Børnefødselsdag uden mad

Her kommer lige et suk…

I går var min søn til børnefødselsdag mellem kl. 11-14. Måske er jeg naiv, når jeg forestiller mig, at der bliver serveret mad til en fødselsdag, der strækker sig henover frokost. Det blev der ikke i går, og det er ikke første gang, at jeg har oplevet, at mine børn er kommet skrupsultne hjem fra børnefødselsdag, fordi der kun er blevet serveret (hvide) boller, kage og slik. Og så er det, at jeg får lyst til at lave en lille afstemning? For hvem er nogensinde, som i nogensinde i hele sit liv, blevet mæt af at spise en hvid, sødladen fødselsdagsbolle til frokost? Well, not me! Og er vi ikke snart ved at være så oplyste allesammen, at vi har hørt noget om, at alt “det hvide” er dømt ude? Og det er altså ikke, fordi jeg mener, at alle forældre behøver lave børnefødselsdage om til et helsecenter, men giv dog børnene noget rigtigt mad først, og så alt det hvide bagefter!

Min søn kom – ikke overraskende – hjem og fortalte om en urolig fødselsdag, hvor drengene var blevet uvenner og to var kommet op og slås over det sidste stykke chokolade. Wonder why?! Hvor er det sørgeligt.

 

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

8 kommentarer til “Børnefødselsdag uden mad”

Skriv en kommentar

  1. Jeg forstår godt, du sukker – jeg har også prøvet at få et barn hjem, som væltede rundt i en sukkerbrandert (og var syg og dårlig dagen efter). Men der kom det positive ud af det, at han stadig her 3 år efter kan huske hvor dårlig han blev.

    Vi har bedsteforældre, der konsekvent spørger “Vil du ikke hellere have juice/sodanvand/saftevand?”, når børnene beder om et glas vand, og der bliver virkelig serveret meget slik og is.

    Jeg gider ikke diskutere med andre om det her. Jeg ved jeg bliver opfattet som småfanatisk, og det lever jeg fint med. Mine unger ved heldigvis godt, at vand slukker tørsten bedre end cola, og de får sjældent slik og kage hjemme, så det går nok.
    Og ligesom jeg ikke vil belæres af andre om, hvad jeg skal servere til børnefødselsdage, lige så lidt vil jeg belære andre :)

    Men jo, jeg havde også forventet noget mere “mad-agtigt” i det nævnte tidsrum, så i fremtiden vil jeg bruge dit indlæg til at minde mig om, at ungerne skal fodres af med en solid morgenmad inden fødselsdage og legegrupper. Tak for det :)

    Svar
  2. Fedt du bringer dette tema op! For vi er slet ikke oplyste nok hvad det angår. Slik, sukker og kager er et stort diskussioneemne i vores datters klasse (hun går i første klasse). Jeg startede i forældrerådet med et håb om, at vi skulle lave sund og sjov mad samt arragementer, men det blev aldrig betragtet som en rigtig fest, hvis ikke den var fyldt med sukker og hvid pasta. Så til sidst smed jeg håndklædet i ringen – man må vælge sine kampe – dette bliver ikke min.
    Ofte handler det bare om, at det er nemmere at servere ting med sukker til en børnefester. Sidst vi havde børnefødselsdag fik børnene kødssovs med fuldkornsspagettig, grøntsagsstingler og børnebowle (økosaft med danskvand). Til dessert ananasbåde med frugt og lagkage med hjemmelavet creme og sojakakao. Børnene syntes, det var spændende. Alle smagte og spiste med velbehag. Selvfølgelig kræver det lidt ekstra, men helt ærligt det er én gang om året!
    Og så lige til slut – jeg havde også forventet at børnene havde fået rigtig mad i dette tidsrum.
    KH Charlotte

    Svar
    • Også en god pointe, Charlotte, at man skal vælge sine kampe. Det skal heller ikke blive en hæmsko (for barnet) at leve sundt…

      Svar
      • Helt enig! Jeg må sige, at der er dage, hvor jeg kan se på vores den ældste datter, at hun ville ønske sig, at jeg af og til var som andre mødre. Og så alligevel … for jeg oplever også mange af hendes venner, som elsker at komme ind på mit hjemmekontor og prøve krystaller, dufte osv.

