Hjemmerørt aioli – eller mayo med hvidløg, om man vil…

I går var en vred dag. Jeg er lidt temperamentsfuld af natur og en af de ting, der får mig til at fare op, er idioti. Jeg håndterer idioti rigtig dårligt. En anden ting er hykleri. Og i går var en dag fuld med idioti og hykleri. Til sidst tog jeg hjem. Det virkede som den sikreste og mest konstruktive løsning på det tidspunkt. Det fik dog ikke vreden til at gå væk, men det stoppede den fra at eskalere yderligere. Til sidst sendte jeg bedre halvdel en sms, hvori jeg spurgte, om han ikke nok kunne bruge sin mensahjerne til at blive raketforsker, så jeg kunne sige mit job op. I dag. Det sagde han ok til. Jeg valgte dog at sove på det.

Men udover at være temperamentsfuld, så er jeg også sådan en, der kan bære den slags med mig i noget, der ligner evigheder. Analysere situationen frem og tilbage. Var jeg rimelig, var jeg urimelig? Vågne om natten og stille det samme spørgsmål. Og det er virkelig trættende. Jeg gad godt vide, hvordan man lærer at give slip. Eller måske hvordan man lærer at involvere sig mindre. Give mindre af sig selv i de ting, man foretager sig. For vreden er jo i sidste ende et tegn på engagement. Jeg gad bare godt nogle gange være sådan en, der går på arbejde, udfører de opgaver, man kan nå på 7½ time og så gå hjem igen. Uden at udfordre dem eller måden, de bliver udført på. Bare gøre et stykke arbejde og gå igen. Nogen, der ved, hvordan man gør det?

Da jeg kom hjem kanaliserede jeg en del af vreden ud i noget madlavning. Det blev til en lille hverdagsfestmenu bestående af hjemmerørt aioli med ovnbagte grøntsager og laks. Aiolien blev lavet næsten på samme opskrift som denne hjemmerørte mayo.

Hjemmerørt aioli

Udskriv Pin
1 glas
|

Ingredienser

  • 2 æggeblommer 1 bæger pasteuriserede
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 tsk hvidvinseddike
  • 1 fed hvidløg
  • olivenolie koldpresset
  • urtesalt

Sådan gør du

  • Det hele starter en times tid, før man faktisk skal i gang. Her tager man nemlig æggeblommer, dijonsennep og olivenolie ud af køleskabet og lader dem få rumtemperatur. Hemmeligheden bag en mayo, der ikke skiller er, at ingredienserne har samme temperatur.
  • Senere piskes æggeblommerne så lyse med urtesalt.
  • Olivenolien hældes i i en tynd stråle, imens man pisker. Portionen vokser og vokser. Jeg tør ikke give et bud på, hvor meget olivenolie, jeg brugte til glasset i går, Jeg stoppede bare, da jeg var tilfreds med størrelsen på portionen og med konsistensen.
  • Til sidst rørte jeg hvidvinseddike og sennep i, rørte lidt mere og smagte den til.

Fordelen ved at lave sin mayo selv er, at man kender kvaliteten af den olie, der er brugt. Jeg har fundet en enkelt mayo fra Rømer, som er lavet med koldpresset olie. Man bruger oftest solsikkeolie i  mayo, men hvis man ønsker at holde lidt igen med omega 6 indtaget – som hos de fleste i forvejen er for stort – kan man med fordel bruge olivenolie i stedet. Olivenolien smager lidt igennem, men hvis man har valgt en god olivenolie – og man i øvrigt kan lide smagen – gør det jo heller ikke noget.

Den hjemmerørte aioli fik selskab af en gang grøntsager, der havde været en tur i ovnen i 20 min. og derefter vendt med tern af god mozzerella.

Og tallerknen endte sådan her:

Det synes jeg er dejlig mad…

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

20 kommentarer til “Hjemmerørt aioli – eller mayo med hvidløg, om man vil…”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Synes den koldpressede olivenolie er lige voldsomt gennemtrængende, har du et forslag til en mere smagsneutral olie – “af de sunde slags”?

    Svar
  2. Ledte jo egentlig bare efter en opskrift på Aioli på google og faldt så over din blog her.. Jeg kan ikke lade være med at kommentere på de første to afsnit, før du når til madlavningen.. :)

    Først og fremmest så har du jo opdaget at madlavning godt kan være afstressende og det er jo dejligt, tror ikke så meget det er det faktum at der er tale om mad, nok mere det at du laver noget du kan lide og som får dig til at tænke på noget andet. Nå, men tilbage til det du skriver med at du tager konflikterne med hjem og bærer rundt på dem i lang tid. Jeg synes du skal læse Lars Mogensens bog, “Konflikter – sådan tackler du dem” (http://books.google.dk/books/about/Konflikter_s%C3%A5dan_tackler_du_dem.html?id=pmTxi_hjXbUC&redir_esc=y), den er fyldt med humor og eksempler fra hverdagen, som jeg er sikker på at du kan genkende.

