Giftfrie madkasser og kostpolitik på fritteren

Når man har børn, der skal starte i børnehave/skole/fritidshjem, er det ofte en del af ritualet, at de skal have en ny madkasse. Og her er udvalget stort. Skal det være med Hello Kitty, Barbie Princess, Bakugan eller måske FC Barcelona? Fælles for alle ovenstående er, at det er virkelig dårlige madkasser. Og så vil jeg ikke sige mere om dem.

 

I stedet vil jeg tale varmt for nogle madkasser, som både er praktiske, robuste, frække i farverne og fri for skadelig kemi som phtalater/BPA. Vi har købt to forskellige versioner, og de er begge rumindelt, så maden ikke ligger og vælter rundt, og der er rig mulighed for at holde grøntsager og frugt adskilt fra fiskefrikadellemadder med remoulade. Den ene har endda påhæftet bestik og en lille beholder i midten til nødder, dip eller andet.

 
 

 

 

Da ungerne så dem, syntes de, at de var seje, og særligt bestikket, kunne jeg fornemme, gav rimelig meget street credit dernede på fritteren. Jeg har i hvert fald ikke hørt et eneste ord om Hello Kitty, Bakugan eller andet siden. Så alle er glade. Godt så. Madkasserne er fra mærket Sistema, og jeg har købt mine hos Helsebarn.

 

Til intromødet den første dag på fritteren gennemgik de deres kostpolitik. Den bestod i, at de appelerede til sunde madpakker (her måtte man dog selv bestemme, hvad der er sundt), ingen slik og kage i madpakkerne og vand i drikkedunkene i stedet for saftevand. Den sidste fredag i hver måned holder de fælles fødseldag for de børn, der har haft fødselsdag den måned, og her spiser de kage og drikker saftevand. Herudover frabeder de sig, at børnene deler ud på deres fødselsdag. Om eftermiddagen serverer de en lille snack, og den kan bestå af knækbrød, boller, frugt, grøntsager eller frugtsalat med vaniljeyoghurt. Øhm hvad? Jeg blev lidt paf, da min datter kom hjem og fortalte, at de havde fået frugtsalat med vaniljeyoghurt på fritteren. Først tænkte jeg, at det lød da toplækkert, men så slog det mig, at det næppe var den gode hjemmerørte græske yoghurt med vaniljekorn, hun mente. Og rigtigt nok. Den næste dag da jeg hentede ungernes madkasser i fritterens køleskab, stod der en Cheasy vaniljeyoghurt. Og så synes jeg faktisk, vi er nået et sted, hvor vi virkelig fejler i forhold til børnene. Cheasy yoghurt indeholder som bekendt sødestoffet aspartam (også kalde nutra sweet), som måske er det værste af alle sødestoffer, man kan vælge at hælde i sin krop. Aspartam kædes sammen med bivirkninger som cancer, overvægt, hovedpine/migræne, afhængighed, nedsat syn, forvirring og hukommelsestab, aggressioner, søvnløshed, etc. Se evt. YouTube filmen “Sweet Misery”, hvis du er i tvivl om, hvad aspartam gør ved din krop.

 

Men nok dommedagstale. Nu er det ikke sådan, at jeg tror, at mine børn rammes af nogle af ovenstående bivirkninger, fordi de har spist 3 spsk Cheasy vaniljeyoghurt i en frugtsalat en eftermiddag på fritteren. Min pointe er bare, at vi i vores iver efter at beskytte børnene fra sukker, hælder noget i dem, som potentielt er endnu værre. Så nu håber jeg bare, at producenterne snart lancerer alle favorityoghurterne med stevia i stedet for aspartam. Og når de gør det, skal jeg nok forsøge ikke at brokke mig over, at de stadig indskriver sig i en 0,001% fedtstrategi, for vi må jo tage en ting af gangen.

