polterabend i Prag.

 

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

11 kommentarer til “Om sygt barn og mor på katastrofekurs”

Skriv en kommentar

  1. Pingback: Frokost på 42RAW
  2. Selvfølgelig er du bekymret over at hun taber sig efter 4 dage uden mad. Dog vil det største problem typisk være dehydrering. Derfor kan der være en ide at anvende elektrolytter (f.eks. revolyt) fra apoteket til at genetablere væske og salt balancen. Der findes også en anden som samtidig indeholder probiotica.

    Svar
  3. Stakkels trunte.. Og stakkels mor; éns omsorgs-gen ringer helt oppe i det røde felt, når man pludselig kan SE på podernes fysik, at de er syge. En anden gang, kunne du evt. lave proteindrik, når der er langt mellem måltiderne: Kærnemælk, piskefløde, æggeblomme, flormelis. Evt shaket med noget smag så som banan, cacao, eller hvad der nu er yndlings hos barnet. Go’ bedring med hende, og go’ week :-)

    Svar
  4. Hej Jane. Der findes ikke noget værre end at se sine små pus have det skidt. Håber hun er ved at være på benene igen (og I andre slipper for en omgang). God weekend :-)

    Svar
  5. Jeg er selv overvægtig, trods min iøvrigt rimeligt sunde livsstil (arhhh, Lisbeth) ;o) og jeg kan garantere, at overvægt selvfølgelig ikke er et valg!

    Jane, jeg kan sørme godt forstå, at du blev urolig for det lille pus! Men heldigvis lyder det, som om det vender nu. Fortsat rigtig god bedring til jer begge :o)

    Svar
  6. Puha Jane, der ville jeg også for alvor være blevet nervøs. Godt, hun havde mere appetit til morgen. Jeg synes bestemt heller ikke, man skal blande sig i mængderne af børnenes mad, så længe det hovedsageligt er de gode og sunde ting og de ikke har sundhedsmæssige problemer.
    Modsat gør det helt ondt inde i mig, når en mor køber 3 kager hos bageren til sin overvægtige søn med ‘stolper’ i skoene (væskefyldte ben). Beklager overdrivelsen, men jeg ønsker bare ikke for nogen, at de skal kæmpe med vægtproblemer, som jeg selv har/ gør. Jeg går hundrede procent ind for alt med måde – også KAGE.
    Hov, det var lige et sidespor. Beklager.
    – frk. sveske

    Svar
    • Jeg er helt enig med dig, Sveske, og jeg kan også blive ked af det, når jeg ser små børn, som allerede kæmper med overvægt. Alligevel er jeg dog helt sikker på, at alle forældre gør deres bedste for deres børn. Ligesom ingen vælger at blive overvægtig (uanset om handlingerne kan se sådan ud – jeg tror, der er mange flere faktorer på spil her, som vil kræve en meget længere skrivelse), tror jeg heller ikke, at nogen bevidst vælger overvægt for deres børn. Ååh, det er en lang og svær debat, det der. Det synes jeg virkelig…

      Svar