Denne opskrift på indisk lammeret kan fint laves med hakket oksekød også. Det, der gør den rigtig lækker og hverdagsgod er de dejlige krydderier og de mange lækre toppings.
Jeg er nu ved at være kommet mig over tirsdagens uventede fuldskab. Det tager et par dage i min alder. Jeg startede dagen i dag med en morgenløbetur. Det er altid en god måde at få vendt bøtten. Og jeg trængte jo lissom lidt til oprejsning efter sidste gang, og fik jeg så det? Mjoohh… Det var simpelthen den smukkeste tur. Frost, høj sol og en spejlblank sø. Og så alle efterårsfarverne. Jeg er en lykkeligere version af mig selv, når jeg får løbet regelmæssigt, og derfor irriterer det mig grænseløst, at mit skinneben driller igen. Indtil videre er taktikken at ignorere det, og det er næppe specielt klogt sådan på den lange bane.
Nå, men temperaturen er jo faldet, der er frost om natten, og jeg fryser. Altså ikke når jeg løber, men på de fleste andre tidspunkter. Uldundertrøjerne er derfor nu en fast del af påklædningen, og det hjælper. Men kun lidt. Jeg har bestilt yderligere to langærmede merinouldsundertrøjer fra UK, som jeg håber kommer inden weekenden, så vi kan komme ud og nyde efteråret i Dyrehaven.
I går skulle vi egentlig have haft squash fyldt med krydret lammekød, men jeg frøs og havde lyst til noget varmt, comfyfood-agtigt. Lammekødet skulle bruges, og jeg var presset på tid, så det endte med en indisk lyngryde. Og det blev faktisk rigtig lækkert.
INDISK LAMMERET – Ingredienser i cirkatal
- 500 g hakket lam
- 1 hakket løg
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk revet ingefær (eller stødt)
- 1 spsk koncentreret tomatpure
- 2 dl crème fraîche 38%
- 1-1½ dl vand
- 1 spsk stødt koriander
- 1 spsk kanel
- 2 tsk kardemomme
- 2 tsk gurkemeje
- 1½ tsk nelliker
- 2 tsk spidskommen
- salt
Sådan
Server med ristet kokos, rosiner, ananas i tern eller hvad du lige har.
Billederne er lidt triste og yder ikke retten retfærdighed. Det ligner jo bare almindelig kødsovs. I virkeligheden havde retten en fin rød/gul farve. Nå, men snittet hvidkål var fint tilbehør. Også ungerne syntes, det smagte glimrende. “Det smager jo af risengrød”, var drengens dom! Det tror jeg er positivt ment.
Hej Jane
I din indiske ret har du rosiner og ananas, må man det? Jeg er glad for 2 spsk græsk youghurt til morgenmad, er det no go? Du er modstander af keto brød, gælder det også ketorugbrød og i så fald hvorfor? Jeg spiser en Skive om dagen. I starten var jeg super frisk og godt kørende, men jeg er mega træt og har meget mavesyre. Kød og fedt er jo syre. Min vægt står stille og jeg føler oftere sult end i starten. Findes der ketokonsulenter til os det ikke helt kan finde ud af det? Hilsen Hanne
Hej Hanne
Jeg synes, den eneste, der skal afgøre, hvad ‘du må’, er dig. Hvorvidt frugt kan spille sammen med din kontekst og dit ønske om kulhydratrestriktion er meget individuelt. Ift. Keto kan du læse her: https://www.madbanditten.dk/2019/01/14/er-det-keto/
Min erfaring med Keto, når jeg hjælper klienter ned i vægt er at yoghurt og brøderstatninger er i toppen over grunde til at folk ikke får resultat. De giver for mange kulhydrater og kalorier og for lidt mæthed. Igen er det jo stadig dit liv og dig, det skal fungere for. Jeg deler bare mine overordnede erfaringer.
Der er ikke noget, er hedder at ‘kød er syre’. Det hører til en syre-base diæt, som ikke har hold i videnskaben.
Jeg tror, du vil regulere sult hvis du følger keto-retningslinjerne med kød, fedt og grøntsager og husker at følge saltanbefalingerne. Genlæs Keto-bogen kapitel 7.
Ps.: Alle Halal-slagtere har både friskt, hakket lam og hakket lam & kalv.
Det er bare et tip, ikke en opfordring til at høre meninger om halal-slagtning!😉
Haha, elsker den sidste sætning! Internettet er blevet et svært sted at begå sig efterhånden 😉
Tak for endnu en dejlig og nem opskrift, der fik mig til at rode hele krydderiarsenalet igennem🙃
Jeg lå heldigvis inde med det hele, undtaget lammekød, så det blev af hakket okse -og smagte skønt!
Jeg spiste rester til frokost i dag og der var den nærmest bedre, så næste gang laver jeg dobbelt portion😛
Jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at hvis man bruger creme fraiche 18%, må det ikke koge med; så skiller det!
Rør det i, lige inden det spises, eller skift det ud med piskeføde.
Jeg synes dog bedst om opskriten som den er!😊 -syrligheden fra creme fraichen en go.
Mie
Fantastisk! Tak for tip!
Og ja, dejligt at komme igennem nogle af de mange krydderier, der hober sig op i skufferne, ikke? 😉
Hej Jane.
Lige den opskrift jeg stod og manglede.
Har du evt erfaringer med slagteren på toftegårdsplads i henhold til hakket lam?
Mvh Veronika som også bor i Valby.
Man kan faktisk få hakket lam rigtig mange steder. Det er bare altid pakket ind, bag alt det “sædvanlige” som hk gris, ko osv. Bilka har lam i flere afskygninger, og det samme har Irma 🙂 God jagt
Hej Mette, jeg får hakket lam fra Middagsfred, som er et svensk madkoncept, der leverer måltidskasser. Jeg har heller ikke stødt på det i danske supermarkeder. Irma ville da være bedste bud. Ellers er det en tur til slagteren!
Hvor køber du hk. lam henne? Det synes jeg aldrig, jeg støder på i hverken Netto eller Irma, hvor jeg gør mine indkøb.
Det smagte helt vidunderligt 🙂
Herligt Anne, håber det smager 🙂
Tak for inspiration, jeg havde en pakke hakket okse i køleskabet og resten på lager (undtagen creme fraiche, så den er skiftet ud med fløde :p )
Det dufter godt so far…
Hej Rikke. Jeg bruger også den uden smag. Jeg er heller ikke så vild med, at kokossmagen skinner igennem i madlavningen. Det er min opfattelse, at den uden smag stadig har de samme sundhedsmæssige gevinster, men selvfølgelig er den jo behandlet yderligere for at fjerne smagen.
Men det er et godt spørgsmål. Andre som ved noget her?
Hej Jane.
Jeg har et spørgsmål ang den kokosolie der hedder Cocosa. Den findes i 2 varianter – en med og uden smag. Den uden smag, er det stadig på højde med den med smag, i forhold til det sundhedsmæssige? Har overvejet at købt den til at stege i. Tror jeg vil blive træt af kokossmagen 🙂
Hilsen Rikke..