 

Fritteren skal også køre et tema om sund kost sammen med børnene, og det er jeg lidt spændt på. For hvordan ved fritteren, hvad der er sund kost, når alle andre tilsyneladende ikke kan blive enige om det? Mine børn risikerer i hvert fald at blive forvirrede, hvis de opfordres til at skrue op for brød og pasta, spare på smøret og vælge de fedtfattigste oste og yoghurter på markedet. I bedste fald holder fritteren sig til grøntsager=godt og slik=ikkesågodt. Og hvis ikke, så bliver det nok ikke sidste gang, mine børn kommer til at opleve forskelligrettede budskaber for sundhed ude og hjemme. Fordelen ved min mad er, at den giver dem energi, en god fornemmelse i kroppen og at den mætter dem. Det, tror jeg, er de stærkeste argumenter, som selv børn kan forstå.

 

Nå, men tilbage til kostpolitikken, som jo som udgangspunkt er rigtig god. At den ikke overholdes er jo en anden sag. For vi ved jo godt, at der findes børn, der dør af tørst, hvis de ikke får lov at have saftevand i drikkedunken, og sådan er det også på vores fritidshjem. Fred være med det. Men hvad gør man, hvis man bager sunde boller, der ligner muffins? Må de så komme i madpakken? For der er jo ingen, der kan se, at sådan en størrelse ikke er smækfyldt med hvidt mel og sukker. Eller hvad med et par lækre dadel-nøddekugler som fredagsgodis? Er det at sidestille med slik/kage? Jeg har valgt – tror jeg nok – at holde den slags uden for madpakkerne. Bare for at være på den sikre side.

Hvad ville I gøre?

 

 

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

20 kommentarer til “Giftfrie madkasser og kostpolitik på fritteren”

Skriv en kommentar

  1. Jeg håber på jeg kan give ungerne (3, 6 og 8) en god base hjemme hos os: Vi er ikke “low carb” (endnu?), men min tankegang er “kulhydratbesparende”. Kulhydraterne skal de nok få i sig helt af sig selv, eller andetsteds end med mig.

    Og så prøver jeg ellers ikke at styre dem så meget ude i verden. Det er simpelthen for besværligt, og for mange regler de skal holde styr på hos kammerater, for mange arrangementer i SFO’en hvor de ikke kan være med på lige vilkår osv. Det er ikke fedt at være for meget ude af flokken når man er barn, tror jeg…

    Som med så meget andet er der forskellige holdninger til tingene: også med mad. Det kan børnene lige så godt lære fra starten af. Det bliver nødt til at lære at leve i det der kaos ;)

    Men det kan da hurtigt løbe op i løbet af en uge for ungerne, selvom deres madpakker som udgangspunkt er sukkerfri og med så lidt brød/carbs som jeg synes jeg kan slippe afsted med (kræsne): Et par fødselsdage, et par legeaftaler, besøg hos bedsteforældre (!!!) , det giver mange snacks på en uge.

    Til gengæld har jeg ikke den fjerneste dårlige samvittighed ved at give et par øko dadel/nøddekugler med i eftermiddagsmaden (heller ikke selvom det er hver dag), hverken på retfærdighedsfronten eller ernæringsfronten. Og det synes jeg derfor heller ikke andre bør have. Jeg mener, man skal ikke lade sig diktere af vagt definerede regler i institutionen eller skolen, men som udgangspunt skal man gøre det, man tror på, og så må man derefter se om der er behov for modifikationer. Forhåbentligt ikke. Der er !sgu! ikke nogen der skal forhindre mig i at give mine børn ordentlig mad! Og når man så ser “de andres” superrrafinerede plastikmad, så synes man jo slet ikke de har noget at have en eventuel kritik i…

    Oog DET HÆNDER altså også at mine unger får mig overtalt til en pakke Petit Danone. Men så er een uge gået og så er det ligesom overstået ;) Im guilty too ;)

    Svar
  2. Du er ikke alene om at være fustreret. I drengenes sfo besluttede de at indføre, noget mere “solid” kost om eftermiddagen, fordi børnene var sultne og frugt ikke rigtig var nok. Så nu servere de fx kogt pasta eller hjemmebagte boller af typen: en pose piv-hvidt hvedemel og en håndfuld solsikkekerner(så er det jo kerneboller). På bollerne får man selvfølgelig syltetøj fra spand og ingen smør for det er jo ikke sundt…… Min ene dreng kan slet ikke styre det, han bliver hyper og får ondt i maven, men kan heller ikke sige nej tak når han er sulten (selv om der stadig er mad i madkassen, men den er jo “langt” væk)

    Svar
    • Æv, Malene, det er da virkelig utilfredsstillende eftermiddagsmad. Jeg kender ikke vores fritter godt nok til at kende deres repertoire, men forleden så jeg en skål med tunsalat i køleskabet, og selvom den nok snarere er rørt med et magert mælkeprodukt i stedet for god mayo, så er det okay, synes jeg. Hvide boller med syltetøj er jo en sundhedskatastrofe!

