På løbesightseeing i Paris

Søndag morgen tog vi på løbesightseeing på egen hånd. Jeg havde på forhånd lavet en kick-ass rute, som førte os gennem Louvre, ned gennem Tuilerierne, over Concordepladsen, op ad Champ-Élysées, over Pont Alexandre III (Paris’ smukkeste bro, hvis du spørger mig) og langs seinen ud til Eiffeltårnet. Fra Eiffeltårnet gik turen over Trocadero, op til en af de store boulevarder, som førte os op til Triumfbuen. Løbe lidt ned af Champs-Élysées fra toppen, før vi drejede af en sidegade og ramte Boulevard Hausmann, der tog os hele vejen tilbage til Opera Garnier. I alt 10 km. Hvilket gik forbavsende godt på trods af at vi havde travet 18 km dagen før og i øvrigt drukket rigeligt med rødvin

Der blev naturligvis fotodokumenteret undervejs….

 

Første stop Louvre

 

Jeg kan sgu da ikke få benet helt derop! Jo, du kan så. Shut up og smil!

 

 

De stive ben strækkes ud undervejs. Her på Pont Alexandre III, som fører over til Invalidehospitalet, som huser Napoleons grav. Så gik turen ud til Eiffel…

 

 

Så gik turen mod stjernepladsen og Triumfbuen

 

 

Her så jeg det som mit ansvar at promovere Scandics logo ned af Champs-Élysées.

 

Jeg elsker at løbe i storbyer. Det er så fedt at se noget nyt, og når man kombinerer det med sightseeing opleves turen ikke som lang, for man holder jo hele tiden små pauser, og skal “bare lige” løbe hen til næste sight. Eneste ulempe er, at man er totalt kvæstet efter en weekend dernede, fordi man på to dage har gået over 25 km og løbet 10. Næste gang skruer jeg ned for ambitionsniveauet. Promise!

Efter løbeturen tjekkede vi ud af hotellet og så var det tid at finde et frokoststed. Vi har længe haft lyst til at prøve restauranten på Hotel Costes, og manden insisterede på, at det blev denne gang. Costes er designet af Phillippe Starck, og det er fint og trendy, og jeg var igen totalt underdressed. I udtrådte kondisko og benvarmere og Bambi-t-shirt! Arh men helt ærligt, vi kommer aldrig sådan nogle fine steder normalt. Nå men, tant pis, som man siger i Frankrig. En slags “pyt”..

 

 

Dejligt med en seriøs smør! Også selvom jeg ikke spiser brød.

Jeg fik en lækker thailandsk inspireret fiskeret, som virkelig var lækker, men som også kostede det hvide ud af øjnene.

 

 

Manden valgte cremet risotte med languster. Øj, den smagte altså også himmelsk.

 

 

Altså maden var god, og det var bestemt en oplevelse. Men det var så dyrt. Og betjeningen så sølle. Costes er så hipt, at dem, som arbejder der, næsten er for smarte til at nedlade sig til at servere. Hvilket de er ansat til. Så Costes behøver vi ikke prøve igen. Det kan gøres langt bedre (og billigere).

Til aften nåede vi lige at spise på en af Paris ældgamle spisesale, et gammelt brasserie fra 1896, Bouillon Chartier. Det kostede ingenting og var omtrent det samme værd. Gæt selv hvad vi fik at spise:

 

 

Og det var altså Paris for denne gang. Det var pragtfuldt, men fååårk mine ben er ømme af sammenlagt små 28 km’s gang og 10 km’s løb fordelt på tre dage. Av av av. Men hver en smerte værd. Paris, mon amour. Je reviendrai…. 

 

 

 

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “På løbesightseeing i Paris”

Skriv en kommentar

  1. Elsker Paris og smart å ta en løpesightseeing! Det tipset skal jeg ta med meg. Takk for tipset til Bouillon Chartier. Det skal jeg skrive ned :-D Flotte bilder av et flott par :-D

    Svar
  2. Hvor er I heldige, at I har fundet hinanden. Som i at I begge gider sådan noget. Det håber jeg også at finde. Det ser SÅ hyggeligt ud!

    Svar
    • Tak Mette :-) Det er såmænd kommet undervejs. Jeg har løbet i mange år. Manden kun de sidste 2-3 år. Det er meget sjældent, at vi løber sammen. Både fordi han løber længere og hurtigere end mig og selvfølgelig også fordi en af os lissom skal passe ungerne. Men når vi er afsted uden børn, gør vi det ofte, og det er tophyggeligt!

      Svar