Grøn juice med superfoods – for de hardcore!

I perioder hvor jeg synes, at livet er sværere end ellers – hvis jeg f.eks. er stresset eller på anden måde er under pres, bliver det endnu vigtigere at sørge for, at kroppen får nogle gode sager at arbejde med. Det samme gælder, hvis man er inde i en periode, hvor man spiser lidt for meget af det forkerte, og man har svært ved at komme tilbage på sporet. De to perioder er i øvrigt ofte sammenfaldende ;-)

I perioder som disse er det rart at have en juicer. Appetitten, eller lysten til god, nærende mad, kan nemt være nedsat, og her er det juiceren kan hjælpe til med, at man i det mindste får en bunke vitaminer indenbords. Når man fylder sin krop med gode ting, er den desuden mindre tilbøjelig til at crave de dårlige ting. Så det er jo ren win-win.

I dag gik jeg dog lidt for langt i mit forsøg på at lave en sund, grøn morgenjuice, som virkelig skulle styrke mig fra morgenstunden. For at give den lidt ekstra gas blandede jeg den med hampeprotein og Clean Greens pulver fra Pukka, som indeholder en masse superfoods som byggræs, hvedegræsjuice, spirulina og chlorella.

Juicen lavede jeg af persille, selleri, hvidkål og squash, og det hele fik en tur i shakeren (shake it, baby! ), til de to slags pulver var godt opløst. Juicen havde egentlig god nok smag. Særligt kombinationen af selleri og persille var rigtig dejlig. Men juicen blev en anelse tyktflydende, og det er jeg bestemt ikke vild med. Så fremover holder jeg altså mine juicer fri for tilsætninger. Uanset hvor sunde disse tilsætninger måtte være.

Jeg har ellers ikke for vane at juice om morgenen, men der er flere årsager til, at det kom på bordet i dag. For det første havde jeg brug for noget grøntsagspulp til en portion grønne knækbrød med chiafrø, som jeg havde i tankerne, jeg ville lave. Og det for det andet går turen i eftermiddag på det årlige påskebesøg i Århus, så det gælder om at få tømt ud i grøntsagsskuffen.

Jeg elsker tanken om at tage en hel dag kun på juice, men jeg tror næppe, at det nogensinde bliver realiseret. Jeg tror, jeg ville dø af sult, hvis jeg skulle leve på flydende kost. Derfor fik den hardcore juice også selskab af at par æg. Så føler jeg mig langt mere på hjemmebane ;-)

 

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Grøn juice med superfoods – for de hardcore!”

Skriv en kommentar

  1. Skønt indlæg Jane!
    Jeg må altså også tilslutte mig, at jeg helst vil holde tingene adskildt. Det er jo super, sunde sager, som du har valgt, men jeg kan næsten fornemme, hvor meget grønt pulver der har siddet tilbage i munden efter hver slurk!!!
    Men hvor er det rigtigt – det er altid sværerer at hive fat i sig selv og dine sunde tiltag, når man er træt, stresset mm. – ikke at de ligger til os … hhhmmmm!! :-)

    Svar
  2. Jeg synes det er en sund tilgang at spise nogle æg til din juice;)
    Hvis du KKE spiser noget fedtholdigt til så er det lidt spild af gode grøntsager og af en eller anden grund er mættet fedt bedst mht til at at får kroppen til at optage f eks betacaroten.

    det er derfor at den bedste kombi til gulerødder er fløde. Lyder underligt med er ret godt…

    Jeg vil lige pippe at jeg synes du skal skrue lidt ned for mængden af kål i dine juice – med mindre du har en kortvarigt loveaffair med rå kål…så kan det på sigt give dig bøvl med skjoldbruskkirtlen som jeg skrev før.

    Happy juicing – det er skønt men kan altså ikke stå alene;)

    Svar