      Svar
  3. Jeg er glad jeg ikke har små barn i dag.Da mine barn var små,var det vanlig med gotterier på lørdag,resten av uken fikk man kanskje en frukt av og til.De hadde mat med hjemmefra,og det var brød med gulost,leverposdeig,sevelat og lignende ting.Ikke spennende,men alle hadde det samme.Det var aldri noe snakk om søtsaker,hjemmelagde eller kjøpte. Ser i dag hva mitt barnebarn får med seg på skolen,og er lettere sjokkert,det er ikke mitt syn på er sundt kosthold,men har valgt og ikke komentere p.g.a. reaksjoner fra foreldrene.Her i huset går det i er annet koshold,og det kommer det til og fortsette med.Egg og bacon til frokost(morgenmat) er god det.

    Svar
  4. Hej
    Tjek lige det her link ud:
    http://www.dr.dk/nu/player/#/detektor/39183
    det er programmet detektor der sætter spørgsmålstegn ved “myten” om at børn bliver hyperaktive af sukker. De snakker også om, at specielt mødre har en forudindtaget holdning til om deres børn er meget eller lidt hyperaktive, hvis de f.eks. ved at deres børn har fået sukker. Indslaget om børnene ligger i slutningen af udsendelsen.
    Meld endelig tilbage med dit syn på videoen. :)

    Svar
    • Hej Jakob

      Tak for linket. Jeg så godt programmet og havde ikke meget mere reaktion på det end en halvhjertet skuldertrækning. Jeg tror, du kan finde forskningsresultater, der peger på lige netop det, du gerne vil fremhæve. I det her tilfælde kan du i hvert fald uden problemer også finde forskningsresultater, der peger på det stik modsatte, men det har ikke været det synspunkt, man har villet have frem. Men jeg synes, det er decideret flabet, at man antyder, at det er mødrenes forventninger til børnenes opførsel efter sukkerindtag, der ligger til grund for den misforståelse. Særligt fordi man her giver kontrolgruppen sødemidler og siden konkluderer, at der ingen forskel var. Hvis det skal vise noget, kræver det jo, at vi er enige om, at sødemidler ikke påvirker blodsukkeret. Det er jeg i hvert fald ikke enig i.

      Hvad synes du selv om det?

      Svar
  5. Me too ;-) Arbejder på sagen! Men jeg tror vi gavner vores børn ved at komme ud af impulsspiseri, og det at afslapning og hygge altid/ofte bliver kædet sammen med spisning af lækkerier.

    Svar
  6. Det er bare så vigtigt at dette emne bliver taget op med jævne mellemrum! Både privat og i mit job som lærer, møder jeg utrolig mange mennesker, der synes, det virker frelst, når man gerne selv vil vælge, hvornår ens barn skal have slik, kage og andre usunde sager. Og som i øvrigt mener, at grovtoast strutter af sunde næringsstoffer! Suk!
    Vores skolepsykolog holdt et foredrag for forældre til ADHD-børn og nævnte i en sidebemærkning, at forskning har vist gode resultater med udelukkelse af sukker fra kosten. Der var ramaskrig! Forældrene blev direkte vrede over, at han sådan skulle blande sig i deres børns (og deres egen) kost. De syntes, det var forfærdelig synd, hvis børnene skulle undvære sukker – hvor jeg snarere hælder til at mene, at det er rigtig synd for børnene, at de har det så svært i deres dagligdag.

    Jeg giver sundt guf med i madpakken. Min datter er 10 år, og i den alder er det vigtigt at være ligesom de andre, så det betyder ret meget for hende, at kammeraterne synes, at hendes mad er lækker og spændende. Desuden går børnene i supermarkedet på vej til fritidsklubben, og har man ikke nået det, sælger klubben da slushice og slikposer! Derfor synes jeg, at hun skal have et alternativ, så hun får som regel et par dadelkugler, en hjemmelavet proteinbar eller lignende med.

