Pandekager uden mel og uden mælk (hvad pokker er der så i dem?)

Efter i lang tid at have været pivglad for de to lækre slags pandekager uden mel, altså de tradtionelle med citronskal og kardemomme og de frække med appelsin og vanilje, måtte jeg i går lave en ny version, idet disse begge indeholder mælkeprodukt (fromage frais). Jeg lavede derfor denne lækre portion, og jeg kan med glæde sige, at de blev nøjagtig lige så gode, og at de var lige så nemme at lave.

 

Pandekager uden mel og uden mælk

Udskriv
|

Ingredienser

  • 4 æg
  • 3 æggehvider 2 bægre pasteuriseret
  • 2 dl mandel-fløde
  • 2 tsk sukrin+ med stevia
  • 1-2 tsk kardemomme
  • Revet skal af ½ økocitron
  • 7 måleskeer HUSK
  • 1 spsk ærteprotein kan udelades
  • en smule salt

Sådan gør du

  • Steges i kokosolie ved middel varme. Min den første pandekage mislykkes altid. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, og jeg når altid at blive helt opgivende. Alle de andre samler sig pænt og vendes nemt. Så giv ikke op, hvis den første driller. Bare et tip :-)

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

17 kommentarer til “Pandekager uden mel og uden mælk (hvad pokker er der så i dem?)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Ja husk er loppefrøskaller. Køb hellere dem, der ikke hedder husk. De er billigere.

      Og udelad ærteprotein. Opskriften du er faldet over her er fra 2012. Jeg kunne ikke drømme at bruge ærteprotein i dag :)

      Svar
  1. HUSK er et behandlingsprodukt til problemer med fordøjelsen og består af hele skaller og suger ekstrem væske. De almindelige loppefrøskaller, som er kun halve skaller og derfor ikke nær så hård ved maven og kan bruges som erstatning for mel. Jeg synes, at det er vigtigt at kende forskellen ;-)

    Svar
  2. Dem her må jeg prøve en dag! Dog vil jeg lige høre – bliver det er større problem at få rørt sukrin sammen med resten af dejen hvis man bruger alm sukrin frem for sukrin+??
    Og “7 måleskeer HUSK” – hvor meget er det??? Jeg bruger øko loppefrøskaller fra Matas og ikke ‘almindelig’ HUSK – gør det nogen forskel??

    Svar
  3. Hej
    Jeg er stadig ny i denne LCHF-verden.. Men dine opskrifter og gode ideer gør det så utrolig let. TAK! Disse pandekager er bare gode – i første omgang troede min kæreste, at jeg havde “Syndet” og lavet alm. pandekager.

    Svar
  4. PS. I dag er jo min 3. dag på LCHF, og jeg elsker det – og vist ligeså min datter (8 år). Hun har ikke bestilt andet end at NYDE sin mad og gang på gang udbrudt Mmmmmhh det er det bedste mad nogensinde og “dejlig mad mor” “hvor ser det lækker ud” osv. BONUS! :-D

    Svar
      • Hej Birgit. Jeg har en mindre pande, som jeg laver dem på. Den er ca. 15 cm i diameter og passer lige til en pandekage. Jeg oplever, at pandekagerne er svære at lave, hvis jeg bruger en pande, der er større end det.

        Svar
  5. Hej Jane, Vil meget gerne lave disse pandekager til ungerne i morgen, men HUSK er det den der grønne/hvide pakke fra apoteket med psyllium frøskaller eller noget helt andet? Jeg synes nemlig dine pandekager ser så lyse ud (som de jo skal) og jeg husker HUSK (hø hø!) som mørkebrunt… Kh Mette

    Svar
    • Det er psyllium frøskaller. Om du køber den grøn-hvide pakke eller et andet mærke tror jeg er underordnet. De er sådan grålige i det. Og hvor er det skønt at høre om din og din datters glæde ved den gode mad. Madglæde og følelsen af ægte mad er en kæmpe gave at give videre til sine børn :)

      Svar
  6. Hold op en masse lækre opskrifter :-) Hvor er det fedt at der er nogen der gider at dele ud at alt det!!!! Er næsten lige startet på at spise mad uden sukker og mel – og min krop har det SÅ meget bedre nu, men har savnet lidt inspiration. Overvejer om jeg bare skal starte fra start af her haha :-) Mums!
    Tak for en fantastisk side :-)

    Svar
    • Hej Karina – velkommen til. Jeg er glad for at du finder noget, du kan bruge.

      Og du skal være velkommen til at starte fra en ende af. Der er lidt over 600 indlæg, så der er lidt at gå i gang med ;-)

      Svar
  7. Jeg er faktisk vokset op med mottoet: “Den første pandekage mislykkes altid”. Og har egentlig altid troet, at alle kendte/sagde sådan. :)

    Svar
    • Ha ha! Hvor er det godt! Og her har jeg altid tænkt, at jeg var totalt spasser til at lave pandekager, fordi den første aldrig lykkedes!

      Svar