Lækreste laksesalat

Sådan cirka hver anden uge får vi leveringer fra Middagsfred. Det er sådan et måltidskassekoncept, hvor de leverer råvarerne til fem gange aftensmad sammen med en række opskrifter, som man kan benytte sig af eller lade være. Opskrifterne er altid virkelig lækre og smagfulde, men jeg må indrømme, at det hører til sjældenhederne, at jeg får dem brugt. Til gengæld er råvarerne i orden, og dem har jeg heller ingen problemer med at få brugt. Middagsfred kommer fra Sverige, så det er nogle lidt andre produkter, end vi ser i køledisken herhjemme. Og det giver tit lidt inspiration til at lave noget andet, end man plejer.

 

Sidst fik vi leveret et ordentligt stykke varmrøget laks, som skulle have gjort sig i en pastaret. Laksen endte dog imidlertidigt i min laksesalatfrokost i går, og der gjorde den sig altså overordentligt godt. Sammen med en røvfuld salat var det tilmed en super LCHF-frokost.

 

 

Dressingen til laksesalaten er lavet af 1/3 cremefraîche (34 %) og 2/3 mayo rørt med 1 spsk sennep, en håndfuld fintsnittede cornichoner og lidt salt og peber. Til sidst presses lidt frisk limesaft over og voilà. Toplækker frokost!

 

 

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Lækreste laksesalat”

Skriv en kommentar

  1. Hej.

    Kender man til nogle der leverer mere KETO baseret mad – altså lidt som Måltidsboxen, som jeg pt. benytter?

    Kan se at firmaet der henvises det ikke findes mere – det er også nogle år siden. Men det kunne måske være en hjælp at få maden tilsendt, ligesom blandt andet Måltidsboxen?

    Hilsener fra Ann

    Svar
    • Hej Ann

      Jeg kender desværre ingen. Jeg lavede derfor mine Keto-madplaner. Jeg er med på at man selv skal handle men det var stadig et forsøg på at sikre nem og hurtig aftensmad på bordet.

      Svar