    Svar
  7. Måske kunne det være en ide, at det sunde “slikagtige” bliver noget man får i weekenden og til særlige lejligheder. Og det “rigtige” mad i hverdagene.
    Så bliver det (måske) også nemmere for børnene, at sige nej til is, slik o.s.v. når de begynder at få legeaftaler med andre, der kommer fra hjem, hvor de får de ting som mellemmåltid om eftermiddagen.
    Det mest irriterende jeg oplevede i min datters folkeskoletid, var sundhedsplejerskerne og en børnelæge, der flippede ud over, at min datter ikke drak mælk, som hun aldrig har kunnet lide, en af dem anbefalede, at hun fik kakaomælk bare for at få drukket noget mælk.

    Svar
    • Det er måske det bedste råd af dem alle, Inger! Godis i weekenden og god mad i hverdagene. Se, det ville selv jeg have gavn af ;-)

      Svar
  8. Man velkommen i de voksnes rækker Jane …
    ( kram)
    jeg var ikke meget LCHF da min datter gik i sfo -men jeg var modstander af hvidt sandwich brød, sukker på hverdage og sødemidler. Da E er lactose intolerent var der ikke meget forståelse hos SFO at det betød at varm kakao kunne smadre hendes mave- eller at mælke/is ikke var godt.
    Hvede har altid efterladt hende ret hys med eczem på kinderne så det spiser hun sjældent.
    Problemet var bare at efterdags maden var baseret på toastbrød m syltetøj, varm kakao om vintren, pasta med ketchup, en gang i mellem kartoffelsuppe og så en hel del frugtgrød med skummetmælk. eller frugt yoghurt og så masser af saftevand og æblejuice….
    Resultatet var at HVIS hun spiste med var jeg sikker på at få en hys datter hjem hvor blodsukkeret gik amok. Jeg måtte allerde da fylde op med masser af fedt og protein om morgenen. kød og grøntsager og fed ost til frokost for at sikre mig at hendes blodsukker var nogenlunde stabilt .
    Samtidig kunne de godt finde på at kommentere hendes madpakke ( manglede der ikke noget kulhydrat mv… :( var det ikke en tyk skive ost etc..
    Det der irriterede mig mest var at fordi de fykldte op med simplekuhydrater så det var svært med god samvittighed at spise en dessert, en pt pasta eller et stykke kage der hjemme. Jeg ville godt ha lov til at være den der gav det lækkre men reelt var der ikke plads til det :(

    I dagtager vi da en gang i mellem nogle turer om kost og kost anbefalinger- men hun er landet på benene og er forøvrigt slet ikke blodsukker følsom mere ( hun har et konstant lavt blodsukker) så det fortæller mig at den kost hun får nu ( som vel er 75-80 LCHF) er det rigtige for hende.

    Svar
    • Det er jo lidt tilbage til diskussionen om, hvorfor produkter til børn er så usle. Hvorfor er der ikke nogle, der sikrer kvalitet til børn? Hvis man skal spise på restaurant med sine børn, kan de vælge mellem kylling og pomfritter eller røde pølser, hvis ikke de vælger fra voksenmenuen. Eller hvorfor skal vi selv spise lækre påskeæg fra Summerbird, imens vores børn får det tarveligste vekao pakket ind i farvestrålende papir? Nå, det var lige en afstikker.

      I fritteren, i modsætning til børnehaven, har de jo så madpakker med, hvilket betyder, at det kun er eftermiddagsmåltidet, de får serveret. Og det synes jeg er lidt en trøst.