    Jeg har selv uddannet mig hos Lars Mogensen og noget af det vigtigste jeg har lært er, at når der opstår den slags mudder som du beskriver så handler det om at anerkende følelsen og give sig selv lov til at have den følelse. En anden meget vigtig ting er, at når man møder andre menensker møder man også sig selv og når der opstår en konflikt, så er det faktisk kun 10 procent af konflikten der skyldes det modparten siger eller gør, resten, nemlig 90%, finder du frem i din egen mentale rygsæk..

    Mvh Martin :)

    Svar
    • Tusind tak for det fine input, Martin. Indlægget er jo 1½ år gammelt og mange ting har ændret sig siden (fx min jobsituation) men problemerne er jo på mange måder universelle og flytter nemt med. Jeg vil bestemt kigge nærmere på det læsestof, du foreslår. Tak! :-)

      Svar
  3. ved ikke had jeg gør forkert… men har en meget tynd og karryfarvet “aioli” foran mig… Den smager nogenlunde rigtig, men kan ikke få den tyk og cremet og mere hvid…???

    Startede ellers ud med som du skriver at piske blommerne lyse med salten :-/

    Svar
    • Hmm… det er lidt svært at sige. Måske skal der bruges mere olie? Det er mærkeligt nok olien, der gør den rund og cremet. Det er vist mit bedste bud… :-/

      Svar
      • Prøvede at sætte den i køleskabet, og idag er det hele skilt. Olien ligger på toppen og resten i bunden :-( Noget bud på ca. hvor meget olie? Jeg kiiggede lidt på din opskrift med 2 bøtter mayo, så brugte ca 2 dl og den virkede rigtig bortset fra tykkelse og farve ;-) Måske jeg bare skulle starte forfra. Hvor længe pisker du i starten? Måske jeg har pisket for kort tid.

        Svar
        • Æv. Når min skiller, handler det mest om, at æg og olie ikke har haft samme temperatur. 2-2½ dl olie pr. æggeblomme lyder ikke helt skævt.

          Jeg skal prøve at se, om jeg ikke kan få tid til at lave en portion snart og se, om der opstår udfordringer.

          Svar
  4. Fuck hvor er det fedt, du er så ærlig Jane :-) Med hensyn til vreden så har jeg investeret i en tæppebanker og en større pose, som jeg tæsker løs på, når mit temperement koger over. Første gang jeg gjorde det (noget jeg lærte til en stressforløsende kropsterapi) var det vildt grænseoverskridende, men i dag er det fedt. Bare at flippe fuldstændig skrådt og råbe de grimmeste ord højt imens jeg gør det!!! Og endnu bedre aå har jeg givet mine børn muligheden for at gøre det samme – så nu har vi et sted i huset, hvor det er “legalt” at råbe højt, slå og sige grimme ord i stedet for at sluge det og få ondt i de sammenbidte kæber.

    Svar
    • Tak, søde Charlotte!
      Og hvor er det en genial idé med et sted, hvor man kan komme af med vreden. Jeg tror, jeg vil anskaffe mig en boksepude, som jeg kan tæske løs på, for det er jo lige præcis det, der mangler: en måde at komme af med vreden. Og så er det, man (jeg) ofte ender i chokoladen, for så slipper man da i det mindste for at mærke den.

      Hm.. må prøve om jeg kan sælge idéen med boksepude herhjemme. Om end sådan en næppe pynter midt i stuen… ;-)

      Vreden har i øvrigt ikke sluppet mig endnu. Har holdt mig væk fra “vredeskilden” men er nødt til at se den i øjnene dag. Håber jeg kan holde mig i skindet…

      Svar
      • Selv tak kære Jane :-)
        Du har ret en boksepude pynter ikke, men du ender med at blive rigtig glad for den. Øv at vreden ikke har sluppet dig – spark til en sten, råb i bilen eller hvor end du kan komme til det – bare ud med det :-) Det skal da ikke have lov at sidde i kroppen hele weekenden!!
        Rigtig god fredag :-) Kram C

        Svar
    • Hej kære piger!!!
      Jeg mangler en forklaring på jeres vrede?
      Er det os mænd igen og igen?
      Vi er bare ikke så fantastiske som jer!? eller er vi for meget med vores mandighed?
      Jeg har personlig ikke behov for at afreagere på div. boksebolde og sådan!
      Vi har vist alle et liv fuld af stress og jag, men stop lige op og indse at sådan er livet :)

      Svar
      • Hej Erik
        Nu rammer du jo ned i et indlæg fra 2012 og det kan være svært at huske, hvad den momentane vrede handlede om. Når jeg genlæser indlægget, tænker jeg dog, at det ikke handler om mænd (sorry!), men mere om stress og en dårlig arbejdssituation. Men den præcise situation kan jeg ikke længere huske :)

        Svar
  5. Aner ikke hvordan man gør :(

    Men sikke en lækker underskudsmad… jeg havde ædt et kg chokolade og hyggetsørget/raset på sofaen med dynen – rødmer…

    Svar
  6. Ae ae – jeg kender det godt, når det er svært at give slip på konflikter. Håber det er mere på afstand i dag :)

    Svar