        Svar
  3. Hej Jane
    Jeg går selv meget op i at spise sundt og har efter nogle vilde år som rå-veganer spist efter LCHF/Weston A. Price’s principper i snart to år. Jeg er midt i tyverne og går med planer om at få nogle børn snart, så det er noget, jeg tænker meget over – balancen mellem sund mad og et sundt forhold til mad. Ikke at de to udelukker hinanden, men for mit vedkommende ved jeg, at jeg er mere fikseret på det, jeg spiser end de fleste. Og måske også mere end hvad, “godt” er. Og for mine ufødte (*s*) børn, vil jeg da ønske, at de kan få et mere afslappet forhold til mad. Hvis det indebærer hvide boller til en fødselsdag, so be it – nej, altså egentlig ved jeg godt, at det ikke var dét, dit indlæg handlede om – du efterspurgte bare lidt rigtig mad til at starte på (helt cool) – men det jeg prøver at sige er, at jeg synes det er en kompliceret, men vigtig!, diskussion at tage – beder du for eksempel bedsteforældre om at følge nogle mad-regler, når børnene er der? Eller? Min kæreste mener at man skal forsøge, at være så naturlig og ikke-forbydende omkring mad som muligt, således at forholdet bliver positivt og ikke forkrampet – men hvis det er på bekostning af barnets generelle velvære? hm. Nej, det blev lidt rodet – men jeg mener bare, at det kan være problematisk at overføre sine egne idiosynkrasier og neuroser til sine børn (som jeg meget vel er i fare for at gøre)… hvad tænker du, som mor, om den sag?

    Tak for en fin blog!

    kh c

    Men der tænker jeg;

    Svar
    • Hej Caro. Tak for din lange, fine kommentar. Jeg er helt enig i, at der skal være plads til det hele og balance i tingene. Mine børn spiser den mad, jeg serverer, herhjemme, og den mad der serveres, når de er ude. Jeg laver ikke regler for, hvad de må spise i børnehaven eller hos venner og bedsteforældre. Og så alligevel… for jeg har ført en stram sukkerpolitik, siden de var helt små. Bedsteforældrene har heldigvis respekteret, at vi ikke ønsker, at de giver dem slik, kage, sodavand, etc. Men det krævede noget omvending af deres mindset, som var tunet helt ind på, at det at være bedsteforældre var ensbetydende med at hælde en masse sukker i andres børn. I stedet har vi opfordret dem til at servere lækker frugt eller nødder, når de skulle hygge sig. Og på sigt er alle blevet glade for den løsning. Særligt bedsteforældrene som slipper for at stå med to hysteriske, sukkerplagende børn. Med årerne har jeg sluppet grebet lidt, og de får nu altid en is, når de er hos bedsteforældrene, og det synes jeg er ok. De er 6 år. Jeg synes bare virkelig ikke, at slik, is og kage er nødvendigt at servere for et barn på 1 år. Eller 2 eller 3 for den sags skyld. Og det er jo på mange måder ret kontroversielt i en verden, hvor man ser babyer i barnevogne sidde og spise softice. I just don’t get it! For mig har det været vigtigt, at mine børn fik smag for rigtig mad, inden de blev for forvænt med det søde.

      Men det er en svær diskussion men en diskussion, som jeg synes, man er nødt til at tage. Det er ok at have en holdning til, hvad ens børn spiser, især når de er små og hele deres madkultur skal grundlægges. Senere når de kan vælge selv, kommer der helt sikkert en periode, hvor de hælder i sig med slik og junkfood (been there, done that!), men er det ikke noget med at de fleste vender tilbage til deres barndoms madkultur, når de bliver ældre? Det er i hvert fald mit håb…

      Jeg er også enig med dig i, at man skal være varsom med, hvad det er for et forhold til mad, man ovefører til sine børn. Men hvis man holder fokus på gode, sunde råvarer og på mad, som kroppen kan bruge til noget, mener jeg, man allerede er nået et langt stykke. Jeg oplever tit, at folk bliver lidt forargede, når jeg fortæller, at mine børn ikke får disneyslik, og at de heller aldrig får hverken saftevand eller sodavand herhjemme. Men helt ærligt? Hvor står det, at børn skal have den slags? Og skal jeg købe slik, sodvand og saftevand, som jeg ikke selv rører for at fylde det i mine børn. Som i øvrigt ikke efterspørger det. Ej, vel? Det er ikke et afsavn hos mine børn. Til gengæld kan vi gå igennem supermarkedet i ulvetimen, uden de plager. Hvor mange børn kan det?

      I øvrigt spiser vi jo masser af lækkerier. Bare lavet af ordentlige råvarer. Der er ingen askese her ;-)

      Øj, det blev lige et langt svar. Gav det mening? Det er jo virkelig et emne, der ligger mig meget på sinde.

      Held og lykke med babyprojektet :-)

      Svar
  4. Godmorgen Jane,
    Uhhh… lever de der hvide fødselsdagsboller, som er totalt uden næring, stadig. Jeg kan godt høre, jeg ikke selv har børn, men jeg kan tilgengæld sige, at jeg ville være lige så sukkende som du er i dette tilfælde. Jeg kan til stadighed tage mig selv i at ryste på hovedet, når nogle smider de hvide krydderboller i indkøbskurven. Får næsten lyst til at fortælle dem, at der findes et bedre/ sundere alternativ. (Gør det selvfølgelig ikke, for folk bestemmer selv over deres egen krop, men børnene…) Alt med måde, må være min afsluttende sætning.
    – frk. sveske

    Svar