Slank med Konjak

Nej, jeg ved godt, at cognac staves med C, men det er heller ikke det, jeg mener, selvom jeg aner en potentiel uopdaget forretningsidé dér: Drik dig slank! I cognac! Why the hell not? I hvert fald ville det være mindre ulækkert end det, jeg stødte på i dag på vej hjem fra arbejde. Jeg skulle lige en hurtig tur i Helsemin, og de havde disse plakater udenfor:

 

 

Effekten er godkendt af EU, står der!! Hvaffornoget EU, spørger jeg! Domstolen? Arh næppe! Konjak er endnu et bud på en idoitisk slankekur, som består af fiberpiller, som nede i din mave bliver til en stor geleagtig klump, som angiveligt holder dig mæt uden at spise. Sørgeligt…

 

Helsemin, det er usselt af dig at promovere sådan et produkt. Du burde se dig for god til den slags. Men jeg tilgiver dig. Fordi du sælger mandelmel fra Funktionel Mad. Som jeg elsker i mine kaneloopsies. Og som derfor er alle pengene værd.

 

Nå, det må være nok om idiotiske januarslankekure, der promoveres overalt. Den ene mere idiotisk end den anden. I går var det fatbinderen og carbblockeren, i dag er det bare den lede fiberklump i maven. Nej tak, du! Ellers tak!  Luk øjnene og gå forbi.

 

I dag er en god dag. Solen har skinnet og man kunne se himlen. Det kunne man virkelig. Selv fra Vesterbro.

 

 

Jeg tog fra arbejde kl. 14.30 med et par ord om, at jeg altså har en næsten lægeordineret forpligtelse til at være udenfor, når solen endelig skinner. Og så trak jeg min cykel fra indre by til Valby. I dag er desuden første dag i en uge, hvor jeg hverken har kvalme, madlede eller hold i ryggen. Selv mit skinneben mærker jeg næsten ikke. Så jeg har været nærmest lykkelig.

 

Og jeg har grint. Højt og længe. Over min nye addiction. Wordfeud, selvfølgelig. Jeg er totalt hooked og får abstinenser efter et øjebliks fravær. Nogle ville måske pege på, at jeg har udskiftet en afhængighed med en anden but so be it! Det her er bedre. Så tak LAH2012, lasl, morand1 og Louley Inc. I har gjort min dag sjovere.

 

 

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Slank med Konjak”

Skriv en kommentar

  1. Har prøvet Konjac, det er meningen at man spiser et par piller en halv times tid inden et hovedmåltid, jeg syntes egentlig heller ikke om tanken med at der ligger en klump gel og svømmer rundt i maven men det virkede for mig, jeg tog 3 x 2 piller om dagen i forbindelse med 3 små hovedmåltider derudover spiste jeg 3 små måltider dagligt typisk et æble eller en banan.

    Jeg mener at denne gel er bedre end det meste, mange ting virker ikke spor og hvis de virker er de ofte farlige tænk bare på Termal Power især den røde udgave som virker rigtigt godt men er livsfarlig (koffein + Efedrin).

    Det bedste man kan gøre er at dyrke en form for sport min 3 gange om ugen og derudover starte med at tælle lidt på kalorierne, nogle gange får man et chok over hvor mange kalorier der er i de forskellige ting. Frugt samt salat fedtfattigt kød og masser af vand samt motion virker fantastisk.

    Lige nu er jeg ikke fanatisk men tænker mig om spiser næsten helt normalt dyrker en anelse motion af og til og vægten er helt normal.

    Tak for dine ord du er ret direkte og har en mening som du formidler uden omsvøb tak for det.

    Svar
  2. PS – apropos mandelmel: Hvis du blender én del mandler med to dele vand, får du den SKØNNESTE mandelmælk. Smækfyldt med gode olier. Den skal jo sies, fx gennem et rent viskestykke. Pulpen tørre du i ovnen = mandelmel. Lidt omstændigt, but worth it! :-)

    Svar
    • Super tip. Tak for det! Jeg har lavet mandelmælk selv, og det er skønt, men at tørre puplen i ovnen, det er jo genialt. Virkelig smart!

      Svar
  3. Det har været en fantastisk dag, cyklede på arbejde (første gang i 3 måneder!)og så solen stå op!! Gjorde min dag SÅ god. Wordfeud er bare det bedste, har spillet i 8 dage med en fra NYC, SÅ underholdende!! Godt at høre at alle dine skavanker letter og tak for en rigtig god blog, følger dig hver dag:)

    Svar
  4. SELV tak – jeg synes det er så hyggeligt :) (Og børn og mand fik aftensmad et kvarter senere end lovet, fordi jeg liiiiige skulle…) Og jeg har ladet min telefon op to gange i dag. Det er noget skidt!

    Har du nogensinde været ved kiropraktor? Min kiropraktor er guld værd og jeg kommer fast hver 2. måned til “serviceeftersyn”. Døjede meget med ryggen efter graviditeter og det var først da jeg kom til kiro, at der var fremgang. Læge og fys kunne ikke finde på noget fornuftigt og jeg har også brugt kiropraktoren til ungerne med stor succes. Måske det var en idé til dit hold i ryggen?

    Svar
    • Jeg har faktisk aldrig været til kiropraktor. Vi var en enkelt gang med børnene, da de var små men ellers ikke. Men godt tip. Det vil jeg bestemt overveje næste gang ryggen sætter sig fast.

      Svar