Madpandekage med laks og guacamole

Et af de hyppigste argumenter mod LCHF er, at man jo ikke kan spise sådan i længden. Det er vi mange, der er uenige i. Faktisk forstår jeg ikke helt argumentet. Hvad er det, man ikke kan spise i længden? Naturlig mad?

Forleden sad jeg med et gammelt Femina, hvori der var en overvægtig kvinde, som skulle gennem et 8 ugers vægttabsforløb i samarbejde med fitnesscentret. De satte hende på en diæt med 1200 kcal om dagen og træning 4-5 gange i ugen. Jeg blev så ked af det på hendes vegne… Se, det ville man (jeg) ikke kunne leve med i længden.

Anyhow, én ting er sikkert, og det er, at jeg i hvert fald ikke følte mig snydt eller begrænset, da jeg spiste min toplækre frokost bestående af en madpandekage efter denne opskrift (bare uden de søde smagsgivere) fyldt med guacamole og røget laks.

PS: Jeg havde nogenlunde held med at lave madpandekagerne på en stor pande, i stedet for den lille jeg brugte sidst. Men jeg ødelagde et par stykker undervejs, så den lille pande er nok at foretrække.

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle Madbandittens opskrifter, egen favoritside, færdige madplaner med indkøbsliste og slip for forstyrrende annoncer.

Start 7 dages gratis prøveperiode nu

 

3 kommentarer til “Madpandekage med laks og guacamole”

Skriv en kommentar

  1. Jeg laver den på den store pande, når jeg er i gang med aftensmaden. Fuld knald på pande, en klat smør på, når den er varm og så 2 æg pisket med en slat fløde. Jeg hælder det på panden og slukker (duer måske ikke, hvis du har gas) og den er så færdig, når jeg har spist og klar til at lave madpakken

    Svar
  2. Det er et “sjovt” argument fra ernæringsfolk, der selv har store problemer med at få befolkningen til at spise efter deres egne anbefalinger.
    Jeg tror det er en standard bemærkning de lærer på deres uddannelse;-)

    Svar