Isdessert til morgenmad

Jeg er totalt vanemenneske, når det kommer til morgenmad. Jeg spiser det samme dag ud og dag ind i lange perioder af gangen. Nogle gange er det kanelomeletten som jeg holder mig til, andre gange er det scrambled eggs blandet med revet ost. Min morgenmad består altid af æg, og det er jo dejligt, men måske ville det også være dejligt at variere lidt ind imellem. Derfor kastede jeg mig lidt i grams og forsøgte mig med en yoghurtbaseret morgenmad. Jeg har jo lidt et problematisk forhold til mælkeprodukter generelt, som jeg veksler mellem at hælde i mig, fordi jeg elsker dem, og helt forsage dem, fordi jeg får det så meget bedre uden. Men ingen af delene ændrer på, at mælkeprodukter smager dejligt og er dejligt nemme at have med at gøre til fx. en hurtig omgang morgenmad.

Derfor spiste jeg forleden denne dejlige isdessertlignende sag til morgenmad.

Yoghurten består af lige dele græsk yoghurt 10% og fromage frais (for proteinindholdets skyld), og den er rørt med en anelse sødning og vaniljepulver. Hindbærcoulisen havde jeg lavet i forvejen ved at koge en pose frosne hindbær med lidt sødning og lidt vaniljepulver og så ellers bare lade det stå i køleskabet, til det skulle i brug. Og det var egentligt dejligt med en lidt lettere morgenmad end de vanlige, lidt tunge æg.

Men, men, æg er nu stadig min favorit, og derfor spiste jeg her til morgen røræg med oksekødspølse (ved sgu da ikke helt, hvad det ligner) sammen med en juice af gulerod, peberfrugt, rødbede, æble og ingefær. Jeg lider af jetlag i øjeblikket – noget jeg ikke kan huske, jeg nogensinde har været ramt af før i forbindelse med vores rejser til Thailand- men det betyder, at jeg er vågen på de mest vanvittige tidspunkter af døgnet. Ofte mellem 3-5 om natten/morgenen. Zzzzzz…. I dag havde jeg dog den fornøjelse først at vågne kl. 4, så det går da i den rigtige retning, men det betyder jo, at jeg er umanerligt træt sidst på dagen og derfor spiser chokolade for at kunne holde mig vågen. Derfor var der lige brug for et skud vitaminer fra morgenstunden i dag.

Og så en sidste ting. Der er jo sket ting og sager, imens jeg har solet mig derude i de varme lande. 1) Det er næsten lyst kl. 7, når jeg cykler hjemmefra, og 2) Disse er piblet op i min have,

Der er håb…

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Isdessert til morgenmad”

Skriv en kommentar

  1. Jeg laver hindbær softice til morgenmad :-)
    Jeg blender 80g piskefløde med 80g græsk yoghurt 10% og 20 g hindbær fra frost, og et skvæt SØD, mummm…

    Svar
  2. Når der nu står vaniljepulver er det så vaniljesukker og hvis nej hvor får man det henne – altså pulveret?

    Mht fromage frais er det så ok generelt at bruge selvom det jo er et fedtfattigt produkt? Synes græsk yoghurt alene bliver meget tungt, og yoghurt er bare en super praktisk morgenmad for mig i hverdagen. Med ristede hakkede nødder og lidt sødning er det også helt dessert agtigt :-)

    Svar
  3. Undskyld hvis jeg spørger dumt.. Men jeg er lige begyndt på LCHF i håb om at tabe mig og få det bedre generelt. (Har efter 14 dage allerede tabt et par kilo og har det mentalt bedre) :)
    Jeg har læst en masse om det, men havde den opfattelse at man skal holde sig fra alt hvad der hedder sukker, frugt og sødemidler. Så jeg firstår ikke helt youghurt desserten. Er der ikke sukker i vaniliepulver? Og bær samt sødning?
    Jeg er ikke så god til varm morgenmad og æg. Jeg får faktisk lidt kvalme af æg og fedt. Det er vildt irriterende. Men derfor kunne det være SÅ lækkert med andre alternativer til især morgenmaden, end æg og bacon. Inden jeg begyndte på LCHF spiste jeg yoghurt med müsli, havregryn, frugt og andre sødelige, kolde ting.

    Svar
    • Hej Maria – alle spørgsmål er velkomne :)

      Der er ikke et entydigt svar på det, du spørger om, for det er jo op til den enkelte at afgøre, hvad der føles bedst at spise. Selv trives jeg ikke med yoghurtmorgenmad, men hvis du ikke trives med æg og bacon, kan det være, du skal tilbage til yoghurten. Jeg vil dog tro, at det skal være i en anden udgave end du tidligere har spist ;-) Mange på LCHF spiser græsk yoghurt 10% evt. rørt op med lidt fløde, evt. lidt sukrin (et sukkerstof, du kan købe i helsekosten der ikke påvirker blodsukkeret) og evt. lidt rent vaniljepulver (ikke at forveksle med vaniljesukker). I yoghurten kan du godt blande en smule bær og måske lidt hakkede nødder. Men det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger den fede yoghurt, og at du ikke putter havregryn/musli og sukker i.

      Hvis du foretrækker din morgenmad kold, kan du også lave en stak af de gode pandekager uden mel: https://www.madbanditten.dk/2012/01/26/toplaekre-pandekager-helt-uden-mel/ De kan opbevares på køl og spises kolde. Eller et par æg, der er kogt aftenen i forvejen eller måske et stykke af det gode kerneknækbrød med masser af ost og smør: https://www.madbanditten.dk/2012/02/25/knasende-kerneknaekbrod-uden-mel/

      Det behøver ikke være æg og bacon :)

      Svar
  4. Hej!
    Jeg blander mig lige i mælkeproduktssnakken med et spørgsmål, der nok vidner om at jeg først lige er kommet ind i det her :-)
    Det at I nok mest skal forsøge at holde jer fra mælkeprodukter er det noget man generlt bør gøre eller skyldes det laktoseallergi og hvis man ikke har oplevet problemer med det før, skal man så bare kaste sig ud i at spise en masse mælkeprodukter? :-)
    Nok et diotisk spørgsmål, I know. Jeg ville bare gerne lige have skåret det ud i pap :-)

    Svar
    • Jeg synes altid det er en god idé at give sig selv en uge eller to uden mælkeprodukter. Bare for at se hvordan kroppen har det uden. Hvis maven er flad, ikke gør ondt og i øvrigt er velfungerende, så kan man godt spise mælkeprodukter. Jeg ville dog lægge hovedvægten på smør, ost og fløde og så supplerer med lidt græsk yoghurt og cremefraiche. De fede varianter mætter bedst.

      Det vigtigste er dog at prøve sig frem og se, hvad der er det rigtige for din krop.

      Svar
  5. Uha den ser godt nok lækker ud din is dessert!! Jeg døjer jo også med mælkeprodukterne og falder gang på gang i fælden og tænker; “hvis bare jeg vælger den økologiske skyr, så går det nok”, men den står bare på forstoppelse. Jeg har forsøgt mig med kokosmælk til hjemmelavet yogurt, men det bliver bare ikke det samme!!!
    KH Charlotte

    Svar