      Svar
  9. Rigtig spændende emne at tage op!
    Nu har jeg ikke selv børn endnu, men jeg har flere gange oplevet reaktioner på mine egne madpakker.
    De fleste ved godt, jeg går op i sundhed, kost og vægt, så når jeg hiver en muffin op af madkassen eller spiser fuldfed ost, spørger folk gerne undrende: “Må du godt spise dét?”. Og ja, det må jeg jo…
    Jeg kan godt forstå, du ikke giver børnene de ting med, men jeg synes det er ærgeligt, det skal være sådan. For mig at se kan det måske forvirre dem nok også, at det mad, der er sundt hjemme, tilsyneladende ikke er sundt i fritteren, men jeg ved det jo ikke.
    (Sjovt nok har jeg aldrig fået kommentarer på min faste accessorie pepsi max’en – alle ved jo, light er sundt. Samler stadig mod til at se filmen…)

    Svar
    • Hej Trine
      Det er en rigtig god pointe, at det er forvirrende for børn, at noget, f.eks. is eller kage, de spiser hjemme, kan være sundt mens det samme serveret i byen kan være usundt. Jeg har berørt det kort med mine børn, men mere à la vi kan lave is og kager derhjemme, som ikke er så usunde. At gå så langt som til at kalde hjemmelavet flødeis sund, vil jeg dog ikke ;-) Men netop forskellen på “udelavet” og hjemmelavet hos mig skal vi nok vende tilbage med, for forvirringen bliver jo for alvor stor, når de opdager at ikke al hjemmelavet er sundt. Hvis bare det var så enkelt… ;-)

      Svar
  10. Arhmen altså, den snak kan drive mig til VANVID!! Nu bliver det nok en lang smøre, jeg siger det bare…
    Jeg er sat til at lave en folder med sunde alternativer til frugtmadpakken (jeg er i forældrerådet), som kan opfordre folk til IKKE at give deres børn chokoladekiks(??!!), drikkeyoghurt(??!!) petit danone og videre i den dur, med i madpakken. Men helt ærlig, så hver gang jeg skal i gang med det, så mister jeg motivationen, for jeg har bare på fornemmeren at den ryger direkte i skralderen hos de fleste. Og det tager altså ikke 5 min. at lave.
    I vores bh er der ikke kostpolitik, som den eneste institution i kommunen. De vil ikke blande sig, med mindre vi når på niveau med 1 kr. slikposer, guldkorn osv. Det er bare ikke ok med mig. Men, så kommer netop det store problem, som du selv nævner…hvad er sund mad? Ingen kan tilsyneladende blive enige. Måske er der flere sandheder, men noget af den stil de kører i bh er helt afsporet. Jeg henter altid ungerne rimelig tidligt, og nogle gange støder jeg lige ind i frugtmåltidet der om eftermiddagen, og jeg bliver rystet over, hvor mange der har drikkevarer med. Det havde slet ikke faldet mig ind, at nogle havde det med. Juice, smoothies, drikkeyoghurt you name it. Mine børn får altså vand, og det troede jeg bestemt at alle gjorde.
    Åh, er jeg ved at bevæge mig ud på et sidespor af klagesang? Måske jeg skulle fortsætte på min egen blog i stedet.
    Ej, jeg er bare helt enig i din frustration, og jeg var spasset helt ud (indeni, havde nok reageret mere roligt udenpå), hvis mine børn havde fået cheasy yoghurt (det tror jeg faktisk de har fået hos farmor!!)
    Og den ene madkasse har jeg prøvet. Jeg har bare endnu ikke fundet den rette, for det er bare mege svært at finde en med plads til et helt æble eller nogle store bøtter.
    Så nu stopper jeg.
    Peace out!

    Svar
    • Jeg kan sagtens følge din harme, Rikke Spas du bare ud :-)
      Vores børnehave var også sent ude med at lave kostpolitik, og det var helt tydeligt, at de voksne (alle overvægtige, en så overvægtig at hun fik lavet GB), syntes, at det tangerede til hysterisk, at de ikke længere måtte fejre ting med kager og is. For hvad er der nærmest så tilbage i livet? Men de overholdt det dog – sådan nogenlunde. De blandede sig dog mig bekendt ikke i madpakkerne/frugtposerne. Og også her så vi mange drikkeyoghurter, mælkesnitter, hvide boller med honning, cheezdippers (WTF?) og riskiks med chokolade. Men rigtigt mange havde også grovkiks/knækbrød, frugt og nødder med, så det var ikke skidt det hele.

      Men det må også være svært at gøre sig til dommer over frugtposerne, når der serveres mannagrød med kanelsukker til frokost. Jeg mener, sammenlignet med det, vinder de fleste frugtposer jo i ernæringsværdi ;-)

      Svar